Etablissementet slår tilbage I. Det er op ad bakke for Sverigedemokraterna- SVT – “fri televison”, blandt venner – spiller nazikortet i ungdomsnyhederne Lilla Löpsedln.og taler naturligvis om muslimer, ikke Islam. Åkessons problem er, som man kunne se i SvD forleden:
Åkesson: Muslimska män är överrepresenterade i våldtäktsstatistiken. Etablissemanget: Fel fel fel! Det vet vi faktiskt inte! Jaha. Där fick han. Pilutta dig Jimmie! Vi vet faktiskt inte. För vi har slutat föra statistik över brottslingars härkomst, just för att täppa till truten på typer av din kaliber.
SD har stort set alt imod sig. Selv statistikken fra BRÅ – også kaldet Brottsförnekande Rådet. Man kan blade tilbage og se, hvor politisk styret kriminalstatistik og forskning er. Misliebige kræfter, øh, “brune , sorte, grumsede, snavsede kræfter”, skal ikke have ammunition: “Det är katastrof överallt på BRÅ”. “Rapporterna som de gör är filtrerade, det utövas censur.- BRÅ:s uppdrag är att serva regeringen med forskning och kunskap. Det gör de inte. BRÅ tillhandahåller istället önskad information på beställning av justitieministern och departementet.” – Laila Naraghi fra Olof Palme Centret taler om hvad det skete med jøderne dengang. Jovist, hvad med dagens svenske jøder eller andre svenske vantro, der er udsat for en tilvandret vold, der eskalerer for hvert år ?
SVTs SD-rapportering anmäls , SDs debattartikel var inget tryckfrihetsbrott. Åkessons artikel er udkommet på engelsk: Ignoring the Dangers of Islamization. Newsmill holder fanen højt: Sen när blev kritik av en ideologi rasism?, Aje Carlbom: Självklart kommer Malmö att förändras av muslimsk invandring. I morgen aften vrider de enige hænder i SVT- Frit Stats TV. Det er svært at forstå deres bekymring, de har sejret knusende og ad Helvede til. Nu kunne de passende kvinde sig op til at administrere den :
Debatt mellan Mona Sahlin (S), partiledare, vice statsminister Maud Olofsson (C) och Lena Mellin, Aftonbladet och Daniel Poohl, tidningen Expo. Agenda redovisar också en opinionsundersökning som visar vad svenska folket tycker om den senaste tidens omfattande publicitet kring Sverigedemokraterna.
»Forbyd Sverigedemokraterna«
Svensk legal-jihad i sin vorden:
Sedan Jimmie Åkesson fick en debattartikel publicerad i Aftonbladet har anmälningarna strömmat in till Justitiekanslern (JK). Vi har tagit del av nio anmälningar. Anmälarna är både män och kvinnor men praktiskt taget alla är muslimer. Tonen från anmälarna är i många fall hård, med bland annat önskemål om förbud mot Sverigedemokraterna. Kunnigheten om lagarna varierar mellan anmälarna men alla är överens om att artikeln borde dömas. Muslimer anmäler Aftonbladet
Farverig hidsighed
Endnu et dødsoffer for de pludrende klassers fikse idéer. BT og Ritzau fortier at manden er libaneser, dvs. “palestinenser”. Vi hænger ikke desto mindre på ham. Vi betaler mange milliarder for at opleve dette og vi hæfter solidarisk.
I dødelig jalousi opsøgte en forsmået mand sin tidligere samlever og sit barn. Han overraskede kvindens nye kæreste, som blev dræbt efter over 60 knivstik. Han huggede som en sindssyg. Også de små oplever det tilvandrede temperament: Fem 12-årige drenge truet til at opgive fodbolden
23 oktober 1956: Ungarns danske martyr
I mit barndomshjem holdt vi morgenaviser og eftermiddagsaviser, det var dengang Weekendavisen hed Berlingske Aftenavis og udkom hver eftermiddag ved 15 tiden. Pressens Radiavis kom én gang om aftenen. Resten af døgnet flyttede verden sig officielt ikke. Menneskene kunne have mange underlige ting for, vi hørte det ikke. TV var fremtid. Jeg læste aviser før jeg kunne læse, derfor er de kornede sort-hvide fotos fra opstanden i 1956, noget af det allerførste jeg overhovedet husker. Der skulle ikke så meget til at bringe et lille dreng på færden af, at der foregik noget alvorligt. Men det var noget abstrakt, langt borte, kun vagt skræmmende, men tusinder blev dræbt og såret i kamp for deres frihed. Jeg havde aldrig hørt om diplomaten Povl Bang-Jensen eller hans strid med Dag Hammarskjöld, endsige at Hammarskjöld skulle være bøsse og sårbar for sovjetisk afpresning, hvad jeg alligevel ikke ville have haft begreb om. P 1 i går bragte mig tilbage til midten af halvtredserne, der ellers var en tryg tid at være barn i, som Tove Ditlevsen skriver, “en lang smal kiste” i et af hendes mest tindrende essays *, en drøm afskærmet fra for megen virkelighed. Den fælles elektroniske vi har nu, der gør det hele noget mere prosaisk. 1956 var danske kommunisters egentlige dødsstød, de fik endnu et ved Prag 1968, men et sekterisk kadaver levede videre i nogle årtier med en lille bøvs under Knud Jespersen i 1975-77. Man kan spørge Hanne Reintoft om det. Svenske levede ligesom Ole Sohn uanfægtede videre til 1991.Virkeligheden udkommer i mange versioner, men lige nu lever vi gudskelov på erfaringens zenith. Hør historien:
Ungarerne fejrer deres revolutionsdag hvert år den 23. oktober. I 1956 var det dagen, hvor opstanden mod landets kommunistiske styre brød ud i Budapest. Der vil blive lagt blomster og kranse ved mindesmærkerne for heltene fra den gang. Blandt dem er ungarernes “danske martyr”, FN-diplomaten Povl Bang-Jensen. Povl Bang-Jensen er i dag stort set gået i danskernes glemmebog. For 50 år siden ryddede han ellers alle avisforsider.