Sverige obefintliga krisberedskap: “Ni är ansvariga för att folk dör!”

Sådan sluttede svenske politikere omkring den kolde krigs ophør. Militæret blev skåret ned til en tiendedel, nødlagre af mad, brændstof, medicin, våben og felthospitaler skrottedes eller blev foræret til den tredje verden og Baltstaterne.

Nu skulle pengene bruges på at skifte den svenske befolkning ud, for folk og nationer så politikerne som det største onde i deres enfoldige optik, og foran lå det multikulturelle Utopia, der nu skulle indføres med vold og magt og med den ukuelige, svenske effektivitet og optimisme.

“Give me your tired, your poor, your huddled masses yearning to breathe free”

Det handlede hverken om flygtninge, arbejdskraft eller lave fødselstal, det handlede om at “the tired, the poor, the huddled masses yearning to breathe free,” skulle komme og befri den svenske elite for arvesynd, nation og “the white mans burden.”

Og så skulle de naturligvis købe nogle sofaer og tv apparater og holde forbruget oppe, uden hvilket ingen kapitalisme dur. Storbankernes interesser blev forklædt som godhed uden ende af personer som Persson og Reinfeldt. Men nu falder maskerne, og læg mærke til at ingen svensk journalist endnu tør stille spørgsmålet: “Hvad skulle vi så med 3.2 mio fremmede, som vi ikke har råd til at forsørge?” Men det vil komme, når det svenske folk har lidt nok.

Dette er mange ødelagte, voldtagne og dræbte liv siden, og de er endnu ikke draget til ansvar, men hvis en lille virus og dens mutationer kan vælte globalismen, kan den også vælte en svensk politikernomenklatura. Det tager måske bare lidt længere tid.

 “Hvorfor bliver der altid krig?”

Det mere voksne og konservative gemyt ved godt, at den næste krig altid er under udarbejdelse, og Europa har med islam givetvis allerede grundlagt sine næste krige. Min gamle lærer i Østre Borgerdyd og senere ven, modstandsmanden og fhv. kommunist Peter P. Rohde indleder sine erindringer Midt i en Ismetid (1914-1970) med som dreng at sige i 1905: “Far, hvorfor bliver der aldrig krig?” Hans tinsoldater higer mod den virkelige verden. Han slutter i 1975 med ordene: “Hvorfor bliver der altid krig?” Hans liv havde forløbet i den blodigste tid i verdenshistorien.

Danmark er ikke noget for Berlingske

Af: Lars Hedegaard

Avisen har det skidt med den danske udløber af den oprindeligt franske Generation Identitær (GI), og to talsmænd for bevægelsen har været modige nok til at stille op til et interview.

“De ser sig selv som “spydspidsen” i Europas kamp. Men på Nørrebro ulmer hadet til dem”, lyder rubrikken. Hvilken overraskelse! I bydelen ulmer der også had til politiet og alt andet, der minder om Danmark, så hvorfor skulle Generation Identitær være en undtagelse?

Hadet ulmer også på Berlingske, som knapt bemærker, at Nørrebro er hjemsted for to andre identiteter, der ikke giver fem flade øre for Danmark: Dels den muhamedanske identitet og dels gruppen af velbeslåede tilhængere af Enhedslisten og De radikale, der elsker islam og foragter den danske almue. Samtidig med, at de sender deres børn i privatskole, så de slipper for at skulle omgås alt for mange kulturberigere. Men det kunne aldrig falde Berlingske ind at gøre de sidstnævnte identiteter til et problem.

Tonen slås an fra begyndelsen: Den tyske efterretningstjeneste har sat GI på overvågningslisten, og i Østrig taler man om et decideret forbud. En terrorist har nemlig doneret penge til en af de østrigske aktivister. Og jeg har som skatteborger givet penge til Berlingske, uden at nogen af den grund har gjort organet ansvarligt for mine handlinger og meninger.

Så er det også galt, at man på Generation Identitærs sommermøder øver selvforsvar “Kan du forestille dig, at den type aktiviteter tiltrækker voldsparate?” spørger journalisten. Et besynderligt spørgsmål: Hvis voldsparate ved, at deres ofre kan forsvare sig, vil de naturligvis tøve med at gribe til vold.

Og sådan fortsætter den journalistiske lirum-larum med årtiers henkogte dumheder. Til sidst vil den kvindelige reporter have de to GI-talsmænd til at give en definition på danskhed. Det er som bekendt svært, fordi danskhed er noget man føler.

Så er det meget lettere at definere, hvem der i hvert fald ikke er og aldrig bliver landsmænd: Folk, der har inviteret sig selv til landet for at påtvinge os en blodtørstig retsorden, som iklæder sig muhamedansk uniform, bliver ved med at give deres børn islamiske navne – og som i øvrigt kan kendes på deres konstante brokkeri over danskernes ondskab.

Hvis Berlingske skulle få tid, kunne avisen passende spørge nogle af dem, hvad i helvede de laver i Danmark.