Dan Park’s kommentar til den somaliske gruppevoldtægt på Ålandsfærgen og ikke mindst de svenske journalistløgne. Nu er han slem og smagløs igen. Er han i Danmark eller Sverige, det kan få juridisk, ahømm fængselsmæssig betydning. Se også Söndagskrönika: När journalister våldtar, der også er udkommet i engelsk oversættelse. Også i dag poster Uwe maleriet Dan Park og Lars Vilks i Congo.
Boligselskab advarer: Mange som Omar derude
ER vi fucked eller er vi fucked ikke? Hvem skal dø næste gang? Et nyt terrorangreb lige inden valget, burde vel være enhver multikuturel politikers mareridt. Rønn-Hornbech-Kristian Jensen segmentet i Venstre mener ikke vi taler pænt nok. Hvordan tror de mon, vi vil tale efter de næste terrormord og de næste igen? Og hvornår vil nogle ankomme til den konklusion, at det i virkeligheden er politikerne, der fører krig mod os, – ikke islam – og er det noget at stræbe efter, sådan som politikerne tilsyneladende fortsætter med at gøre?
Drepingen i Hisingen overskygget massakren i Tunis. De ligner på hverandre. Kommer Midtøsten og Nord-Afrika til Skandinavia?
Det må folk spørre seg. Det de ser på TV fra det som en gang var fjerne steder, utspiller seg nå i deres eget land.
”Det känns inte som om man bor i Sverige längre, det här påminner om krig” säger Maj-Britt Franzén, som jobbar i området, till DN.
Det påminner om krig, og det er krig. Skyting på åpen plass er vanskelig å skjule. Man kan legge lokk på innvandringsdebatten, kriminalitetsstatistikken, men ikke på skyting med automatvåpen inn i en kro. To er drept, åtte ført til Sahlgrenska sykehus. For tre av de sårede er situasjonen alvorlig.
Et 50-tall venner og pårørende samlet seg på kvelden utenfor akutten. De var sinte og aggressive. Politi måtte være mannsterkt til stede for at ikke andre pasienter og personalet skulle føle seg truet.
Det Vilde Vesten i hjertet af Paris forstæder. Lørdag omkring kl. 22 overfaldt 30 unge et tog ved Grigny Station i Essonne. “Det ligner et moderne dilligence angreb. Men et angreb af denne størrelse er ikke normalt, siger en politibetjent.
Efter at have trukket i nødbremsen gik de unge ungdom, hvis ansigt var skjult, gik fra vogn til vogn og angreb så mange som muligt, ifølge et vidne. De tvang passagererne til give deres bærbare computere og penge fra sig, forklarede betjenten.
”Vanmakt och förtvivlan över utvecklingen i Malmö”
Jag har många vänner i Malmöområdet. Alla vittnar de om ungefär samma sak, dagligen. Få verkar ta dem på allvar. De som inte lyssnar på deras vanmakt och förtvivlan över utvecklingen i Malmö bor ofta långt därifrån, i fredliga, avgränsade områden med rätt stabila ekonomiska omständigheter.
Talerne er Michael Jalving, Hege Storhaug – Søren Espersen – Merete Riisager – Christoffer Arzrouni – Helle Merete Brix – Lars Hedegaard – Hans Rustad – Katrine Winkel Holm og fra 1:15:00 Naser Khader og derefter Lars Vilks fra min. 1:30:15.
Video: Leif Barbré Knudsen, (c) Wideseen
Den svenske økonomen Tino Sanandaji mener det ikke er vanskelig å se hvor Sverige er på vei: Da masseinnvandringen startet på 80-tallet reagerte svensker med rasistiske reaksjoner. Det var endog noen stygge drap. Som svar slo den politiske klassen seg sammen med mediene og inngikk en jernpakt: innvandringen skulle kun presenteres i positive termer. De som ikke var med på notene skulle skremmes eller henges ut. Oppskriften har fungert, men nå røyner det på. SDs oppslutning viser det. At partiene slutter seg sammen for å utestenge SD er etter boka, men det er ikke etter demokratiet.
Sanandaji tror Sverige er på vei mot “stupet”. Siden intervjuet ble gjort i 2014 har bare takten i innvandringen økt. Dette er mennesker som eliten ikke møter i hverdagen. Kun 1 % av dem bor blant innvandrere, 99 % har ikke berøring med det nye Sverige. Det overlater de til vanlige mennesker. Av Hans Rustad – Tino Sanadaji er nationaløkonom.
During the shooting of Andrei Tarkovsky’s last film Offret, cameraman Arne Carlsson taped around 50 hours of behind the scenes footage. Editor Michal Leszczylowski took the material and added scenes of previous interviews and interesting statements from the script of Offret and from Tarkovsky’s book ‘Sculpting in Time’. The result is a documentary that shows the way Tarkovksy worked: carefully building each scene. Shows why he did the things he did: his vision on film. And shows the emotion of the man Tarkovsky: his great disappointment when the camera breaks while shooting the house going up in flames.
I aften viser DR Tarkovskys sidste film, Offeret, indspillet på Øland i 1985. Han havde terminal lungekræft og døde den 29 december 1986. Filmen blev færdig med Ingmar Bergmans fotograf Sven Nykvist og hans skuespiller, Erland Josephson. Tarkovsky ligger på Sainte-Geneviève-des-Bois kirkegård for russere i Paris. Man kan se hele Offret her.
Lars Vilks forelæste i en bank på torvet i Karlstad i går i stedet for universitetet, hvor det oprindelig skulle have været. Expressen livesendte noget af det, afbrudt af kommentarer fra studiet af bla. redaktør af Journalisten, Helena Giertta, der mente at den svenske debat var frisindet og den danske “racistisk” og at danske Trykkefrihedsselskabet ikke interesserer sig for alles ytringsfrihed og desuden er surprise – “racistisk og islamofobisk.” Selskabet har, som man ved, interesseret sig for russiske, kinesiske og svenske dissidenter, og også Ahmed Akkaris ytringsfrihed.
Sådan ser det ud fra den svenske nomenklatura, der sjovt nok altid er midaldrende madammer, der er rørende enige, men alligevel taler i munden på hinanden fordi de nu engang er vant til at dominere slagmarken. Men hun vil vide, da hun nu kender os så godt, at i Danmark anvendes de to ord uhyre sjældent.
“Racist” fordi det tjener til at forhindre debat, og “islamofobi” af samme grund. Det sidste ord er fundet på for at forhindre kritik af islam, hvilket allerede Koranen forbyder uden at det helt er trængt ind i Europa. Endnu. “Islamofobiska Trykkefrihedsselskabet & Ingrid Carlqvist” skriver Värmlands Folkeblad. Det kræver en psykoanalyse, jeg skrev for ti år siden og ikke gider mere. De sidste skal blive de sidste, og de allersidste er de journalistuddannede. Allerbedst ville det være at skrotte erhvervet og begynde helt forfra ligesom efter nazi-Tysklands fald.
Nu er Manu Sareen fra dhimmipartiet R lige blevet udnævnt til “en fjende af Allah”, og selvom det er alvorligt koranisk forstået, er det nu rart at der bliver lidt flere skuldre til at dele byrden, især når de er Radikale. Der er en dybere retfærdighed på spil her. Det går den rigtige vej.
“Det er ulykkeligt at Vilks accepterede en pris fra Trykkefrihedsselskabet,” sagde Giertta. Hun henviste desuden til Lena Sundströms artikel i går med de “fem tunge danske kulturpersonligheder” for at vise hvor slemt det står til i Danmark. (De er alle meget forhenværende, og måske kender kun jeg og Lena Sundström dem.) Hun mener, at den politiske anstændighed i Danmark er hårdt presset, og det er sandt – tak og lov for det. Der vil altid være en Uffe Elbæk, der er ikke noget at gøre ved det. Sveriges problem er, at der er 300 Uffe Elbæk’er, og de sidder i Riksdagen. I medierne er der ikke andre.
Om Giertta overhovedet kender dansk debat, ja forstår sproget, ved jeg ikke. Jeg lader hende tale for sig selv. De fleste kan selv bedømme hendes kvalitet.
Her er Vilks interviewet af Expressen inden forelæsningen. Selve forelæsningen kommer nok i løbet af i dag på You Tube. Den var ret lang, så den er ikke ‘oppe’ endnu, professoren er vant til at forelæse. – Se også Trykkefrihedsselskabet 10 år, Sapphoprisen til Lars Vilks.
Hur Sverige avskaffade seg själv som svenskarnas land
Tänk att man under sin livstid skulle få vara med om hur Sverige avskaffade sig själv som svenskarnas land – ivrigt understött av en majoritet av den egna befolkningen – och hur man gick från att vara en välmående välfärdsstat till en tredje världens bananrepublik.
“I grabbed a pile of dust, and holding it up, foolishly asked for as many birthdays as the grains of dust, I forgot to ask that they be years of youth.”
Gambon gik op for mig i Dennis Potters geniale The Singing Detective. Dennis Potter blev selv interviewet på sit yderste af Melvyn Bragg med morfinflasken og cigaretterne indenfor rækkevidde. Døden har ikke været nærmere eller mere artikuleret i noget interview.
Hvem glemmer ikke at bede forsynet om ungdom før det er for sent? Jeg ser det på hospitalerne, hvor jeg har min gang for tiden. Jeg er vokset op på et hospital, så det er hjemme for mig. Til dem jeg møder, har jeg lyst til at sige: “I skal ikke være bange. Her er diætkøkken, gulerødder og kartofler og kærlige sygeplejersker.” De tænker på den tabte ungdom ligesom jeg, med gangapparater og gummislanger og nåle i armen. Eller bilder jeg mig det ind, foolishly?
Wachet auf, ruft uns die Stimme, BWV 140
Wachet auf, ruft uns die Stimme (Awake, calls the voice to us),[1] BWV 140, also known as Sleepers Wake, is a church cantata by Johann Sebastian Bach. He composed the chorale cantata in Leipzig for the 27th Sunday after Trinity and first performed it on 25 November 1731. It is based on the hymn “Wachet auf, ruft uns die Stimme” (1599) by Philipp Nicolai.
Kriminelle muslimer i Toulouse går virkelig til vaflerne. De har raseret en retsbygning i fire etager:
For the first time since France was hit by a series of destructive, racist and antisemitic attacks, a judicial building has become the target of a sack, carried out in due form. It took place at the Administrative Tribunal of Toulouse, where four floors of magistrates’ and clerks’ offices were literally vandalized, apparently during the weekend of March 8-9.
Monday morning (March 9) around 6:30 a.m., the firemen were called in because of water damage. They were stunned. The building was flooded. Clearly, during the night, all the faucets in the building were deliberately left on. The water flowed for hours, destroying floors and false ceilings…
But the worst was yet to come: files were scattered, some torn apart, photocopiers turned upside down, offices broken into… and above all, on the four floors in the form of graffiti painted with spray paint appeared the same inscriptions: “The prophet will judge you” and “Warning”. The name of a Muslim magistrate was even written on the walls. As were those of police officials. Thinly veiled death threats. Toulouse courthouse sacked, L’étrange blackout sur le saccage du Tribunal administratif de Toulouse
siger Jyllands Postens nye geni David Trads. I dag siger han Hurra for den feministiske udenrigspolitik, er Margot Wallström ikke imponerende? Nu har hun på få måneder formået at gøre Sverige upopulær og uønsket i Israel, Saudi Arabien og kostet landet 2.5 mia i eksportindtægter. Selv betonsossen Lena Mellin mener, det “er ualmindelig dårligt håndteret.” Hvad bliver det næste? Bare vi var mere som Brankär i Nyköping? (videoen).
Han bliver tiltalt for HMF for at retten kan komme hans ophidsede naboer til møde. Manden har “uttryckt missaktning mot personer med muslimsk trosbekännelse. Brottet är inte ringa”. Velkommen til tidlig morgen i Bumfuckistan tidligere kendt som kongeriget Sverige.
Den “misaktende” svensker skulle være blevet frikendt for et par dage siden, men er blevet truet og chikaberet af herreflket lige siden Facebook indlægget. Opdatering: Jeg ser nogle timer efter, at Gates of Vienna også har den: The Dawn Chorus in Nyköping
Lena Sundström taler med de danske tabere
Her mener jeg ikke tabere af en politisk kamp, som ulykkeligvis stadig foregår, og hvor danske poltikere og visse selvindbildte intellektuelle udgør den absolutte derriere garde. Jeg mener taberne over for virkeligheden og den overvældende, folkelige opinion.
Rønnebærrene er sure, og hvad man end mener om gårdsdagens helte Georg Metz, Rune Engelbreth Larsen, Flemming Christian Nielsen og Elisabeth Møller Jensen, så er det ikke så lidt af en overdrivelse at kalde dem “fem tunga profiler,” sådan som hun præsenterer dem i Dagens Nyheter. De tilhører et smalt og skrumpende segment som f.eks. også Carsten Jensen, der er eller var et stort hit i DN’s spalter.
Tiden har kørt dem over undtagen i DN og Sundströms verden. Det kan blive småt for enhver, det er allerede temmelig småt for Sundström, men dog ikke nær så småt, som det vil blive. Isflagen smelter under Sundströms fødder ‘as we speak.’ Om hun har opdaget det inde i sin boble, tvivler jeg stærkt på.
Samtidigt har Dansk Folkeparti ytterligare stärkt sin position i grannlandet. Förra året blev partiet det största i EU-valet, och en undersökning i Danmarks största tidning Jyllands-Posten visade nyligen att 13 procent av danskarna vill ha ett parti till höger om Dansk Folkeparti. I pressen beskrivs Sverige som ett totalitärt land som kan liknas med Nordkorea, Ryssland, DDR och Kina. Det är en retorik som man tidigare kunde höra från Dansk Folkeparti men som numera återfinns också i de stora tidningarna på ledarplats och bland tidningarnas krönikörer.
