Jeg vågnede ved et uheld i dag til kvalitetsmediet P 1, – nogen havde ladet den stå på P 1 – og hørte, de havde hørt fra Obama, at Putin havde hacket Hillarys mail. Det er størstedelen af den danske presse enige med sig selv om. Er det virkelig det sandsynligste når man betænker, hvordan hun har flagret rundt med fortrolige dokumenter?
Hvem har mon givet en USB stick til Wikileaks i en parkeringskælder? Julian Assange har selv lagt Putin-konspirationsteorien død i Assange- FULL Interview with Hannity 12/15/16. Ingen har nogensinde påvist, at et leak har været uægte eller fabrikeret. Han taler altså nok sandt, så hvem er det lige, der formidler “fake news” for de dårlige tabere Obama og Clinton?
Nu vil Obama hævne sig på Rusland over denne ammestuehistorie. Han kan ikke komme hurtigt nok ud af klappen og begynde at besinde sig på Demokraternes nederlag, før han gør flere private fornærmelser til storpolitik. – Nu vil Facebook også bekæmpe “fake-news”. Man må nødvendigvis have sine bange anelser. Se også Bill Whittle: Fake News.
Tyskland: “Vi mister kontrollen over gaderne”
Tyskerne vil næppe sidde det overhørigt i særlig mange år. Landet vil – måske bortset fra Die Linke og die Grünen – beslutte sig for at overleve. Anderledes med Sverige, hvor politikerne har kørt over for samtlige røde lys i fyrre år. Der vrides hænder, men ingen taler om det eneste der hjælper – storstilede deportationer, som Bayerns finansminister Markus Söder siger.
Forleden vred den svenske øvrighed hænder over det fallerede politi, i dag vrider de hænder over skoler i kaos. Mord, brand og voldtægt er bare dagens uorden. Der vrides hænder, fordi det er hvad kvinder gerne gør. Det kunne sagtens løses, men ingen vil gribe til de midler, der kræves., derfor ser det så sort ud.
En kaptajn på et skib, hjælper ikke et andet i havsnød, ved at sænke sit eget. Men svenske politikere gør, de åbner bare en kønsneutral badeanstalt og grundlægger en ny ligestillingsmyndighed når lokummet brænder. Disse politikere kommer ikke til at løse et eneste af de problemer, de egenhændigt har skabt. De må bort før der er noget håb for Sverige.











