Det er en ligning med mange variable, og jeg er ikke den der kan afgøre det endelige udfald. Tiden må vise dette: Lars Hedegaards på rekordtid notoriske generaliseringer i et interview her på Snaphanen affødte som bekendt flere brud i det antijihadiske miljø, og rigtig megen opmærksomhed blev viet formen på bekostning af indholdet, altså den virkelighed som hovedpersonen redegjorde mere nuanceret for på Sappho.
Når nu selveste Dagbladet Politiken synes at give Hedegaard ret i de væsentigste pointer, er alt så godt igen? Det er dette vi må afvente og se, men det afhænger også af hvad ‘godt’ defineres som. Der er selvfølgelig eventuelle personlige overvejelser her for de berørte parters vedkommende, men jeg vil forstå ‘godt’ i det største perspektiv, som for mig dels er udbredelsen af disse facts til et større publikum, dels at hegnspæle bliver flyttet, og at vores sædvanlige modparter begynder at beskæftige sig med virkeligheden i stedet for med budbringernes angivelige uanstændighed.
Noget tyder på at dette sidste er tilfældet. Lige pludselig er folk som Bruce Bawer og Ayaan Hirsi Ali tilsyneladende kommet ind i varmen, og lige pludselig er “moderat islamkritik” blevet stueren. Om der ligger bagtanker bag om at drive kiler ind blandt os skal jeg ikke kunne afgøre, men det er også lige meget. Hvis stridens genstand nu er trossystemet islam, og ikke en ansamling af mennesker der bare som ét træk er muslimer, fanger bordet. Så kan vi måske endelig begynde at debattere ureformerbare helligtekster, retsskoler, hvad ‘den hele pakke’ egentlig indeholder, og islams hærgen gennem de sidste 1400 år med disse pæne mennesker. Men tiden må altså vise dette.
Politiken kommer i dag Lars Hedegaard til undsætning. Hvilket vist ikke er set før. Det er heller ikke med avisens gode vilje. Hvilket prioriteringen af historien bevidner. Nyheden står på side 5, men burde være på forsiden. Den lyder: “Sexovergreb kommer aldrig frem i lyset” Viewspaper’en på Rådhuspladsen undgår behændigt at nævne formanden for Trykkefrihedsselskabets navn. På trods af at Hedegaard med sin udtalelse om udbredte voldtægter i muslimske familier har foranlediget hele historien.
Artiklen indledes: “”Det er aldrig mandens skyld”, siger ung muslimsk kvinde, der blev voldtaget af sin onkel. Hun har aldrig sagt det til nogen, for hun frygter familiens reaktioner…Seksuelle overgreb mod unge kvinder med indvandrerbaggrund er et overset problem. Sådan lyder advarslen fra en række fagfolk, Politiken har talt med.”
Inde i avisen findes en meget udførlig beretning om den nævnte onkels voldtægt af den unge muslimske pige. Og i første sektion er så nyheden, hvor Politiken har været ude at godtgøre en del af den påstand, Lars Hedegaard for kort tid siden blev kraftigt fordømt for at udslynge. […]
Mads Kastrup: Lars Hedegaard havde (delvist) ret, Sosun Sendi og Olav Hergel, Politiken: Sexovergreb kommer aldrig frem i lyset, online i uddrag. Mads Kastrup får herefter travlt med at tage rituel afstand fra sagens hovedperson, men i et kulturlandskab der er fastfrosset i uforsonlige fronter skal man være taknemmelig for enhver bevægelse. Hege Storhaug kommenterer Politikens artikel indgående i dag: I kjølvannet av Hedegaards utspill. (I dag: To dømt for voldtægt af 12-årig – afetnificeret af Ritzau-Politiken.) (LFPC).
Psykiater uden grænser
Jeg vil appellere inderligt til de irakiske asylforældre, der har fået afslag på asyl, om ikke at anvende deres børn i en urimelig kamp mod de danske myndigheder, idet forældrene i et af verdens bedste retssamfund har fået vurderet deres sag på en objektiv, særdeles grundig og fair måde.
Idenne uge har en af hovedhistorierne været en undersøgelse fra en række psykiatere, der tilsyneladende har vist, at 20 ud af 21 børn af de afviste irakiske asylansøgere er psykisk syge. Man kan diskutere, om denne undersøgelse er udført efter videnskabelige korrekte metoder. Jeg bemærker her, at undersøgelsen er foretaget af psykiatere, der tidligere i offentligheden ikke har forholdt sig upartisk til de afviste asylansøgere, hvorfor undersøgelsen næppe kan betragtes som objektiv, hvilket en leder i Berlingske Tidende i denne uge også problematiserede. Psykiater Bente Rich har, som jeg i et tidligere indlæg i Berlingske Tidende har påvist, udtalt sig yderst problematisk og slynget om sig med urimelige beskyldninger om, at danske læger og det danske samfund anvender tortur over for asylansøgere. En undersøgelse, som en sådan psykiater har forfattet, bør læses meget kritisk for at sikre sig, at Bente Rich og hendes medforfattere ikke er ude i et politisk ærinde forklædt som læger……
Derfor [til irakiske forældre]: vælg at rejse hjem for jeres børns skyld, inden de tager mere skade. Såfremt I ikke vælger dette, kan man med al rimelighed stille spørgsmålstegn ved, om I overhovedet egner jer til at være forældre. Asyl til alle psykisk syge? Af Henrik Day Poulsen, psykiater, ph.d.
Dr. Day Poulsen kunne ses i Deadline 22:30 søndag. Psykiater Bente Rich i TV avisen. “Det her handler om moral.“Bente Rich taler om dansk asylpolitik. Bente Rich får Socialpolitisk Forenings pris for “sin medvirken til at ændre vores menneskesyn.” Bente Rich driver Center for Flygtningesundhed.
Svenska Dagbladets dobbeltproblem
Oro i förorter het säkerhetsfråga.Social oro, utanförskap och extrema islamister i storstädernas förorter utmanar rättstaten. SD-retorik dubbelt hot. Hur ska man hindra att Sverigedemokraterna använder extrema islamister som språngbräda in i riksdagen?
På den ene side er svenske forstæder blevet en national sikkerhedstrussel (“en udfordring for retsstaten” på journalistisk.) Det kan man godt kalde terrorhvervning, mindre folkelige opstande og massepyromani. På den anden side bekymrer avisen sig om, om nogen skullle “udnytte det politisk”. Livet er besværligt. Især når man med åbne og stor iver øjne påfører sig risici, som nogen uvægerligt vil “udnytte”. SvD s loyalitet overfor riksdagspolitikerne er rørende. Vi gætter den vil vokse til det helt usete op til valget den 1 september, til trods for at avisens kandiat Reinfeldt i den grad spæder til med “udfordringer til retsstaten”, at man øjner den dag den er overudfordret.
Dødstrusler som belønning for hyldest
Jeg elsker denne slags historier der kalder på ond latter. Intet andet kan trænge igennem til velmenende Gutmenschen. Via Jihad Watch (LFPC):
Warsaw, Poland 17 January 2010 – Islamic fundamentalists posted death threats against a Polish disk jockey soon after he published a song that he says was supposed to be a tribute to the Muslim culture.
It started on Christmas Eve. Jakub Rene Kosik, a 27-year-old DJ from Poland excused himself from the dinner table and checked his Facebook. Word of his newest composition, Mekka, was out. And it was ill-received.
“You messed with Islam,” the first message read. “We’ll never forgive what you did to our religion,” read another. “You played with us, now we’ll play with you.” “We’re everywhere. Forget your international career.” By morning he had more than 300 such messages.
Fundamentalists reacted to the piece, placed on an internet music store website, because it included backing music of an Islamic prayer. “I smiled stupidly and told my girlfriend “I think they want to kill me for this composition”. In the first instant, she didn’t react. Afterwards she was hysteric,” Kosik said. […] Polish Disc Jockey Threatened By Islamic Fundamentalists
Flag i metermål
Noget kunne tyde på at der foregår industriel fremstilling af flag i de letantændelige lande, lige til at klippe ud af rullen når behovet for krænkelse melder sig (LFPC).
In Pakistan brennen seit Freitag Schweizer Flaggen gemeinsam mit dänischen. Das Feindsymbol des Dschihad ist rot mit weißem Kreuz in der Mitte. Ob das Kreuz dabei schmal durchgezogen, wie bei der dänischen, oder fett in der Mitte wie bei der Schweizerfahne ist, spielt eine untergeordnete Rolle. Karikatur-Dänen und Anti-Minarett-Schweizer sind beide Feinde des Islams. […] Brennende Schweizerfahnen in Pakistan
Uintegrerbare tyrkere i Østrig
Ugeavisen Bayern Kurier refererer en undersøgelse fra nabolandet “Islam wichtiger als Demokratie”:
Også hos vore naboer i Østrig skaber integrationen af tyrkere vanskeligheder. En ny undersøgelse viser alarmerende, at mere end halvdelen af tyrkerne i Østrig gerne ser den grusomme sharia-lovgivning indført.
Når integration drøftes i Østrig, ser tyrkiske indvandrere sig hyppigt i en offerrolle. “Racismen manifesterer sig mere for hver dag”, citerer Wienerpressen dagligt de selvbestaltede indvandringseksperter. Spørgsmålet om hvorvidt flertalssamfundet kan forvente af indvandrere, at de lærer sproget, forfatningen og kulturen – ikke at de overtager den, men blot accepterer den – stiller tyrkerne sig slet ikke. Det er nok for dem at have et skræmmebillede, de kan skyde al skyld på.