16
aug
Seneste opdatering: 16/8-23 kl. 1903
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Lars Hedegaard

Så kom den fjerde kriminelle tiltale mod Donald Trump på blot fem måneder, og med den kadence kan det nemt blive til yderligere 14 inden præsidentvalget i november næste år.

Fundamentalt set handler både den seneste tiltale fra Georgia og den, som Justitsministeriets specialanklager, Jack Smith, allerede har præsenteret den tidligere præsident for, om Trumps indvendinger mod det officielle valgresultat ved præsidentvalget i 2020. Trump mener fortsat, at han vandt, men blev snydt for sejren ved valgsvindel. Han prøvede derfor at overtale de republikanske ledere i forskellige stater til at udpege andre valgmænd end de officielle i den hensigt at få Kongressen – som skal konfirmere valgresultatet – til at sende spørgsmålet om påstået valgsvindel tilbage til staternes lovgivende forsamlinger.

DR.dk meddeler triumferende, at en ”lydoptagelse afslører Trumps planer om valgsvindel” – som altså skulle bestå i hans forsøg på at få det endnu ikke konfirmerede valgresultat omgjort. Samme beskyldning ligger bag Jack Smiths anklageskrift.

Det er imidlertid langt fra første gang, en tabende amerikansk politiker har anfægtet det officielle valgresultat og prøvet at få det ændret. Det er heller ikke første gang, den tabende part har stillet med sine egne valgmænd. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at taberne i amerikanske valg anfægter et valgresultat, som de ikke vil acceptere. Den dag i dag fastholder Hillary Clinton, at Trumps valgsejr i 2016 skyldtes en sammensværgelse mellem Vladimir Putin og Trump, og at den sidstnævnte med andre ord var en illegitim præsident. Følgeligt opfandt og finansierede hun den såkaldte Russia hoax med det formål at få Trump afsat og sendt i fængsel. Det hele var det pure opspind, men det er hun aldrig blevet anklaget for. Heller ikke den tabende kandidat ved guvernørvalget i Georgia, demokraten Stacey Abrams, har hørt fra anklagemyndigheden, selvom hun stadig påstår, at hendes nederlag skyldtes valgsvindel.

Tidligere i USA’s historie er der eksempler på langt værre ballade i forbindelse med præsidentvalg, og ingen er blevet anklaget eller straffet for at så tvivl om et valgresultat. Pointen er, at det aldrig før i amerikansk historie har været anset for strafbart at fremsætte beskyldninger om valgsvindel eller at benytte sig af diverse juridiske kneb for at få sin vilje. Men hadet til Donald Trump er så rødglødende, at FBI, Justitsministeriet og i sidste ende Det Hvide Hus er parate til at bryde med enhver præcedens.

Kritikere af den juridiske offensiv mod den tidligere præsident finder det også forkasteligt, at en hvilken som helst lokal offentlig anklager – som det er sket i New York og Georgia – kan sammenkalde en storjury og få den til at rejse anklage mod en præsident eller en tidligere præsident.

For at illustrere det absurde i fremgangsmåden siger Fox News-kommentatoren, Charlie Hurd, at han måske kunne få den offentlige anklager i sit hjem-county i det sydlige Virginia til at anklage Joe Biden for mord, fordi han ikke har lukket grænsen og dermed forhindret, at USA bliver oversvømmet af fentanyl, der har taget livet af 200.000 især unge amerikanere, siden Biden kom til.

De kommende måneder vil vise, om det amerikanske demokrati kan genoplives, eller om demokraterne og deres politiserede agenturer vil have succes med de samme metoder som i Putins Rusland, i Venezuela eller i enhver anden bananrepublik.

Udsigterne er ikke gode, for som Fox-kommentatoren Greg Gutfeld i går bemærkede, er vi vidner til et ublodigt mord på Trump. Ublodigt måske, men et mord ikke desto mindre.

4 4 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

14 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Andrias
Andrias
9 months ago

En man som var helt uskyldig, og uden synd, blev forfulgt af hans eget folk, helt frem til han blev korsfæstet på Golgata, hans navn er Jesus Kristus. Han blev genoprejst af vores hellige Gud, halleluja og tak for det.

Donald Trump har gjort ting som andre Amerikanske præsidenter kun har snakket om. Amerika får aldrig en bedre præsident end Donald Trump.

Socialdemokraterne kommer til at forfølge Donald, helt til han kaster håndklædet i ringen, som jeg håber og ønsker at han ikke kommer til gøre? 

Limewood
Limewood
9 months ago

Hillary Clinton!? Var det ikke hende der blev frikendt af FBI Direktøren James Comey i forbindelse med, at hun havde løjet så vandet drev overfor FBI i forbindelse med sine private e-mails og servere… Altså efter at den amerikanske stats-anklager helt tilfældigt mødtes med ex-præsident Bill Clinton på en flyveplads i Denver, Colorado, USA få dage før James Comey skulle offentliggøre FBIs syn på om nu Hillary Clinton havde begået noget kriminelt. Stats-anklageren og FBI-direktøren fattede pointen og nedgraderede sin vurdering af sagen fra noget kriminelt til noget ikke-kriminelt. Var det ikke også Hillary Clinton, der bedrog offentligheden mht. al-Qaeda-angrebet… Read more »

Niels Henriksen
Niels Henriksen
9 months ago

Off topic 😉

Hvis nogen her har adgang til BBC’s iPlayer, så genudsender de pt. den brilliante og yderst velskrevne klassiske (1976) TV-serie “I, Claudius” på BBC4 – fra dengang der var dybde i karaktererne ogi replikkerne og skuespillere med talent og pondus i stedet for det overfladiske, indholdsløse og ligegyldige bras, som vi alt for ofte bliver budt nutildags.

Serien kan trods sin alder varmt anbefales.
Jeg har lige genset afsnit 1 og er allerede totalt hooked 😉

Last edited 9 months ago by Niels Henriksen
Dan Christensen
Dan Christensen
9 months ago

Kejser Biden minder på mange måder om kejser Tiberius, efterfølger til Augustus. Han var en iskold dødbider og havde lige så meget empati som en moderat sjakal – ligesom Biden.
Han mor var Livia, men hans far var ikke Augustus. Moderen var en uhyggelig giftblander og seriemorder – hun aflivede Augustus med forgiftede figner.

Niels Henriksen
Niels Henriksen
8 months ago

Som mor, så søn 😉

Ja, stakkels Augustus,som jo bare så gerne ville have, at “vi” alle sammen skulle være søde og rare ved hinanden og så ellers enes om det, han gerne ville have – altså lige bortset fra de der genstridige germanske stammer oppe nordpå og de mange andre barbariske folkeslag i det enorme romerske imperium.

Ude af øje, ude af sind. 😉

Last edited 8 months ago by Niels Henriksen
Dan Christensen
Dan Christensen
9 months ago

Det såkaldte mord på Trump er blot et usædvanligt plumpt forsøg på karaktermord. Med almindeligt kendskab til angelsaksernes psykopatiske procesliderlighed, anbefales det at angelsakserne indfører det i civiliserede lande anerkendte begreb “Unødig Trætte”. Retten bør altid undersøge og vurdere relevansen af søgsmål, anklager og formål når retten anmodes om at tage juridisk stilling, især til politiske tvister mellem parter. Som en nationalt dansk abnormitet: Hvis du bliver fysisk overfaldet af en voldsmand og som forurettet afgiver et signalement af voldsmanden til politiet, er samme politi ikke forpligtet til at konfrontere en mistænkt voldsmand med dig som forurettet, før under en… Read more »

Tim Pallis
Tim Pallis
9 months ago

“Unødig Trætte!” Det var et rigtig fint juridisk ord for “relevans”. Tak for det Dan!

Dan Christensen
Dan Christensen
9 months ago
Reply to  Tim Pallis

Abuse of procedure:
Ingen er hævet over loven, men heller ingen skal udsættes for urimelige retsskridt, i tidligere udgaver af retsplejeloven kaldt “unødig trætte”.

Danskerne, uoplyste lemminger påsat lammehale
Danskerne, uoplyste lemminger påsat lammehale
9 months ago
Reply to  Tim Pallis

“Unødig trætte, og med rette”, som vi sagde den gang.

Danskerne, uoplyste lemminger påsat lammehale
Danskerne, uoplyste lemminger påsat lammehale
9 months ago

Hvad har Bibelen forudsagt om “de sidste dage”?

Krige
Hungersnød
Jordskælv
Sygdom
Kriminalitet
Ødelæggelse af jorden
Hykleri
Moralsk forfald

M.fl.

Er vi ved at være der?

Dan Christensen
Dan Christensen
9 months ago

USA praler med at være demokratiets fremmeste forsvarer. Et ægte demokrati er baseret på en 3-deling af magten: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Alle 3 komponenter skal være uafhængige instanser, således at hver af dem aldrig må overtage nogen af de 2 andres kompetencer. Ups – Den udøvende magt, repræsenteret af den senile Biden, har netop okkuperet den dømmende magt. Den “udøvende magt” tvinger den “dømmende magt” til at forfølge politiske modstandere (Trump) af den udøvende. USA har hermed sat sig selv udenfor det gode globale demokratiske fællesskab. USA er et forløjet pseudo-demokrati af værste karat. Hjælp… Read more »

Cat Girl
Cat Girl
9 months ago

Emergency Authorization Act. The Murder on Truth (The lies about IVERMECTIN ..:
IVERMECTIN IS ONE OF THE SAFEST MEDICATIONS ON THE PLANET
https://www.bitchute.com/video/n5tnStVyaZNN/

.. proves the premeditation

“THEY LIED”……”THESE PEOPLE ARE MURDERERS”

Video sourced from Dara O’Flaherty on

YouTube: https://www.youtube.com/@DaraOFlaherty

“THEY LIED”……”THESE PEOPLE ARE MURDERERS”

https://www.bitchute.com/video/7kEKVkTINHjK

Mr K F

2489 subscribers

14
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x