Når en blind leder en blind  

af Henrik M. Jensen

Justitsministeren vakte for nylig opmærksomhed med sin påstand om, at vi ikke er i krig med islam, men med noget han definerede som en ‘dødskult’.

Mandag aften fik han lejlighed til at uddybe sit synspunkt i DR2’s snakkeprogram Deadline. Men ikke ét ord handlede om den ideologi, der driver unge muslimer i hobetal til at gribe til våben for at påtvinge den ikke-islamiske verden deres ideologi.

Justitsministeren kom ikke ind på emnet og intervieweren fandt heller ingen anledning til at tage det op.

Om grunden kan der kun gisnes, men den skyldes sandsynligvis at D’herrer Pind og Krasnik ikke ved meget om emnet. Og hvornår skulle en karrierejournalist og en levebrødspolitker også få tid til at beskæftige sig med et emne, der som mindstemål kræver læsning af i hvert fald én bog: Koranen.

Det startede ellers lovende med følgende udtalelse fra Pind:

“Kampen mod islam er en åndelig strid, en krig om du vil.”

Men herefter hoppede kæden af, måske fordi den tydeligt overanstrengte politiker kom lige fra Cirkusrevyen, hvor han havde optrådt med skønsang.

“Hvad er det logiske tankesæt, hvis vi er i krig med islam? Det er at vi skal kæmpe mod 200.000 muslimer!” “Spørgsmål: “Er demokrati og islam forenelige?” Svar: “Det er et åbent spørgsmål”.

“Islam er sgu en religion, og det har ikke noget at gøre i myndighedernes verden.”

Så Pind vil ikke kalde til kamp mod islam.

Problemet er, at Pind ser islam ikke som en ideologi, men kun som en udefinerlig gruppe mennesker. Og derfor kan han kun forestille sig krigen mod islam som en fysisk krig og ikke som en ideologisk krig, en ‘kold krig’.

Det burde ellers ikke være så svært, for den ‘kolde krig’ mod kommunismen blev i Europa udkæmpet – og vundet – stort set uden, at der blev affyret et eneste skud.

Mens tilhængerne af Muhammeds lære mobiliserer, nu senest i Tyrkiet, og i stigende grad marcherer mod Europa, er det mere end nogensinde nødvendigt at få øjnene op for ideologien, der styrer profetens tilhængere.

Set i det lys bidrog indslaget i Deadline ikke med noget som helst, og snakkeriet mellem Pind og journalisten illustrerede ordene fra Matt.15,14:

“Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.”

Og disse ord er desværre også symptomatiske for forholdet mellem Europas politikere og folk. Dog med den positive tilføjelse, at europæerne i stadig højere grad vender ryggen til alle de levebrødspolitikere, der som Pind og Løkke enten er for uvidende eller for feje til at tage kampen op mod Muhammeds ideologi.