Første flagdag for de faldne: Min ven historikeren sagde, da vi så alle flagene på gaden og på busserne. “Det er godt nok. Det er ikke sundt for et land, helt at glemme hvad det vil sige at være i krig.” Om Afghanistan nu er den rigtige krig, har man sandelig nok lov at tvivle på, men så langt har han sikkert helt ret. Soldaterne fortjener al hæder og opbakning, og det synes de da også at få fra befolkningen. Prøv at se gadeinterviews fra København i svensk TV 8 reportage: VÄRLDEN I FOKUS: Danske soldater dör i Afghanistan:
The point of withdrawal is not to stop destroying America’s active enemies in Afghanistan or elsewhere; this can continue from worldwide bases, or “lily pads,” as necessary, as retired Army Maj. Gen. Paul Vallely argues. The point of withdrawal is to stop trying to create an American ally out of Shariah-supreme Afghanistan, something we attempted at great expense in Shariah-supreme Iraq, and failed. Of course, what animates and drives most conservatives today is their vision of Iraq as a “success,” and their desire to repeat that “success” in Afghanistan. What has become increasingly clear to me, however, is that an infidel nation cannot fight for the soul of an Islamic nation.This, in effect, is what our “nation-building” troops have been ordered to do both in Iraq and Afghanistan. Let me rephrase: An infidel nation can indeed fight for the soul of an Islamic nation. It just can’t win it. Diana West: Clarity growing on stakes for U.S. in Afghanistan
Ramsdal-gate: Forhold der skriger til himlen
Jeg vil godt på dette tidspunkt fremsætte en lille lægmandsprofeti: Den aggressive konfrontation der udspilles i disse dage og timer mellem fløjene i sagen om Per Ramsdal og besættelsen af Brorsons Kirke, er blot ét brændpunkt. Der vil komme et utal af lignende situationer i de kommende år. Vi er vist alle så meget oppe på mærkerne i forhold til den afgrundsdybe konflikt der splitter hele den vestlige verden, at enhver ny manifestation får os alle til øjeblikkeligt at indtage vores respektive pladser på barrikaderne.
For mit vedkommende er tidspunktet kommet til at gøre status over de for mig helt uacceptable anstødsstene i sagen om Ramsdal og kirkebesættelsen.
* Det hører ingen steder hjemme at prøve at tage patent på godheden og anstændigheden. Senest set i et frastødende forsøg fra Ramsdals præstesupportere på at afvise den pinligt afslørende optagelse som BT lavede af en telefonsamtale med pastoren.
* Indsnævringen af den overordnede problematik ved den refleksagtige henvisning til lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Ramsdal-fløjens fokus på deres egen barmhjertighed i en konkret situation (nogle aktuelle, nødstedte mennesker) er ikke hele historien. Der er som bekendt også spørgsmålet om konsekvenserne af indtaget af disse mennesker for det danske samfund. Ramsdal & co. må høre op med denne indsnævring: De må forholde sig til forholdene i ghettoerne; til den kendsgerning at de selv med denne argumentation i sidste ende ville havne i en situation hvor de må afvise mennesker, og at det derfor altid vil handle om grænsedragninger; til de økonomiske og sociale konsekvenser ved uhæmmet optag af folk der vil udgøre en økonomisk belastning.
Kort sagt: Samaritaner-analogien er perfekt til at profilere egen ‘godhed’, og at manipulationen er lykkedes skyldes fortielsen af de afledte konsekvenser.
* Forbindelserne mellem Ramsdal/Kirkeasyl, og venstreekstremister som tæskeholdet “Antifascistisk Aktion”. Mere skærende hykleri i denne sag er svært at forestille sig: Stormtropper med kasketter prydet med dødningehoveder står for ‘ordenshåndhævelsen’ når de anstændige marcherer (LFPC).
Mursten
Socialdemokratiets linje er på ingen måde “moderat”. Den er gallopperende suicidal i sin ekstremisme. Tydeligere eksempel på at den selvpålagte blindhed er effektiv – de ved ikke hvad de taler om – får man næppe. Tror Jensen at der er nogen måde at garantere at der prædikes “tolerance” og “respekt”, helt uafhængigt af og i modstrid med islams solidt etablerede dogmatik? Tror han som udgangspunkt at imamer er ligeså harmløse som bestyrere af bankospil, og hvis bare man finder en flinker fyr med de rette floskler på læben, så går det alt sammen? Og har han gjort sig den mindste overvejelse over hvad han skal stille op hvis aktiviteterne indenfor “murstenene” ikke lever op til hans ønsker?
[…] »Jeg kan godt forstå bekymringen om, hvor pengene kommer fra. Men vi må også huske på, at det vigtige jo ikke er, hvem der betaler murstenene, som moskeen er bygget med. Det vigtigste for mig er, at de religiøse budskaber, der forkyndes i moskeen, gøres med respekt for København og den tolerance, vi ønsker i byen«, sagde Frank Jensen torsdag til Jyllands-Posten. […] Frank J. støtter moderat linie i moskesag
Integrationsborgmester Jacob Hougaard, der ellers har været indbegrebet af virkelighedsfortrængning ved hjælp af plusord, ser ud til at være nået et forsigtigt museskridt videre – han kan i det mindste se problemerne ved stormoskéens finansiering som sagerne står nu. Om der går en prås op for ham når han hen ad vejen opdager at der aldrig vil kunne findes økonomisk støtte fra kræfter i den muslimske verden der eksplicit, umisforståeligt og troværdigt bekender sig til demokrati på ubestemt tid, det må vi vente og se (LFPC).
“Eurabia” jämförs med konspirationsteorier
Västeuropa hotas av en muslimsk invasion. Muslimer kommer hit, föder många barn och tar över västerländska samhällen inifrån. Europa blir odemokratiskt, anti-amerikanskt och antisemitiskt. Kristna och judar förtrycks. Så lyder kärnan i Eurabia-teorin, som blev populär i USA efter den elfte september 2001. Tanken om Eurabia är en klockren konspirationsteori. Den är inte särskilt trovärdig, säger islamologen Jonas Otterbeck, verksam vid Lunds universitet och Malmö högskola. Han jämför Eurabiateorin med gamla antisemitiska föreställningar om hemliga judiska maktnätverk. Sydsvenskan

Siger han ikke her at mennesket skal sætte sig i Guds sted og forsøge at rette op på hans skaberværk? Hvordan skal dette ende med at se ud, og hvem afgør det? Iflg. samme artikel har Ramsdal “hængt et billede af en korsfæstet Abu Ghraib-fange op i sin kirke”. Det er en nærliggende antagelse at det drejer sig om det gengivede billede her. Som man imidlertid kan se af signaturen forneden, og billedet under det, er der tale om en kunstners arrangement.
grumsede verden af såre menneskelig politik (LFPC).
En af de historier der umiddelbart kalder på hånlatter, men som ved eftertanke er endnu et eksempel på et samfund og en kultur med grasserende dødsdrift, og uden andre værdier end goldt ligemageri og inklusivitet at identificere sig med. Som eksemplet viser er der stadig land at opdyrke for de kreative, nye minoritetsgrupper at beskytte, og Ragnar her er da også godt på vej til at tolke omgivelsernes reaktion som diskrimination. Via 

