Rasmus Paludan er den i særklasse eneste politiker, der bevæger sig ud over det gribende konventionelle. Nu senest med en svømmetur over Lillebælt, der selvfølgelig også er nævnt i “Politiken Vest”, altså Jyllands-Posten, der i anden anledning er frygtelig lykkelig over, at EU-modstanderne tabte tærræn ved valget.

Pyt, siger vi, det er samme surdej med medierne, og er de ikke rædselsslagne for at falde udenfor til højre, så er de det til venstre.

Nej, nu skal vi have “Stram Kurs” i Folketinget, og Rasmus Paludan på banen med nye, frapperende tiltag. Kulturpolitisk hører Rasmus hjemme i den ædle tradition for happenings og situationistiske gags, og nu gælder det Sverige.

Skåne, Halland og Blekinge udsat for en dobbelt besættelse af svenskere og indvandrere

Devisen giver sig selv. “Skåne hjem til Danmark!”, for hvad er vi vidne til den udslagne dag? Vi er vidne til, at det prægtige danske urland klattes bort til kompakt uvedkommende indtrængere, der får alt, hvad hjertet kan begære og nurses og pyllerylles, så de rigtig kan brænde biler af og chikanere hæderlige folk i Skåne. Det er noget uorden. Det er provokerende at være vidne til, for engang betød landet noget – nationen, æren, patriotismen – og nu er den reduceret til nul-komma-nul.

I dag er Skåne, Halland og Blekinge udsat for en dobbelt besættelse af både svenskere og indvandrere, og det er lige i overkanten. Engang blev der kæmpet vildt og blodigt om enhver kvadratmeter i de skånske skove. I dag betyder det nul og niks. Moderne svenskere trækker på skuldrene og udleverer gladelig nationen til de fremmede. Mentalt er den svenske folkesjæl en grim blanding af Jan Guillou og Carsten Jensen, og det er fanme uhyggeligt.

Men sådan ligger landet: Skåne er besat af Sverige, som er besat af indvandrere, der har overtaget det hele og mestrer hele paletten af religiøs fanatisme, jødehad, asocial adfærd, kriminelle bander, afbrænding af biler, vold mod sagesløse og trusler 24/7 året rundt.

Hvad skal vi stille op med det fra dansk side? Vi skal tilbyde kujonsverige at tage Skåne, Halland og Blekinge tilbage, for det, der udspiller sig for vore vidåbne øjne, det er oprørende og inviterer til oprør.

Det moderne Sverige er i dag et tag-selv-bord for indtrængere

Igen, igen: Vi mistede Skåne, Halland og Blekinge for 350 år siden efter en stribe sindssygt blodige krige, hvor svenskerne trak det længste strå. Arvefjenden Sverige var for stærk og vogtede nidkært over territoriet – så længe det varede – for hvad ser vi i dag? Det stik modsatte. Over århundreder har der været tale om en forvandling fra det sundt krigeriske til det rene, skære, pacifistiske fordærv.

En skrækkelig deroute. Det moderne Sverige er i dag et tag-selv-bord for indtrængere. Kom I bare til Sverige og slå jer ned her. Vi elsker halal og sharia og den store formæling mellem folkeslagene, og vé den svensker, som ikke er tilhænger af den spøg. Han og hun kan godt skrubbe af, for de er hæslige sverigedemokrater, der burde landsforvises.

Danmark tager gerne mod det tabte land

Det er her, Rasmus Paludan skal drage i leding. Han behøver ikke svømme til Malmø og Helsingborg; tag færgen, spar på kræfterne og giv så Halalsverige en på opleveren. Rasmus Paludan skal stille sig op på torvet i Malmø og servere svensk pølseret med noter af halal og sharia. Han kan med sindsro fortælle svenskerne, at når de er så ligeglade med deres land, at de forærer det bort, så vil vi da gerne have det. Danmark tager gerne mod det tabte land, og Danmark, det er “Stram kurs” og Rasmus Paludan.

En sådan aktion kræver kulisser af et vist format, helst med politisk og historisk tyngde.

Derfor Folketingets talerstol, derfor Rasmus Paludan i Folketinget, derfor kryds ved “Stram Kurs”, for de røde overtager jo nok gesjæften i den kommende uge, og de skal da i arbejdstøjet fra dag 1.

Fortsat god valgkamp!

Dagbog 17