Forfatteren Akif Pirinccis “Das Schlachten hat begonnen” blev offentliggjort den 25 marts 2013 på sitet Die Achse des Guten og har vakt stor opstandelse i tyske medier, som ikke ved, om de tør tage den alvorligt. Den er interessant ikke mindst på grund af dens forfatter. “Ugens skandale,” er det blevet til, nu en indvandrer fra Istanbul ikke kan være en nazi i journalistikkens øjne.
Det er en radikalt indigneret tekst skrevet af en meriteret tysk-tyrkisk forfatter, som udgav sin første bog i 1980. Henryk M. Broder, som sammen med et par dusin tyske skribenter udgiver Die Achse des Guten, har forsvaret den med ordene: “Ich sage: Im Zweifel für die Meinungsfreiheit. Punkt.” – Akif Pirinccis artikel er stærk tobak, men det er det også når kunstnere fra det modsatte standpunkt skriver i Dagen Nyheter – C. Jensen eller S. Brøgger. Hvis kunstnere skrev som politikere, ville de næppe være kunstnere.
Mange unge, tyske mænd er døde for indvandrede voldsmænds hænder, langt, langt flere end omvendt, så mange at myndighederne hemmeligholder antallet, mange europæiske kvinder er voldtaget. Det ses endnu på som tålelig ‘collateral damage’, bortset fra af ofrenes pårørende, kan man nok gå ud fra. En egypter har netop præsteret at blive dømt for at voldtage 20 italienske kvinder (!) Det er ikke en seksuel afvigelse, det er krigs/terrorhandlinger. Også Sverige kender til ikke så få af den slags racistiske (“evolutionære,” som Pirincci skriver) drab og voldtægter, og de kender navnlig til at lyve om dem.
Ofrenes skæbne er tabuiseret af den mediepolitiske klasse, der foregiver at ville beskytte minoriteter, men naturligvis bare vil beskytte sig selv mod at ubehagelige indsigter om dem spreder sig til større samfundsgrupper. Det er lige så forståeligt som det er hyklerisk. Pirincci er i live og har sin ytringsfrihed og sin kunstneriske frihed til at kalde noget ‘et folkemord’, der endnu kun er en ond men voksende mulighed, som er plantet i Europa af de selv samme politikere og journalister, der nu slører og lyver om de første blodige følger af deres fremmedpolitik. Krig er altid en risiko, og vi er i færd med “at give ondskaben en ny chance,” ingen mere end svenskerne. Ét er, at de har fortrængt risikoen og bliver de sidste til at indse faren, men tyskerne? – (Man skal nok minde om, hvis man vil bringe Pirincci i forbindelse med skeptiske læsere, at i de mange lidt forskellige definitioner af ‘genocid’, ligger der også meget andet end at slå folk ihjel.) – Oversættelse © Snaphanen.
»Slagtningen er begyndt«
For at forstå den sag som jeg her vil omtale, må jeg først erindre om et evolutionært hændelsesforløb. Mange mennesker, som modsiger mig, lader til ikke at have været opmærksom på dette i skolen – hvis de overhovedet har forstået og taget det til sig.
Evolutionen er hverken et tænkende væsen eller en hemmelig mekanisme som lader flora og fauna stræbe mod videreudviling og forædling. Evolutionen er simpelthen en spilteoretisk model som forklarer udvikling og resultater i naturen – hvortil også menneskene hører. Charles Darwin fremlagde i sit banebrydende værk om ‘Arternes oprindelse’ tesen om ‘Survival of the Fittest’. Dette betyder IKKE ‘Den stærkestes overlevelse’ men at ‘Den bedst egnede overlever.’ Men selv denne beskrivelse rammer ikke hovedet på sømmet fordi intet tilpasser sig evolutionen, men ved omstændighederne bliver man tilpasset. Der er hverken en individuel vilje eller en alt-styrende (natur)magt i spil.
Hvorfor fortæller jeg dette ? Det er fordi det nylige (3 Marts, 2013) mord på en ung tysker Daniel S, begået af unge tyrkere i landsbyen Kirchweyhe, [Kicked to Death in Kirchweyhe.] er et eksempel på en evolutionær hændelse. Nemlig om et snigende folkemord på en bestemt gruppe af unge mænd.
I denne sammenhæng er ikke kun selve mordet af interesse, uanset hvor grusomt det forekommer, men den ‘biotop’ (biologiske miljø) hvori det fandt sted. Og endnu mere dets følger. Gerningen indskriver sig i en serie af stadig oftere indtræffende grusomheder, som i de fleste tilfælde begås af unge muslimske mænd mod tyske mænd. (Der er aldrig kvinder bland ofrene. De bliver i stedet voldtaget, hvilket også er let at forklare ud fra evolutionsprocessen.) I regelen har gerningsmændene, heldigvis, meget tåget begreb om Islam. Men det lille de ved eller har hørt er nok til at de føler sig som ‘Masters of the Universe’.
Medfølende (tyske) sociologer har teorier om at disse bestialske unge mænd i virkeligheden er samfundets udsatte ofre og at deres ophidselse er et fortvivlet skrig. Disse teorier er løgne bestilte af ‘godhedsindustrien’, afsporede politikere og mentalt forvredne mediefolk. Skønt ingen tror på teorierne – ikke engang teoretikerne selv – skal de fungere som offentlig ‘branding’ og gennemsyre offentligheden med sympati for de stakkels, kære udlændinge. Tværtimod, så har ikke engang en milliardær med udseende som Ryan Gosling lige så megen selvfølelse som en tyrker eller araber i færd med at træde en tysk hjerne ud på en kantsten.
Mønstret er altid det samme: En gruppe, eller SMS-tilkaldte, slyngler omringer offret efter samme strategi som ulve anvender.Nemlig at ‘delta-‘ og ‘betadyr’ omringer og glammer medens ‘alfadyret’ igen og igen bider byttet. Til slut falder alle over byttet og dræber det. Antallet af således myrdede tyskere hemmeligholdes bevidst af myndighederne, men det er et rimeligt skøn, at det minder om hvad man ser i en borgerkrig.
Fortsæt med at læse “»Slagtningen er begyndt – et folkemord på tyskere«”
