“Det här har för mig blivit ett bestående trauma”

Jeg publicerede 220 kronikker af Julia Caesar fra 2010 til 2018, og hvis de har medvirket til at skubbe til et læs, man 20-30 år inden kunne se måtte falde, er jeg tilfreds. Ser man på Sverige i dag, så kunne uendelige problemer være undgået, hvis det var hende og jeg, der havde bestemt kursen i 2010. Milliarder af kroner kunne været sparet, og tusindvis af mennesker kunne have været i live endnu. Læs f.eks. bitterheden i Vem bär ansvar och varför? i dag. Hvor mange generationer ud i fremtiden skal have deres liv forpestet af denne katastrofe, der bliver værre for hvert år, der går?

I Sverige var der fuldstændig mediecensur på synspunkter som mine og Julias. Jeg havde prøvet at sende kronikker til fire svenske aviser i foråret 2002.. Jeg var luft. Så jeg vil glæde mig over, at vi var med til at vride dette spørgsmål ud af den ‘racistiske’ boks, hvor det var havnet for alle, der ville diskutere det som et almindeligt politisk emne.

Det er muligt, man kan redde et Sverige på katastrofekurs. Det er et land, der har udrettet fantastiske ting gennem historien, og hvis de evner sættes ind på at redde landet, vil jeg ikke forsværge, at det er muligt. Jeg kan bare ikke 1) se viljen til det, og 2) se hvordan. Men mennesker har kunnet organisere end Marshall-plan, D-dag, det svenske millionprogram og andre gigantiske projekter, så det er antagelig bare viljen, der mangler. Forståelsen af situationen, bør være der. Julia Caesar og efterhånden mange andre, har bidraget.

Enhver ny, svensk regering, der kommer til herefter, arver dette dilemma. Redde en fungerende nation eller ikke. Foreløbig synes det ikke at være gået op for den siddende, “borgerlige” regering, hvor alvorligt og hvor skæbnebestemmende dette er for al fremtid i landet. Alene demografisk bliver det en sværere og sværere løsning for hvert år, der går.

Halvdelen af Sverige kendte Julia Caesar i 2017

Det var et temmelig stort arbejde, ikke bare for Julia, og det var vel også et pionerarbejde, for de uafhængige svenske medier fandtes næsten ikke endnu. De der var, var ganske små. Den store Avpixlat kom først nogle år efter. Da vi var færdige, viste en Gallup at halvdelen af den svenske befolkning kendte hende og Snaphanen.

Nu om stunder har jeg trukket mig noget fra Sverige og det svenske stof. Hvad jeg har bevidnet i de år, jeg har skrevet om det fra 2001 til i dag, har berøvet mig for de fleste af de illusioner jeg havde om politik og demokrati. Selvom det er trist, synes jeg stadigvæk det er at foretrække frem for at leve på illusioner. Sandheden er altid bedre, og det var sandheden jeg forfulgte dengang.

Jeg kommer også ugerne i Sverige mere. Jeg bryder mig ikke om at se, hvad der er sket, så det er efterhånden 5-6 år siden, jeg har været der.

To svenske medier skriver om det i dag. ”Nyttig idiot” jagade pensionär med fel åsikter og Här konfronteras DN-profilen om förföljelsen av åldringen.

Julia Caesar i Sommer i Swebbtv

“Vi må sørge det, vi har mistet”

Hør også Lars Bern