11
dec
Seneste opdatering: 11/12-13 kl. 0414
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Lene Kattrup, dyrlæge, medlem af etisk råd, i Kristeligt Dagblad 9.12.2013

Forskellene præger udvikling på forskellig vis. Religion kan defineres som et individuelt trosanliggende, det vil sige det enkelte menneskes verdensanskuelse, der ikke kan begrundes rationelt. De enkelte religioner har en indre rød tråd eller en kerne.

En ideologi kan defineres som de systematisk sammensatte idéer og programpunkter, der ligger til grund for en politisk, religiøs eller filosofisk helhedsanskuelse, skole eller bevægelse. Nogle ideologier er totalitære som for eksempel fascismen, nazismen og kommunismen.

Med hensyn til ideologier er de fleste af os enige om, at de er meget forskellige, samt at deres betydning for samfundsudviklingen de steder, hvor de dominerer, er stor. Vi vil sjældent putte dem i ”samme skuffe” og omtale deres betydning i fællesskab eller som værende relativt ens. Det ville være meningsløst. Vi ved for eksempel, at kommunismen og nazismen har et forskelligt idé- og værdigrundlag, hvorfor de befordrer forskellige politiske systemer og samfund.

Det undrer mig gang på gang, at en del af vores forskere ikke i deres arbejde tager udgangspunkt i, at religionerne på samme måde i de fleste tilfælde er så grundlæggende forskellige, at det ikke giver mening at behandle dem i fællesskab, når man vil studere deres betydning for udviklingen.

Efter min mening er forskellene så store, at deres konklusioner bliver forkerte, fordi de fra start af har haft en forkert præmis for deres arbejde. Dette synes jeg kan indses logisk, men det bekræftes også af et studium af virkeligheden.

I klummen ”Kan religion og udvikling forenes?” i Kristeligt Dagblad den 22. november forsøgte Brian Esbensen at forene og sammenfatte religionerne på denne måde med en del eksempler fra forskningen, hvorfor konklusionerne flere steder blev fejlbehæftede.

Det fremgik, at præmissen var, at religionerne i det store og hele nok er ret ens eller i det mindste har så store fællestræk, at man ikke kan forvente, at de påvirker demokrati, frihedsrettigheder og økonomi meget forskelligt.

Et eksempel. Malaysia blev omtalt som et muslimsk vækstmirakel. Dette eksempel blev brugt til at påvise, at vi kan se rigdom i lande med dominans af islam, selvom vi i de øvrige muslimske lande desværre hovedsageligt ser det modsatte. Malaysia får teorien om, at religionens art ikke har så stor betydning, til at passe.

Men der er ikke tale om en god udvikling i Malaysia. Demokratiet har det ikke godt, som det kan erfares ved at læse Stjernfelt og Eriksens fremragende bog ”Adskillelsens politik”, og væksten, som ikke er så mirakuløs, er hovedsageligt båret frem af eksterne aktører samt af kineserne i landet, der som bekendt har en helt anden religion eller ingen religion.

Det er ligeledes velkendt, at katolsk dominerede lande har en tendens til mindre økonomisk vækst end protestantiske lande.
Naturligvis er der mange andre væsentlige faktorer for et lands udvikling af demokrati og økonomi end den religiøse forankring. Her kan nævnes lighed mellem kønnene, tankefrihed samt de øvrige frihedsrettigheder og betingelserne for uddannelse, forskning samt fattigdomsbekæmpelse.

Men vi kan ikke komme udenom, at her spiller religionerne ind på forskellig måde. Nogle religioner befordrer for eksempel et menneskesyn med manglende lighed mellem mennesker og adskillelse samt en ret blind tro på fatalismen, frem for en opfattelse af det enkelte menneskes eget ansvar, flid og dygtighed som værende af afgørende betydning. Jeg finder det logisk samt empirisk bekræftet, at det har en fundamental betydning.

Samlet set burde det få os til at indse, at vores religioner i de fleste tilfælde er så grundlæggende forskellige, at vi skal undlade at putte dem ned i en pose og omtale dem samlet og som relativt ens, når vi vil studere de enkeltes religioners betydning for menneskers frihed og levemuligheder i de enkelte lande og samfund.

Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 9.12.2013

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
HH
HH
10 years ago

Som den store svenske forntidsforskaren Martin P:son Nilsson sagt: “Jag har aldrig stött pĂĄ en kultur värd namnet som inte haft en andlig aspekt.”

Tro ligger i människans natur och tro kan aldrig bli vetenskap. Om inte annat så har den tyske filosofen Fredric Schleiermacher utrett saken till fullo.

Ett bekymmer dock för ateisten: a-theos /grek/ betyder mot Gud. Men det var väl Gud som skulle bort? Ordet har sitt ursprung i det gamla grekiska samhället. Det fanns sådana som inte ville offra till gudarna. Sokrates t ex. Därav uttrycket. Grekerna hade inget yrkesmässigt prästerskap.

Varmt Konservativ (kr) / Stay Ahead
Varmt Konservativ (kr) / Stay Ahead
10 years ago

Högaktuellt från kristenheten i Sverige: Allt är inte mörker, trots allt. Motståndet mot den nya så kallade ärkebiskopen, Antje Jackelén, och hennes valspråk Gud är Större, växer och formuleras allt bättre:

http://www.varldenidag.se/nyhet/2013/12/04/Siewert-Oholm-Jackelen-maste-forsta-saklig-kritik/

http://www.varldenidag.se/ledare/2013/12/09/Stefan-Sward-Alla-fragor-ar-inte-forhandlingsbara/

Denna är helt off topic men rätt intressant ändå. Det går en Röd tråd mellan det ena och det andra:

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/middleeast/palestinianauthority/10510353/EU-pays-phantom-civil-servants-in-Gaza-for-six-years.html

Børge
Børge
10 years ago

Religion og nødvendighed. Religionen er i dagens Danmark noget de fleste vælger – eller fravælger. Oprindeligt var religionen præcis som fællesskabet en nødvendighed for overlevelse. Ladedøren, jeg sidder og kigger ud pĂĄ, er dokumentationen. Den er sĂĄ lav, at selv jeg, der kun er 180, mĂĄ bukke mig, nĂĄr jeg gĂĄr igennem den. Folk sultede, da den blev bygget, sĂĄ slemt at de vel i middel blev 30 centimeter kortere, end vi i dag. Og de blev heller ikke ret gamle dengang for 100 ĂĄr siden. NĂĄr et familiemedlem blev sygt, var religionen – vor herre, den eneste hvor man… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago

Politisk korrekte udrĂĄber nu kendsgerninger til at være racistiske http://denkorteavis.dk/2013/politisk-korrekte-udraber-nu-kendsgerninger-til-at-vaere-racistiske Af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow 11. Dec 2013 Sverige har netop fĂĄet nye PISA-tal, der viser at folkeskoleelevernes viden og faglighed styrtdykker. Udlændingepolitikken betyder, at tilstrømningen til Sverige slĂĄr alle rekorder. Det sætter nu dybe spor i folkeskolen. Elever af ressourcestærke forældre flygter over i private skoler, mens andelen af tosprogede elever er ved at sprænge alle rammer i folkeskolen. Kvaliteten af skolen synker mod bunden som en sten. Sætter denne rystende udvikling Sverige pĂĄ den anden ende? Nej det bliver knap nok omtalt i de politisk korrekte medier.… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago
Reply to  Bjovulf

“4: Borgere født i udlandet udgør 15 procent [!!!] af Sveriges befolkning. De modtager samtidig 60 procent af Sveriges overførselsindkomster.” [ En overrepæsentation pĂĄ hele – og hold nu rigtigt godt fast! – (60/15) / (40/85) = 60/40 *85/15 = 8.4 gange – altsĂĄ hele 740 % over det normale svenske niveau for overførselsindkomster !!! En sĂĄ enorm overrespræsentation at den omgĂĄende burde fĂĄ alle alarmklokker til at bimle i selv de mest naive og uvidende svenske PK-politikeres ellers tanketomme hoveder, hvis de ellers bare var besiddelse af den mindste lille ansvarsfølelse over for det svenske folk og det svenske… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago
Reply to  steen

Ja, jeg glemte endda at nævne, at en pænt stor andel af de 85 % “svenskere” jo ogsĂĄ er folk med kulturelle og familiære rødder i de selvsamme lande / kulturer, som sĂĄ er blevet tildelt svenske statsborgerskaber pĂĄ samlebĂĄnd gennem de seneste ĂĄrtier – som erfaringsmæssigt har endog meget svært ved at intergrere sig og acceptere svenske / vestlige værdier, normer og love, og som oftest er ankommet med ikke-brugbare uddannelser eller endda helt uden uddannelser og ringe læsekundskaber, og som derfor heller ikke rigtigt er indstillet pĂĄ at uddanne sig til trods for tilbud pĂĄ stribe og i… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago

Samt ikke mindst hvordan det er såfremt man forlader religionen- livsfarligt for nogle, andre ænser det ikke.

8
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x