Aftenen formede sig nærmest som en protest imod afskaffelsen af helligdagen
Der var særligt velbesøgt i år. Mette og jeg lod os lige klemme ind på nogle stole i mellemgangen i kirken, hvorfra jeg kunne optage et par af sangene og salmerne sunget af Studenter Sangforeningen, Danmarks største og ældste mandskor fra 1839.
Ved flagnedtagningen efter braget fra batteriet Sixtus, der skyder solen ned hver aften, holdt den tilstedeværende officer en lille tale, hvor han under almindelig jubel forsikrede de mange af alle aldre, at Forsvarets Hovedkvarter ville fortsætte med at fejre Bededag i fremtiden uanfægtet af Folketingets beslutninger. Ingen afskaffelse efter 337 år her.
En meget opmuntrende aften efter hvilken vi kunne gå hjem til smørrebrød og Lysholmer a la Ædedolkenes Klub. Min forfader Gustav Wied vidste, at denne klub er et af Helvedes Straffesteder, nemlig det for straffen for frådseri. (foto og video © Snaphanen.dk. Klik fotos for helskærm.)
Et kuriosum inde fra kirken. Hullet, ‘skydeskåret’ i væggen går ud til den celle med indgang fra bagsiden af kirken, hvor Johann Friedrich Struensee sad inden han blev halshugget i 1772 kun 35 år gammel.
Formålet med det har været, at han skulle kunne følge med i gudstjenesterne, eller måske snarere, at han ikke skulle kunne slippe for dem, for Struensee var jo en moderne, nydelssessyg person, der langt fra var så gudelig, som han burde være.
Tak Steen for at at give mig en Store Bededag her I Kyoto. Jeg er opvokset på Toldbodvej, som nu hedder Esplanaden. Kastellet var min lejeplads som dreng. Jeg husker klart da tyskerne i 1943 kørte det danske politi ned i Kastellet, før de sendte dem til Neuengamme. Det var også en slem dag i Amaliegade, med brand og kampe. Den tid må ikke komme igen, skønt Kong Charles gerne vil forære verden til WEF og den nye Hitler.
Det glæder mig, Tim. Hvad var nummeret på Esplandaden ? Jeg vidste ikke, det var din barndoms “gade”
Min barndoms “gade” nummer var 28, 4sal. Min oldefar var regiments saddelmagermester og havde værksted i det nuværende kunstindustrimuseum. Han byggede hus nummer 24 og hus nummer 26-28. Der står H.D i porten. Hennnings Dichman. De var fra Westfalien. Firmaet gik ned før første verdenskrig. Der var ikke brug for sadler. Bilen var opfundet. Mine bedsteforældre og far har boet der hele livet. Min farfar, som var stabsintendant var født Pedersen, men det ville Dorothea Dichman ikke hedder, så de tog navneforandring til det græske Pallis. Min far underviste sjovt nok i oldgræsk religionsfilosofi på universitetet. Min nye bog hedder… Read more »
Hvilket tilfælde. I nr. 28 kom jeg meget fra 1970 til op i 90 erne. Jeg havde en nær ven, der boede på 2 sal, jeg kan altid fortælle dig hvem. Oven over boede Erik Mørk, den gode skuespiller
Skønt billede af det nu meget velplejede hus. Jeg ved godt, hvem du tænker på. Erik Mørk boede på 5 sal. Der boede flere kunstnere i nærheden. Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt boede i nummer 30 efter Ulrika Marseen flyttede til Hjortekær. Sikke minder vi har fælles.
Jeg vidste ikke det med skydeskåret og Struenses celle ,-Steen . Kan man komme til at se cellen hvor Struense sad? Jeg tror jeg skal derud iforb .m næste besøg i Kbh.
Ja, det mener jeg bestemt. Man kan i al fald se ind i den, hvis man bruger indgangen på bagsiden af kirken. Jeg tror, Ditlev Tamm forklarer det her, hvor han i al fald er inde i cellen fra minut 4:49
https://www.youtube.com/watch?v=21ZmLt8E6_w
Andre har siddet i hovedfængslet bla. Werner Best
https://www.kastelletsvenner.dk/j4/index.php/post15-dk
muligvis må man med på en rundvisning for at se Struensees celle
https://lof.dk/holbaek/foredrag-og-oplevelser/ture/kastellet/id/432961