Det er klart at når virkelighed og idealer kommer i konflikt, så svækkes den kritiske sans, og ønsketænkning kan skygge for dømmekraften. Vi kender alle den forstemmende parade af rollemodeller fra Wissam Freijeh til Outlandish, og vi ved godt hvordan medierne kaster sig over fotogene muslimer der udstråler livsstil vi kan genkende og identificere os med. Så er de jo slet ikke så anderledes når de kommer til stykket, vil man gerne tro. Pointen her er ikke at de altid er noget helt andet, endsige taqiyya-artister, men at vi aldrig kan vide det, og at overfladisk vestlighed der står i kontrast til de indpakkede dejgansigter vi ser på gaden, ikke er nogen indikator for fremadskridende modernitet – den såkaldte ‘integration’. Tag videoen her med den letpåklædte libanesiske popsild Haifa Wehbe:

Der er bare det ubekvemme faktum, at Wehbe er erklæret tilhænger af Hizbollah:

The Lebanese pop diva Haifa Wehbe may share her name with an historic Israeli port town, but her heart lies with Hezbollah. […]

Arguably, the Arab world’s leading sex symbol, the singer’s style is frowned upon by conservative clerics. […]

But to Ms. Wehbe, 30, whose brother died fighting Israel in the 1980s, Sheik Nasrallah is a national hero. “It’s a land that has people to defend it, and therefore Nasrallah had a big role in defending Lebanon’s honor and border,” she said last week. […] Lebanese Pop Star Haifa Wehbe Sides With Hezbollah

Længslen efter fortrøstning i overfladiske tegn på vestlighed kunne senest iagttages herhjemme i det vrisne angreb som Berlingskes Poul Høi rettede mod Daniel Pipes efter sidstnævntes skepsis over for den nys udkårede muslimske Miss USA:

[…] For normalt raser folk som Pipes over muslimske kvinder, når de går med hijab, men det er netop ikke tilfældet med Rima Fakih og de andre skønhedsdronninger – tværtimod ”tilbringer de temmelig meget tid med at valse rundt på en scene med næsten hele deres krop uafdækket, og er det ikke et udtryk for en temmelig succesfuld vesten-ificering.” Er Miss USA også Miss Hizbollah?

Mere begavet analyse finder man, noget overraskende, i Newsweek (LFPC):

[…] Consider, for instance, the recent statements of the White House’s counterterrorism czar, John Brennan, who sees in Hizbullah a terrorist organization that, because its members are doctors and lawyers and parliamentarians, really wants to become a partner for Middle East peace. […]

Brennan’s view about the ostensible “moderation” of Hizbullah is the culmination of a three-decade-long academic trend that has interpreted this Lebanese terrorist outfit not by looking at it for what it is, but by looking in the mirror, one that reflects our Western images back to us. We Americans may not know sheiks and mullahs and ayatollahs, but we know doctors and lawyers. Given the professional code of ethics required of those who pursue these Western-style careers, they must, by definition, be moderate, like our doctors and lawyers, congressmen and cabinet secretaries.[…]

Both John Brennan and Rima Fakih’s defenders should keep in mind that it is not the outward forms of modernity that make people modern; rather, it is the values they embrace and espouse. Lee Smith: Outside Looking In

Lillebror med “utur”

Domstolene ved bedre end andre, at vi har fået et segment af forbrydere, der aldrig tilstår noget overhovedet*. Selv uden et foto af dette optrin, lyser farcepotentialet ud af teksten. Tillidssamfundet Sverige i rullestol:

Den yngre av de två Landskronabröder som misstänks för helgens brandattentat mot konstnären Lars Vilks, ställdes på fredagen inför häktningsdomaren. Svårt brännskadad fördes 19-åringen in i häktessalen i rullstol. Hans vänsterarm var bandagerad och samtliga fingrar utom ett på högerarmen var lindade.Via sin försvarsadvokat Ulf Juhlin nekade 19-åringen till anklagelserna under den korta stund som häktningsförhandlingen var öppen för allmänheten.” Han förnekar brott, säger Ulf Juhlin.”

“Är det inte graverande att komma svårt brännskadad till en häktningsförhandling när man är misstänkt för försök till mordbrand?”
— Jo, det är otur.
Otur?— Ja, oturligt nog har min klient fått sina skador vid ungefär samma tidpunkt som brandattacken mot Lars Vilks, dock på en helt annan ort. Brännskadad lillebror häktad för brandattack. (* De seneste femten år er antallet af tilståelser faldet med 22 pct., men domsmandssagerne er steget med 73 pct.)

Når jeg besøger min barndom, fysisk, i erindringen eller begge dele på én gang, er det som at gå i en stor skov ved midsommertid ikke længe efter et regnskyl. Jeg er indsvøbt  i noget stort. Af og til passerer jeg en skarp duft af lindeblomst, en duftende skælhat, skovhindbær, et dødt dyr. Det varer kun få sekunder, så er jeg videre i den almindelige duft af skov, det større rum udenfor.

Sådan er barndommen også. Små prikker af skarp erindring på et stort kort, der mere er en bestemt atmosfære. Enkelte farvesnapshots imellem mange, slørede sort-hvide billeder. Billederne er i ens hoved, nogle enkelte er fotograferede.

Min barndoms landskab findes endnu, det har ikke ændret sig hverken i virkeligheden eller i min erindring. Topografien er næsten som den var i 1863, både udvendigt og indvendigt. Det måler kun 250 x 300 meter. Træstakitterne ud mod omverdenen markerede grænsen til det store terra inkognita.

Jeg kan sætte mig ned i dets epicenter, en lille gårdhave i det der engang var lægeboligere til Kommunehospitalet, midtfor ud mod Øster Søgade, og efter ti femten minutter myldrer alle personerne fra dengang frem. Ikke mindst masser af børn, som var 50 ernes velsignelse og mere end gjorde det op for fraværet af TV. Livets salt, det var de andre.

Oppe under taget boede sygeplejersker fra provinsen. Midtfor i den store lejlighed, overkirurg Mikkelsen, en utilnærmelig figur. Rundt om alle vi andre.

Den store verden er blevet ganske lille, når man sidder der, men en for en kommer de små prikker på kortet til live og står skarpt. Det eneste vemod jeg føler, er tidens gang, for mit barndoms landskab, som var en evighed, var meget lykkeligt. Også selvom envher barndom har sine naturlige sorger. Kærlighedssorger har den også, de er store, selv fireårige er prisgivet deres køn. Børn ved det.  Voksne kommer senere i tanker om, at det erotiske er i os fra starten. I begyndelsen som et stort mysterium.

I porten ind til haven lå de københavnske hospitalers centralapotek. Hver dag kørte de medicin ud til byens andre hospitaler. Chaufføren hed Jensen, jeg ser hans ansigt for mig, hans pomadiserede hår. Børn var ikke på fornavn med voksne dengang, selvom de var gode venner. Han var højt elsket af børnene. I begyndelsen kørte han på en Nimbus motorcykel med sidevogn, hvor jeg lige kunne presses ned mellem medicinkasserne. Bare det at køre motorcykel, var stort.

Jeg kan høre Nimbussens umiskendelige lyd fra den fire-cylindrede rækkemotor og lugte dens udstødning. Hen over udstødningsrøret hang et tykt læderklæde, så man ikke brændte sig. En dag fortalte min far mig, at han var død. Jeg kunne ikke begribe det. Jeg havde intet begreb om døden.

Juleaften fik vi så fint tøj på som muligt. Mens vores mor lavede mad, var vi med ovre på afdelingere og ønske glædelig jul og gå stuegang. Hele den lille by hospitalet var, samledes om de store juletræer, – der er mindst fire meter til loftet i arkitekt Christian Hansens bygninger – læger, sygeplejersker, oppegående patienter. Vi gik om træet og sang til det harmonium, der stod på enhver afdeling.

Læger og oversygeplersker – “plejemor” hed de, et smukt ord – havde en gudeagtig status, når de dukkede op på det der dengang kunne være 12 og 14-sengsstuer. Omvendt proportionalt med hvad de ofte faktisk kunne stille op overfor sygdom i 50 erne. Mænd og kvinder lå hver for sig helt op i tresserne.

Den højre port mod Farimagsgade var “mandsporten”, den venstre “kvindeporten.” Hospitaltes optageområde var stadig tæt befolket, Nansensgade, Indre By. Min far talte aldrig om patienterne, men jeg ved han kunne sige: “Det er en 20 bajers-mand, lad ham ligge en måned. Fru Jensen fra Adelgade, hun har seks børn og en fordrukken mand. Giv hende en lang ferie her.”

Jeg går en tur inden om 6 afdeling i dag,  Amalie Skram og prof. Pontoppidans afdeling, de vægge der indtil for ti år siden har været vidne til så megen uafhjælpelig psykisk lidelse, som studenterne der befolker rummene nu igen anelse har om. Nede i kælderen lå ikke bare el-chock behandlingerne, men også hudklinikkens ambulatorium. Det hører hjemme i en kælder, alt det forfærdelige.

Jeg går videre til en anden af de små skarpe prikker af erindring, værelset ud mod Farimagsgade, hvor kong Frederik den 9 døde den 14 januar 1972.

Det er ikke så meget et erindringspunkt på grund af kongen, som fordi den aften står tydeligt på grund af dem jeg var sammen med, min store kærlighed dengang og min gamle rektor Husfeldt, nu forlængst død og bror til lægen Erik Husfeldt fra Frihedsrådet.

Værelset meddeler sig også til mig, fordi en god ven døde lige der 10 år senere, det første menneske jeg så dø. Selv som forudsætningsløs er man ikke i tvivl om, i hvilket øjeblik det sker. Det er ligesom fødslen et stort øjeblik, og hvis der er et ord der fylder det igennem fortvivlelsesen, er det “ærefrygt.”

Jeg fortæller studenten, der sidder der med sin Mac, hvorfor jeg tager billeder af det nøgne, anonyme rum blandt så mange andre rum. Han siger ikke noget, måske tænker han ikke noget. Jeg kender heller ingen anden grund, end at dette er  min barndoms landskab.

Jeg vil op i hospitalskirken under kobberkuplen, men der er låst. Jeg går lidt rundt på det, der engang var på røngtgenafdelingen lige neden under. Jeg ser ned i haven på alle de studerende – der er mange haver på KH, det er bygget lige efter koleraepedemien i 1853, hvor 4000 københavnere døde.

Jeg glæder mig over at bygningerne ikke står tomme længere. De er bygget til at holde i mange generationer endnu og der er noget trygt ved, at de stadig findes nu hvor alt det der var, kun er skygger, og det kun er mig der ser dem. Der var så mange andre, tænk alle dem, der har levet og døet her, nu er kun jeg tilbage. Jeg går ud på gaden igen, for at blive en del af livet og dagen. Det liv dengang, er en gåde, men jeg bærer det altid med mig.

Steen

I to dele. De to svenske tabloider er røget i totterne  på hinanden. Expressen publicerede attentatsmændenes identitet efter fem dage – den tager ti sekunder at google frem og var tilgængelig ti timer efter attentatet. Men det er faneflugt i socialdemokratiske Aftonbladets øjne, ja det er Sverigedemokratisme : Expressen rider på SD. Aftonbladet i häftig attack på Thomas Mattsson. AB tror stadig det er i de gode gamle dage, hvor alt var under kontrol. Det er det ikke. Det er et af tidens tegn om Sverige, “kontroltab.”

Blogger vil campere i Vilks´  have

För många framstår mitt beslut som barnsligt och vissa har sagt extremt och på aktivistnivå. Detta anser jag bekräfta den slapphet många människor numer har inför demokratin. Vi har helt enkelt börjat ta våra friheter för givet. Detta är farligt. Man får kalla min utflykt till Lars Vilks trädgård för vad man vill. För mig handlar det om att markera och protestera emot det vansinne som pågår i samhället. Vår demokrati och gemensamma friheter står under attack från en sagobok, och anala skrikande dårar som anser att deras religiösa känslighet och religiös lag ska gälla över lag, ordning, sunt förnuft och verklighetskoppling. Att få medier kommenterat det som skett, och att våra politiker är knäpptysta om saken skrämmer mig.  [..]

Jag som vanlig medborgare ska inte ens behöva tänka tanken, eller behöva känna oro över demokratin. Men det gör jag, och jag är inte ensam om att känna denna oro. Våra folkvalda ska passa sig för vad dom gör. Det verkar som om dom helt glömt bort att det är vi, medborgarna som ger dom förtroendet att driva landet och ta hand om demokratin. Det är än så länge möjligt för oss att rösta bort de som vi anser brister i sitt ansvar gentemot landet och dess invånare. Det är för att visa Lars Vilks mitt stöd, skydda hans egendom, rättigheter och friheter. Det är för varenda levande människa i Sverige, Europa och världen, oavsett hudfärg, sexualitet eller val av morgonkaffe som jag beslutat göra detta. Våra folkvalda vägrar agera, media håller tyst. Någon måste reagera och agera emot vansinnet. För i det stora hela så handlar det om allas frihet. Det är värt att spendera några dagar på en blåsig jordplätt i ett tält då. Campa för Vilks, Imorgon fredag tar bloggaren Roger Sahlström tandborste och schäfern Bama och drar iväg till Lars Vilks trädgård under pingsten.

Maj Grandmo: »Jag: En otrogen«

Maj Grandmo, psykolog om islamismen, kulturlivet och Lars Vilks. Artiklen er nægtet optagelse på debatsitet Newsmill.

Tro är något individuellt. Vi föds inte in i en religion. Däremot är det vanligt att våra anhöriga väljer religion åt oss. Där försvinner vår fria vilja. Att vara trogen är därför att acceptera den religion som föräldrar och släkt bjudit in oss i. Men i många samhällen på jorden finns inte alternativet ”jag accepterar inte” . Då blir man otrogen. Men märk väl, man blir inte otrogen Gud, man blir otrogen de som försökt tvinga in mig i deras religiösa värld.

Man kan också vara politiskt otrogen. Det är när jag inte accepterar den rådande verklighetsuppfattningen, dogmer och åsikter. Jag vill försvara rätten att vara otrogen och rent av hävda att det är först då man blir en vuxen individ. Med rättigheter, skyldigheter och eget ansvar. Kanske låter det som självklarheter. Det borde det vara. Men i Sverige anno 2010 är det inte det.

Jag tror på Gud. Jag är så där privatreligiös som jag inbillar mig att de flesta svenskar är. Det är inte så viktigt vad jag kallar Gud för; Guiden brukar duga för mig. Guiden har inget genus, är ingen person, eller staty. Den passar inte heller in i någon förinställd ram med rubrik över. Guiden är ingen religion, utan helt enkelt bara är.

Guiden ger mig en viss färdriktning, får mig att tänka efter en gång till, gör mig lyhörd och öppen, men samtidigt inställd på att alltid följa mina övertygelser. Guiden förser mig inte med 2000-sidiga manualer, utan bara med en kompass.

Därför är jag otrogen i religionens namn, dock inte i Guds namn.

På samma sätt är jag otrogen politiskt. Jag pratar sällan om vilken ideologi, parti, åsiktsbatteri och livsåskådning jag bekänner mig till. För mig är detta inte väsentligt. För vad jag tycker, tror och har åsikter om hör inte heller de hemma i någon färdiguppställd ram.

För båda dessa, ska vi säga, personliga inställningar, blir vissa människor rejält irriterade. Det bara kliar i dem att klassificera, märka upp och ställa upp mig i rätt fack. Men det är deras problem, bara det inte drabbar mig och min rätt att uttrycka min tro och min åsikt.

Det borde fungera så här för alla människor världen över. Men det gör det tyvärr inte. Vi ser det främst i kommunistiska och religiösa dikaturer. Hur människor dödas för att man inte tror och tänker som omgivningen vill.

Fortsæt med at læse “Studio Ett: Møde Lars Vilks”

Filmet af  Hirsi Alis danske udgiver Gad´s Forlag da hun for nylig var i København.

270 millioner ofre for  Islam

According to the Center of the study of Political Islam, over the last 1400 years, Muslims have murdered roughly 270 million kafirs [non-Muslims]; 60 million Christians, 80 million Hindus, 10 million Buddhists and around 120 million African slaves. Until today, as far as we know, there has not been any official acknowledgement or official apology by any official Islamic organization for these atrocities. This calamity is not a modern day phenomenon. It has been taking place since Islam’s inception 1400 years ago. Wafa Sultan (i en artikel om en eventuel moské tæt ved World Trade Center.)

The only thing worse than religious violence in the 20th century was the violence of atheism. Mao of China was an atheist and caused the deaths of 77 million. Stalin of Russia were fervent atheists and killed 77 million and 62 million each. Hitler killed about 21 million and was not an atheist, but he despised Christianity and admired Islam. He said that Christians are wimps and Muslims are killers. Hitler was right. Islam has killed about 270 million over 1400 years. Maybe, it would be a good thing to know how and why it happened. Center of the study of Political Islam.

Tallene diskuteres bla. også i Lars Hedegaards bog 1400 årskrigen. Hedegaard mener at det er et rimeligt estimat. Dødeligheden blandt islams afrikanske slaver var 80-90 procent, hvor den i slavehandlen til USA “kun” var 10 procent. – Benyt lejligheden til at læse en interessant og meget anderledes kronik i Jyllands Posten: USA-model for islam M. Zuhdi Jasser, formand for American Islamic Forum for Democracy.

Jävla jude!

Magasinet Goldberg har en gennemgang af jødernes situation i Malmø, der kommer hele vejen rundt uden berøringsangst.  En del vil være  kendt herfra i forvejen, en anden del ikke. Tidsskriftet kan købes udvalgte steder og læses  på biblioteket.

Netop Mona Sahlins tv-optræden er interessant, nu hvor stormen mod Malmøs stærke mand tilsyneladende er stilnet af. For i debatprogrammet antyder Mona Sahlins opponent – Kristdemokraten Göran Hägglund – at fjendtligheden mod jøderne primært skal findes i Malmøs store indvandrerbefolkning. Over en femtedel af byens små 300.000 indbyggere har rødder i Mellemøsten.
At truslerne kommer fra byens arabiske muslimer er præcist det, som byens jøder selv fortæller om i diverse avisartikler og kommentarer i denne sag. Tilråb som ”jävla jude”, stenkast og trusler kommer typisk fra yngre mænd med muslimsk og/eller mellemøstlig baggrund – ligesom der er blevet råbt antisemitiske slagord på arabisk blandt herboende palæstinensere ved flere af de demonstrationer mod Israels invasion af Gaza, som i løbet af det seneste halvandet års tid har samlet store menneskeskarer i det centrale Malmø.Men dér går Mona Sahlins grænse: ”Nu synes jeg faktisk det er dig, som skal give Sveriges muslimer en undskyldning. Du står jo her og insinuerer, at jødehadet kommer fra muslimer,” siger lederen af Sveriges største parti til sin opponent. Og så stoppede diskussionen. På tv, i hvert fald. Da verden fik øje 
på jøderne i Malmø.

Alle skal tage medansvar

Fortsæt med at læse “»En åndelig rejse«”

Sverige diskuterer ytringsfrihed og  ingen diskussion  er  mere velkommen. Den danske efter “karrikatur krisen” var ikke om masseindvandringen, den var begyndt længe forinden. Man kunne f.eks. datere den til EB´s artikelserie om indvandringen i 1995 og DF´s opståen. I Sverige kunne Vilks blive den indirekte anledning til en debat om indvandringen, måske endda et valg. Et sådant er det mindst velkomne overhovedet, derfor hvisker  politikerne næsten uhørligt og med en uges forsinkelse. De er gennemsigtige som i et røngtenkamera på Arlanda. Som man kan se af danske Gallups fra firserne og halvfemserne, var der ikke på noget tidspunkt et folkeligt flertal for den førte fremmedpolitik. Den var et diktat fra oven. Det samme er uden tvivl tilfældet i Sverige. Svenske politikere har derfor al mulig grund til at være nervøse for, hvad Vilks kan sætte i skred, selvom et sådant politisk skred slet ikke er hans egentlige ærinde. De svenske, politiske kontrolfreaks har lagt landet og sig selv pivåbent for tilfældigheder. I dag hedder tilfældet Vilks, i morgen kan det hedde noget andet. Når der nu findes et “Stockholmssyndrom”, kan vi måske lancere udtrykket “svensk roulette,”  i betydningen “en vandkæmmet politikers hemmelige drift mod hasard.”

Alle svenske partiledere fordømmer angrebet på Lars Vilks , men to af de rødgrønne kvalificerer deres svar med kritik af kunstneren.To svenske partiformænd giver kunstneren Lars Vilks en del af skylden for de angreb, som vrede muslimer har udsat ham for. I en rundspørge foretaget af dagbladet Sydsvenskan tager alle svenske partiformænd tager afstand fra attentaterne, men Västerpartiets Lars Ohly og Miljöpartiets Peter Eriksson kvalificerer deres svar.

“Det er vigtigt at være bevidst om, at Vilks har til hensigt at styrke racismen og islamofobien med sin kunst,” påpeger Ohly efter først at have fordømt angrebet på kunstneren.Peter Eriksson fra Miljöpartiet er inde på samme linje, hvad gælder Lars Vilks tegning af profeten Muhammed som en såkaldt “rundkørselshund”, der har vakt nogle muslimers vrede.“Det kan være tåbeligt, unødigt usmageligt og dumt at provokere og håne. Men det indgår i vores ytringsfrihed,” siger han.To brødre fra Landskrona med albansk baggrund, Mensur og Mentor Alija på henholdsvis 21 og 19 år, blev i går varetægtsfængslet for forsøg på mordbrand. JP. Svenske politikere kritiserer Lars Vilks.

Jyllands Posten navngiver de sigtede attentatmænd, det gør eller kun Expressen. Två partiledare ger Vilks del av skulden. Per Gudmundsson: Gissa vilka partiledare som inte stöttar Vilks. Der står altid en moské bag et attentat, tar´Sverige affære ? Behövs det tre gånger så mycket arbete för att garantera yttrandefriheten i Danmark som i Sverige? Sigtet for Vilks-attentat er ven med islamisk hadprædikant: (Svenske aviser indtil videre har strøget enhver henvisning til Khalifa, Expressen havde den oprindelig.)

Den ene af de to brødre med svensk-albansk baggrund, der er sigtet for forsøg på mordbrand på den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks, er på Facebook venner med den berygtede islamiske hadprædikant Anas Khalifa. Mensur Alija har udover Anas Khalifa 40 Facebook-venner. Alle med ikke-svenske navne, og de fleste med meget islamiske profilbilleder.

De seneste måneders eksempler på terror i Vesten har lignet elendigt, men absolut ikke ufarligt, amatørarbejde, skriver Erslev Andersen i Politiken. Man går nok ingen for nær ved at sige, at lillebror Alija ligner en, der godt kunne  komme til skade med sin egen Molotovcocktail.

“Jeg føler mig som udlændingebetjent”

“… jeg ved hvad jeg hver dag ser og hører som gadebetjent i København. Og det er ikke et opløftende billede der tegner sig, når man bevæger sig på gader og stræder og i øvrigt hører med på en politiradio 8 timer pr. vagt. Når mine kollegaer og jeg sidder i bilen og lytter med på HS (HovedStationen – københavns radiotjeneste), hvor vi får vores opgaver fra, er det næsten en stående joke at gætte på, hvordan de rundkastede gerningsmænd signaliseres…

Faktisk vil jeg med min helt uvidenskabelige og tendiøse analyse gætte på, at 7 ud af 10 opgaver har med ”udlændinge” at gøre. Et typisk signalement af en gerningsmand kan lyde: A: Mand, ca. 20 år, andengenerations-indvandrer, kort sort hår og iført sort jakke og blå jeans. Når et signalement som ovenstående rundkastes, kan hverken jeg eller de fleste af mine kollegaer lade være med at trække på smilebåndet og med slet skjult undren tænke over hvorfor mon, at der er så mange i etaten, der stemmer på Dansk Folkeparti (Igen min helt egen subjektive vurdering af forhold, der næppe er uvildigt og videnskabeligt undersøgt)…………..Så som ivrig tilhænger af Liberal Alliance kan jeg kan jeg kun være glad for, at politiets nye radiosystem ”Sine” er krypteret. For hvis alle kunne lytte med ville DF med statsgaranti få sig en hel del flere medlemmer og ditto stemmer. Jeg spår f.eks. en mand som Nicolai Sennels til at blive en rigtig stemmesluger for mine kollegaer, og det er ren logik set med politi-øjne. Desværre.” Københavnsk politibetjent anslår at “7 ud af 10 opgaver har med ”udlændinge” at gøre”.  (Lars Kragh Andersen, Født i 1980. Ansat som politibetjent i Københavns Politi siden 2006.)

Lille fremskridt for marokkanske homoseksuelle

giver anledning til svær, religiøs erektion hos fundamentalister. Nu er  homoadfærd blandt hetero mænd ganske udbredt i Mellemøsten, så hvor mange af islamisterne føler deres hykleri gået for nær ?

Just 200 copies of North Africa’s first gay interest magazine have been sold in Morocco since April, but Islamists are already warning of a threat to traditional family values.Homosexuality is taboo in the Arab world and Moroccan law punishes “lewd or unnatural acts with an individual of the same sex” with prison terms of up to three years and a fine.The owners of the magazine Mithly (an Arabic word meaning “the same as me” which has come to mean gay) were prepared for a backlash and already had a back-up plan – a web version which will carry its second edition this week. Moroccan gay mag defies taboo. (Panbladet: Hollandsk kunstner trues efter overfald på Lars Vilks.)

»Sammmenhængskraft«

Er blevet et overvældende populært ord, og det er godt fordi det var tiltrængt og fordi det drejer sig om noget af det vigtigste, der er på spil i disse år. At miste tillid er værre end at miste milliarder. Det er mindre godt at det er blevet en kliché, at kokken bruger det når bearnaisen ikke skiller. Men det er underordnet. Det handler om tillid, møjsommelig at opbygge, hurtig at ødelægge og hvis fravær ingen love eller politistyrke kan kompensere for.Her en en rigtig veloplagt samtale på et højt niveau mellem Støvring og professor i filofofi Vincent F. Hendricks – uden forstyrrende indringere. Faglitteratur på P1 18. maj 2010 kl. 15:03 på P1, min 26:10. (Kasper Støvring medvirker også i Kulturkontoret sammen med Egon Clausen, Christian Schmidt-Rasmussen, og Suzanne Brøgger.)

Fransk “burqa rage”: Kvindelig advokat river slør af muslima

A 60-year-old female lawyer ripped a Muslim woman’s Islamic veil off during a row in what French police described as the first known case of ‘burqa rage’. The astonishing scene unfolded in a clothes shop in France when the pair came to blows before being arrested.

It came as racial tensions grow over of the country’s plans to introduce a total ban on burqas and other forms of religious dress which cover the face. The 26-year-old Muslim convert was walking through the store in Trignac, near Nantes, in the western Loire-Atlantique region, when she overhead the lawyer making ‘snide remarks about her black burqa’.

A police officer added: ‘The lawyer said she was not happy seeing a fellow shopper wearing a veil and wanted the ban introduced as soon as possible.’ At one point the lawyer, who was out with her daughter, is said to have likened the Muslim woman to Belphegor – a horror demon character well known to French television viewers. […] Burka rage as female lawyer rips veil off Muslim woman in French clothes shop

“Hvem der kunne skrive en tilsvarende bog om DF”

Hvem der bare kunne skrive en tilsvarende bog om Dansk Folkeparti, mener Politikens anmelder…..Let har Sverigedemokraterna heller ikke haft det i sin nu 22 år lange historie.Og dette er faktisk en væsentlig del af Niklas Orrenius’ fortælling. Det er fortællingen om nogle partimedlemmer, der er blevet fyret igen og igen fra deres job, som er blevet tæsket, spyttet på og truet, fordi de har en politisk tro på et andet samfund end det ideal, som socialdemokratiske majoritetssvenskere tror på – og måske i deres egen selvforståelse forsvarer. [..]

Niklas Orrenius lægger ikke skjul på, at hans egne sympatier ligger et helt andet sted end hos Jimmie Aakeson og Co. Men han ejer samtidig en sjælden evne til ekstrem selvkritik. Og han får først og fremmest fem hjerter, fordi han evner at kigge ind i sig selv og sin metier som ingen anden – samtidig med at han gennem sine reportager får sat kød og blod og meninger på den hidtil mest gennemførte partihistorie om et af vor tids mest uhyggelige partier, Sverigedemokraterna. Ja, hvem der bare kunne skrive en tilsvarende bog om Dansk Folkeparti.Reportagebog skildrer Sveriges uhyggeligste parti.

Alle partier ændrer sig hele tiden, senest er danske SF ikke til at kende fra for fem år siden, sikkert til Vänsterpartiets store fortrydelse. VP synes nok det er “uhyggeligt.” Når SD ændrer sig, så er det ifølge Politiken “uhyggeligt.” En besynderlig artikel der konstrasterer til tidligere ret fornuftige  Politiken artikler om samme emne: Svenske pianister vil erobre Sverige, Svenskerne frygter dansk debat, »Endelig får vi en debat i Sverige.«

Prioriteter, prioriteter

A blind man of 75 has just been fined by council wardens for failing to clean up his guide dog’s mess. Albert McFall, from Renfrew, Scotland, was handed a £40 fixed-penalty notice, even though he had no idea his golden labrador, Copper, had just done his business on a piece of waste ground. […] Blind justice or just another fine mess?

A 95-year-old widow has been threatened with legal action – for putting an empty butter tub in the wrong recycling bag. The grandmother was warned she faces prosecution after putting the plastic container in a green bag instead of a black one. […] Pensioner, 95, threatened with legal action after putting butter tub in wrong recycling bag

Two Pakistani men branded a threat to national security by a judge, today won the right to stay in the country. Al-Qaeda operative Abid Naseer, 24, and Ahmad Faraz Khan, 26, should not be deported back to their homeland because of the risk to their safety, the same immigration judge ruled. The pair were arrested last year in counter-terrorism raids but never charged. This morning they were told they had won their appeal against deportation at a hearing of the Special Immigration Appeals Commission (SIAC). […] Judge rules terror pair ARE a threat to national security… but they CAN’T be deported because of human rights

Vejrudsigten: Forårssol, med spredte udbrud af slagsmål

Det kommer enten lige fra rygmarven hos journaliststanden, eller fra en ikke offentliggjort vejledning i sprogbrug henhørende til særligt sensitive dele af befolkningen. Forskellen er ens – medierne efterlever i hvert fald hvad kulturgesandt Olaf G. Hansen udbad sig i en tale i Rabat d. 13.6.2005 – løgn og propaganda for multikulturen. Væselbegrebet ‘agensforskydning’, dvs. passivkonstruktioner der udvisker fokus på ansvarlige gerningsmænd, har igen vist sig i ultrakonservative Jyllands-Posten. Politi og tilvandrede var, forstår man, for en umiddelbar betragtning lige gode om hændelsen (LFPC).

[…] Netavisen skriver desuden, at der skullel være udbrudt masseslagsmål mellem politi og indvandrere på gerningsstedet, og at Nordsjællands Politi har rekvireret assistance fra Københavns Politi i forbindelse med masseslagsmålet. […] Fire ramt af skud i Lyngby

(Klik f. helskærm)

Vilks er en katalysator

Nu har han endda accelereret Dagens Nyheter, der herefter indgår i hans kunstværk. En ikke ringe bedrift.

Med fara för sitt eget liv har Lars Vilks visat var gränsen för yttrandefriheten numera går i Sverige. Vi ser med oro på hur en stor del av det svenska etablissemanget sviker yttrandefriheten och upplysningens värderingar i fallet Lars Vilks. Det gäller inte bara reaktionen från Sveriges äldsta universitet – symbolen för den svenska upplysningstraditionen – utan också hur Publicistklubben och Pressombudsmannen valt att fördöma Vilks. Svenska opinionsbildare, nyhetskanaler, konstnärer, publicister, journalister och författare döljer sig bakom svepskäl när de väljer att gå skränande islamister till mötes. Lars Vilks förtjänar ett aktivt stöd i den fortsatta kampen för några av samhällets allra viktigaste principer.  […]

Som publicister ser vi med oro på hur en stor del av det svenska etablissemanget sviker yttrandefriheten och upplysningens värderingar i fallet Lars Vilks. Det gäller inte bara reaktionen från Sveriges äldsta universitet och själva symbolen för den svenska upplysningstraditionen. Såväl Publicistklubbens ordförande som Pressombudsmannen, vilka båda har till uppgift att slå vakt om svensk yttrandefrihet, har valt att fördöma Vilks i skarpa ordalag. [..]

I själva verket har Lars Vilks med fara för sitt eget liv visat var gränsen för yttrandefriheten numera går i Sverige. Han förtjänar ett aktivt stöd i den fortsatta kampen för några av det fria samhällets allra viktigaste principer och värden. Paulina Neuding, Johan Lundberg ”Lars Vilks förtjänar stöd i kampen för yttrandefrihet”

Nøje planlagt attentat

Men mindre nøje udført, tør man roligt sige.Tiltales de to brødre og er sagen som den indtil videre ser ud, bør man ligesom tilfældet er med Westergaards attentmand overveje terrorparagraffen, der også i Sverige hjelmer for op til livstidsfængsel. Man kunne måske endda  håbe på en vis præventiv effekt.

De två muslimska bröderna från Landskrona misstänks ha planerat attacken mot Lars Vilks. I dag begärs båda häktade för brandbombsattentatet mot konstnärens hus. De greps i helgen i Landskona respektive Helsingborg – ett dygn efter attacken mot Lars Vilks ensligt belägna bostadshus utanför Höganäs.Polisen misstänker att angreppet var planerat och att den skånske konstnären skulle allvarligt skadas allvarligt. Den 19-årige yngre brodern har öppet deklarerat sin avsky mot Vilks och beskrivs av vänner som en person med radikal trosuppfattning. 19-åringen är enligt uppgift god vän med den islamitiske hatpredikanten Anas Khalifa, som bland annat predikat i moskéer om martyrskap och heligt krig. Attacken mot Lars Vilks bostad skedde, enligt polisens misstankar, i samarbete med den 21-årige brodern.Välplanerat branddåd mot Lars Vilks.

(Expressen har efterfølgende fjernet oplysningen om Anas Khalifa. Seks blogs nåede at citere den. 19-årige Mensur Alija, der er mistænkt for brandattentatet mod Lars Vilks, er venner med hadprædikanten Anas Khalifa på Facebook. Mensur Alija har 41 Facebook-vennner i alt. Alle med ikke-svenske navne, og de fleste med meget islamiske profilbilleder.)

Brandattentat på Tysklands ældste synagoge

Efter brandattentatet angreb på synagogen i Worms i de tidlige timer mandag aften morgen, fandt politiet et brev.Det er stadig uklart, om dokumentet er ægte. I papiret står: “Så længe I ikke lader palestinenserne er fred, giver vi jer ikke fred.” Den historiske bygning blev antændt med brændbar væske flere steder. Et vindue blev knust af en Molotovcocktail. Skaderne på bygningen er begrænsede, da ilden hurtigt kom under kontrol. Worms: Bekennerschreiben nach Brandanschlag auf Synagoge, Empörung über Anschlag auf Synagoge, ARD video: Empörung über Anschlag auf Synagoge, min. 1:38. – (Snaphanens oversættelse. Den første synagoge på stedet var fra 1034. Den nuværende bygning er fra 1175, genopbygget efter ødelæggelse på Krystalnatten 1938.)

Tystnaden efter Vilks

kommentar af  © Julia Caesar

Det finns en sorts tystnad som ljuder högre än ord. En tystnad som dånar. Den tystnaden ruvar tung över Sverige efter överfallet på Lars Vilks i tisdags. De som borde ställa sig upp och säga ifrån moltiger. Jag lyssnar, men det är alldeles tyst. Tystnaden skrämmer mig mer än något annat. Den är en tydlig signal till odemokratiska krafter att det är fritt fram att gå till attack mot alla former av konst, litteratur, journalistik och vetenskap som inte stämmer överens med ens egna uppfattningar. Svenska politiker tiger – och lämnar fältet fritt för islamistiska huliganer.

Sex dygn har gått sedan Lars Vilks överfölls under en föreläsning i Uppsala. Han var inbjuden att hålla den på filosofiska fakulteten vid Uppsala universitet. De filmupptagningar som gjordes har via Internet spritts till miljoner människor. Bilderna förmedlar tydligare än några ord hur det ser ut när en islamistisk mobb tror sig kunna bestämma vad som får visas vid ett svenskt lärosäte. Grottmänniskor som uppenbarligen inte infunnit sig till föreläsningen för att utvidga sitt vetande vrålar: ”Stoppa filmen!”. Och tar för givet att deras kommandovrål ska åtlydas. För så går det ju till i deras muslimska hemländer, de som flyter av blod från det våld och förtryck de påstår sig ha flytt ifrån. Islam betyder underkastelse. Dess hjärntvättade företrädare inbillar sig att de har rätt att ge order i Sverige och att svenska folket ska underkasta sig deras totalitära fasoner.

De förklarar krig mot våra grundlagar

För den som ser filmupptagningen från föreläsningen står det helt klart att dessa människor har gått till föreläsningen i akt och mening att stoppa den. De tyngs inte av någon obetvinglig längtan efter bildning och kultur. Det är inte därför de har gått dit. De förkastar allt vad yttrandefrihet innebär, liksom det faktum att den är grundlagsstadgad i Sverige. De förklarar krig mot våra grundlagar och vårt demokratiska statsskick. Därmed har de förverkat sin rätt att bo i vårt land.

Förutom överfallet på Vilks utspelar sig andra avslöjande scener i filmens periferi. En av dem uppmärksammas av Affes Statistikblogg: Visa respekt din jävla gris!

En man i publiken, i vit skjorta, som varken har ritat någon rondellhund eller hållit en föreläsning, blir attackerad av den muslimska pöbeln. En tyginpackad kvinna i svart huckle med ett utseende som slår häxorna i Bröderna Grimms sagor med hästlängder skriker åt mannen i vit skjorta: ”Visa respekt din jävla gris!” Antagligen är det våldets och hatets religion islam han uppmanas att respektera. En manlig muslim skriker kommandon åt honom att sätta sig ned. Två muslimska Bröderna Grimmhäxor slår och spottar på mannen. De namnger sedan sig själva på nätet i stolthet över sin framstående kulturinsats.

Vad har mannen i den vita skjortan gjort? Ingenting. Hans enda önskan är att den föreläsning han har infunnit sig till ska fortsätta. När polisen meddelar att evenemanget har avlysts av säkerhetsskäl jublar den muslimska pöbeln och skanderar Mu-ham-med, Mu-ham-med som tecken på sin högtstående bildningsgrad och civilisation

Utlämnade till en dånande tystnad

Sex dygn har gått sedan Lars Vilks överfölls i Uppsala. Jag tänker på den där killen i vit skjorta. Han symboliserar någonting. Han har ingenting sagt, ingenting gjort. Han vill bara lära sig någonting om konst och om yttrandefrihetens gränser. Det är därför han har gått dit. Och det fick han sannerligen, fast inte på det sätt han hade tänkt sig, och definitivt inte på det sätt som anstår ett demokratiskt samhälle.

Förutom Lars Vilks är det den unge mannen i vit skjorta jag tänker på som representant för den svenska allmänhet som sedan sex dygn är utlämnad till en dånande tystnad. Sällan har tystnaden talat ett så tydligt språk som nu. Den låter sig tolkas. Den säger att rätten till yttrandefrihet är likgiltig för Sveriges politiker och för majoriteten av Sveriges journalistkår. Det är bara Svenska Dagbladet, Expressen och Nya Wermlandstidningen som har tagit avstånd från islamisthuliganerna i Uppsala och stått upp för vår grundlagsfästa yttrandefrihet. Övriga media tiger som muren. Därmed accepterar de våld som tillåtet medel att tysta akademiska föreläsningar ifall muslimer råkar känna sig ”kränkta” av budskapet.

Var är ni alla som borde tala?

Jag undrar bara var ni är, alla ni som borde ställa er upp som en man och säga ifrån?

Fortsæt med at læse “Amagertorv”

Vi taler endda her om en – kan man roligt fastslå – aversion mod den blotte henvisning til den eufemistiske “radical version of Islam”. Kongresmand Lamar Smith viser gennem særdeles vedholdende udspørgen med al ønskelig tydelighed hvor langt de vestlige lande er fra at forholde sig til virkeligheden. Spørgsmål der aldrig vil blive stillet af journalister i dagens verden, hvorfor arbejdet med at kaste lys på et påtrængende problem må tackles af dels bloggere nederst i fødekæden, og længere oppe af folk hvis status giver dem adgang til at gøre journalisternes arbejde, når nu medierne har svigtet deres opgave.

Det er en nydelse at overvære, men oplevelsen er iblandet en bismag af ubehag over at dette vink med en vognstang ikke bliver fulgt op af mainstreammedierne, altid på jagt efter overskrifter. Forklaringen skal selvfølgelig findes i Obamaadministrationens fælles politiske og værdimæssige ståsted med medierne. Mere om baggrunden hos Gates of Vienna: Relying on “Dumb Bombers and Smart Citizens” (LFPC).

Røg af mange brande

Det skulle efterhånden være alment kendt at det man kalder dagens nyheder ikke er en grafisk eller visuel log over hvad der sker i verden. ‘Nyhederne’ har for mange mistet deres autoritet, og bl. a. blogverdenen har været med til at tydeliggøre at deres kanoniske status såmænd bare dækker over mennesker af kød og blod der udvælger et lille udpluk fra en meget stor pulje af begivenheder – mennesker der ikke nødvendigvis ved noget om det de skriver om, mennesker der styres af personlige eller holdningsmæssige præferencer i deres valg – mennesker der bruger ord som “utilpassede” og “unge”. Kigger man således på et begrænset geografisk område og ser hvad en lokal freelancefotograf registrerer på sin hjemmeside, finder man links til billedserier med titler som:

Vold på Ishøj Station, 16/5 2010 – Røveri mod Gordon Bleu Ishøj Bycenter, 16/5 2010 – Tyveri af bil med børn på bagsædet, 15/5 2010 – Politi og Skat razzia hos HA i Ishøj, 14/5 2010 – Brand i bil Ågården, 12/5 2010 – Røveri mod Bamses Bodega, 9/5 2010 – Bål ved Spejderhytten Skovvej, 7/5 2010 – 3 dobbelt drab i Greve, 7/5 2010 – Eftersøgning efter person på skinnerne, 30/4 2010 – Indbrud hos Magnussen Optik, 29/4 2010 – Ild i græs på skrænt ved S-Tog´s spor, 27/4 2010 – Udbrændt bil på “bjerget” ved Ishøj Sø, 25/4 2010 – Brand i 2 Politibiler under Ishøj Centeret, 25/4 2010 – Færdselsuheld Ishøj Stationsvej / Tåstrup Valbyvej, 24/4 2010 – Brand i kælderen Ågården 5, 19/4 2010 – Overgravet gasledning Hyttekrogen 20, 18/4 2010 – Brand i kælderen Ågården 5, 17/4 2010 – Ild i græs Ishøj Boulevard, 13/4 2010 – Brand i kælderen Ågården 5, 12/4 2010 – Brand i kælderen Ågården 5, 11/4 2010 – Færdselsuheld Vallensbæk Torvevej, 7/4 2010 – Brand i skur Gildbrostien, 7/4 2010 – Hastighedskontrol på Holbækmotorvejen, 5/4 2010 – Uorden efter fest i Strandgården, 30/3 2010 – Færdselsuheld Vejlegårdsvej/Vejlesvinget, 25/3 2010 – Stenkast mod politibil, 20/3 2010 – Færdselsuheld Vejlegårdsvej Vallensbæk, 17/3 2010 – Skyderi i Ishøj, 17/3 2010 – Brand i bil Gildbrovej 20, 15/3 2010 – Røg fra bygning Tranegilde Bygade, 14/3 2010 – Drab/Selvmord i Ishøj, 14/3 2010 – Person under tog Ishøj Station, 9/3 2010 – Brand i lejlighed Parkvej 93 Tåstrup, 7/3 2010 – Skyderi Sylen 2 Tåstrup, 28/2 2010 – Oliespild fra HT Bus Vejleåvej, 26/2 2010 – Færdselsuheld Ishøj Stationsvej / Ishøj Boulevard, 26/2 2010 – Røg i opgangen Bjerggården 11, 22/2 2010 – Brand i skur Tårnborgvej Vallensbæk, 13/2 2010 – Brand i garage Frydendalsvej – Vallensbæk, 6/2 2010 – Politiet søger efter genstand Østergården, 4/2 2010 – Røveri mod Shell Ishøj Parkvej, 4/2 2010 – Skyderi i Ishøj Centeret, 2/2 2010 – Færdselsuheld Ishøj Stationsvej / Tåstrup Valbyvej, 31/1 2010 – Færdselsuheld Ishøj Parkvej / Ishøj Søvej, 28/1 2010 – Færdselsuheld Vejlegårdsvej, 26/1 2010 – Brand i lejlighed Askerød, 26/1 2010 – Brand i 2 biler Landlyststien, 24/1 2010 – Brand i affald ved skur Gildbrovej, 21/1 – 2010 – Færdselsuheld Vallensbæk Torvevej / Vallensbækvej, 21/1 2010 – Mand dræbt af 1 Ton træpiller Tåstrup, 21/1 2010 – Brand i bil Voldstien ved Tranebakken, 17/1 2010 – Brand i bil bag Tranebakken, 15/1 2010 – Færdselsuheld Ishøj Stationsvej / Tåstrup Valbyvej, 15/1 2010 – Færdselsuheld Ishøj Stationsvej / Tåstrup Valbyvej, 15/1 2010 – Brud på fjernvarmerør Østergården, 13/1 2010 – Røveri REMA 1000 Ishøj, 11/1 2010  – Færdselsuheld Vildtbanevej, 11/1 2010 – Færdselsuheld Strandesplanaden Vallensbæk, 6/1 2010 – Brand i bærbar computer Vejlegården, 03/01 2010 – Brand i container Bødkerpladsen, 02/01 2010 – Brand i bil Østergården, 02/01 2010 – Brand i bil Spolestræde, 01/01 2010 – Brand i container, Vejlegården 01/01 2010 – Brand i container Ishøj Søvej, 01/01 2010 Fotogalleri

Flere større sager der kendes fra medierne – flere banale tildragelser der kunne være sket ethvert sted til ethvert tidspunkt – men skræmmende mange der får en til at løfte et eller to svedne øjenbryn, historier der netop skræmmer i deres ensartethed og i kraft af den banalitet der har fået dem til at passere under radaren. Ét område i Europa anno 2010 (LFPC).

UK: Teleskærmenes tid nærmer sig

Man kan ikke sådan have almindelige borgere rendende rundt i deres hjem og lave ulykker, men det er der råd for i et land hvor modstanden mod statsmagtens stadige ekspansion kun viser sig i vrisne læserkommentarer på avisernes hjemmesider, og fra enkelte (endnu tilladte) borgerrettighedsorganisationer. Orwell havde dog ikke forudset særlige hensyn til fremmedkulturelle sensitiviteter. Man venter spændt på at se hvad dette reelt betyder af accept af uhyrligheder mod børn. Væselbegrebet “health and safety” omfatter vistnok ikke indpakning af pigebørn, eller indpodning af et totalitært og antidemokratisk livssyn.

Parents of children under five are to get home checks to ensure they are keeping their children safe from harm. Inspectors will check whether parents have fitted smoke alarms, stair gates, locks on medicine cupboards, windows and ovens, and temperature controls to stop bath water getting too hot. Recommendations for home health and safety inspections have been drawn up on the instructions of the Department of Health in a bid to prevent unintentional injuries among under 15s in the home. […]

Equipment should meet British or European safety standards and inspectors should take into account the developmental age of the child, cultural and religious beliefs, disabilities, literacy levels, and whether English is the family’s first language when making checks. […]

Men bare rolig – det er skam helt frivilligt. Endnu (LFPC).

A spokesman for Nice said all parents of young children could take advantage of the scheme to have a home inspection, including middle class families. She said ‘It’s optional, it’s not mandatory. Even if your GP suggests a home inspection because there have been a number of unintentional injuries, it must take place with consent.’ Parents of under 5s face ‘nanny state’ home inspections to keep children safe

I muld for længe siden, kong Valdemar er lagt, men sælsomt gennem tiden, går sagnet om hans jagt.Tit korser arme bonde, sig end på natlig sti,hvor jægere og hunde, ham suse vildt forbi.

Jeg må havde sunget den sang 500 gange i min skoletid, og jeg elskede Niels W. Gades fejende flotte medlodi omgående, der næsten får en til at se en galopperende hest, og den måde hver sidste verselinje dykker fra dur ned i mol og skal illustrere, at det er et genfærd der rider. Jeg havde det sværere med forstå teksten, men det tager børn sig ikke tungt, bare de får lov at synge. Mærkelige, nye (gamle) ord gør heller ikke noget. Men linjerne betyder altså at Kong Valdemar elskede Gurre fra midten af 1100 tallet højere end Paradiset og som evig straf herfor blev han ifølge fortællingen dømt til hver nat at ride fra Vordingborg til Gurre. Enlige nattevandrere kan stadig møde Valdemar når han i vildt ridt farer af sted over Sjælland fulgt af sine jagthunde, siger sagnet. Jeg tog for nogle år siden en meget tidlig sommermorgen dette foto af Valdemars elskede Gurre. Jeg hører at et lokalt bryggeri har planket mit foto, så går det til en godt formål, og da det er godt at være nyttig og jeg lader nåde gå for ret. De kan jo sende en kasse øl. (Man kan se Gurre i rigtigt dagslys her. For besøgende til Helsingør, er der kun seks kilometer derud.(klik. f. helbillede.)

Ord har politiske hensigter,deres brugere, altså. Når Miljøpartiet og SVT her taler om “amnesti til papirløse,” så er det en bevidst sproglig sløring. Papirløse er 95 % af dem der søger asyl i Sverige, hidtil i år indtil  1 maj 10.273 (41.000 hvis tendensen holder sig uændret hele året – + 30-40.000 familiesammenførte). Det er ikke dem det drejer sig om. Det handler om dem der allerede er asylbehandlede og har fået afslag, men “som har “valgt at blive i landet.” Dem vi med andre ord kalder “illegale”, et upopulært ord i Sverige. Sidst jeg så tallet var det omkring 10.000, men ingen kender det præcist, det kan være det dobbelte. Miljøpartiet sender her et klart signal til enhver menneskesmugler i verden. Sahlin er ikke glad, hun ville nok have foretrukket at de Grønne Khmerér havde bragt det på bane efter valget. Sverige har flere Radikale partier end vi har. Hvad siger Vänsterpartiet ? I 2006 gav et Riksdagsflertal amnesti til 12.000 illegale.

Nu vi ikke har sådan et parti i Danmark, er det  interessant at studere lidt nærmere sådan rent etnografisk. Dette abonnerer hver 4. svenske journalist på. Lægger man Vänsterpartiet til, når man op på 39 % af korpset. Så er det svært at undre sig over, at der findes en Lena Sundström og at hun overdænges med udmærkelser. Hvis man synes den danske opposition er pebret, så……………………..

EN VÄRLD – I FRED OCH RÄTTVISA
Kampen för mänskliga rättigheter, demokrati, rättvisa och en hållbar miljöpolitik berör givetvis inte bara Sverige. Miljöpartiet är en stolt del av en växande solidaritetsrörelse och en global grön rörelse. Därför vill vi presentera en vision om världsmedborgarskap, en idé för en rättvis värld och ett arbete för ett stärkt FN.

MIGRATION OCH FLYKTINGAR
Vi tror inte på konstlade gränser, utan har en vision om fri in- och utvandring, där människor har rätt att bosätta sig och verka var helst de önskar.Vi accepterar inte att den rika världen sätter upp höga murar mot dem som tvingats fly.Vi vill att Sverige går före internationellt genom att lägga fram en plan för att på sikt införa fri invandring. Vi vill att Genèvekonventionen tillämpas på ett bredare sätt så att även natur- och miljökatastrofer räknas in som skäl för asyl. Detta ska kompletteras med en generös flyktingmottagning. Sverige är ett land där våra egna invånare tidigare har tvingats fly för att söka lycka och förutsättningar för ett värdigt liv på annat håll. Det är därför inte rimligt att Sverige idag förvägrar andra människor den möjligheten. MP

Vilks-angreb er politisk terror

Sådan ville det i al fald blive  betragtet i Danmark – særdeles alvorligt og som et angreb på demokratiet og dermed på staten. Her bliver Westergaards overfaldsmand Muhudiin M. Geele tiltalt efter terrorparagraf 114 med en strafferamme på livstids fængsel, skønt også hans overfald var “mislykket.” Det er  helt rigtigt at tiltale ham efter § 114, terror-hensigten og effekten er jo konstatérbar. Det er mere politisk end religiøs terror, så sandt som der gås efter at knægte en demokratisk grundrettighed og så sandt som det er en politisk religion, der vil påtvinge andre sine samfundsnormer. Vilks selv siger: “

“De som bråkade i Uppsala gör sig själva en otjänst, för det här drabbar alla muslimer. De allra flesta muslimer är ju inte fundamentalister och struntar i de här konstverken.”

Ja, selvfølgelig bliver de gidsler og selvfølgelig  bliver de ofre for disse fascister, denne silent majority, hvor stor den så er. Alene af den grund, at det er det, der plejer at ske. Vi andre bliver det også trukket med ind, ikke at forglemme. Går det med andre ord som det plejer, stirrer I – antagelig uden at opdage det – de jihadister lige i øjnene, der vil komme til at bekrige jeres børn. De vil skænke jer få venlige tanker for det. I kunne have vidst det for længe siden, men I valgte at sove.

Hvis Sverige pågriber de skyldige i brandattentatet på Vilks, – vi ved det ikke med sikkerhed endnu – vil det være interessant at se, hvad en svensk anklager skønner om det principielle i forbrydelsen. I og for sig kvalificerer Uppsala overfaldet sig også til en terrortiltale, selvom vi næppe skal vente at se det. Herregud, det er jo bare “hverdagsterror” tænker vi, vi er så vant til det. Der er ingen politisk opinion, der taler for at se det som terror, der er faktisk ingen politisk opinion overhovedet. Alle “beslutfattare” dukker sig i skyttegraven, Vilks er en ikke-person. Der er dømt appeasement over hele linjen, tystnadsspiral,  men man kommer nu engang ikke ned fra ryggen af en tiger, ved at lade som om, man ikke sidder der. Der er stadig fire måneder til valget. Ved at tie nu, kommer en lignende “sag” der ligger endnu nærmere på valget, til at slå meget hårdere mod dem, men det nytter ikke et fortælle en klasse, der har et sneglehus på ryggen, de flytter ind i ved enhver given “kontroversiel” anledning. “Rend mig i Vilks”, “Rend mig at frihedens dyrekøbte principper,” det er det umiskendelige signal de udsender, selvom vi naturligvis godt ved, at de har blikket stift rettet mod SD´s opinionstal og den 19 september. Politikere beslutter for næste valg, statsmænd for næste generation, og i kølvandet på disse Riksdage af begrædelige amatører: Syndfloden.

Hackerattacken och brandbomber i pet-flaskor, vilka som nu än utförde dem, är också oacceptabla konsekvenser av att Lars Vilks bara ritat och sagt det som man faktiskt får teckna och tala om. Men ändå – tyst från många politiker, tyst från många publicister. Hur många yttrade sig i går? Hur många skriver om yttrandefriheten i tidningarna i dag?Thomas Mattsson: De är ett reellt hot mot yttrandefriheten.

Det er nu fastslået at den anden anholdte er den første kosovoalbaners lillebror. Han opholder sig på på sygehuset for brandskader han pådrog sig af sin egen Molotovcoktail. Benzin er eksplosivt.

Det ulmer i undergrunden. Ritzau tror på svenske opinionsundersøgelser. Det gør vi ikke.: Blazej Lukasik Varför kommer så många invandrare att rösta på Sverigedemokraterna?

Vi måste inse att varje samhälle har en smärtgräns, då det inte längre går att assimilera nya människor. Var gränsen ligger vet jag inte, men jag är övertygad om att i Sverige har man gått över den gränsen för länge sedan. Jag känner många invandrare som inte längre känner igen sig i det nya, mångkulturella Sverige och som emigrerar. Det är människor som hade stor respekt för det svenska samhället, men har tappat tron på en framtid i Sverige. Jag tror att många invandrare som är kvar och som bryr sig om Sverige kommer därför att rösta på Sverigedemokraterna.Den svenska intellektuella eliten är idag Sveriges största fiende. Det har blivit inne att förlöjliga och nedvärdera Sverige samtidigt som man glorifierar andra kulturer.

Marokko forbyder Berber-navne…………. i Holland

Berberne – Marokkos oprindelige befolkning:

Moroccans in the Netherlands are not allowed to give their children any Berber names any more. In this way, Islamic identity is being stressed, Trouw newspaper reported yesterday. By far the biggest group of Moroccans in the Netherlands are of Berber origin, a region in the mountainous north of Morocco. “They will now be forced to give their children a Moroccan-Islamic name,” according to Trouw. “Morocco wants to secure the Moroccan identity of its nationals in this way, including the Moroccan Dutch.” The Moroccan government in Rabat sent all embassies and consulates abroad a list of banned name this week. Christian names were already forbidden. “We forbid Berber names because they conflict with the identity and because they open the door to the spread of meaningless names,” said Idris Bajdi, a top official in Morocco, in the newspaper. Morocco Bans Unislamic Names in Netherlands

Søvngængere og hævnere

In March of 2009, I posted my translation of an article by René Servoise, former ambassador of France to Indonesia. At that time, the article appeared at several French websites, but only after much searching did I locate what might have been its original date – sometime around or before 1993. I entitled the article A Warning to the French People, but I could have entitled it The Handwriting on the Wall. My version received tremendous coverage on the Internet. After more searching I found another, similarly prescient, article by ambassador Servoise, one that had appeared in Le Monde, specifically dated January 7, 1988, entitled Listen, White Man… and reprinted later at Voix des Français. Bear in mind this date, because there are references to the USSR: Gallia Watch: The Revenge of Islam.

Fjordman og Selvmordparadigmet

Fra forfatteren har vi modtaget: Jeg har i løpet av snart seks år publisert noe som sannsynligvis nærmer seg en million ord på internett under navnet Fjordman. Jeg håper å få utgitt en del av dette i fremtiden, men per i dag finnes det bare en enkelt bok trykket på papir tilgjengelig basert på mitt materiale, nemlig Defeating Eurabia på engelsk. Noen av mine online essays, for eksempel min anmeldelse av eks-Muslim Wafa Sultans bok A God Who Hates: The Courageous Woman Who Inflamed the Muslim World Speaks Out Against the Evils of Islam finnes tilgjengelig i svensk eller dansk oversettelse. Nå i mai 2010 har imidlertid den norske skribenten Ole Jørgen Anfindsen, kjent fra sin nettside Honest Thinking, gitt ut boken Selvmordsparadigmet, der jeg har bidratt med et lengre kapittel. Deler av dette, men ikke hele, ligger tilgjengelig på nettet. Selvmordsparadigmet handler om multikulturelle utopier og politisk korrekt sensur i Vesten.