25
okt
Seneste opdatering: 25/10-20 kl. 1526
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hvad skal vi med fjender når vi har den kulturradikale elite?

Af Palle Almindsø

Hør lige en gang hvad de siger og tænker : En lille citatmosaik. Ord som oikofobi og selvgod flagellantisme falder mig jævnligt i pennen. Her er så et par eksempler på, hvad jeg mener:

”På længere sigt er det utænkeligt, at de fremmede ikke vil brede sig over de relativt mennesketomme områder i USA, Vesteuropa og såmænd også Østeuropa. Der er set pr. kvadratmeter, stadig utrolig mennesketomt” Dette skal være sagt af Harald Engberg Pedersen, en repræsentant for Dansk Flygtningenævn, højskoleforstander og programchef i Danmark Radio i 1990 i BT og er citeret i Hasselbalchs bog fra 2003: Opgøret med indvandringspolitikken.

Under titlen Haderne i nævnte bog kan man læse andre spændende udtalelser. I et interview fortæller historikeren Uffe Østergaard fx, at ”det eksisterende Danmark med Jylland, Fyn og øerne beboet af lyshårede danskere er en relativt ny foreteelse” (her skylder jeg at sige, at Østergaard senere er blevet klogere) –

En anden mere kendt person fra den kunstneriske elite er Lars von Trier. Iflg. Ham ”er Dannebrog det danske svastika. Det burde samles ind og afbrændes” (TV-Zulu 24/3 2001) – Så er det sagt, så kan I lære det, kan I!

På linje hermed står skuespilleren Paprika Steen, når hun som led i en smædekampagne mod Dansk Folkeparti i forbindelse med Folketingsvalget 20/11 2001 siger: Ordet danskhed, det nye begreb, som er blevet indført efter at Dansk Folkeparti har fået så meget indflydelse, er for mig et af de grimmeste ord, jeg nogen sinde har hørt. For det første fordi ordet er uæstetisk og ikke findes – for det andet fordi, hvad er danskhed? Er det noget jeg er? I øvrigt, så er jeg halvt dansker, min mor var amerikaner, men danskhed må være noget med at se ned på andre, at være ugenerøs og nærig med sine penge, være bange for at nogen kommer og tager noget som er ens, at der er andre mennesker som osse skal ha` en bid af kagen. Det er danskhed i mine øjne, det er de mennesker der går i alt for små sko, mennesker som ikke ved, at jo mere man giver, jo mere får man tilbage…….Men det er som om danskerne er kommet til det sted, hvor mere skal have mere, og vi må hellere sørge for at det vi har ikke bliver taget fra os, for lige om lidt kommer alle de uhyggelige muslimer og spiser alle vores børn og alle vores kvinder……jeg synes at danskhed er det grimmeste ord der findes” –

Vi kender desuden skuespilleren Erik Wedersø, en gang formand for Socialdemokratiets kulturudvalg i stemmer det ovenfor anførte: ”Idiotiske danskere…de helt store blafrende tåber og idioter, et grænseland hvortil kloge og dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at udvikle og hjælpe de primitive nordboere…selv vort nationalsprog er et miskmask af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog. Hvad er en dansker? Og hvad er det dog vi bilder os ind – hvad fanden er det for et land, mit skib er fortøjet til?”

(Berlingske 3/3 1985) Morten Sabroe springer glad ind i koret med denne svada: ”Den aften var jeg af den overbevisning, at Danmark ville være et dejligt sted uden danskere. Jeg ville elske det, hvis det var fuldt af tyskere, arabere, italienere, englændere, amerikanere, afrikanere, kinesere, japanere, polynesere, grønlændere og lapper. Jeg tror osse, de ville synes Danmark var et dejligt land uden danskere. Man kunne flytte danskerne op til Grønland, der ville være masser af plads og alt for koldt til at trække bukserne ned og vise den store hvide røv frem” (Politiken 20/6 1999) Hasselbalch fortsætter citatmosaikken, nu får fotomodel Hanne Smyrner mikrofonen: ”Det er simpelthen en krænkelse af menneskerettighederne at forlange, at de (indvandrerne) skal afstå bare en tøddel af deres ideologiske, moralske, familiære og religiøse identitet …Hvad i alverden bilder vi os ind ved at ville diktere dem vores – på talrige måder – kuldsejlede og fallerede samfunds- og samlivsmodel? ” (Ekstrabladet 14/1 1992 ) –

”Og det er ganske vist, at kan vi ikke hamle op med invasionen, er det såmænd nok fordi vi ikke er bedre værd. Vi burde med entusiasme tage imod tilskuddet på et tidspunkt, hvor vi ærlig talt ikke har så forfærdeligt meget at byde på selv.” ( sagt af det litterære ikon for mange gymnasielærere, Rifbjerg i Politiken 24/4 1988).

Herefter går han over i racetænkningens spor: ”Jeg vil ikke sætte nogen grænse overhovedet (for antallet af flygtninge vi kan tage imod)…ikke bare integration men samgifteri – blanding af racer – er racens overlevelse…er der noget smukkere end mulatter? Der kommer fantastisk flotte fyre buldrende fra Tyrkiet og Pakistan og alle mulige andre steder fra, og sikke nogle herlige børn der kunne komme ud af det….tilførsel af nyt blod er et sundhedstegn. Hvis vi kun dyrkede hinanden havnede vi i indavl og incest med en farlig degeneration med deformiteter, som hareskår, misvækst, skæve hoveder og korte arme til følge…for mig eksisterer der principielt ingen grænser …det har gennem historien vist sig, at de fremmede stille og roligt har assimileret sig” ( Jyllandsposten 11/1 1994) .

Der er flere herlige citater her, men jeg vil blot inddrage det selverklærede geni: Susanne Brøgger : ”Jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved om Danmark overhovedet er vores … Man kan ikke eje et land, og slet ikke Danmark” (BT 21/3 1990) – Halleluja! – På spørgsmålet om hvorledes Vestens intellektuelle kan påvirke den ekstremistiske muslimske tankegang, der skabte 11/ september, svarer med et modspørgsmål der tangerer det geniale: ”Hvordan kan vi i Vesten imødekomme islam? Det kan vi kun ved at prøve at forstå den verden, muslimerne kommer fra…” Og for nogle mennesker har denne kvinde været et ikon!

Må jeg her på falderebet minde om en anden god bog nemlig Ondskabens Ikon af Geoffrey Cain, hvor han spidder de kulturradikale, selvfede typer som Carsten Jensen og hans ”skimlede sekt af kældermennesker” og udstiller dem som det de i grunden er: kulturmasochister når det gælder Danmark og ulideligt selvpromoverende når det gælder dem selv. Man kan godt forstå, at de med dette ordforråd er klar til at kæmpe for sagen (dvs godheden) med alle til rådighed-stående midler. Hvis man havde en fordom om at mange af disse mennesker havde en svaghed for de røde diktatur, kan jeg kun bekræfte denne fordom.

Og så er der et fra cand. psych Carsten Nagel, der i Ekstrabladet 1/12 1991 fyrer følgende salut af: Mennesker må selvfølgelig have lov til at krydse menneskeskabte grænser i en moderne verden. Hvad er overhovedet en grænse andet end en abstraktion…flere jugoer, tyrkere , perkere, tak! Flere sorte, gule, tværstribede tak! Flere med og uden slør på gaden tak!..Flere kurdiske bjergbønder..flere tamiler, Mere sort, tak! ..Se fx på New York og Rio de Janeiro! ..De maddikefarvede danskere kan ikke tåle lyset og solen, de får kræft af den….Hvad med at få nogle flere fremmede hertil, nogle mørke mennesker, så det sarte blot bliver fortyndet, og den rette kulør opnås? ..Ud med solarierne! Ind med de fremmede!”

Hvad skal vi med fjender når vi har den kulturradikale elite?

Se Torben Hansen Mageløs Udstilling og Mikael Jalving Hvil i fred, Geoffrey

4.8 6 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

12 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Den Nervøse
Den Nervøse
3 years ago

Den bestemmende klasse i Danmark lider i den grad af oikofobi! Når der kommer fantastisk flotte fyre fra Tyrkiet og Pakistan bla bla – og sikke nogle børn, der kan komme ud af det bræger de! Hovedet rammes mere på sømmet end tiltænkt, for det er nemlig ikke smukke Tyrkiske og Pakistanske kvinder, der kommer op og bliver kærester med unge Danske mænd og får lysebrune børn. Indvandrene er unge mænd! Og det er ikke deres hudfarve som er problemet, det er deres kultur og deres religion! De kommer med en dominanskultur og en religion, der giver dem ret til,… Read more »

E, Frederiksen
E, Frederiksen
3 years ago
Reply to  Den Nervøse

Hej Nervøse, jeg bliver nervøs, mildt sagt, når jeg læser ovennævnte både fra dig og Palle Almindsø.
Desværre genkender jeg godt det meste og er lige chokeret endnu. Kan huske, jeg ikke ville se en eneste film med Paprika Steen efter hendes udtalelser.
Hvor er det dog skrækkelige holdninger hos de mennesker.
Gad vide, om de er ved at vågne og se, hvad der sker og fatter, hvor meget de tog fejl?
Desværre har vi stadig for mange tåber med disse vanvittige holdninger.
Tak til jer begge for fantastiske indlæg.

jdm
jdm
3 years ago

I Mikael Jalvings klumme, han gengiver fra Cain at »68’ernes had stammer fra deres ulyst overfor deres eget samfund, deres egne rødder og i mange tilfælde deres egen far og mor. Ja, det er noget så enkelt som had til far og mor, et pubertært had som 68’erne – trods deres magt og vælde – aldrig har formået at lægge fra sig. De er børn, der aldrig er blevet voksne. De er blevet hængende i barnealderen, og derfor er de – ligesom børn – blottet for selverkendelse, men desto bedre til at mobbe ligesom skolebørn er gode til at mobbe.… Read more »

rene
rene
3 years ago
Reply to  jdm

…..forhindrende dem i at blive modnes…….det er et godt spørgsmål , jeg også gerne ville se belyst mere.

ino
ino
3 years ago

Er det egentlig had der har drevet eliten i egen indbildning, eller er/var det en selvfed tro på at være klogere og bedre end ikke-progressive danskere? Jeg er i tvivl, men begge årsager finder jeg dybt usmagelige.

Samuel af Ugglas
Samuel af Ugglas
3 years ago
Reply to  ino

“Er det egentlig had der har drevet eliten i egen indbildning”???
Nej, det er naboens ret at med en stemmeseddel give socialisterne mulighed at udplyndre os andre på LIV og EJENDOM.

Palle Almindsø
Palle Almindsø
3 years ago
Reply to  ino

Du har ret, men i deres selvfedme kommer der også en god portion had til den “provinsielle højrefløj” som man jo gerne sammenligner med nazismen…….

Rune Hansen
Rune Hansen
3 years ago

Som det vil være gamle læsere af Snaphanen bekendt, kan man download’e Gensyn med Ondskabens Ikon her: https://docs.google.com/file/d/0B5tzRIhZAADcd0lhbEFqRzJRU1E/edit

Charles
Charles
3 years ago

Jeg kan oplyse: Den er på tuben endnu, og den er i kassen.    Hentet https://youtu.be/7lA3oOo1oZc Recording of calls between Joe Biden and ex-Ukraine President Poroshenko leaked,(22.06.2020) Det skulle vidst være den samme. men her kan det hentes fra.☺ oversat: Lækkede telefonsamtaler mellem Joe Biden og den daværende Ukraines præsident Petro Poroshenko er blevet offentliggjort af en ukrainsk lovgiver. Redigerede optagelser af opkaldene blev spillet på en pressekonference tirsdag i Kiev af Andriy Derkach, der har hævdet, at han har bevis for, at Burisma Holdings, det ukrainske naturgasfirma, der ansatte Bidens søn Hunter Biden, betalte daværende vicepræsident Joe Biden $ 900.000 i… Read more »

T. Snorrason
T. Snorrason
3 years ago
Reply to  Charles

… og det er umuligt at tro, at FBI og Cia – og dermed også Sankt. Obama – har været vidende om Bidens korruption og ligeså for Clintoms!

john m
john m
3 years ago

ang. Tyskland og de muslimske klaner. https://www.youtube.com/watch?v=C46TRi4A4Sc Det er besluttet , at det tyske politi i specielt Berlin skal være multikulti, hvor man som i Sverige ikke stiller sprogkrav og ser bort fra optagelses krav. hvordan det er gået sindenhen. Det er jo en helt klart agenda, i HELE europa ! Det har Lars Løkke forleden igen bekræftet. EN ting er sikkert, arabere/muslimer vil opføre sig som de har gjort i 1400år. Det vil fortsætte, indtil det rigtig rammer “dem” , altså den kbh. kommunistiske medie mafia. Indtil da , skal enhver bare gøre sig klart , at i 10-20… Read more »

12
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x