Også godt nytår fra undertegnede, og tak for de mange varmende hilsner vi får her under. Det er ikke helt let for mig at sige noget opsummerende om det forgangne år mht. vores væsentligste fokusområde. For mig personligt måske blot en konstatering af hvordan alle historier udspiller sig efter til ulidelighed kendte drejebøger. Dette gør selvfølgelig ens kommentarer lettere at skrive, men mest af alt vidner det om fastlåsthed – alt imens den globale jihad arbejder, og ikke en gang kan betegnes som dette af politikere og medier. Senest har vi jo med denne blog som katalysator fået et hjemligt eksempel på en skabelonhistorie der kendes fra udlandet: Forsøg på at udstrække de store linjer fra historien til mulige fremtidsscenarier mødes med et heftigt modangreb, hvor udgangspunktet ‘kan ske‘ fortrænges, og i den efterfølgende debat manipuleres til et postuleret ‘bør ske’.
Her er stereotypien måske en fordel: Vi ved godt, bl. a. fra lignende debatter omkring Gates of Vienna, at dette er et givet vilkår ved overhovedet at snakke fremtidsscenarier. Men selvfølgelig længes man, dvs. jeg, efter noget der peger fremad og væk fra gentagelsen. Minaretafstemningen i Schweiz kunne være et sådant nybrud, eller det kunne være et helt isoleret fænomen der er unikt for netop Schweiz, og det kunne endda ende med at blive annulleret af diverse lokale og internationale organer.
Den helt aktuelle sag om den nigerianske ‘undie bomber’ skal man nok heller ikke forklejne perspektiverne i: Vi taler netop her om helt håndgribelige trusler ikke blot mod menneskeliv, men også om en udvikling der kan fremtvinge et valg mellem politisk korrekthed og berøringsangst på den ene side, og den frie bevægelighed af mennesker på den anden. Vil angst for at sætte de rette ord på problemet, eller for at screene de relevante risikogrupper, kunne hæmme flytrafikken med uanede økonomiske konsekvenser til følge? Hvor langt kan man presse sagesløse rejsende med forlænget check-in og endnu mere ydmygende visitationer og kropslig nærgåenhed, bare for at undgå at gå mere målrettet til værks? I bedste fald vil forpurrede bombeattentater som det aktuelle være et brækjern mod politisk korrekthed, i værste fald skal der lig på bordet først. Men vi står med et meget presserende problem der angår os alle, og det kan ikke snakkes eller relativeres væk (LFPC).
“We have politicians who hate politics other than that bureaucrats deal with. Bureaucracy is about the predictable, politics is about the unpredictable. We have bad politicians because they do not want unpredictable events, and that is what we have right now. This was not predicted by the politicians ten, twenty years ago. All over Europe you see the electorates moving slowly in a certain direction, and the politicians are far behind, but in the long run they will be forced to confront these problems.”
“French foreign policy, among other things, lies at the roots of our problems with the aggressive islamic ideology. Charles de Gaulle had this idea that France should be a bridge between the West and the Arab world. This had to do with a French inferiority complex. They had been humiliated in WW 2, first by Hitler, and then by the US and the Brits who liberated them. So he cooked up this plan for a French-Muslim alliance…. The apparatus of the EU is in many ways a French construction.”
Universities are now hotbeds of Islamic extremism
Dette er, selvfølgelig, kun beskrivende for situationen på britiske læreanstalter. Og ingen, absolut ingen, saudiarabiske petrodollars har nogensinde fundet vej til så meget som en enkelt dansk læreanstalt. Det er ganske vist (LFPC).
WE like to think of our universities as havens of reflection and study – institutions in which our brightest youngsters can prepare for the rest of their lives.
So it’s shocking to discover that universities can harbour the likes of Umar Farouk Abdulmutallab, the would-be Nigerian plane bomber who, it emerges, graduated from University College London in 2008 and was president of its Islamic Society.
But no one should be shocked because the role of British universities in breeding andfomenting extremism is one of our country’s most shameful secrets.
Glem aldrig når pæne mennesker med samt forsætligt manipulerende bloggere trækker nazikortet i forhold til fredelige debattører, at førstnævntes offerkæledægger har et anderledes håndgribeligt [no pun intended] forhold til klassisk fascisme. Og nej, der er ikke tale om malplaceret vrede vendt mod Israel. Hizbollah kan skam også heile i flok på hjemmebane (LFPC). Hizbollah Flag in Downtown Toronto
Fri os for Folkpartiet
skrev Anders Johansson for nylig. Venstres søsterparti er fascinerende på en sær, makaber måde. Svenske borgerlige er liberalister og intet andet end liberalister. Overfladen er indholdet. Alt er økonomi. Kultur, historie, religion er generende vedhæng til det egentlige, den håndgribelige, administrative dagligdag, kroner og ører. Selv de utallige sociale lamper der blinker rødt i Sverige, er underordnede deres idologi: Følg pengene og de velklingende ideer, i virkeligheden ikke til at skelne fra Miljøpartister og Vänsterpartister og deres forelskelse i luftige projekter. Forleden skrev liberalisten Sofia Nerbrand at Fri invandring borde vara självklart, (“bare tilflyttere kan forsørge sig selv”, hvad de i meget høj grad ikke kan i Sverige.) Intet hensyn står over retten til at bevæge og bosætte sig frit, mener Nerbrand. Det er så dum en reduktion af borger- og statsbegrebet, at man bliver helt mat.
I dag skriver så en anden liberalist Tillåt böneutrop från svenska minareter*. Svenskerne kan vride og vende sig, der er ikke et medlem af den mentale bande af drømmere, der har besat Riksdagen, som ikke vil give landet bort i lunser. Og smile til i forvisningen om at være på historiens rigtige side. Sverigedemokraterna er optimister, men løbet er kørt for længe siden og “Giv os Sverige tilbage” klinger unødvendigt urealistisk. Sverige bevæger sig fra broderfolk mod et herberg for 200 hjemløse nationaliteter, for hvem landet og historien er ren en fiktion, og det er ideologisk begrundet ovenfra. Befolkningens frygt er, at historien viser det åbner muligheden for vold i stor skala. Hvem får ret, ideologerne eller folk, erfaring og historie ? De aktuelle tendenser efterlader ikke meget i tvivl i mit sind. Det er helt betimeligt at associere de to liberalisters udtalelser med et overordentligt hovmod overfor virkeligheden, og overklassens foragt for de lavere klasser, som Morten Uhrskov skriver bidende om idag. Også i dag har en ung, mindre heldigt stillet pige måttet betale med sit liv for deres fantasier i Sveriges mest indvandrertætte område, Hjällbo. – Når Torben Hansen ovenfor kalder vore politikere “ringe”, så ved jeg ikke hvilket adjektiv han ville anvende på de svenske. – (* Roy Brown skriver fra Schweiz: Swiss minaret vote “was quite simply a reaction to the ever more shrill demands of Europe’s Islamic leaders for special rights and special treatment”, men det må være spildte ord på en Folkpartist, der er mindst lige så ung som hun lyder.)
En letøl med Lena Sundström
Niels Lillelund interviewer Sundström i Jyllands Posten i dag. Her er nogle af spørgsmålene. Køb avisen, se svarene og om Lillelund kan holde masken:
“Hvorfor har du skrevet en bog om Danmark ?”
“Gjorde du dig nogle overvejelser om metode, inden du gik i gang?”
“Så Morten Olsen er racist eller hvad?”
“Du taler i din bog en del om dine problemer med dankortet. Hvad symboliserer dankortet for dig?”
“Du diskuterer i din bog på intet tidspunkt, om indvandringen til Danmark og Europa faktisk er et problem. Det lyder, som om det for dig er Dansk Folkeparti, der er problemet?”
“Du taler også med Søren Krarup og slutter med at glæde dig over, at man kan tale sammen, selv om man er uenige. Men på den følgende side ringer du til fobiskolen for at høre, om man kan blive helbredt for islamofobi. Er det fremmende for samtalen at definere andres meninger som sygelige?”
“Men begrebet islamofobi er jo netop opfundet af dem, der finder det sygeligt at have nogle ganske bestemte meninger om islam. Det er et skældsord, et mærkat.”
“Du har en interviewliste med på din rejse, og den toppes af Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen.Ikke desto mindre bruger du en del plads på at beskrive, hvordan Kåre Bluitgen og Flemming Rose tænker og føler. Ville det ikke have været rimeligt at tale med dem?”
At least 25 British-born Muslims are believed to be plotting to bomb western airlines after undergoing extensive training in Yemen.They are British extremists in their 20’s who are from different parts of UK including Bradford, Luton, Leytonstone and East London.
These young British Muslims are due to return to London in 2010 to await further instructions from al-Qaeda on when to strike, Umar Abdulmutallab told authorities. A Scotland Yard source said: “The great fear is Abdulmutallab is the first of many ready to attack planes and kill tens of thousands.” “We know there are four or five radicalised British Muslim cells in the Yemen. “They are due back within months when they will be under constant surveillance.”
The 25 suspects, of Pakistani and Somali descent, were radicalised in UK mosques. Some had been to university and studied engineering or computer sciences. 25 British-born Muslims Plotting to Bomb Western-Owned Airlines,I’m the first of many, warns airline ‘bomber’ Umar Farouk Abdulmutallab – The student visa loophole that lets 1.5m into the country unchecked.
Et hierarki af tabuer
Britiske the Daily Telegraph er så afgjort en af de mindre berøringsangste aviser i et land der i det offentlige liv er underlagt et jernhårdt statsligt regelregimente. Her går de for et mainstreammedie pænt tæt på den sandhed hvis håndtering udmøntes i menneskeliv – som her civile flypassagerer. Avisen er her landet på et vel kompromissøgende begreb de kalder “jihadist Islamism”. Kommentaren behandler på rimelig vis rådvildheden og inkonsekvensen i myndighedernes behandling af det flyterrorproblem der nu har fået en ny twist med eksplosiver skjult i underbukser. Men set her fra blogverdenen er det stadig tæt på, men ingen cigar: Hvad er således ‘ikke-jihadisk islamisme’, og hvad er ‘ikke-jihadisk, ikke islamistisk islam’ for nogle størrelser, hvem tegner dem, er disse overhovedet demokratisk acceptable alternativer (og ikke bare udtryk for fredelige midler hen imod det samme mål), og måske allervigtigst – hvordan skiller man bukkene fra fårene ikke bare i lufthavnens sikkerhedskontrol, men også ved tildeling af opholdstilladelser?
Vi kender godt svaret. Det kan man ikke, og neologismen “jihadist Islamism” er da også endnu et figenblad der skal muliggøre at avisen kan sætte ord på problemet – en totalitær ideologi forklædt som religion. Der sådan cirka befinder mainstreammedierne sig verden over, når de svinger sig højt. Der findes selvfølgelig endnu værre tabuer end det håbløse i at udpege ikke-islamistisk islam: At fredelige og reelt velmenende muslimer er enablers så længe de ikke er i stand til at opstille et teologisk og voldsparat modværn mod “islamisterne”, med dertil hørende muligheder for os for at skelne ven fra fjende.
Måske er dette det allerstørste tabu, eller dette kunne også meget vel være hvad vi har fået et lille eksempel på herhjemme på det seneste: Opstilling af forskellige fremtidsscenarier. Jeg er ikke bekendt med en eneste avis der fra redaktionel side ville turde pådrage sig det altid standende beredskab der øjeblikkeligt vil afspore en sådan debat med manipulation af ‘kan ske’ til ‘bør ske’. Vi vil næppe opleve mainstreammedierne tage dette spring ud i det allermest uanstændige. Så hellere lade fremtiden udfolde sig uden indblanding eller debat (LFPC).
[…] Jihadist Islamism is also a murderous ideology, comparable to Nazism in many respects. The British public realises this; so do the intelligence services. Yet because it arises out of a worldwide religion – most of whose followers are peaceful – politicians and the public sector shrink from treating its ideologues as criminal supporters of violence. Instead, the Government throws vast sums of money at the Muslim community in order to ensure that what is effectively a civil war between extremists and moderates is won by the latter. This policy – supported by all the main political parties – does not seem to be working. The authorities, lacking specialist knowledge, sometimes turn for advice to “moderate” Muslims who have extreme sympathies; supporters of al-Qaeda are paid to disseminate their ideology to young people.
Radical Islamist leaders are not stupid: they know how to play this system. The indoctrination of students carries on under the noses of public servants who are terrified of being labelled Islamophobic or racist. Therefore they fail to do their duty, which is to protect Muslims and non-Muslims alike from a terrorist ideology. If providing that protection requires fewer “consultations” with “community leaders” and more arrests, then so be it. Detroit terror attack: A murderous ideology tolerated for too long
Tidligere Guantanamo-fanger bag mislykket flyterror
Det må ærgre Gutmenschen verden over at forsøget på at få gutterne på ret køl med “kunstterapi” ikke lige gjorde udslaget her. Via Jihad Watch:
Two of the four leaders allegedly behind the al Qaeda plot to blow up a Northwest Airlines passenger jet over Detroit were released by the U.S. from the Guantanamo prison in November, 2007, according to American officials and Department of Defense documents. Al Qaeda claimed responsibility for the Northwest bombing in a Monday statement that vowed more attacks on Americans.
I DR TV’s Deadline forleden udspilledes et politisk trekantsdrama mellem Mads Brügger, Ole Birk Olesen og Lars Hedegaard.
Dramaet udsprang af, at sidstnævnte havde blottet en flanke under et interview i sit hjem ved at tale om muslimer i stedet for islam, og derved havde fået en rift, der hurtigt sendte færten af blod ud blandt offentlighedens ulve.
Her lever man netop for sådanne øjeblikke, hvor der er mulighed for avancement på bekostning af det svækkede individ, som dermed ofres. I dette ærinde fór de to ulve da også fra trekantens spidse vinkler frem mod Hedegaard, hvis udgangspunkt var det trængte hjørne – den rette vinkel i trekanten.
En enkelt betragtning bekræfter udlægningen til fulde: Brüggers og Olesens indbyrdes indforståede smil, og deres nervøse skulen til Hedegaard. […] Kristian Nielsen: Retvinklet trekantsdrama
Er 200.000 indvandrere om året nok?
2008 hände något dramatiskt i Sverige – invandringen översteg det året 100.000 personer. Och då går det inte längre att ens låtsas som att det skulle finnas några ”hårda krav” eller ”stängda grindar”. Invandringen var inte direkt blygsam åren innan dess heller – men det är något alldeles särskilt magiskt med en sexsiffrig siffra till ett land som inte ens har 10 miljoner invånare. [..] Och varför det till och med råder något slags inbördeskrig i vissa frågor i regeringen, det kan man verkligen fråga sig. Är inte en invandring på 100.000 per år en tillräckligt hög siffra? Blir folk nöjda först om det är 200.000? En migga är orolig
Skal man tro aviserne, taler hele Danmark om dronning Margrethes eventuelle abdikation. Jeg har godt nok ikke set diskussionen andre steder end i DN, Kvällsposten og Sydsvenskan (Rykten snurrar om abdikation, Höga odds på dronningens nyårstal, Hårt spel på drottning Margrethes nyårstal.) men vi ved jo alle at det konstitutionelle monarki er et vældigt demokratisk problem, hvis snarlige løsning kun afventer at den enfoldige svenske almue indser problemets overordentlige vigtighed. Därför kan vi inte tala om monarkin, Kungligheterna hamnar i vägen för debatten. Rent vås. Debatten falder på stengrund simpelthen fordi befolkningen vil have deres kongehus og journalisterne er forelskede i pseudo-problemer. Kønskrigen, der hives ud af respiratoren hver uge, er eksemplet par exellence. Svenske mænd og kvinder vil ikke ligge i krig, de vil gifte sig og have børn, og de er overvejende heteroer. Der er intet at gøre ved det rent journalistisk.
Hvad sagde jeg i Bruxelles – og hvorfor sagde jeg det?
28. december 2009 af Lars Hedegaard
En sand storm af forargelse har ramt min ringhed siden offentliggørelse af det famøse “dogmeinterview” (for nu at citere Katrine Winkel Holm), jeg den 17. december gav til Snaphanen.
På Deadline den 21. december fremdrog Ole Birk Olesen pludselig et løsrevet citat fra en tale, som jeg i 2007 havde holdt i Bruxelles, og hvor af det skulle fremgå, at jeg var modstander at demokratiet og retsstaten og derfor pønsede på udveje til at oprette ulovlige parallelle institutioner. Talen har for længst været offentliggjort her i Danmark – uden at vække nogen særlig opsigt. Men nu er man åbenbart begyndt at interessere sig for mine gamle taler og skrifter. Det er naturligvis ærefuldt, selv om det kommer til udtryk i angreb på noget, jeg aldrig har påstået eller ment. (foto EU parlamentet, okt. 2007)
Hun var ugift, arbejdede som barnepige i Chicago, og så havde hun en passion for fotografi, som hun aldrig selv delte med nogen.Vivian Maier levede et liv i anonymitet. Ernærede sig som barnepige, endte som hjemløs, men havde en passion: at fotografere livet på gaden i New York og Chicago fra omkring 1950 og frem til midten af 1970’erne. “Vivian var klart forud for sin tid. Da hun formentlig aldrig havde lært at fotografere, så må hun have haft dette medfødte talent for at lave disse fantastiske billeder.”Maloof er stadig i fuld gang med at undersøge de 30.000 billeder og stadig har han kun fået fremkaldt en mindre del af de mange hundrede ufremkaldte filmruller. Følg med i publiceringen af Vivian Maiers fotografier her. Sensationelt fotofund i papkasse
Melanie Phillips: Our eternal shame
So here we go again. Another international Islamic terrorist plot – and yet another British connection……
Who can be surprised? After all, this is ‘ Londonistan’ – the contemptuous term coined by the French security service back in the Nineties as they watched Britain become the central hub of Islamic terrorism in Europe. Radicals flocked to the UK, attracted by Britain’s toxic combination of criminally lax immigration controls, generous health, education and welfare benefits and the ability to perpetuate their views through the British veneration of the principle of free speech.
Despite 9/11, the 2005 London Tube and bus attacks and the dozens of other Islamist plots uncovered in Britain, the astounding fact is that Islamic extremist networks are still allowed to flourish in Britain, largely through the obsession of its governing class with multiculturalism and ‘human rights’.
As a result, Britain remains – to its eternal shame – the biggest hub of Islamic radicalisation outside the Arab and Muslim world.
Extremists are still slipping into the country. The courts are still refusing to deport terrorists in order to protect their ‘human rights’ abroad.
London boasts the shameful reputation of the world’s premier money-laundry for terrorism, which shelters behind a label of ‘charity’ that the authorities choose not to challenge. Not only is no action taken against extremist mosques and madrassas, but many British universities have been turned into terrorism recruitment centres. To our eternal shame, Britain is STILL a hub for Islamic terror
Weekendavisen i Neukøln
I Tyskland talte de slet ikke om integration og islam i valgkampen. Så civilliserede de er i modsætning til de provinsielle danskere. (Per Øhrgaard og Bettina Heltberg). Fra Weekendavisen:
Sonnenallee i Neukölln bliver kaldt »Lille Beirut« eller »Gazastriben« på grund af den høje andel af arabiske immigranter. Langs alléen ligger mange forretninger med mellemøstlige navne, og man ser forfaldne boligblokke, hvor det flyder med skrald på fortorvet. Neukölln er Berlins store problemområde. Der er udbredt fattigdom. Mange folk herude går usoignerede rundt.
På skolerne er lærerne blevet udsat for så mange voldelige overgreb, at man har været nødt til at ansætte bevæbnede vagter. Selv om der bor immigranter fra omkring 160 forskellige nationaliteter i Neukölln, står bander med arabisk eller tyrkisk familiebaggrund for hovedparten af den hårde kriminalitet. Ofrene er oftest etniske tyskere. Dem, der er tilbage, bliver i pressen betegnet som »white trash«. [..]
Der er to mulige tilgange til denne bandbulle fra Yousef al-Qaradhawi: Enten slår man det hen som ét menneskes syn på julen der ikke nødvendigvis deles af flertallet af muslimer, eller man spørger sig selv om hvad dette siger om fremtidige vilkår i Europa, og om man skal forlade sig på – endnu ukendte – anti-Qaradhawier, mytiske moderate lærde med tilsvarende opbakning. Kan man forlade fremtiden på individers gode vilje på ubestemt tid, eller skal man kigge på historiske erfaringer og (som det lød for nylig) “1500 år gamle tekster”? Fra MEMRI:
I virkelighedens skole – når idealerne ikke kan bruges til noget
Ind imellem udkrystalliserer virkelighedens verden nogle historier der i samspil sætter generelle problemstillinger i relief. Vi har som nok bemærket i de seneste par uger fået bekræftet den ekstreme sensitivitet som enhver omtale af indgreb i forhold til den islamiske religion er omgærdet af. Uanset hvad man måtte mene i spørgsmålet om det gavnlige i forenklet fremstilling kontra mere nuanceret hvad angår gennemslagskraft, er det et etableret faktum, at der blandt vores modparter er årvågne folk der tillægger enhver tolkning af mulige voldelige hensigter i en ubestemt fremtid større vægt end blodige og voldelige forhold der begås lige her og nu. Jeg er overbevist om at debatten om disse to vinklinger ikke kommer til at bevæge sig. Vi der debatterer må bare tage den slags folk til efterretning, en medfølgende risiko for manipulation af vores pointer.
Spørgsmålet bliver hvad folk uden for debatsfæren bevæges af. Igen må jeg slutte ud fra fornemmelser, men jeg kan ikke forestille mig andet end at ‘folk’ som sådan reagerer på hvad der sker i deres egen verden, ikke hvad nogen mener at kunne læse ind i en Lars Hedegaards udtalelser – forenklet sagt. Vi har således her over en fremtrædende muslimsk talsmand der afsværger de kristnes jul, hvilket harmonerer ilde med forsikringer om at ‘bogens folk’ nyder stor respekt i islam, og at jul faktisk er noget af det hotteste i de kredse. Kan små solskinshistorier fra fynske skoler opveje en talsmand som Qaradhawis dogmatiske mørke? Endnu mere mærkbart vil konsekvenserne af endnu en stramning af screeningsprocedurer i lufthavne formentlig have på opinionen. Hvilken gavn vil det mytiske moderate flertal kunne gøre for flysikkerheden, og skal der til at tages forkætrede screeningsmetoder i brug, så bestemte grupper tildeles mere forhåndsopmærksomhed end andre – med ramaskrig over ‘racisme’ til resultat? Her kommer pænheden og anstændigheden i åben konflikt med almindelige menneskers oplevelse af komfort under flyrejser. Dette, er jeg sikker på, vil være mere motiverende end forskellige debatfløjes udlægninger (LFPC).
Israel doesn’t worry about what a passenger might carry onto a flight as much as they focus on the traveler himself. John Hinderaker at Power Line described his experiences flying El Al several years ago, while traveling with his family to Israel. After only asking a couple of questions, the screener wished him a happy vacation, assured that John meant no harm. (Apparently, the Israeli screener has never seen John in court.)
This approach allows people who present no danger to travel without being treated like a criminal from the moment they step into the airport to the time the plane lands at their destination. Israel understands that restricting items from carry-on luggage, or eliminating carry-on luggage entirely, will not stop a determined effort by terrorists to seize flights or destroy them. Therefore, the screeners focus on the passengers themselves. If they find one that makes them nervous, they start doing a more in-depth interrogation and a thorough search of the passenger and his luggage, carry-on or not.
It’s this subjective analysis that has civil libertarians opposed to such procedures in the US. The Times notes that some complain that such a program could turn into racial profiling without any objective safeguards. Some passengers who refused to cooperate in interviews got threatened with arrest, prompting lawsuits. The program in Dulles has uncovered over fifty people whose reactions revealed ill intent, although none of them terror-related. […]
Perhaps I wouldn’t have predicted suicide underwear at that time, but as I wrote in August 2006, the multiplying of regulations for everyone just means that terrorists will get more creative while everyone else gets discouraged from traveling at all. As an approach to security and counterterrorism, it’s just nuts. […] Investigators: Terrorist wore suicide underwear made by top AQ bombmaker in Yemen
Fætter Olles fascister
Jean Ziegler håller sig kvar på min bokhylla. Han har klarat sig igenom alla flyttar och alla leveranser till antikvariat. Ziegler, numera en äldre professor i sociologi, kommer från Schweiz och skrev på 70-talet en klassisk bok om sitt hemland: Ett land höjt över varje misstanke. Metodiskt och djärvt avslöjade han pengatvätt och lönsamt samarbete med de mest ohyggliga diktaturer. I Schweiz generösa banker samlade Mobuto de miljarder han, med hjälp av västvärlden. plundrat av det kongolesiska folket…..Tiden för de nya korstågen kan ha kommit. Den muslimska minoriteten i Europa riskerar bli de första offren. I Schweiz kan kampen ha inletts. De krigiska texterna är framlagda.I Europa förbereds ett nytt korståg.
Hvis ikke Ole Svenning var så god en ven af danske socialdemokrater, og hvis ikke han legemliggjorte svenske, ville vi ikke skænke ham nogen opmærksomhed. Svenning nævner ikke sin helt Jean Zieglers venskab med Mugabe 0g Castro, at han modtog Gadaffi prisen, at han var for ektrem til den schweiziske kommunistparti og at han er en frådende antisemit. Det kan blive småt for en socialdemokratisk lederskribent i virkelighedens verden, undtagen i Sverige, selvfølgelig, hvor partiet mirakuløst endnu kan vinde valg på fortidens renommé. Men hvor mange af SAP´s stemmer er indforskrevet fra den 3. verden ? Man spørger sig om Svenning nogensinde har været i Schweiz og set, at der faktisk bor andre end bankfolk, nemlig bønder og industriarbejdere. I Svennings verden er Hirsi Ali og Christopher Caldwell “korstogsideologer”, Pim Fortuyn er “racist” og Sarkozy “kyniker”, mens vendekåben prof. Jytte Klausen er eliten blandt sandhedsvidner. Den debat Sarkozy har startet i Frankrig, er blandt andet for “at forhindre et forfærdeligt had”, et had der nu er så akkumuleret i Sverige, at det næppe kan kontrolleres, den dag det måtte vride sig løs af meningselitens førergreb. – Svenning tror i ramme alvor, at de små og store indvandreroptøjer vi ser overalt i Europa, er resulat af et “socialt udenforskab”. Hvad med lige at studere dette års ramadanoptøjer i Bryssel? Han tror i ramme alvor, at han uden fare kan tillade sig at negligere de følelser en massebortgivelse af land som det svenske medfører. Aftonbladet er en farlig, forstenet farce, at den er Nordens største avis, giver grund til den yderste pessimisme på Sveriges vegne. En åben demokratisk debat er en lynafleder. Tavshed er konflikt. Det ligger ikke for en kvasikommunistisk tankegang som Svennings at give mæle til holdninger, der ikke ligner hans egne. Hvis han var lidt yngre, ville man spå ham: Han skal nok få sin krig. I mellemtiden bor fætter Olles fascister et helt andet sted:
2009: The year of living fecklessly
On Tuesday, Iranian President Mahmoud Ahmadinejad did not just reject President Obama’s latest feckless floating nuclear deadline. He spat on it, declaring that Iran “will continue resisting” until the United States has gotten rid of its 8,000 nuclear warheads.So ends 2009, the year of “engagement,” of the extended hand, of the gratuitous apology — and of spinning centrifuges, two-stage rockets and a secret enrichment facility that brought Iran materially closer to becoming a nuclear power. [..]
One way or the other, Iran will dominate 2010. Either there will be an Israeli attack or Iran will arrive at — or cross — the nuclear threshold. Unless revolution intervenes. Which is why to fail to do everything in our power to support this popular revolt is unforgivable. Krauthammer, Wash. Post.
UK: Politi må beskytte piger mod tvangskonverteringer
Extremist Muslims who force vulnerable teenage girls to convert to Islam are being targeted by police, Met chief Sir Ian Blair has revealed. Police are working with universities to clamp down on “aggressive conversions” during which girls are beaten up and forced to abandon university courses. The Hindu Forum of Britain claims hundreds of mostly Sikh and Hindu girls have been intimidated by Muslim men who take them out on dates before terrorising them until they convert. “Some girls are petrified because they are constantly being phoned up, having their door knocked.”One girl was beaten up on the street and others have been forced to leave university.” Police protect girls forced to convert to Islam.
Kulturskatten i “de tabte landskaber”
Man skal næsten gøre Skåne på cykel, for at opdage hvor tæt middelalderkirkerne ligger. Dobbelt så tæt som på Sjælland: Adam af Bremen rejste rundt i Danmark, og beskrev landskabet. Dette skulle han bruge til sin krønike om de hamburgske ærkebisper. Fra Adam af Bremen ved vi at der omkring 1070 var ca. 300 kirker i Skåne, 150 på Sjælland og ca. 100 på Fyn.
Maryam Golchin deltog ikke i selve mødet, men blev interviewet i iransk tv, hvor hun på flydende persisk fortalte, at hun er økonomisk rådgiver for den danske stat. “Jeg deltog i mødet for at rejse et personligt emne, som handler om, at mine danskfødte børn ikke kan få iransk statsborgerskab, som de ville kunne, hvis de var danskfødte børn med en iransk far,« forklarer hun. “I det hele taget var der tale om et meget upolitisk møde, forklarer Maryam Golchin”, og “de fleste talere var som hende mennesker, der oplevede problemer af forskellig karakter”.
»De første fire-fem talere var iranske studerende i Danmark. De fortalte, hvordan de havde svært ved at klare sig med støtten fra Iran, og selv Mahmoud Ahmadinejads tale, der markerede mødets afslutning, var upolitisk og handlede om Irans kulturseværdigheder og mindede om en rejseførers,« siger hun.»Min deltagelse havde intet med politik at gøre.« Maryam Golchin , økonom og medlem af Venstre. (fotos fra Ahmadinedjads hjemmeside)
Det fremgår af samme JPs artikel, at Golchin har modtaget trusler for sit møde med Ahmadinedjad. Det er måske psykologisk forståeligt, når man tænker på regimets forfølgelse af dissidenter i Europa og forholdene i Iran netop nu, men det er ikke meningen med dette. Meningen er, at Venstre-Århus’ personlige kontakter med gangsterne i Teheran, påkalder sig naturlig, almen interesse. Enhver kan vurdere kvaliteten af Zubir Butt Hussains forklaring. Nu vil vi gerne høre Venstres, og selvfølgelig også gerne indholdet af Golchins tale, og hvorfor er et medlem af Venstre overhovedet inviteret til at tale i denne særlig indbudte VIP- forsamling? I denne tid, hvor journalister kalder alle og enhver “kontroversiel”, er det vel svært at opdrive nogen, der er mere kontroversiel end netop Ahmadinedjad – en holocaustbenægtende, atomoprustende, hamas og hizbollah støttende, islamistisk diktator, der henretter homoseksuelle og og lader sin revolutionsgarde beskyde sit eget folk. Er Golchin fuldstændig blottet for situationsfornemmelse, eller har hun nogle gode grunde til at være der, vi ikke kender ?
Det fremgår desuden af dokument vi er kommet i besiddelse af fra et lægehus i Grenaa til Praksisenheden i Århus, at Golchin stod som vært på et efterudviklingskursus for praktiserende læger i Iran d. 28.5.06 – 04.06.06 som officielle gæster hos den iranske stat.
I received this picture in an e-mail and I was sure it was PhotoShopped. But it turns out that it’s real. The Sacre-Coeur de Bellinzona church in Switzerland is displaying it as a “work of art” by two artists–Matteo Casoni and Letizia Fontana–as part of a larger display of nativity scenes. The two say they wanted to make people think about other religions. The idea came to them after the Swiss vote on minarets. The priest of the church approved the display, saying: “We accept all creations. The only requirement is that they be of a certain artistic level … the fact that a cradle with minarets is in a Franciscan church only reinforces the message of peace and dialogue.”
Mailadresse:snappost(snabel a)yahoo.dk Regarding use of my copyrighted photos on the blog, please contact the mail above.
Mobile Pay ved køb af fotografier.
-Bogen ”Det frie ord” er udgivet af Ole Hasselbalch 2019 på Den Danske Forenings forlag.
-Bogen er på 312 sider og koster 295 kr + porto. (Porto Danmark 44 kr og Udland 79 kr)
-Bestil på danskeren@danskeren.dk og husk navn, adresse og telefonnr. og modtag bogen bilagt faktura.
"Axel Artke har skrevet en fin og helstøbt bog om dansk kultur. Vidste man det ikke i forvejen, så ved man ikke så lidt mere om, hvad der er danskhed og dansk kultur efter endt læsning."
-Morten Uhrskov
”Dansk kultur i korte træk” kan købes på
bogsalg@danskkultur.dk Pris: 132 kr inkl. forsendelse.
Annonce
Malerfirmaet Mester Jakob
-22 års erfaring
-Centralt i København
Tlf. 26 71 91 70
Disse og mange andre spørgsmål – herunder om forskellene i intelligens, seksualitet, kriminalitet og opdragelse – giver denne letlæste bog af den verdenskendte psykolog, professor Philippe Rushton svarene på.
Den er letlæst, men ikke desto mindre videnskabeligt veldokumenteret.
Glem aldrig når pæne mennesker med samt forsætligt manipulerende bloggere trækker nazikortet i forhold til fredelige debattører, at førstnævntes offerkæledægger har et anderledes håndgribeligt [no pun intended] forhold til klassisk fascisme. Og nej, der er ikke tale om malplaceret vrede vendt mod Israel. Hizbollah kan skam også heile i flok på hjemmebane (LFPC). 
