Nu har han dog andre ting for end at skaffe foreløbig nul frivillige allierede, han skal til Sverige og snakke miljø, og så var der lige
Obama skipped two really important meetings on Syria to hang out with Trayvon Martin’s parents and Magic Johnson. We are beyond boned.
— Eric (@eriContrarian) August 30, 2013
Vil Obama virkelig smide et par missiler blot for ikke at tabe ansigt? Går Iran så løs på “sionisterne” og hvad bliver kædereaktionen derefter? John Bolton har også en god analyse. Der skal være to demonstrationer i København i dag, og tænk, jeg er enig med Enhedskommunisterne og for en gangs skyld ikke Tavakoli. Det virkelige problem i Mellemøsten, hedder Teheran, som både Bolton, Ledeen og Spengler har skrevet. Der kan tids nok blive rigtig storkrig.
Syrien-jihadister er på fri fod i Danmark
Personer fra Danmark, der har været i det borgerkrigshærgede Syrien for at deltage i væbnet kamp, er stadig på fri fod, selv om de er vendt hjem til Danmark. Det gælder blandt andre en 23-årig dansksyrer og tidligere kriminel fra Vollsmose, som deltog i kampe omkring den syriske by Ar-Raqqah. Det samme er den 25-årige danskkurder, der også støttede den islamistiske brigade Kata’ib al-Iman – Troens brigade, der kæmper side og side med al-Nusra-fronten, som blandt andre USA og Storbritannien betragter som en terrororganisation.
Ann-Sophie Hemmingsen, der forsker i militant islamisme på Dansk Institut for Internationale Studier, forklarer, at mellem 1 og 10 procent af de militante islamister fra Vesten, som rejser til konfliktområder, ifølge ny forskning »senere bliver involveret i terrorisme mod deres hjemlande eller andre lande i Vesten«. »Desuden er de angreb, de er involveret i, ofte mere effektive. Der er altså en reel risiko, som danske myndigheder skal være forberedt på«. Militante Syrien-krigere er på fri fod i Danmark, Militante på fri fod i Danmark.
Først skulle de straffes hårdt, så skulle de slet ikke lukkes ind i landet igen. Man forstår godt at justitsministeren ikke er at træffe for en kommentar. Vi har ikke hørt andet end tom snak om de jihadister, som Marin Henriksen skriver. Noget skal gå frygtelig galt, før Bødskov vågner. Kasper Støvring skriver i dag i Vestens svage dømmekraft
Libyen er i dag hærget af anarki, hvor terrorister og hardcore islamister boltrer sig. Den værste følge af »det arabiske forår« er, at vi i Vesten er truet af endnu mere terror. Tusindvis af unge muslimske mænd drager fra vestlige lande til borgerkrigen i Syrien, hvor de får træning, våben og kontakter, som de kan bruge, når de vender tilbage.
EFTERRETNINGSTJENESTEN har opsigtsvækkende kraftigt advaret om denne udvikling. Hvis oprørerne er »liberale« frihedskæmpere, som Naser Khader har talt om, kan de for så vidt godt drage til Syrien for at kæmpe. Men så ligger deres loyalitet jo ikke i Danmark, og de bør derfor ikke vende tilbage hertil. Hvis der er tale om herboende jihadister, skal de naturligvis udvises. Hvis de rejser til Syrien, skal de nægtes indrejse tilbage til Danmark, og deres statsborgerskab – som politikere som bekendt giver til vores fjender – skal tages fra dem. Det gælder også de »danske« jihadister i Syrien, der nu truer folk som Naser Khader på You Tube-videoer.






