af Henrik M.Jensen (Ill. Uwe Max Jensen)

En forsvarsadvokat, som bl.a. er kendt for at forsvare adskillige islamiske terrorister, har fået retten med på et navneforbud for sin klient BH, den mand som er mistænkt for mordforsøget mod Lars Hedegaard. Navneforbuddet skal iflg. advokaten beskytte BH og hans familie.

BH er der allerede skrevet meget om, og det gælder også hans navn, som har været offentliggjort i adskillige tyrkiske og arabiske medier, hvor det med et par klik på musen kan søges og findes.

Så lad mig i stedet skrive om BH’s advokat., som jeg, for ikke at støde den fintfølende mand på manchetterne, vælger at omgive med et navneforbud. Også for en sikkerheds skyld, for man ved jo aldrig rigtigt med “avekatte”…

Som det gamle ord siger: “Dyden i midten, sagde Fanden, han sad mellem to advokater”.

TH voksede op i Nordjylland som søn af en godsejer og blev i 70’erne jurist fra Århus Universitet. Hans store forbillede var forsvarsadvokaten Carl Madsen, kendt DKP’er og erklæret stalinist, som sjovt nok hævdede, at jura var noget man satte borgerskabets småt begavede børn til at studere, fordi man ikke vidste, hvad man ellers skulle sætte dem til. Om det var TH, han havde i tankerne, vides ikke.

Som forbilledet Carl Madsen blev også TH politisk aktiv, men hvor Madsen bare var stalinist blev TH stalinist OG maoist.

1960’erne og 70’erne var årtiet for megen politisk aktivisme af tvivlsom karakter på venstrefløjen. Ekstremistiske bevægelser skød op som paddehatte, og en af dem var den maoistiske KFML, som i 1968 blev stiftet af en Benito Scocozza, født i 1935 og søn af en dansk mor og en italiensk far.

Om drengen var navngivet efter tidens store italienske revolutionshelt, leninisten Benito Mussolini, vides ikke, men sikkert er det, at Scocozza, som på italiensk betyder ‘græskar’, på den ikke-maoistiske venstrefløj omtaltes som “Den store græskarmand”.

I 1976, blev KFML omdannet til KAP, Kommunistisk Arbejderparti. Da der var betydeligt flere studenter end arbejdere i partiet, var det en noget prætentiøs titel, men i 70’erne stræbte alle universitetsmarxister efter at være SOM arbejdere, og blandt dem formodentlig TH, som meldte sig ind i 1976.

Partiets ideologiske grundlag var bl.a. de tanker, som var tænkt af Lenin, Stalin og Mao, nogle af det 20. århundredes største politiske forbrydere.

Og en af de sager, som KAP entusiastisk kastede sig over, var forsvaret for de røde khmerers folkemord på over en million mennesker, mere end 25% af Cambodias befolkning.

Nu er det jo i sagens natur temmeligt brødløst at forsvare krigsforbrydere fra historiens skraldespand. Så hvad gør en ung, håbefuld, nybagt advokat? Han forsvarer nogle herboende forbrydere, hvilket er en aktivitet, der i kraft af de generøse advokathonorarer, som gælder i Danmark, kan være en særdeles lukrativ forretning.

I 1990 forsvarer TH et af medlemmerne af den fra starten maoistiske gruppering, “Blekingegadebanden“, som røvede og myrdede for at skaffe penge til den palæstinensiske terrororganisation PFLP.

Men efter murens fald samme år så det skidt ud for venstrefløjen, men heldigvis dukkede islamisterne nu op på scenen, og de blev af mange udmattede kommunister set som de nye frontkæmpere mod den vestlige imperialisme. Og det gav nye muligheder for en rask, ambitiøs forsvarsadvokat, og i 00’erne så vi TH som forsvarer for islamister i en lang række sager:

Glostrupsagen, attentatforsøget på JP/Politiken, attentatet på Kurt Westergaard, attentatet på Lars Hedegaard samt sagen mod Sam Mansour, der var anklaget for at udsprede terroristisk propaganda.

I sidstnævnte sag var TH under proceduren ved at bryde sammen i gråd under fremvisningen af nogle film, der skulle retfærdiggøre Mansours udbredelse af islamistiske henrettelsesvideoer.

Det er så synd for de kriminelle! Og terroristerne.

Og det er så synd for stakkels BH, der har måttet flygte helt til Islamisk Stat for at undgå retsforfølgelse i det kapitalistiske og racistiske Danmark.

Men heldigvis er det med de skyhøje honorarer, som advokater hiver i land i det danske retsvæsen, særdeles lukrativt at være forsvarer i de ofte langvarige terrorsager.

Derfor kan den følsomme TH i aften sidde i sit domicil på Strandvejen med udsigten over Sundet og knibe en tåre ved tanken om de stakkels islamistiske terrorister, som han ikke fik frikendt.

Men et navneforbud er da også noget – og tillykke med det, TH.