Af Tim Pallis

Der står en stor og mægtig elefant i vor stue, og nu er den begyndt at trutte i sin snabel. Ingen ser den, ingen hører den og ingen taler om den. Hvis vi ikke erkender virkeligheden, som den er, vil den en dag bemægtige sig også det hjørne, hvor vi endnu befinder os.

I Obamas administration har man forbudt brugen af ordet “islamisk”. Og alt, hvad “elefanten” foretager sig for at få mere plads, har selvfølgelig ikke noget med islam at gøre. Lars Løkke vrøvler om, at terroristerne har voldtaget islam. Det kan man kalde politisk korrekt virkelighedsfornægtelse.

Filosofien er vel, at holder man op med at bruge et bestemt ord, vil virkeligheden bag nok forsvinde. Men forbyder man et ord, betyder det ikke, at virkeligheden i stuen forsvinder. Snarere tværtimod.

Politikere og meningsdannere ligger næsten alle under for den politisk korrekte angst, at hvis man kalder noget “islamisk”, stigmatiserer man et mindretal. Den tyske forfatter Henryk Broder siger, at det at sige, at det ikke har noget med islam at gøre, svarer til at hævde, at alkoholisme intet har med alkohol at gøre.

Vi bliver hele tiden udsat for verbal manipulation af politikere og meningsdannere fra journalistisk venstreparti. Men det nye er, at venstrefløjen og de kulturradikale endelig lytter til det vås, der kommer fra Det hvide Hus.

Fortsæt med at læse “Elefanten i stuen”

På billederne ses: Lars Vilks, Lars Hedegaard, Katrine Winkel Holm, Helle Merete Brix, Naser Khader, Mogen Camre, Uwe Max Jensen, Hans Rustad, Kai Sørlander, Jan Sjunnesson, Søren Espersen, Mikael Jalving, Hege Storhaug, Helmuth Nyborg, Aia Fogh, Ingrid Carlqvist, Christopher Arzrouni , Søren Krarup, Christian Langballe og Lone Nørgaard.

Der følger video af talerne og men man kan allerede læse Mikael Jalvings her: Skandalens sted: Tale til en 10-årig lømmel på Christiansborg. Morten Uhrskov skriver om Søren Villemoes’ artikel om TFS:Weekendavisens ulidelige lethed.

Hele verdenspressen har historien om prisen til Lars Vilks. Selv den svenske godt garneret med lugtesaltet “stærkt antimuslimsk og kontroversiel.” Modtagere af Sapphoprisen gennem ti år.  Alle fotos © Snaphanen.dk. Klik f. helskærm.‎

Fortsæt med at læse “Trykkefrihedsselskabet 10 år, Sapphoprisen til Vilks”

Man må håbe at journalist Søren Villemoes i den retssag 9/11-konspirationsteoretikeren Niels Harrit har anlagt mod ham for æreskrænkelse er mere fokuseret på fakta end på æstetik og positionering. Det kan vist efterhånden godt slås fast at mainstreammediernes dækning af Trykkefrihedsselskabet altid vil fokusere på personer og form, frem for på den dokumentation foreningen fremlægger, og dette gælder for intet medie mere end for Weekendavisen.

Man kunne sige at TFS’ eksistensberettigelse står og falder med om de har fat i den lange ende hvad angår analyserne af islam og ytringsfrihed – har de ret i at Europas kerneværdier undergraves i disse år af hovedløs import af erklærede fjender af disse værdier, er personlige animositeter og æstetisk ubehag komplet irrelevante distraktioner.

Ingen redaktionschef eller kollega til Søren Villemoes har dog delt denne prioritering, og anbefalet ham at opgøre Trykkefrihedsselskabets 10 år ud fra det faktuelle. Villemoes har tværtimod begået en jubilæumsartikel (“Dagbog fra en uriaspost”, WA 13.3.2015, ikke online) der er “so 2005”, hvilket vil sige at fingerpegning og karikeret gengivelse af TFS’ verdensbillede og bestyrelsens angivelige idiosynkrasier er comme il faut.

I denne verden er 10-års statusopgørelse og analyse lig med placering af hovedaktørerne i de københavnske symbolanalytikeres økologi og indbyrdes klanfejder. I det Villemoes’ske univers er det således en kilde til indsigt at TFS blev grundlagt i “et røgfyldt kontor” (associationerne er åbenlyse for enhver), og kan man ikke argumentere imod det overordnede kan man altid grine og gøre nar:

“I Trykkefrihedsselskabet føler man sig svigtet og forladt af en omverden, der har givet op både intellektuelt, politisk og moralsk, mens undergangen nærmer sig”.

Fortsæt med at læse “WA: Skam få Trykkefrihedsselskabet, for de havde ret”

Jonathan Halevi, Alternative Angle blog. Canadian Jihad, What radical imams are preaching in Canadian mosques.

Bayern: Blandt 1000 flygtninge, nul asylberettigede

Asylansøgere strømmer til EU – men ikke til Danmark, kan man læse idag. Det er jo gode nyheder, de holder måske et halvt år til, eller måske endda til en ny regering er valgt. Men der er NUL danske politikere, der har noget mere langsigtet svar, der er indrettet på at hamle op med de kommende års stigende asylstrøm. Vi hopper fra tue til tue, og politikerne håber befolkningen forholder sig passiv, mens de ødelægger landet så langsomt som de tør for EU og FN. Im Januar in Bayern unter 1000 “Flüchtlingen” NULL Asylberechtigte!

Av HANS RUSTAD 

Den danske forfatteren Carsten Jensen var torsdag gjest på Norsk Redaktørforenings årsmøte. Det slo meg som en meget sigende og spesiell invitasjon. Jensen er ikke lenger den kontroversielle stemmen som liver opp debatten. Etter fredag 14. februar omtales han som ekstrem.

Den betegnelsen har han fått fordi han tre dager etter terroren skrev en artikkel i Politiken: I to årtier har vi målrettet styret mod konfrontationen – nu har vi fået den.

Terroren var altså danskenes egen skyld. Med sin karikaturstrid og skarpe debatt har de nedkalt terroren over sine hoder. Jensen liker å gni det inn. Han kaller Danmark “den selvradikaliserte nasjon”.

Dette synspunkt vant ikke megen sympati. Det ville vært som om noen etter 22/7 skulle sagt at Norge selv hadde bedt om det med all innvandring og flørt med terrorbevegelser.

Norsk Redaktørforening ser ikke problemet, de ser ikke at Jensen tramper på både folket og det danske demokrati.

Jeg finner ingen annen forklaring enn at de liker å høre en danske som tramper på sitt eget land. De visste godt hva de fikk.

Jensen har vært konsistent i sitt Danmark-hat. Etter 22/7 sa han at det Breivik skrev ikke var noe annet enn det som ukentlig blir sagt fra Folketingets talerstol.

Det var drøy kost. Selv med dansk takhøyde. Nå rammet terroren danskene selv. Også da finner Jensen grunn til å sparke folk i skrittet. Slik ble det opplevd. Derfor er ikke Carsten Jensen lenger noen populær mann.

Fortsæt med at læse “Skadefryd”

og Thornings og Løkkes og…Derfor foregiver politikere, at islam ikke har nogen rolle i volden (Daniel Pipes):

Min forudsigelse: Fornægtelsen vil fortsætte, medmindre volden tiltager. Ser vi tilbage på 9/11, så rokkede de dengang 3.000 ofre ikke ved den ikke-muslimske imødekommenhed. Den islamistiske terrorismes næsten 30.000dødsofre siden da har heller ikke ændret den officielle linje. Måske vil 300.000 døde kaste bekymringerne for islamistisk nærtagenhed og modviljen mod at foretage dybtgående sociale ændringer til side og erstatte dette med en fast beslutning om at bekæmpe en radikal utopisk ideologi; tre millioner døde vil helt sikkert være nok. Men uden sådanne ofre vil politikerne sandsynligvis fortsætte fornægtelsen, fordi det er nemmere på den måde. Det beklager jeg – men foretrækker det frem for alternativet.

Jeppe Juhl: Diasporaens død

Terrorangrebene i Paris og København indvarsler afslutningen på den 2000 år gamle jødiske tilstedeværelse i Europa. Årsagen er enkel: De europæiske lederes uansvarlige indvandringspolitik og flertallets manglende evne til ærligt at adressere den muslimske antisemitisme.

Om få generationer vil de religiøse jøder være helt forsvundet fra Europa. Og når de religiøse jøder forsvinder, så vil vi sekulære jøder også forsvinde. De religiøse jøder vil være at finde i Israel, vi andre vil med stigende hast miste vores jødiske identitet og assimilere bort.

Fortsæt med at læse “David Wood: Obama’s eventyr”

Fortsæt med at læse “12.03.2015”

Statsmandskunsten det det til fælles med den hippokratiske ed, at et af de første bud er ikke at forvolde skade. Enoch Powell siger det i indledningen til sin tale i 1968: “The supreme function of statesmanship is to provide against preventable evils.”

Dette er gået aldeles henover hovederne på demokratiernes politikere, der går omvendt til sagen: Først etablerer man nær ved uløselige problemer, derefter bruger man milliarder på at løse dem og går i fakkeltog i mod dem. Til og med fremturer disse politikere, installerer flere problemer og forventer et andet resultat, hvilket Eistein har karakteriseret: “Insanity: doing the same thing over and over again and expecting different results.”.

Det ser altså relativt sort ud, når alle andre styreformer end demokratiet er værre end demokratiets amatører. 500 i manifestation mot våld och droger (det tredobbelte drab i Uddevalla med næsten kun indvandrere indblandede.)

Japansk asylrekord: 11 personer

Japan, der har 127 millioner indbyggere og er et af verdens mest velstående lande, tildelte i 2014 11 personer asyl. Der er dermed tale om en markant stigning. I 2013 fik kun seks personer asyl i Japan.

5000 mennesker søgte sidste år om asyl i Japan, men kun 0,2 procent blev bevilliget asyl. På verdensplan tildeles i gennemsnit 32 procent af asylansøgere asyl.

Fortsæt med at læse “Manifestation mod det manifeste”

En satiriker taler ud.  Af Henrik M. Jensen

I det tyske debatprogram “Maischenberger” (sendt på ARD 10.3.) havde studieværten Sandra Maischenberger indbudt et panel til at diskutere emnet: Gute Muslime, böser Islam? (Gode muslimer, ond islam?)

Blandt gæsterne var den svejtsiske satiriker, cabaretkunstner og islamkritiker Andreas Thiel, vinder af den tyske cabaretpris 2013, og som siden attentatet på Charlie Hebdo har måttet optræde under politibeskyttelse. Og skønt han med sin opsigtsvækkende irokeserfrisure har svært ved at gå i skjul, lader han sig på ingen måder kue. Her er et referat af hans udtalelser, som de kan høres i vedlagte klip.

“Koranen er en opfordring til vold, en anledning til krig og undertrykkelse”.

“Muhammed er en slavehandler, massemorder og børneskænder”.

Thiel betoner, at han ikke udøver kritik af muslimer og ikke vil såre religiøse følelser, han vil bare demaskere Muhammed. Og det har givet så mange hidsige reaktioner og sågar mordtrusler, at hans forestillinger må finde sted under massiv politibeskyttelse.

Det var begivenhederne 11.september 2001, der fik ham til at studere koranen, og her kunne han bl.a. læse, at alle jøder og vantro skal forfølges og slås ihjel.

Han har også beskæftiget sig med Muhammeds biografi, der fortæller, at han har kæmpet mere end 70 krige. Og derfor har terrormilitser som IS, Boko Haram og Al Shabab en hel del med koranen at gøre.

“Denne bog må ændres”. “Muslimer behøver en reformation”.

For Muhammeds liv er veldokumenteret og historikerne strides kun om, hvorvidt han har ført 75 eller 95 felttog. Vi kender navnene på, hans koner og det er kun omstridt hvorvidt en af dem var syv eller ni år gammel, da de blev gift med profeten.

“Det ved alle, man må bare ikke tale om det”.

Fortsæt med at læse ““Man må bare ikke tale om det””