Nu har vi lært på den hårde måde, at magtklassen er villig til at udsætte os for hvad som helst. Vær forberedt, når den dag kommer, hvor de vil sulte os til at makke ret.

Af Margrethe Nørskov

Blot tre dage uden strøm, så bliver indhold af fryser og køleskab en kortlivet fornøjelse. Hvis prisen på fødevarer stiger eksplosivt, hvis de overhovedet kan købes, så er vi alvorligt på den. Tomme maver er nok mere medgørlige end fyldte. Vi kan håbe på det bedste, men gøre alt for at forberede os på det værste. Ingen kan gemme mad til evig tid. Men et godt, alsidigt lager kan mindske stress og give tid til at træffe velovervejede beslutninger.

Skal vi blive eller er det nu, nellikerne skal pakkes og flytningen eller flugten planlægges? Beslutninger truffet i panik risikerer at blive dårlige beslutninger. Uanset hvad der sker, kan et lager af langtidsholdbare fødevarer, der er uafhængige af fryser og køleskab, aldrig blive spildte penge. Det vil altid være mad købt til ”gamle” priser og kan derfor betragtes som en investering.

Jeg vil gennemgå forslag til, hvordan man kan langtidskonservere, forskellige typer af fødevarer. Uafhængig af køleskab og fryser. Der er mange andre metoder end det, jeg beskriver. Så alle kan gå på opdagelse og finde det, der passer til deres temperament, økonomi og muligheder for lagring.

Hvad kan gemmes og hvordan?

Næsten alle typer af fødevarer kan konserveres, så de holder i flere måneder til år eller årtier. Jeg kommer med eksempler på konservering af frugt, grønt, svampe, kød og æg. Også lidt om mælkeprodukter. Til sidst vil der være links til yderlig inspiration.

Er det sikkert?

Nogle af de metoder, jeg bruger, vil måske få myndighedernes ekspertise til at slå sig i tøjret. Det skal derfor ikke betragtes som eksempler til ukritisk efterlevelse. Lav din egen research, og vurder om du finder de anvendte metoder sikre nok til, at du selv og din familie tør binde an med dem. Men jeg har endnu til gode at se nogen af os blive syge eller dø af disse hjemmekonserverede fødevarer.

Nogle af metoderne er blevet anvendt i århundreder, men gik i glemmebogen med fryserens, køleskabets og industrilandbrugets indtog. Er der nogen man kan lære noget af på det her område er det amerikanerne. De er mere vant til at skulle være forberedt på konsekvenserne af strømafbrydelser efter voldsomt vejr og lavvande i kassen på grund af arbejdsløshed.

Dåsemad og tørkost

Der kan gå religion i alt, også blandt dem, der har som hobby og livsprojekt at lagre fødevarer. Så er alt, hvad man ikke selv har lavet fra grunden, ikke fint nok. Det kan de fleste nok helbredes for med en heftig fødevarekrise. Derfor ser jeg ingen problemer i at gemme ”Faaborg dåseleverpostej” og lignende. Lige præcis dén leverpostej smager himmelsk, hvis man er rigtig sulten. Det har jeg erfaret fra længere vandreture, hvor regn og rusk forhindrede optænding af bål og rigtig madlavning. Dåseananas smager også skønt. Så glem de fine fornemmelser, og se at få købt dåsemad ind, især med et rimeligt indhold af proteiner og fedt. Datomærkningen på dåsemad, skal man ikke tage så bogstaveligt. Så længe der ikke er hul på dåserne, kan det holde sig noget nær evigt.

Men hold det meste lagermad på afstand af lys, varme og eroderende fugt. Langtidsholdbar mælk, kan købes hos nemlig.com. Det holder ikke lige så længe som mælkepulver, der også er betydelig nemmere at lagre, da det intet fylder. Mælkepulver er desværre også dyrt i indkøb, men nok godt at have i baghånden. Det smager også forbavsende godt, når det først er pisket op med vand. Sødmælkspulver giver en mere fyldig smag end skummetmælkspulver, men det er en smagssag. Man kan også købe smørpulver, men til ret pebrede priser.

Basale fødevarer

Jeg skal især fremhæve ris, der holder i det uendelige, hvis de er lagret rigtigt. Det er bedst med den afskallede slags, da upoleret ris, har kortere holdbarhed på grund af et højere fedtindhold. Pasta er også langtidsholdbar. Tørrede bønner og linser er vigtige på grund af proteinindholdet. Da både ris og bønner stammer fra varmere himmelstrøg, er der risiko for, at man med i købet får nogle æg fra eksotiske insekter. Hvis de klækker, kan de ødelægge et helt fødevarelager. Derfor er det et godt fif at lægge ris og tørrede bønner i fryseren, minimum et døgn.

Men husk, at plastposer ofte bliver skøre og utætte efter at være frosset. Derfor kan det være nødvendigt at om- og vakuumpakke bagefter. Vær sikker på, der ikke er sluppet fugt ind. Mel og tørgær bør der også være på lageret. Surdej kan man selv lave. Jeg foretrækker helt brødkorn, som jeg selv maler til mel med en stor amerikansk, hånddreven melkværn. Jeg har også en kornvalse til hjemmelavede havregryn. Men det tager tid og koster penge med en god kornkværn og -valse.

Vigtigt at vakuumpakke

Derfor vil jeg alternativt foreslå at købe poser med færdigt mel og gryn. Man lader det blive i originalemballagen og lægger det i en vakuumpose og vakumerer det. Det samme gør jeg ved hele kaffebønner. Her er en vigtig tommelfingerregel: Jo mindre ilt, fødevarer er i kontakt med, jo længere holdbarhed. Ilt oxiderer fedt, som derfor bliver harsk. Selvom der er tale om små mængder, er der fedt i alle former for frø, som korn, bønner og kaffebønner. En anden fordel ved at vakuumpakke er, at skulle der være mikroskopiske æg fra insekter, kan de også forhindres i at blive klækket, når der ikke er ilt til stede. De billigste vakuumposer, jeg har kunne finde er i Harald Nyborg. Vakuummaskiner kan købes til formuer, såvel som til et par hundrede kroner i Lidl, Netto mm.

Tørring af frugt, grønt og svampe

Tørret frugt, grønt og svampe smager bedre end det lyder. Tørrede svampe ligefrem bedre end de friske. Som om smagen bliver mere koncentreret. Det ligner en dårlig ide at tørre frugter som hindbær, brombær og jordbær. Det skader ikke at spise dem i en tørret version, men det føles som at tygge grus på grund af deres små kerner. Men ellers fungerer det fint med at tørre æbler, pærer, bananer, ananas og lignende kernefri frugt.

Nogle tørrer frugt og grønt ved lav temperatur i ovnen, over en brændeovn eller radiator. Jeg kører med tre elektriske dehydratorer, eller tørremaskiner. En dyr version, en mellemdyr og en helt billig model, købt i Netto eller LIdl for få hundreder kroner. Den største forskel, bortset fra prisen, er, at den dyre tørremaskine har forskellige programmer og selv slukker når indholdet er tørret. Den billigste skal man selv mærke efter om indholdet er tørt, og selv slukke, når den er færdig. Det er en overkommelig opgave. Især når man sparer tusindvis af kroner ved at købe den billige model. Man kan alligevel ikke smage forskel på det, man hiver ud af maskinerne.

Gode grøntsager til tørring

Blandt grøntsagerne vil jeg fremhæve forskellige former for kål som broccoli eller blomkål plukket i små buketter og snittet grønt, som hvidkål, gulerødder, pastinak og porrer. Ærter, bønner og majskerner er også gode i en tørret version. Køb de frosne majskerner i butikkerne. De er blancherede og skal bare i tørremaskinen. Er de nævnte grøntsager friske, har de bedst af at blive blancheret før tørring. Undtaget løg og rød peber, som jeg synes bedst bevarer sin ”kant” i smagen hvis de tørres uden forudgående blanchering. Kartofler kan også skæres i skiver eller små tern, blancheres og tørres. Eller koges og moses og her efter tørres til pulver, som senere kan anvendes til kartoffelmos.

Hvis det kniber med tiden eller lysten til at gøre forarbejdet, kan man snyde lidt ved at købe poser med frossent grønt, der er både renset, snittet og blancheret. Som eksempel har jeg gjort forsøg med at tørre økologisk, frossen broccoli, hvidkål, ærter og majs, som er købt i Rema til fornuftige priser. Smagen er forbavsende fin og intakt, når det senere bliver anvendt i madlavningen. De fleste tørrede grøntsager skal opblødes i vand nogle timer før man bruger det i sammenkogte retter, eller stegt på panden, som fyldet i en omelet, en risret eller lignende.

Tørret kød

Selvom jeg foretrækker at henkoge kød i en amerikansk henkoger, beregnet til det samme, bliver hakket kød ikke uspiselig, men kedelig i den henkogte version. Hakket kød smager bedre som tørret. Det kræver, man først steger så meget fedt ud af det som muligt. Vel at mærke uden at tilsætte fedtstoffer. Hæld en lille smule vand ved om nødvendigt og dryp fedtvandet fra i en sigte eller på fedtsugende papir. Fedt reagerer med ilt og giver maden den harske smag. Når det er tørret, ved tørremaskinens kødprogram, skal det på lufttætte glas, som det tørrede grønt, frugt og svampene.

Sådan tester du om det er helt tørt

Uanset hvilken tørremaskine, man har, er det godt at tjekke, om det er tilstrækkelig tørt på følgende måde. Hæld de tørrede fødevarer i et sylte- eller henkogningsglas og skru låget tæt til. Stil glasset i vinduet i solen eller på en varm radiator en times tid. Kommer der fugt på indersiden af glasset er det ikke tørt nok og skal tørres igen.

Henkogt kød under tryk

Det er svært at opdrive en trykkoger, beregnet til henkogning i Europa. Ikke at forveksle med almindelige trykkoger til at koge ris, kartofler og lignende. Jeg har også det indtryk at tyskere og andre europæere henkoger lystigt ved 100 grader i en almindelig WECK henkoger. Uden de store bekymringer. Og de lever endnu. Man behøver heller ikke bekymre sig, så længe der er frugt eller andet med en lav PH værdi, man henkoger.

Risiko for pølseforgiftning

Der, hvor der opstår en risiko for en alvorlig madforgiftning, er henkogning af PH neutral eller let basiske madvarer som kød, bønner, gulerødder eller lignende. Den usynlige djævel er den anaerobe jordbakterie Clostridium botulinum, som forårsager, hvad vi populært kalder pølseforgiftning. Bakterien er lige så almindelig, som forgiftninger med den er sjældne. I Danmark er det vist omkring to tilfælde om året. Men den kan forårsage lammelse af musklerne, hvilket især bliver livstruende hvis det er åndedrætsmuskulaturen, der er ramt. Det, der gør den farlig er, at den lever uden ilt, i fugtigt miljø, ved neutral PH værdi og har meget sejlivede sporer, som kan overleve længe, og som er svære at ødelægge.

Det er her en amerikansk henkoger, der under tryk klarer at få temperaturen op til 118-120 grader, kommer ind i billedet. Ved at henkoge kødet ved den temperatur i 90 minutter, er selv Clostridium botulinumsporer ødelagte. Min henkoger er af mærket ”All-American”. Den er god, men dyr i indkøb. Andre har fortalt, de har købt en langt billigere model, der henkoger præcis lige så godt.

Undgå saltet kød

Stort set alt kød og indmad kan henkoges, men hamburgerryg, bacon eller andet saltet, får en meget gennemtrængende saltsmag. Derfor fortrækker jeg generelt at henkoge uden tilsætning af salt og andre krydderier, da smagen af samme kan blive forstærket i en grad, der næsten gør det uspiseligt. Undlad også at tilsætte mælk, mel, kartoffelmel eller andre typer af stivelse, da det skiller ved opvarmning. Men det smager for eksempel godt at henkoge Gullachkød med gulerødder og løg ved.

Mælkeprodukter

Jeg er forfaldet til at købe mælkepulver, selvom det er forholdsvis dyrt. Det smager godt, når først det er rørt op med vand. Jeg tror en sikker produktion af hjemmetørret mælk, kræver en frysetørremaskine. De er nu mulige at få i handlen til private hjem. Men priserne er stadig på et niveau, hvor der kan købes meget industrielt fremstillet tørmælk for de samme penge. Udgiften skal stå nogenlunde mål med, hvad man reger med at vinde ved samme køb.

Usaltet smør kan præpareres til langtidslagring ved at blive opvarmet til ”Ghee” eller klaret smør på dansk. Hældt på steriliserede glas holder det også noget nær evigt. Det skulle også være muligt at tørre ost, men det har jeg endnu ikke gjort forsøg med. Det kræver vist også en frysetørremaskine for at være sikkert.

Æg og atter æg

Værdien af æg kan ikke fremhæves nok. Bevares. Selv det bedste blødkogte æg, har svært ved at stikke en oksemørbrad i saft og kraft. Men ikke når det gælder tilgængelighed og holdbarhed i kombination med en høj næringsværdi, uden adgang til køleskab eller fryser. Friske, uvaskede æg, kan holde i flere uger uden et køleskab til hjælp. Friske uvaskede æg kan også gemmes i en lage af vand og ”Pickle Lime”. På den måde kan de holde i minimum otte måneder. Pickle Lime er blot et smart handelsnavn for hydratkalk. Det kan købes billigere under det navn. Det er endnu ikke aktuelt at langtidslagre æg.

Men jeg eksperimenterer med forskellige muligheder for lagring, hvis det pludselig bliver nødvendigt. Høns og vagtler kan kun holdes i gang med at lægge æg hele året ved hjælp af elektrisk lys om vinteren. Hvis den mulighed forsvinder eller bliver for dyr, har vi problemet. Her kommer muligheden for lantidslagring af æg så ind.

Hvis man vil betale, hvad en frysetørremaskine koster, kan pisket æggemasse også tørres til æggepulver, der fylder betydeligt mindre end lagring af hele æg i kalkvand.

Husk kæledyrene

Er en hund, kat eller andet kæledyr en del af husstanden er det nok ingen skade til at huske på deres behov i lageret af fødevarer. En sulten og klynkende hund i hælene, letter nok ikke på den generelle stress.

Salt og krydderier

Husk masser af salt, sukker og krydderier til at pifte maden op med. Hvis saltet skal bruges til at fermentere grøntsager, er det vigtigt at købe ren salt uden tilsat jod og antiklumpningmiddel. Til daglig brug er det nok ingen skade til med salt, tilsat jod. Mangelsygdomme er der ingen grund til at samle på. Selvom salt og sukker holder evigt, skal det pakkes lufttæt, så det ikke trækker fugt. I så fald er det en ubrugelig betonklods, man pakker ud igen.

Alt det andet

Hver husstand ved nok bedst, hvad der er behov for. Det kan for eksempel være en god ide at lagre masser af drikkevand på flasker, honning, sukker, kaffe, te, eddike, bagepulver, vaskepulver til håndvask, tændstikker, en gasflaske og et gasblus, vandrenser, klortabletter, vin og sprut, hvor især det sidste, kan blive et betalingsmiddel – og nå ja toiletpapir…

Lav lister

Husk at lave lister over, hvad der er på lageret, hvornår det er lagt på lager, og omtrentlig sidste anvendelsesdato for de købte varer. Man glemmer hurtigt, hvor meget der er af hvad.

Gode glas og låg til lagring

Almindelige glas fra købte syltede rødbeder agurker med mere er glimrende at genanvende. Hvis låget ikke er intakt, kan man købe nye. Til henkogning og syltning under tryk er de tyske WECK-glas gode. De kan ofte fås på tilbud, og så er det bare om at købe stort ind. Korn lagrer jeg i store fem liters patentglas, da jeg så vidt muligt undgår plasticbøtter.

Jeg bruger en vakuumklokke til at skabe vakuum i de almindelige sylteglas. Men det er strengt taget ikke nødvendigt til den tørrede frugt, grønt og svampe. Hvis blot låget er tætsluttende og indholdet helt tørt er det alt nok. Hvis man insisterer på at alt ilt skal ud af de tørrede madvarer, der er opbevaret i glas eller de stanniolagtige Mylarposer, kan man tilsætte en lille iltabsorberpose, der ligner et lille tebrev. Ved brug af en almindelig vakuummaskine er det ikke nødvendigt

Og vær parat til at dele med din uforberedte nabo for hvem det hele kommer som et chok. Vi har ikke brug for flere horisontale fjender. De vertikale er alt rigeligt.

Gode links

Nettet bugner med gode links om emnet. Her er et lille udsnit:

Vil man købe nye låg til sine syltetøjsglas, er den tyske forretning her god. Jeg foretrækker at købe ”blue seal” låg, da de ikke indeholder PVC i forseglingsringen:

https://www.glaeserundflaschen.de/

Her kan du købe godt dansk kød, der ikke er halalslagtet og uden lange transporttider til slagteriet:

Forside

RoseRead Homestead er en rigtig god kanal for preppere. Hun ved tydeligvis, hvad hun har med at gøre. Her er opskriften på Ghee og tørring af frossent grønt fra supermarkedet:

Langtidslagring af æg. Husk de skal være friske og uvaskede:

Her kan du købe mylarbags og de små poser der absorberer ilt:

Home

Dette er kun et lille hjørne af alt det, man kan gøre for at sikre sig mod de værste anslag fra magthaverne. Der kan også skrives meget om, hvad man finde i naturen, lagre af gas, solceller, medicin, tøj, telte og selvforsvar ikke at forglemme, Det kan måske blive et emne en anden god gang.

Kantareller, © Snaphanen.dk