BBC: From Belgian school to Syrian battleground, Bandeleder risikerer terrorsag for at kĂŠmpe i Syrien.
»Fjordman – den venlige fascist«
Anmeldelse av “Fjordman. Portrett av en antiislamist.” 15 minutter – I forgĂ„rs hed det om Peder Jensen Den siviliserte fascist, i gĂ„r hed det Den vennlige fascisten. Det der slĂ„r en ved debatten om SĂŠtres Fjordman-bog er, at bĂ„de bogen og samtalen i Norge gĂ„r ud fra som underforstĂ„et, at der er foregĂ„et en ‘radikaliseringsproces’ med bogens hovedperson. Hvor ordentlige mennesker gennemgĂ„r en evt. akademisk udvikling eller modning, gennemgĂ„r Jensen en radikalisering, det er hĂŠvet over begrundelse eller diskussion.
Man mÄ da gÄ ud fra, at Lars Gule som medvirker i udsendelsen, og som i 1977 blev idÞmt et halvt Är fÊngsel i Libanon for besiddelse af vÄben og sprÊngstof, siden har gennemgÄet en afradikaliseringsproces for at kunne medvirke ogsÄ som vidne i retssagen mod ABB. Der snakkes ikke om det, lad os vedtage det.
Efter knap fjorten dage, hvor vi i Vesten har oplevet fire (!) muslimske forsĂžg pĂ„ masseterror – kun et ‘vellykket – holder det officielle Norge krampagtigt fast pĂ„ Breivik og billedet af Fjordman, som om de frygter en uendelig forladthed, hvis mindet om ABB skulle blegne. For enhver der kender hovedpersonen og den norske debat, virker det hele mere som et ufrivilligt selvportrĂŠt af en nations sindstilstand. Vi som elskede Norge, det er sĂ„ fortabt, at det med en allusion til Eichman og Höss om Jensen kan hedde:
Peder NĂžstvold Jensen er «en mild person med en hard kjerne. En idealist. En som vil godt, men som kanskje vil det for sterkt». Det er en konklusjon som blir motsagt gang pĂ„ gang pĂ„ de foregĂ„ende 261 sidene. Det er som Ă„ hĂžre den gamle leksen om torturisten som spiller Chopin og er glad i sin hund….Kanskje er han snill, kanskje er han belest og reflekterende. Men hans politikk er fascismen.
Tvivlens nÄdegave
Hvor der ikke hersker nogen tvivl om, at Jensen er radikal og ekstrem, eksisterer tvivlen om Breiviks tilregnelighed stadig ifĂžlge Lippestads nye bog. I norsk jura skal man erklĂŠre en tiltalt utilregnelig, hvis man er i tvivl, men presset fra medier og politikere for at erklĂŠre ham tilregnelig og strafegenet, var massivt. Det var ikke kĂžnt:
Terroristens eigne forsvararar var delt i synet pĂ„ om han var tilrekneleg â ogsĂ„ etter at dommen var falt. Det er verd Ă„ merke seg for alle som aldri har vore i tvil … Rett nok skriv Lippestad at han i dag er trygg pĂ„ at Breivik er riktig dĂžmt, men han var sterkt i tvil undervegs i prosessen. Og i hans eige forsvararteam pĂ„ fire advokatar var meiningane delte ogsĂ„ etter at rettssaka var over. I boka skildrar Lippestad stemninga pĂ„ bakrommet rett etter at forsvararane fekk medhald dĂ„ dommen fall 28. august 2012: «Vi er fremdeles uenige om tilregnelighet eller utilregnelighet, sĂ„ det utlĂžser ingen felles jubel.»
I 22. juli saka var det eit massivt press for Ä fÄ terroristen dÞmt tilrekneleg. FrÄ opinionen, brorparten av mediene, stortingspolitikarar. Til og med statsministeren uttalte seg slik at han blei oppfatta Ä Þnske Breivik straffa. Til TV2 sa han at det ville vere ein fordel for offera om Breivik blei dÞmt tilrekneleg. Mange var skrÄsikre; ein psykotisk mann kan ikkje planlegge i Ärevis og gjennomfÞre ein slik aksjon. Lippestad hadde altsÄ solid stÞtte dÄ han prosederte pÄ at klienten hans var tilrekneleg. No veit vi at det heile vegen var sterk tvil i forsvararteamet om klientens tilrekneleghet: «Vi ble egentlig aldri helt enige hverken med oss selv eller hverandre om tilregnelighetsspÞrsmÄlet», skriv Lippestad. Tvilens tyngde
Den belgiske tante om sin muslimske nevĂž (min 1:11): “…a soldier of Allah…” DernĂŠst det eurokratiske nossefĂ„r (og det er at vĂŠre sĂžd ved ham), der kan forsikre os om, at ikke alle er “radikaliserede” nĂ„r de tager afsted, men at de selvfĂžlgelig kan blive det dernede og man derfor frygter deres hjemkomst. Svagheden, impotensen, latterligheden og opgivelsen strĂžmmer-pĂžser-plasker, som en oceanisk syndflod, fra euro-oligarkiet. De magter kun lige prĂŠcis at hĂŠve deres fede lĂžnninger, resten sejler, og de kunne ikke vĂŠre mere ligeglade. Personligt har jeg ikke meget imod, at muslimer drager pĂ„ jihad for at aflive hinanden. Jeg… Read more »
der er jo ogsÄ dette synspunkt:
The Western Mistake: Preventing The Most Fanatical From Going To Syria
http://www.newenglishreview.org/blog_direct_link.cfm/blog_id/48572
Man fÄr nemt det indtryk at Lippestad er anklageren og ikke forsvareren. Mon ikke den retssag vil trÊkke nogle kedelige spor i fremtidens opfattelse af Norge som en retsstat?