Glenn Beck: Creepy Barack Obama School Kids Indoctrination Song Video. Vi har en svaghed for den kontante Peter Viggo Jakobsen: Bindegalt at give Obama fredspris. Om Obama hysteriet fra højre eller venstre er det værste, er svært at afgøre i skrivende stund. Det er jo fascinerende at man kan vinde Nobelpris for at holde velmenende taler om det gode man agter at gøre. Hvis gode hensigter nu er kriteriet, så skulle alle den svenske Rikdags 349 medlemmer have en pris, for at sige “rättvisa” hvert halve minut. Obama er da en god taler, især efter den ubehjælpelige taler Bush. Men at sammenligne ham med en klassisk skolet oratoriker som Kennedy, holder ikke en meter. Hør Kennedys Inauguration Adress fra 1961 (min. 14:49). Til gengæld var Kennedy nær ved at være en katastrofal præsident, som hans ven Gore Vidal har gjort rede for. Vietnam, Svinebugten, Cuba krisen. Gode talere er ikke lig med gode præsidenter. Hvilken præsident Obama bliver, kan vi ikke ane endnu, selvom der tegner sig konturer. Derfor tilhører vi ikke nogen af hysteriker-fløjene, selvom Nobel i Oslo er ved at drive os ud på højrehysterikerfløjen. Hvis Reagen havde levet endnu, ville han være en værdig modtager. Ingen andre har i min levetid nedmonteret så megen global spænding og fare og sikret mere fred end han.
Hvad tænker nordmændene på ?
Perhaps as a result of their eccentricity, the five Norwegians who choose the Nobel Peace Prize winner have made quite a few odd decisions over the years. Look at the most recent American winners. In what sense did Al Gore, whatever you think about his movie on global warming, fulfill the wishes of Alfred Nobel, who wanted his money to go to “to the person who shall have done the most or the best work for fraternity between nations, for the abolition or reduction of standing armies and for the holding and promotion of peace congresses”?
Jimmy Carter won it in 2002, presumably for his skill in being an ex-president; I’m not sure where he created much peace or reduced any standing armies in the decades after he left the White House, either. The Nobel Peace Prize, like all prizes, is a roll of the dice, and thus it does sometimes go to apparently deserving people – Martin Luther King Jr. won it, as did the 14th Dalai Lama – but a lot of times it doesn’t. Mahatma Gandhi never won it, but Yasser Arafat did. Need I say more? Generally the committee is accused of left-wing bias, and there is indeed something to that – though, of course, there is something profoundly left-wing about the very idea of a prize for promoting peace congresses in the first place. But sometimes the award decision seems not so much left-wing as just strange. And there isn’t much that is left-wing about Henry Kissinger. Why Should We Care About the Nobel? Nobelpriskomiteens begrundelse.
Washington Post kritiserer også litteraturprisen, men efter min mening ud fra en anglosaksisk provinsialisme. Vist er der gevaldige fejlskøn (Elfriede Jelinek), men ofte er det meget kvalificerede kandidater de når frem til. Harold Bloom har den samme anglosaksiske bias i sin vestelige litteraturkanon. Se Clement Kjærsgaards fremragende interview med Bloom, hvis du ikke har set det endnu.
Carlbom: »Vi bliver aldrig enige«
“I många år har det funnits idéer i Sverige om att det mångkulturella samhället är oproblematiskt. Men debatten om slöjan visar att det idag finns värderingsskillnader i befolkningen som inte är möjliga att överbrygga. Hur mycket muslimer än försöker förklara sina ståndpunkter möter de – och kommer de att möta – en oförstående majoritetsbefolkning. Detta har varken med islamofobi eller rasism att göra. Skillnaderna i uppfattning bygger i grund och botten på två olika och diametralt motsatta synsätt på vad som är ett moraliskt godtagbart levnadssätt. [..]
Ideologiskt kan det låta förträffligt med ett samhälle präglat av etnisk, kulturell och religiös mångfald. I praktiken är det dock förenat med stora svårigheter att få till stånd en känsla av tillit mellan medborgare som lever inom olika värderingssystem. Muslimer, särskilt extremistiskt tänkande muslimer, visar på pluralismens dilemma när de utmanar offentligheten med förhållningssätt som, vågar jag påstå, det stora flertalet infödda svenskar känner antipati för. För egen del tror jag inte att det är möjligt att förena de olika synsätten, motsatta varandra som de är. Därför kommer vi att vara tvungna att acceptera framväxten av allt tydligare “samhällen i samhället”. Svenskar och muslimer kommer aldrig att komma överens om slöjan. (Aje Carlbom, fil dr i socialantropologi)
Gangsta-rap med krav i FNs børnekonvention
Lefleriet, rådvildheden og eftergivenheden forklædt som imødekommenhed, og offentlige kassers finansiering af destruktiv adfærd, er alt sammen velkendt. Begrundelserne må dog siges at have fået en ekstra tand på det kreative område. Og hvorfor har lige netop somaliske familier ikke tid til at tage sig at deres “ret” mange børn? Det skæbnesvangre spørgsmål er selvfølgelig: Hvem er den største “gangsta” i somaliske drenges verdensbillede? (LFPC)
En ny klub for somaliske drenge skal ikke være belærende, men i stedet handle om rapmusik, gangster-attitude og hiphop-kultur. Opdragelse, belærende kommentarer og løftede pegefingre er lagt på hylden i en ny klub for somaliske drenge i alderen 10-14 år. Her handler det om hip hop, gangsta-attitude og rapmusik.
»Drengene skal have et sted, hvor de føler, at de kan være sig selv. Det skal ikke være endnu en skole eller en udvidelse af skolen,« siger projektleder Jakob Stamm fra Red Barnet Ungdom. »Man skal føle, at man bliver taget alvorligt, og at der bliver lyttet til en. Det er en vigtig del af integrationsprocessen,« mener Jakob Stamm.
Klubben er støttet med 63.000 kr. af EU’s Cirius-program og 18.000 kr. fra Integrationsministeriet. […]
»FN’s børnekonvention står der helt ordret, at børn har ret til at blive hørt. Og man kan ikke sige, at de udelukkende kan blive hørt i etablerede tidsskrifter,« siger Jakob Stamm. […]
»Familierne er ret store, og det gør, at det er sværere for forældrene at stimulere deres børn. De har ikke nødvendigvis altid tid til at underholde dem og tage del aktivt del i deres fritid,« siger han om baggrunden for klubben. Somaliske drenge i gangsta-klub
Tossegodgørenhed
Kirkeasyl, som de står afklædte efter først og fremmest Uriaspostens afdækning, er vel blot det seneste og meget synlige eksempel på en foruroligende konvergens mellem Gutmenschen, filantropi, og voldelige venstreekstremister. Det filantropiske vil uvægerligt virke dragende på netop venstreekstremisterne, som kan bruge godgørenheden som alibi for en politisk agenda – omvendt kan de velgørende organisationer få gavn af disse hyperenergiske personer med stor erfaring i at organisere og aktionere. I centrum befinder sig formidable pengetanke der spædes i af sådan nogle som os, og det mest ubehagelige i denne forbindelse er nok sammenfiltringen af skyldfølelse hos os ved ikke at bidrage, og så den politiske agenda som de pæne Gutmenschen tegner udadtil, og de voldelige ekstremister gør fodarbejdet for. Det er kort og godt blevet noget lusk finansieret af følelsesmæssig blackmail, og hver enkelt må afgøre hvornår nok er nok, hvornår de frastødende politiske undertoner må siges at have undergravet det filantropiske. Jeg ved i hvert fald fire organisationer jeg ikke vil bidrage til længere: Folkekirkens Nødhjælp – som ikke er folkekirkelig – med deres rabiate anti-israelske propaganda. Amnesty International, der som “prominent medlem” har en aktivist nært knyttet til såvel tæskeholdet AFAs Pelle Dragsted, som Blekingegadebandens Torkil Lauesen. Red Barnet, hvis pressesekretær har de samme relationer. Og Røde Kors, som jo har Jørgen Poulsen. Er der egentlig nogle nødhjælpsorganisationer tilbage der ikke er fedtet ind i disse uhellige alliancer? (LFPC).
7,67 milliarder Euro
Hvis Dedecker har ret, koster indvandringen Belgien 57 milliarder dkr. om året.
Jean-Marie Dedecker will present his new book ‘Hoofddoek of blinddoek?’ (Headscarf or blindfold) today. In the book the senator and chairman of the LDD party (List Dedecker) makes mincemeat of immigration and Islam’s desire for conquest.
Six months ago Filip Dewinter (Vlaams Belang) published his book ‘Inch’Allah‘. Dedecker makes much of the same analysis, but has a different starting point. Dewinter wants the immigrants out and the borders shut. Dedecker accepts that they’re here and won’t go away. They are also welcome if they want to succeed not to exploit.




Her er mit lægmandsræsonnement: Hvis islam var en religion som alle andre, skulle forekomsten af ordet i medierne, alt andet lige, hænge sammen med antallet af udøvere. Er der flere der følger en religion end en anden, vil den første også blive omtalt tilsvarende mere. Nu er alt andet som bekendt ikke lige, men det er alligevel interessant at sammenholde et hurtigt Infomedia-survey på ordet “buddhisme” med den graf for ordet “islam” jeg gengav før. De nøgne tal er som følger for 1995 til d.d.: 1995 77, 1996 106, 1997 96, 1998 109, 1999 119, 2000 188, 2001 173, 2002 215, 2003 334, 2004 253, 2005 323, 2006 257, 2007 434, 2008 622, 2009 398 – gengivet i hosstående graf.

