11
feb
Seneste opdatering: 11/2-23 kl. 1828
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Lars Hedegaard

Det bliver stadigt tydeligere, at ”klimakampen” intet har med klimaet at gøre, men er en religionserstatning og et udtryk for den herskende klasses konstante bestræbelser på at detailregulere borgernes adfærd ved at påtvinge dem et nyt økonomisk og politisk system. Politikere er ikke til for at tjene borgernes interesser. Borgerne er til for at tilfredsstille politikernes magtbegær.

For at det skal lykkes, har man opfundet en ny religion til erstatning for den kristendom, som stadigt færre tror på. Men religionens magt vil altid være konstant. Tror man ikke på Gud i den gamle forstand, tror man bare på noget andet, og i dette tilfælde på klimaet.

Ligesom kristendommen har også klimareligionen sin arvesynd i form af menneskenes udledning af drivhusgasser, og det må klimasynderne naturligvis straffes for gennem en ny fortolkning af den gamle skærsild. Mennesket skal meget ondt igennem for at få adgang til klimaparadiset, der består i, at Jordens temperatur holdes konstant. Derefter kan vi sige farvel til alle sorger og gøre hver dag til en fest.

Pyt så med, at de mere besindige klimaforskere nu afviser, at vi står umiddelbart over for helvedes flammer, og at den globale temperatur sandsynligvis maksimalt vil stige med 1-2 grader inden udgangen af det 21. århundrede – dvs. at det bliver som i vikingetiden, hvor varmen jo ikke lagde en dæmper på virkelysten eller foretagsomheden.

Klimaforskeren Judith Curry – her i en samtale med Jordan Peterson – anser det tilmed for muligt, at temperaturen vil falde i løbet af de kommende 30 år. Og hvad angår CO2’s opreklamerede skadevirkninger, påpeger Curry og Peterson, at den øgede CO2-udledning har bidraget til en kraftig vækst i Jordens grønne dække. For ikke så mange år siden fik vi at vide, at ørkenerne bredte sig katastrofalt. Det modsatte er sket, men denne glædelige udvikling beskrives ikke som en grøn omstilling, for det ville stride mod den nye religions trossætninger.

Indtil videre fejrer klimaets ypperstepræster stadigt nye triumfer. Som André Rossmann påpeger i 24NYT, må danskerne lide under tårnhøje energipriser, fordi vind og sol efter 50 års satsning stadig ikke kan sikre en stabil energiforsyning. De mange job i den ”grønne” sektor, som vi fik stillet i udsigt, er heller ikke blevet til noget. Den grønne fuldtidsbeskæftigelse er kun steget med ca. 16.300 fra 2012 til 2019. Det svarer til en stigning fra 2,8 pct. til 3,3 pct.

Ifølge Rossmann har den grønne mafia kun haft held til at demonstrere, at den grønne omstilling er luftkasteller. Men den grønne galskab har heller ikke med forsyningssikkerhed at gøre. Den udspringer af en post-kristen syndsbevidsthed og deraf afledt flagellantisme, som magthaverne dagligt kan glæde sig over og gør alt for at opmuntre.

4.6 11 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

17 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Skræk-propaganda kan gøre mange folk religiøse
Skræk-propaganda kan gøre mange folk religiøse
1 year ago

En mere enkel forklaring på klima-hysteriet er måske at den er noget udspekuleret svindel. For dem som gerne vil tiltrække vælgere, for dem som gerne vil sælge vind- møller, el-biler og atomkraftværker, for dem som gerne vil rage magt til sig og spille betydningsfulde, er det en smart taktik at støtte løgnehistorierne om co2-luftartens frygtelig farlige indvirkning på klimaet. Dem som har igangsat hysteriet, tror næppe selv på vrøvlet. Men de har styr på medierne via mediestøtte-midlerne, og når de røde partier har regnet ud at de med skræk- propaganda kan få mange naive og letbevægelige folk til at støtte… Read more »

Dan Christensen
Dan Christensen
1 year ago
Reply to  dragen

Filosofiske smuler om nye religioner: Nuvel – Vejrguderne er de nye herskere. De er større end både Den kristne gud, Allan og Buddha, også kaldet den Hellige Treuenighed. Snart skal vi alle udføre Regndanse i de varme lande og Tørtvejrsdanse i de våde lande. DMI på Lyngbyvej er den nye katedral, hvor proselytterne udfører liturgiske ritualer med paraplyer, termometre og slår vindmøller under anførsel af klimapaven Greta Tunfisk den första. Alle vantro hedninge imod den nye tro, klimabenægterne, skal, hvor end de antræffes, sendes til himmels i en vejrballon, som USA’s tapre skydegale luftvåben straks vil plaffe ned efter ordre… Read more »

Danmark, fra oplyst demokrati til formørket diktat
Danmark, fra oplyst demokrati til formørket diktat
1 year ago

Overdødeligheden er nu så høj at alt burde gå i breaking.

Vi er vidner til det totale svigt.

Dragen
Dragen
1 year ago

Under normale forhold , ville der ikke blive talt om andet . Ikke engang vejret . Eller klimaet.

Fra velfærdsstat til terror-stat og folkemord
Fra velfærdsstat til terror-stat og folkemord
1 year ago
Reply to  Dragen

Ja, det er helt vildt med denne store overdødelighed,
der svarer til at en massemorder med en lyddæmpet
maskinpistol løb rundt, uden at politiet eller andre
tog sig af det.

Man kan ikke kommentere inde under den 12. ds.?

Benny Smed
Benny Smed
1 year ago

Flere af meteorologerne fra DMI er blevet forfremmet til klimatologer, og prisen de skal betale for det er uophørligt at messe “menneskeskabte klimaforandringer”, “menneskeskabte klimaforandringer”.

Man må håbe for dem, at den nye titel også giver noget mere i lønningsposen, for ellers kan det jo næsten være lige meget.

Allan G Larsen
Allan G Larsen
1 year ago

For en millionte gang: VI KAN IKKE UNDVÆRE CO2 DA CO2 BLIVER OPTAGET I PLANTER, SOM OMSÆTTER DET TIL ILT, SOM VI ABSOLUT IKKE KAN UNDVÆRE, FOR HVIS, CO2 FORSVINDER, SÅ DØR VI ALLE AF ILTMANGEL. Forstå det dog.

Dan Christensen
Dan Christensen
1 year ago

Hvad med de milliarder af fugle, som flyver rundt og belaster atmosfæren med co2-holdige fugleklatter. Vi må forlange en verdensomspændende kortlægning af fugleklatters bidrag til klimaet.
I mellemtiden gør det amerikanske luftvåben noget ved problemet!
Amerikanske kampfly er begyndt at nedskyde hvide måger, albatrosser og pelikaner i Alaskas og Canadas luftrum.
Disse tapre amerikanske jagerpiloter er luftens helte og gør hvad deres forstand formår, for at holde fugleklatternes mængde ned, nede, nederst.
Der bør indstiftes en medalje for de piloter, der nedskyder flest skidende måger.

Cat Girl
Cat Girl
1 year ago

Man skulle i hvert fald, som det første, overveje at totalafskaffe militæret og deres sataniske ansatte

Allan G Larsen
Allan G Larsen
1 year ago

Dan Christensen, Jeg takker for tilliden ved at blive ophøjet til en guddom, men jeg tror nok ikke at jeg opnår denne status, så jeg overlader denne tvivlsomme titel til den muslimske “gud” , Allah.
For øvrigt et glimrende indlæg.

Dan Christensen
Dan Christensen
1 year ago
Reply to  Allan G Larsen

Der kan man se bare.
Når de kalder vores for (arabisk) ‘Isa’, (hebræisk) יהושע, kan vi vel også kaldes deres for (kristent) Allan?
Pas derfor på, hvis du rejser til derhen du ved nok, men som det er -fobisk at sige eller bare at tænke, da selv dine private tanker i dag censureres (undskyld, modereres!).
Bill Gates og AI-folket vil gerne forbinde din tankemuskel med en FET-PET database via et usb-stik i nakken, så de kan regulere dine fobier til en EU-godkendt standard.

trackback

[…] fullt börjar det se ut som om det är precis vad som hänt (och  det är mycket värre än vad Snapphanen insett) de senaste två decennierna har man provkört sina påverkansoperationer med klimathotet, diverse […]

trackback

[…] i en lille artikel på snaphanen påvist, hvordan klimasagen er blevet gjort til en religion, se her. Han vil godt nok mene, at det er den folkelige elite, der udnytter den nye religion […]

Realisten
Realisten
1 year ago

Ignorerer Hedegaard totalt at de fleste af verdens publicerende forskere mener at klimasituationen er menneskeskabt?

HAP
HAP
1 year ago
Reply to  Realisten

Med “Verdens publicerende forskere” mener Realisten så f.eks. Mickey Mouse fra Museinstituttet for blinde i Namibia, som var en af underskriverne på det omtalte charter, og som fik mig til at klaske på lårene af grin. Andre underskrivere var bl.a. en togrevisor, en gartner, en husmoder, en smed osv osv. Fup og svindel med det charter. Læs i stedet f.eks. Henrik Svensmark, som giver en ganske anden, velunderbygget forklaring på klimaforandringer gennem tiderne ved et kompliceret samspil mellem lavthængende skyer, kosmisk stråling, solaktivitet og vores placering i galaxen

17
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x