lige til højre undefor billedrammen stod Enhedslistens fhv. borgmester Per Privatskole Bregengaard i jeans med 68- hængerøv (ses her) . Vi burde nok have haft os en lille dialog. Nu er det for sent. Det er det også med Søren Pind, som jeg passerede på gaden i går, uden at få sagt, at han burde blive vores næste statsminister. Det være hermed gjort. Han talte i telefon, så jeg ville ikke forstyrre. København er en købstad, genierne er hurtigt overset. (Fotos © Snaphanen)
Kasper Støvring: Borgerlige bør forkaste EU
EU er en trussel mod den nationale loyalitet og tillidskultur. Forsøget på at strække jurisdiktionen ud over nationalstatens grænser fører til et forfald i ansvarligheden. EU interesserer sig kun for den nationale sammenhængskraft, for så vidt den er nyttig for gennemførelsen af EUs politik. Og EU truer de borgerlige frihedsrettigheder….. Skandalen vedrørende EF-Domstolens underkendelse af den danske udlændingepolitik afslører EU-projektets fatale underminering af nationalstaten. Set fra et borgerligt synspunkt er sagen så alvorlig, at EU bør forkastes som et ideologisk projekt. Det vil sige et projekt, der lader Domstolen politisere og giver dens kendelser forrang for politiske beslutninger i de nationale parlamenter.
Juridiske eksperter og abstrakte konventioner har med andre ord større betydning end folkevalgte politikere og nationale forfatninger. Jura erstatter demokrati. Følgen er, at en bureaukratisk institution nedbryder den eneste form for loyalitet, der kan skabe et levende demokrati og et stærkt retssamfund. Nemlig den nationale. Kasper Støvring – Berlingske Tidendes, kronik
»Men helt fred bliver der nok aldrig«
Nej, det blir´der med sikkerhed ikke. Det er heller ikke det interessanteste. Det er: hvor meget krig bliver der ? Man må tilgive mig, jeg bruger så plumpt og ligefremt et ord. Det er en erhvervsskade fra en meget uakademisk fortid.
Flere sociale medarbejdere , bedre samarbejde med voksne beboerne bringer antallet af kriminelle unge i Gellerupparken ned mellem bølger af uro. “Jeg ved ikke, om vi hvilede for meget på laurbærrene oven på indsatsen i februar, hvor forældre og andre beboere virkelig deltog aktivt i arbejdet,« siger politichefen. Faktum var en voldsom opblussen for en måned siden. Århus Stiftstidende bekrev en uge med masser af stenkast mod brandmænd, Falckreddere, vagter og gående politipatruljer. Der blev også udsendt løbesedler med ligkister og kors rettet mod Jens Espensen. »Men helt fred bliver der nok aldrig« Stiften, og 12 og syv års fængsel i terrorsagen fra Glasvej, Danmarks mest alvorlige terrorsag.
Søren Pind: Skændigt
I den menneskelige civilisations historie er der flere – for ikke at sige talrige – eksempler på kulturers undergang. Romerrigets storhed og fald er en klassiker – men mindre kan også gøre det. […]
I Danmark har vi igennem det sidste år set, at det knager i det danske fællesskabs fuger og bånd. Og hvad værre er – det synes som om, det er viljen den er gal med. Kort inde i det nye år fik vi urolighederne på Nørrebro med de værste uroligheder siden besættelsen – 800 brande over hele landet fulgte. I dag brændes daginstitutioner af i Gjellerup af mindreårige drenge, der ikke kan se det store problem i det. For hvad pokker – anklagemyndigheden har jo ladt langt de fleste brandstiftere slippe i forbindelse med urolighederne.
Vi så også, hvordan tegneren Kurt Westergaard blev truet på livet af to tunesere og en dansk-marokaner. De to tunesere blev fængslet – og vi fik alle at vide, de ikke kunne udvises, på trods af deres mordplaner, fordi det var for farligt for dem. Alligevel valgte den ene efter længere tid bag tremmer at rejse ud – dengang opgav man hans bestemmelsessted til Tunesien. Det land, det altså var for farligt at udvise ham til. For at dæmpe gemytterne, må man tro, oplyser myndighederne her til morgen, at hans bestemmelsessted er uvist. Ja right…
Den anden derimod – ham har man nu sat på fri fod. Den mand, der er medansvarlig for en genopblussen af den værste trussel mod Danmark, har vi valgt at lade blive her i landet. Han skal nyde godt af vores – misbrugte – gæstfrihed. Og Westergaard må tænke sit. Han må nu i sit eget land leve med, at en mand, der ville myrde ham, går frit rundt. Det påstås, at vi ikke kan udvise tuneseren til Tunesien, hvor hans medskyldige ellers drog ud. Det er ikke blot absurd. Det er skændigt. Og de ansvarlige må bære et tungt ansvar i denne sag. Det er som om vi er ved at miste viljen til at være et folk. Efter det – syndfloden. Søren Pind
Liberale tosserier: “Politiker vil give uromagere løn”
Jeg har flere gange været ude med riven efter diverse liberale sværmere, men retfærdigvis må man jo notere sig, at en af de klareste stemmer herhjemme er Søren Pind, omend hans ord nok ikke så meget anviser liberale løsninger på en totalitær fare. Tilsvarende skal man nok heller ikke bebrejde liberalismen som idé at diverse revl og krat er flyttet med fra Ny Alliance til Liberal Alliance: Indvandrerpolitikere af mellemøstlig eller pakistansk herkomst synes ikke at vælge parti ud fra …. partigrundlag, og der hersker også i etablerede partier en udtalt modvilje mod at forhøre sig om hvad de egentlig står for – Safia Aoudes karriere i K in mente. Dette forslag fra Medhat Khattab har da heller ikke det fjerneste med liberalisme at gøre, men indeholder to velkendte elementer fra denne kant: 1) Undvigelse af spørgsmål om muslimers skyld og sanktioner mod dem, og 2) flere penge fra det offentlige:
[…] I stedet for straf skal der oprettes et »etnisk observatørkorps « bestående af uromagerne, så de får ansvar og tilhørsforhold til samfundet. Sådan lyder forslaget fra indvandrerpolitikeren Medhat Khattab, speciallæge og medlem af Svendborg Byråd for Liberal Alliance. […]
– Alt, der hidtil er forsøgt, har ikke virket. Mit mål med at opgradere de unge uromagere til et observatørkorps er ikke at belønne dem, men at få dem til at føle, at de er noget og give dem et tilhørsforhold til samfundet i alles interesse. De er derude nu, hvor negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, siger Medhat Khattab til Ritzau.
Han vil i stedet give de unge kurser og uniform og løn for deres indsats, så de føler, at de dur til noget.
– De skal have en slags autoritet, ligesom Hjemmeværnet har, og politiet skal organisere dem. […] Politiker vil give uromagere løn [Midtjyllands Avis 15.10.2008]
Khattab er ingen novice udi kreativ omgang med virkeligheden, se Medhat Khattab (NA) politianmelder Jesper Langballe for ‘menneskesynsovertrædelse’ på Uriasposten (LFPC).
Frederik Stjernfelt: Selvcensur på Politiken
(og Henrik Gade Jensen anmeldelse af Bruce Bawer)
Tøger Seidenfaden har svært ved at finde eksempler på selvcensur , selv når han nærmest snubler over dem på sin egen avis.
Så sent som marts i år udtalte Tøger Seidenfaden: »Det kniber da også med at finde konkrete eksempler på selvcensur.« Udsagnet angår naturligvis den udødelige Muhammedkrise, hvor det var Jyllands-Postens påstand, at de 12 tegninger blev publiceret for at undersøge, hvorvidt der faktisk var selvcensur blandt danske tegnere. (Wulld og Mortgenthaler, 2005.)
















