Asger Aamund skriver i Berlingske til de “borgerlige”, der åbner Folketinget i morgen. Og især Jakob Ellemann Jensen:

“Den borgerlige påstand om »en stram udlændingepolitik« er en vits”

“Danmark fra at være en socialstat til nu at være en klientstat. Vores største importvare er nu klienter fra de varme lande, der koster 35 milliarder kroner om året, og sådan vil det være i mange årtier fremover. De borgerlige regeringer har været fast besluttet på ikke på nogen måde at provokere magthaverne i Berlin og Bruxelles og omdannede derfor Danmark fra en nation til et åbent landskab, da den sociale folkevandring skyllede op gennem Europa i 2015. Der sker stadig en betydelig indsivning af klienter, og den borgerlige påstand om »en stram udlændingepolitik« er en vits.” En bygning vi vælter på vej mod vor død (desværre log in)

Støjberg: “Lægge fremmedpolitikken død? Hvad skal vi så vinde valg på?”

De såkaldt “borgerlige” partier bedrager jer, siger Asger Aamund. Socialdemokraterne også. Ellemann og Støjberg er, hvad folk med søfartsbog kalder “narrefisse,” det er min egen lidt mere personlige vinkel. Disse politikeres loyalitet ligger først og fremmest i Berlin og Bryssel, ikke i Danmark. Danske vælgere skal holde op med at tro det, også når der er valgkamp.

Man kan i Jalvings podcast (min 12:15) høre hvor kynisk Støjberg og Venstre ser  på fremmedpolitikken: Den er et middel til at vinde valgkampe uden i virkeligheden at ændre noget ved bortgivelsen af landet. Dette gælder naturligvis også Socialdemokraterne og snart også SF. Nu skyller den største migrantbølge i tre år ind over Grækenland – og alles øjne hviler på én mand.

Boris Johnson har tabt magten

Af: Lars Hedegaard

Spørgmålet er, i hvilken forstand man kan betegne Storbritannien som et demokrati

Boris Johnson har tabt magten og hans regering har ikke længere noget flertal i det britiske underhus. Magten er overgået til en diffus opposition stærkt hjulpet af Underhusets aktivistiske leder (speaker), John Bercow.

Det største oppositionsparti, Labour, vil ikke fortælle, om det er for eller imod Brexit, men nøjes med at genere premierministeren efter bedste evne. Dog går Labour ind for at afholde en ny folkeafstemning om Brexit, hvilket man dårligt kan se som andet end utilfredshed med udfaldet af den, der fandt sted i 2016. Og for nu at fremskaffe et andet resultat, rumsterer Underhusets flertal med planer om at nedsætte valgretsalderen til 16 år – i forventning om, at det er lettere at skræmme de helt unge til at blive i EU.

Samtidig har Underhuset vedtaget en lov, der forbyder Storbritanniens udtræden af EU uden en aftale. Det er selvfølgelig en gave til Bruxelles, der nu kan tvinge Storbritannien til at blive ved at stille så umulige krav, at de ville blive forkastet i parlamentet.

I demokratiske lande plejer det at være sådan, at når en siddende regering kommer i mindretal, udskriver den valg. Men det har anti-Boris oppositionen også forbudt, med minde premierministeren tager “no deal” af bordet.

Storbritanniens egentlige magthavere sidder i Bruxelles

Spørgmålet er, i hvilken forstand man kan betegne Storbritannien som et demokrati. Vi ved allerede, at den folkevilje, der kom til udtryk ved Brexit-afstemningen, vil blive tilsidesat. Og vi ved, at premierministeren ikke får lov til at udskrive valg, før han har opgivet sin politik.

Noget andet karakteristisk ved demokratiske lande er, at man ved, hvem der regerer. Hvis man ikke ved det, bliver de demokratiske valg jo ligegyldige.

Indtil videre må vi konkludere, at Storbritanniens egentlige magthavere sidder i Bruxelles og er ganske upåvirkelige af den britiske befolkning.

Men det var åbenbart også meningen med Unionen, for hvem befolkningen altid har været et irritationsmoment.

(Indlægget bygger delvis på en analyse i The Spectator den 28. september.)

“Til det er for sent at melde sig ud”

Se også: Et hemmeligholdt dokument fra 1971 viser, at sandheden om EUs storstatsdrømme skulle hemmeligholdes for briterne, “indtil det er for sent at melde sig ud.” Det tidspunkt synes at være kommet.

Anbefales idag Varför integration? af Ingrid Björkman og: Die dummen Schweden.

Krisande kommuner. Stigande arbetslöshet. Och oskyldiga människor i Nacka och Lund och Malmö och Vällingby som blir skjutna i ögat, får ansiktet söndersprängt eller helt sonika skjuts ihjäl, med eller utan bebis i famnen. Kunde utvecklingen förutsetts? Rentav förhindrats?