“for at min familie og mine venner kan være sikre” (Madeleine Cusack 1995-2023)

Nu er hun død 27 år gammel. Der er ingen grund til at fremhæve hende blandt hundredetusinder andre unge døde, hvis ikke hun havde indspillet denne video, og hvis ikke samtlige løgnemedier skrev, at “dødsårsagen er ukendt.” Her er frit valg mellem tusindvis af medskyldige løgnemedier. BT,  SE & HØR og Daily Mail. Pick and choose. Hvor længe skal det fortsætte?

Det kan vi godt give et bud på, nu vi kan være stensikre på, at ingen af de ansvarlige for det, vil stoppe det: Det vil fortsætte til et flertal af mennesker, er trætte af at dø og se andre dø. Det skal være mere attraktivt at protestere end at dø, og det er det helt åbenlyst ikke endnu. (For nogle dage siden, kunne man høre Florida’s surgeon general omtale ‘vaccinen’ i meget skarpere vendinger, end sidste gang. Måske det trods alt går langsomt mod enden for denne groteske forbrydelse.)

Sverige går ind i abekastningens tid

“Problemer erkendes først, når de ikke mere kan løses” (Niccolò Machiavelli 1469 – 1527)

Er det moderne, selvglad ‘informationssamfund’ overhovedet rationelt? De første kritikere af indvandringen i Sverige dukkede op i 90’erne. De var ikke uvidende og provinsielle, det var højt uddannede mennesker, der kendte den kultur, der væltede ind i Sverige, og de advarede med alle de bedste argumeter, de havde.  Jeg sluttede mig til dem i 2001, da jeg begyndte at skrive offentligt om, hvad der skete i Sverige, fordi jeg så det fra første parket.

I dag – i 2023 – skriver Mikael Jalving i Jyllands Posten: Nu kan selv de intellektuelle se det: Sådan blev Sverige klanernes land.

I dag kan enhver se, at ødelæggelsen af Sverige er så dybtgående, at den aldrig kan repareres. Hvordan er det muligt, at de skal gå 30 år, inden det selvindlysende trænger igennem og bliver almindeligt anerkendt? Er det ‘moderne informationssamfund’ overhovedet rationelt? Ved vi overhovedet, hvad vi foretager os?

Denne periode i svensk vil blive stående og studeret for altid. Historikerne vil skrive tykke værker for at forstå, hvordan 8-9 mio mennesker  kollektivt kunne samles om at ødelægge deres samfund. Selvom der er mange plausible forklaringer – og jeg kender dem alle –  er det dybest set gådefuldt.

Aron Flam indleder den næste periode, abekastningens tid. Stridens, kampens og konfliktens tid, og den holder formentlig aldrig op.

Det var ‘de forkerte, der fik ret,’ både i Sverige og Danmark. Sådan nogle som undertegnede, Jalving, Karen Jespersen. Der var ikke mange flere, heller ikke i Sverige. Derfor må de ikke få ret, men det er jo svært at skjule. Den tragiske komedie, der opføres i Sverige nu, viser magten fra dens ynkeligste side. Snart kan den via digital camouflage (censur), skjule, hvor ynkelig den er, for selvopfattelsen er, at den skal være fejlfri. Så store ulykker som denne, skal i al fald ikke forekomme.