14
okt
Seneste opdatering: 14/10-22 kl. 1901
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af: Helena Edlund 

Befolkningsudskiftning p√•g√•r. 34 procent af befolkningen har¬ęudenlandsk bagrund¬Ľ

At v√¶re blond og bl√•√łjet i Sverige betyder for mange, at de tilh√łrer en stadig tydeligere minoritet, og √¶ndringen har v√¶ret s√• m√¶rkbar, at der har sneget sig et nyt ord ind i svenskernes ordforr√•d: Befolkningsudskiftning. If√łlge statistikken vil udviklingen forts√¶tte. Er de etniske svenskere et truet folk?

Hjemmet f√łles oftere som borte. Forleden bes√łgte jeg centrum af V√§llingby, lidt uden for Stockholm, for f√łrste gang i et par √•r. For lidt mere end et √•rti siden boede jeg i et boligomr√•de i n√¶rheden, og V√§llingby var ‚Äúmit‚ÄĚ centrum, det var der, jeg gik for at handle mad eller t√łj, g√• i biografen eller p√• caf√©. V√§llingby var dengang et sted for den svenske middelklasse, bygget i 1950‚Äôerne, og p√• det tidspunkt var omr√•det internationalt anerkendt for sin moderne arkitektur. Mellem 1968 og 1983 boede √¶gteparret Lisbeth og Olof Palme i et af r√¶kkehusene p√• V√§llingbyh√∂jden.

For ti √•r siden f√łlte jeg mig hjemme der ‚Äď nu g√łr jeg ikke. V√§llingby er, ligesom s√• mange andre svenske middelklassecentre, blevet forvandlet. Men det tog noget tid, f√łr jeg inds√•, hvad f√łlelsen af ‚Äč‚Äčfremmedg√łrelse bundede i. Husene var de samme, gaderne ogs√•. Alligevel var alt anderledes, og √•rsagen var enkel: Menneskene er blevet udskiftet. I dag er det ikke Kalle, Pelle og Lena, jeg m√łder, men Muhammad, Ali-Reza og Fadime. Jeg var f√łr en af ‚Äč‚Äčm√¶ngden, nu er jeg, med mit blonde h√•r og efter√•rsblege ansigt, en m√¶rkelig fugl blandt alle de eksotiske hijab-brugere ‚Äď og det f√łltes s√• trist.

Det er ikke f√łrste gang, jeg f√•r f√łlelsen af ‚Äč‚Äčat v√¶re fremmed i mit eget land, men det sker oftere og oftere, og det g√łr mig mere og mere trist og deprimeret. Jeg er mest skuffet over, at √¶ndringen er blevet muliggjort af knebling af folket ‚Äď selvom vi havde ‚Äėytringsfrihed‚Äô, har vi v√¶ret fuldt ud klar over, at enhver kritisk holdning og enhver uvelkommen kendsgerning ville blive stemplet som racisme, fremmedhad og h√łjrefl√łjsekstremisme og f√łre til social afstraffelse. De fleste af os har s√•ledes v√¶ret tavse tilskuere, da samfundet omkring os √¶ndrede sig til ukendelighed.

Nu er vi, hvor vi har n√•et et punkt, hvor de etniske svenskere i mange omr√•der er lige s√• usynlige i gaderummet som i reklamekampagnerne. At v√¶re blond og bl√•√łjet i Sverige er for mange synonymt med at v√¶re blevet en stadig tydeligere minoritet, og √¶ndringen har v√¶ret s√• m√¶rkbar, at der har sneget sig et nyt ord ind i svenskernes ordforr√•d: befolkningsudskiftning. Udtrykket var selvf√łlgelig forbudt og h√¶vdede at v√¶re en l√łgn og en h√łjreekstrem konspirationsteori. Det afspejler ikke desto mindre, hvor mange svenskere der har oplevet udviklingen: At deres egen gruppe bliver mere og mere usynlig, og andre grupper bliver mere og mere synlige. Egen gruppe erstattes af en anden. Alts√• en befolknings√¶ndring.

Men f√łlelser og indtryk er √©n ting, fakta og statistik er noget andet. S√• hvad siger tallene?

Ved √•rsskiftet havde 3.557.912 af Sveriges godt ti millioner indbyggere en ‚Äúudenlandsk baggrund‚ÄĚ, if√łlge Statistiska centralbyr√•n (SBC), hvilket svarer til 34 procent af befolkningen. Heraf er 2.090.503 personer, 20 procent af befolkningen, f√łdt i et andet land. Andelen af ‚Äč‚Äčpersoner f√łdt i udlandet er fordoblet siden 2002, og i flere svenske kommuner, for eksempel voldsudsatte S√∂dert√§lje og Botkyrka, er etniske svenskere i dag i mindretal.

Udviklingen forventes at forts√¶tte, men for ikke at blive beskyldt for at v√¶re for negativ, v√¶lger jeg at bruge de tal, der nu pr√¶senteres fra den allermest immigrationspositive og antinationalistiske venstrefl√łj.

Tobias H√ľbinette er lektor ved Karlstad Universitet, med fokus p√• kritisk hvidhed og racestudier. H√ľbinette, der beskriver sig selv som ‚Äúen anti-racistisk forsker og aktivist‚ÄĚ, der gennem sin forskning anser sig selv for at f√łre ‚Äúen anti-racistisk kamp inden for et specifikt forskningsfelt‚ÄĚ, har for nylig offentliggjort et opslag p√• Twitter, der fik en del af opm√¶rksomhed. Den antiracistiske forsker rapporterede tal, der i sig selv bekr√¶fter den befolknings√¶ndring, som han og landets politikere s√• intensivt har ben√¶gtet i √•rtier. Men det er ikke nok, at befolknings√¶ndringer pludselig eksisterer ‚Äď det betragtes samtidig som noget positivt og selvf√łlgeligt.

If√łlge H√ľbinette vil cirka 55 procent af alle beboere mellem 25 og 64 √•r have udenlandsk baggrund i 2030. Andelen af ‚Äč‚Äčudenlandsk f√łdte siges at v√¶re p√• sit h√łjeste i 2045, hvor n√¶sten hver fjerde svensker vil have v√¶ret f√łdt i et andet land. De fleste siges at v√¶re ‚Äúsynlige minoriteter‚ÄĚ, som formentlig er den samme gruppe af svenske statsborgere, som kunstneren Jason ‚ÄúTimbuktu‚ÄĚ Diakit√© henvendte sig til p√• sociale medier efter det svenske valg. Han forklarede til ‚Äúalle sorte og brune i Sverige‚ÄĚ, at selvom valget favoriserede ‚Äúekstremkr√¶fter‚ÄĚ, beh√łver deres gruppe ikke at frygte noget, fordi ‚Äútiden og demografien er p√• vores side‚ÄĚ.

Tallene viser en dramatisk og igangv√¶rende demografisk √¶ndring i det svenske samfund. Men er det fair? Det handler om definitioner. Statistikken taler om ‚Äúudenlandsk baggrund‚ÄĚ, hvilket tidligere bet√łd, at nogen var f√łdt i Sverige, men hvor den ene eller begge for√¶ldre er f√łdt i udlandet. Men i SBCs publikation Meddelanden i samordningsfr√•gor f√∂r Sveriges officiella statistik: Personer med utl√§ndsk bakgrund ‚Äď Riktlinjer f√∂r redovisning i statistiken: ‚Äď Retningslinjer for indberetning i statistikken fra 2002 blev definitionen √¶ndret:

‚ÄúPersoner med udenlandsk baggrund: Udenlandsf√łdte s√•vel som indenrigsf√łdte med to udenlandskf√łdte for√¶ldre.

Personer med svensk baggrund: Indenlandsk f√łdt med en indenlandsk og en udenlandsk f√łdt for√¶lder eller to indenlandsk f√łdte for√¶ldre.‚ÄĚ

I dag kr√¶ves det derfor, at begge for√¶ldre er f√łdt i udlandet, for at nogen skal have udenlandsk baggrund, forudsat at personen er f√łdt inden for Sveriges gr√¶nser. Det betyder for eksempel, at alle, der er tredje- eller fjerdegenerationsindvandrere, anses for at have svensk baggrund, ogs√• selvom alle bedstefor√¶ldrene kommer fra Somalia, Eritrea eller Irak. Det er med andre ord ret sv√¶rt at opfylde de kvalifikationer, der skal defineres som en person med ‚Äúudenlandsk baggrund‚ÄĚ. Alligevel ser statistikken ud, som den g√łr, og prognoserne skal tolkes efter de g√¶ldende definitioner.

Noget er ogs√• m√¶rkeligt ved H√ľbinettes tweet: If√łlge dem vil tallene v√¶re de samme 15 √•r senere, i √•r 2045. Allerede da vil mere end halvdelen af ‚Äč‚ÄčSveriges befolkning mellem 25 og 64 √•r enten v√¶re f√łdt i udlandet eller har to for√¶ldre, der er f√łdt i udlandet. Men det tal afspejler ikke, hvordan det kommer til at se ud p√• gaden i Sverige, for if√łlge de samme statistiske definitioner vil de svenskf√łdte b√łrn af dem, der i dag anses for at have udenlandsk baggrund, have svensk baggrund dengang. Eller i enklere vendinger: Hvis et barn f√łdt i dag af for√¶ldre, der kom til Sverige i sidste uge, selv bliver for√¶lder i 2045, vil det nyf√łdte barn blive regnet med i det svenske mindretal, selvom ingen i familien har sat sine ben udenfor Roseng√•rd, Tensta eller Botkyrka og taler ikke et ord svensk. Takket v√¶re definitionen √¶ndres procentdelen ikke, selvom antallet af beboere med r√łdder i andre lande end Sverige stiger.

Barnet er derimod ikke med i Tobias H√ľbinettes tal, fordi de ikke siger noget om, hvor mange procent af befolkningen under 25 √•r, der vil have udenlandsk baggrund. De h√łje f√łdselstal for mange indvandrergrupper tyder dog p√•, at den andel vil v√¶re meget h√łjere, og m√•ske er det derfor, H√ľbinette ikke n√¶vner det i sit tweet.

Selvf√łlgelig skal der laves definitioner, og et eller andet sted skal gr√¶nserne tr√¶kkes for, hvem der anses for ‚Äúsvensk‚ÄĚ, men faktum er, at de fremlagte prognoser ikke taler klart om, hvordan samfundsbilledet de facto kommer til at se ud. Hvordan vil Sverige s√• se ud? Hvordan skal vi leve i hverdagen, hvad skal vi tro p√•? Med hvilke v√¶rdier vil vores b√łrn og b√łrneb√łrn vokse op? Det siger statistikkerne intet om. Men den forandring, vi ser i dag, er kun begyndelsen. Hvad tallene og definitionerne uden tvivl siger, er, at mine b√łrn vil f√łle sig mere fremmedartede i fremtidens Sverige, end jeg g√łr i nutidens.

Snaphanen og Document.dk

3.7 3 votes
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Allan G Larsen
Allan G Larsen
1 year ago

Ja siges der, men ingen garanti.

Allan G Larsen
Allan G Larsen
1 year ago

Det g√¶lder ikke alene i Sverige, men ogs√• i hele EU, vi tr√¶nger til et systemskifte. Tag nu Sverige. Der n√¶gter de fortsat at tage Sverigesdemokraterne i ed, med det resultat at det , for det meste er forbundet med vanskeligheder at danne regering. Jeg vil p√•st√• at det vil gavne landet at tage SD med i regering, m√•ske lade Jimmie √Ökeson f√• en fremtr√¶dende ministerpost. Det kunne v√¶re at det ville f√• en gunstig virkning. Noget andet vil v√¶re gunstigt, det er hvis vi kunne blive EU kvit. Jeg mener at fors√łget b√łr g√łres samtidig med at vi i… Read more »

3
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x