flint, yngre stenalder, 4000-1700 f.Kr.  Nationalmuseet (foto © Snaphanen, klik !)

Stormufti: »Vi kræver den evige, uforhandlelige  sharia«

Det har jo lidt mere Schwung på tysk : “auf der ewigen,  unverhandelbaren Scharia”. Ikke en historie  der prioriteres  udenfor tysksprogede  medier. Vi oversætter  humlen:

Stormuftien Mustafa Ceric af Bosnien-Hercegovina har i en artikel krævet én  storautoritet for europæiske muslimer.  Denne må  “baseres på den evige, uforhandlige sharia“, siger  han ifølge Mediemagasinet Pro: “Europa-Kalifat  kræves i det CDU-beslægtede tidsskrift European  View“.

I European view fra  Center for Europæiske  Studier, december 2007, skriver muftien i en ottesiders  artikel (pdf, engelsk) :  “Vi muslimer  behøver en stærk pave” og  understreger  at “europæiske  muslimer  må forenes  under én stærk autoritet, der  bygger  på sharia.”

“Langsomt  udvikler der sig en enhedsautoritet for europæiske muslimer. Behovet for et imamråd for ummaén, alle muslimers  øverste  ledelse,  trænger sig på i den nuværende situation, ikke bare  i  de muslimske  kerneområder, men også i perfiferien, altså i Europa. Målet  må være at institutionalisere islam i Europa”.

–  “Det er ikke  nok at europa anerkender  islams nærvær på sit område. Muslimerne  har fortjent  mere. De må være tilstede i institutionerne, understtøtes af regeringerne og anerkendes  offentligt. Islam er ikke kun gæst, men også vært”.  Factum online via PI – “Ein EU-ropäischer Großmufti muss her”

Når noget er “uforhandleligt”, er der  kun to løsninger  mulige. Underkastelse eller krig . En god illustration af det evige dilemma med hensyn til at få udbredt vigtige oplysninger til de europæiske befolkninger: Hvis Dansk Folkeparti eller Geert Wilders havde omtalt disse ting ville der have rejst sig et hyl af hellig forargelse over ‘islamofobi’, ‘dæmonisering’ og ‘hadefuld retorik’. Når det kommer fra hestens mund – stormuftien må nok siges at tale med en vis autoritet – så bliver det knapt nævnt. Her fødes fremtidens  europæiske  konflikt. (Steen/LFPC).

Courage and Cowardice in Scandinavia

“Bombe” , “Afghanistan”, ” IT-krig”

er utilrådelige  ord at sende via mail i fremtidens  Sverige. Der  skal nok være nogle hundredetusinde flere, og nu man ser at “Svenskere kan læse danske præsters mail“, skulle de mange  kirkelige fraktioner måske overveje at tale lidt  pænere  om hinanden. “Thi dit er riget og magten og æren i evighed” – allerede her er tre, måske fire ord, der vil blive  hængende  i scanneren. Måske jeg selv skulle overveje  at moderere mit sprog, i mine mail korrespondancer, der er et og andet der ikke  tåler svenskens lys. Gudskelov man ikke har et “Felia” mobilabonnement. – Det er svært at forestille sig at FRA ikke  fuldstændig  drukner i  værdiløs information, der ikke engang havde kunnet overskues af de 100.000 ansatte, og en halv mio. (500.000) uofficielle medarbejdere, som Honecker  havde til rådighed.

Svensk avlyttingslov vil ha en nedkjølende effekt på ytringsfrihet og mediekildenes vern over hele Norden. […] men i dette tilfelle kan man spørre om ikke [den norske] regjeringen har en plikt til i det minste å ta dette opp med den svenske regjeringen, når loven rammer norske borgere, og også undergraver demokratiet vårt.

Orden som får dig granskad og  JON WESSEL-AAS, advokat i NRK

Ny måling :  “Norske nationalister”

Frp er dermed størst med 29,7 prosent og ville fått 51 mandater på Stortinget dersom målingen var resultatet ved et stortingsvalg. Arbeiderpartiet går tilbake 1 prosentpoeng til 25,7 prosent, mens Høyre stiger 1,5 prosentpoeng og får støtte fra 20,7 prosent av de spurte. Knallmåling for Frp

Jeg passerede en radio, der spillede  P 1. Der blev forklaret at FRP er så store “fordi Norge  er så ungt et land, og de er  meget mere  nationalistiske end danskerne”.  1) Hidtil har ordet “nationalisme” været et halvt  skældsord på dansk, hvem kalder sig frivilligt  nationalist efter det 20. århundredes verdenskrige ? Så hvorfor nordmændene ? For det andet kunne der jo være andet end  asyleriet – der forresten forventes fordoblet i 2008 – f.eks. partiets meninger  om anvendelsen af oliemilliarderne. Og et lille  suk igen : Når Norge og Danmark kan nøjes  med  169 og 179 i parlamenterne, hvorfor skal Sverige så trækkes det dobbelte antal ? Der er syv partier  indvalgt i alle tre lande.

Don’t you love it when people act according to their ethnic stereotypes?

sådan lød en mail til os fra USA om den historie, alle nok har set: “Drunken Swede tries to row home”. Ét er sikkert: verdenspressen elsker den. Jeg synes den friske  ældre viking skulle have en medalje, en kasse øl eller tålt ophold på Wibroe bryggeriet (hvis det findes endnu)  for udvist initiativ og frygtløshed i nødens stund.

Udfordring – mon ikke ?

Mere diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme,  flere psykiske sygdomme,  større  sygehus- og medicinforbrug allerede  fra børnealderen, flere  invalidepensioner, men Heureka ! –  jobs til læger og  forskere. Også til at forske i, hvad vi ved i forvejen:

I de kommende år vil der komme flere ældre med indvandrerbaggrund. Det vil få betydning for den fremtidige kommunale ældrepleje. Vi ved imidlertid ikke, om ældre med indvandrer­baggrund modtager flere eller færre offentlige omsorgs- og plejeydelser end danskere. […]

Flere ældre med indvandrerbaggrund
Der er i dag kun få ældre med indvandrerbaggrund (egentlige indvandrere samt et mindre antal efterkommere), men antallet vokser i de kommende årtier. Især vil andelen af ældre med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande stige (se figuren nedenfor). I dag bor der i Danmark knap 13.000 med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande, som er ældre end 65 år, men dette antal ventes at blive fordoblet frem mod 2020, og mod 2030 forventes en firedobling.

Dette vil få betydning for den kommunale ældrepleje. Det gælder for eksempel i forhold til det fremtidige kompetencebehov hos plejepersonale, som i stigende grad skal kunne håndtere ældre med forskellige kulturelle baggrunde.

Omfanget af omsorgs- og plejeydelser
Vi ved imidlertid ikke, i hvilket omfang ældre med indvandrerbaggrund modtager offentlige omsorgs- og plejeydelser. Ligger niveauet over eller under niveauet for indfødte danskere, og modtager de en anderledes sammensætning af ydelserne? Og hvis der er forskel, hvilken betydning vil dette have for det fremtidige udgiftsbehov til omsorgs- og plejeydelser?

Disse spørgsmål vil AKF svare på i et forskningsprojekt, som sættes i gang med støtte fra Sygekassernes Helsefond. Projektet belyser de konsekvenser for udgifter til omsorgs- og plejeydelser, som er afledt af ændringen i befolkningssammensætningen. AKF ser på forbruget af omsorgs- og plejeydelser, blandt andet:

ophold i plejebolig
de samlede udgifter til omsorgs- og plejeydelser samt
hvorvidt indfødte danskere og ældre med indvandrerbaggrund modtager samme type ydelser.

Hvorfor forskelle?
Der er flere årsager til, at man kan forvente, at der er forskelle i omfanget af omsorgs- og plejeydelser mellem ældre med dansk baggrund og ældre med indvandrerbaggrund. Indvandrernes socioøkonomiske karakteristika (fx uddannelse og arbejdsmarkedsforløb) vil spille en rolle, fordi der er en sammenhæng mellem socioøkonomisk baggrund og helbred/funktionsevne. For eksempel har personer med lav uddannelse og indkomst oftere dårligt helbred. Der kan også være forskelle i kendskab til bestemte ydelser. Dårlig kommunikation (sprogvanskeligheder) mellem offentligt ansatte og personer med indvandrerbaggrund kan have betydning. Det sociale netværk, og muligheden for at trække på det, kan være forskellig. Og endelig kan der være forskel på, hvordan og i hvilket omfang slægtninge hjælper med at tage vare på de ældre. Her kan man måske forvente, at familier med indvandrerbaggrund er bedre til at tage vare på hinanden, fordi familien spiller en anden rolle og tillægges et andet ansvar i mange indvandrerfamilier.

Erfaringer fra andre lande
Der er endnu ikke foretaget nogen danske undersøgelser på området, og meget af den internationale forskning i indvandreres brug af offentlig service vedrører udelukkende sundhedsydelser. Det skyldes, at informationer om den type ydelser i de fleste lande er lettere tilgængelige end informationer om offentlige omsorgs- og plejeydelser. Meget af forskningen i indvandreres forbrug af sundhedsydelser handler desuden om yngre og midaldrende mennesker, mens ældre indvandreres forbrug kun er sparsomt belyst. De relativt få udenlandske undersøgelser, der sammenligner indvandreres og indfødtes forbrug af plejeydelser, peger desuden i flere forskellige retninger. [..]

Nødvendig forskning
AKF vil i sit forskningsprojekt belyse, hvilken betydning fremkomsten af en ny og voksende ældregruppe med indvandrerbaggrund har for den kommunale ældrepleje. Hvis der kan konstateres forskelle i tildeling og brug af ydelser mellem ældre med dansk baggrund og ældre med indvandrerbaggrund, er der skabt grobund for en potentiel fremtidig udfordring, som kommunerne i høj grad skal holde øje med og om nødvendigt tage vare om.

AKF:  En ny ældregruppe: Etniske minoriteter