Roger Scruton i København i 2016, foto © Snaphanen.dk, klik f. helskærm.

‘Managed decline’ udspringer af det, Roger Scruton kaldte oikofobi, had til hjemstavnen

Af Lars Hedegaard

Hvis man ser bort fra, at millioner af amerikanere allerede har brevstemt, må man sige, at morgendagens midtvejsvalg bliver det vigtigste i hundreder år. Det plejer journalisterne og kommentatorerne at sige, hver gang der er valg, men i morgen er det virkelig noget særligt.

For første gang i flere generationer går det magthavende parti, demokraterne, til valg på en påstand om, at deres politiske modstandere – som omfatter ca. halvdelen af befolkningen – udgør en trussel mod demokratiet. Det bliver et interessant politisk eksperiment. Kan man vinde et valg uden at ville diskutere konkret politik – f.eks. inflationen, den eksploderende kriminalitet, den pivåbne grænse og de 100.000 narkodødsfald – og alene ved at kalde sine politiske modstandere Satans yngel?

Det demokratiske partis strategi er fuldt forståelig i en situation, hvor det, siden Joe Biden kom til, har præsideret over en politik, der er blevet betegnet som ”managed decline” – et bevidst styret forfald – der udspringer af det, som den engelske filosof Roger Scruton kaldte oikofobi, had til hjemstavnen. De demokratiske magthavere betragter det gamle USA som en ondskabsfuld konstruktion, der skal elimineres. USA skal ikke være en stormagt, befolkningen skal gøres fattigere, kernefamilien og alle tilvante forestillinger om biologiske køn skal opløses, ytringsfriheden afskaffes, og statens magtapparat skal pudses på politiske modstandere.

USA står nu i en situation, hvor det herskende parti påstår, at demokratiet er en trussel mod demokratiet. Republikanske vælgere er ikke medborgere med andre politiske prioriteter end demokraterne, men udskud og skadevoldere. Det er sådan, man behandler virkelige og formodede politiske modstandere i et diktatur. Hensigten er at fremkalde en tilstand af frygt.

I en situation, hvor regeringen, statens institutioner og næsten alle medier samarbejder for at holde deres modstandere nede, er det svært at stole på meningsmålingerne. Mange tør ikke fortælle, at de vil stemme republikansk, for de ved ikke, om den, der ringer, melder dem til FBI eller lader et ord falde i banken eller til arbejdsgiveren.

Demokraterne har fuldstændig ret. Demokratiet er truet, og det er demokraterne, der truer.

Hvis det under disse omstændigheder lykkes republikanerne at få flertal i Repræsentanternes Hus og måske i Senatet, vil det være en sejr for demokratiet.

Se også Den danske venstrefløj er også på valg i USA