Den algeriske skuespiller RAYHANA blev angrebet på gaden Pariskvarteret Belleville, oversprøjtet med benzin og svinet til med kvindefjendske fornærmelser og islamistiske slagord. To mænd holdt hende fast bagfra, fortæller hun. RAYHANA beskæftiger sig i sit arbejde med undertrykkelse af kvinder i muslimske samfund. Angriberne forsøgte at antænde benzinen med en cigaret. Heldigvis slap forfatteren var med forskrækkelsen, for fundamentalisterne fik ikke ild i benzinen, måske på grund af det meget kolde vejr. Muligvis lå der en symbolik i barbariet, for Rayhana er passioneret ryger og har skrevet det selvbiografiske teaterstykke “I min alder gemmer jeg mig, når jeg ryger”. En rygende kvinde i Algeriet betragtes stadig som en hore,” siger hun.
Allerede i begyndelsen af januar blev hun intimideret på algiersk dialekt: “Vi ved hvem du er.” I Algeriet er hun kendt som kunstner og feminist. Men i flere år har boet i det sydlige Frankrig på flugt fra den islamistiske vold mod kunstnere og intellektuelle. Azzedin Medjoubi, direktøren for det statslige teater i Algier, blev i 1995 dræbt lige foran Rayhanas øjne. I hendes seneste stykke, det første på fransk, mødes ni kvinder i en hammam, og diskuterer deres forhold til mændene, der misbruger dem. RAYHANA selv spiller selv en ung kvinde i stykket. Det opføres nu under politibeskyttelse. Benzin-Attentat wegen “Ehrenmord”-Stücks.La comédienne Rayhana agressée en pleine rue. Journalisten Mohamed Sifaoui, som vi kender i Danmark, siger til France Soir:
Jeg var forfærdet, men ikke overrasket, da jeg hørte om overfaldet, jeg er selv blev overfaldet to gange i dette område, på grund af mine journalistik og mine holdninger. Det er det samme hver gang en divergerende stemme bryder en tabuer og siger ting, som ikke behager disse fundamentalister. Rayhana er skuespiller, så aggressionen kommer i medierne, men der er mange ukendte, der er udsat for de samme ting og ikke taler højt om det.
Du mener ikke, det er en isoleret hændelse?
Absolut ikke. Det er en sørgelig realitet, men Jean-Pierre Timbaud (11. arrondissement i Paris) er et område, der ikke længere tilhører republikken. For flere år siden forsøgte jeg at advare offentligheden og politikere om den tilstand der hersker i området, men forgæves. Ingen gør noget, det har været kendt længe, at moskéen i den gade besøges af fundamentalister og endda af terrorister. Skal vi vente, indtil nogen dør ? Islamisterne hader frigjorte kvinder, der ikke er tilslørede. Det er et relativt udbredt blandt dem end at forsøge at skamfere kvinder, at ødelægge deres skønhed, fordi kvindens krop og ansigt er et meget symbolsk for dem. Avalanche de réactions suite à l’agression de Rayhana. (Snaphanens oversættelser + en anmeldelse af teaterstykket fra FT, 23 december.)
Fortsat pyromanterror mod svenske skoler
Svensgårdsskolan i Ödåkra [Helsingborg] totalförstördes i en kraftig brand i natt. Lågorna slog ut genom fönstren när brandkåren kom till platsen. Mycket talar för att branden var anlagd.Larmet om branden på Svensgårdsskolan i Ödåkra utanför Helsingborg kom strax efter klockan 23 i går kväll. Skolan förstördes helt i storbranden. (Der er ingen frisk stastistik, men i 2008 opgik skolebrandene til 583 og i oktober 2009 hed det “Skolbränder fortsätter att öka”)
Wilderssagen: en opskrift på kaos
As for an end to “non-Western” immigration, whether one agrees or disagrees, why should it be illegal to raise the subject? As I understand, Geert Wilders mentioned ending non-western immigration in the context of what his party would do in its first days in office. Thus, the court is prosecuting his political platform. And, although Mr. Wilders is invariably described as “far right,” how “far” he is depends on where you’re standing: A poll last month found his party tied for first place in Dutch affections.
In other words, this court is explictly attempting to criminalize the political opinions of a large swath of the Dutch electorate. That doesn’t seem a smart move. Whatever it does to Wilders, it risks delegitimizing the state itself. Even by European standards, the Low Countries have too narrow a political discourse, and whenever somebody comes along to broaden the discussion, they either get killed (Pim Fortuyn), banned (Belgium’s Vlaams Blok), or prosecuted (Geert Wilders) — all for asking the same question as this piece in Germany’s impeccably non-far-right Spiegel:
How Much Allah Can The Old Continent Bear?
The way things are going in the Netherlands that headline will be illegal in a year or two. Pathetic.Mark Steyn.
(se også Machangama: Ytringsfrihed – også for Kaj Vilhelmsen.) En svensk nyhedssøgning på Wilders sagen giver ingen hits. En bredere svensk søgning, giver kun en masse svenske blog hits. Det vi andre synes er en helt principiel sag, der endda kan få store uforudsete konsekvenser, er set fra svensk journalistik en decideret ikke-sag. Intet under oplyste svenskere har droppet svenske medier. Man kan for eksempel læse dagens tekst fra en menig svensk kvinde, hvad hun mener om landets presse.
Riksdagens syv søstre
Vi spurgte os forleden, om Sverige kunne få et dansk 2001 valg i år, og svarede, at det ville være klogt at kalkulere med eventualiteter. I 40 år er der ikke sket andet end at MP og KrD kom ind i 1988 og 1991. Få dage efter kommer årets første Demoskop, der sender Centern, de Kristelige og Vänsterpartiet ud af parlamentet og Sverigedemokraterna ind, så der er kommet bevægelse i eventualiteterne, hvad der også var på høje tid. Vælgerkryds er til for at blive flyttet. At dagens resultat ville give oppositionen S og MP egen majoritet, må man tage med i købet. Se grafikken på Mauds misstag hotar alliansen. Hvad statsministeren måtte tænke om dette, overlader vi til de betalte politiske kandestøbere.
Alla Jenseners lika värde
Der er penge i godheden kampen mod snæversynet. 75.000 dollars, ikke svenske kroner. En af de få danske skribenter, der overhovedet kan ytre sig på DN Debatt, hvor han rakker Danmark ned et par gange om året, får Olof Palme prisen for sit engagement for de forfulgte og undertrykte. Der er forresten ikke én eneste fremmedsproglig elev på hans lokale skole i Marstal, han kan være god overfor. Hvad er det modige ved Jensen, hvad risikerer han andet end kors og bånd og stjerner i tider, hvor temmelig konkrete trusler fyger om ørerne på folk der ytrer sig, jvf historierne nedenfor og ovenfor ? At sætte sig op imod VKO ?
Olof Palmepriset 2009 går till den danske författaren och samhällsdebattören CARSTEN JENSEN. I en tid då solidaritet och medmänsklighet sätts under tryck är behovet av modiga, aktiva och envetna försvarare av människovärdet som störst.
Carsten Jensen har vid sidan om sitt framgångsrika författarskap varit en både kompromisslös och kunnig försvarare av alla människors lika värde. I ord och handling har han tagit ställning för de utsattas position i det egna samhället och i världen. Carsten Jensens engagemang för förföljda och förtryckta har fört honom till krigets Balkan, Burma och Afghanistan, liksom till kyrkor och torg i sitt eget hemland där han försvarat asylsökande flyktingars mänskliga rättigheter. Carsten Jensen riktar ljuset mot vår självtillräcklighet och trångsynthet. Han bjuder oss att stå upp för humanism, förnuft och framtidstro.Olof Palmepriset 2009 till Carsten Jensen. (Mikael Jalving: Følsomme Poeters Klub.)
Hamed Abdel-Samad: Min afsked med himlen
»Der vil komme store strømme af indvandring. Infrastrukturen i disse samfund er elendig, uddannelsessystemet er nul og niks – med undtagelse af i Golf-staterne. Der foregår en befolkningseksplosi on: Hvor skal de tage hen? Der er ingen plads eller perspektiv i deres liv. De vil stå i køer foran jeres ambassader. I vil ikke garantere, at de kan få visa, og så vil de selv finde herop. Derfor bør de, der lever her nu, integreres, så de nye, der kommer, kan guides ind i samfundet – og så de ikke belæres om, at det er et ondt samfund. I skal integrere dem, der er her nu. Ellers bliver det værre, og det kan Europa ikke klare. Det betyder, at I skal slå meget hårdere ned på de radikaliserede muslimer – og eventuelt udvise dem, som begår kriminalitet. Det vil være den største hjælp, I kan yde liberale muslimer.«





[…] Having accused the British police of not having a strategy to deal with the increasingly corrosive effects of large and growing numbers of Muslims in British society, I will now suggest that there is one strategy consistent with their behaviour, whether they have ever consciously formulated it or not. Simply put, it is the strategy of managing decline. The police have recognized that brute demographic realities render it impossible to ensure that the rule of British law continues to obtain in Muslim-dominated areas or with respect to Muslims in general, and that there is nothing they can do about it. They therefore take action against the most egregious examples of Muslim criminality, whilst simultaneously recommending that clergymen in London not wear their collars in public for fear of being assaulted by adherents of the Religion of Peace. They are, in essence, fighting a rearguard action against an inexorable demographic process, which can be slowed, but no longer stopped through mainstream political processes. […]
Er der et navn man bør bide mærke i er det den saudiarabiske Prins Al-Waleed bin Talal. En særdeles velbeslået herre med indflydelse på vigtige opinionsdannende institutioner i Vesten. Således er Mellemøststudier ved to af USAs absolut førende universiteter opkaldt efter denne generøse donor af $20 millioner, til hver, forstås.