Jalving interviewer på Mark Steyn’s hotelværelse i København i 2010, fotos © Snaphanen.dk

Mikael Jalving fyret fra det jyske organ. Lars Hedegaard og Hans Rustad skriver

Af Lars Hedegaard

Da jeg var ung og dum på Aarhus Universitet, morede vi os ved at kalde Jyllands-Posten ”Morgen-fascisten Jyllands-Pesten”. Vi mente nemlig, at avisen var så fascistisk, at Benito Mussolini ville have taget den til sit hjerte.

Jyllands-Postens redaktion synes åbenbart også, at avisen har været på en forkert kurs og har derfor de senere år prøvet at rette op på denne skavank ved at omlægge den redaktionelle linje efter Politikens og DR’s forbillede.

Hensigten er, at alle medier skal udbrede samme ideologi. Om man køber Politiken, Information, Berlingske eller J-P, kan stort set komme ud på ét. Det er de samme historier, de tager op, og de samme historier, de ikke tager op. Vinklingen er også altid ens, men det er ikke så underligt, da alle redaktører og journalister enten er venstreorienterede eller meget venstreorienterede. Og skulle der endelig komme en skribent med andre meninger end Enhedslisten og De Radikale, skaffer man sig af med ham.

Som nu Mikael Jalving, der har fået sparket fra det jyske organ.

Til avisernes overraskelse viser det sig, at stadigt færre har lyst til at betale for mediernes enhedsprodukt, når de kan få samme vare i DR – som de er tvunget til at betale for over skatten.

Man skulle tro, at det kunne være en forretningside for en avis at skille sig ud fra de andre, f.eks ved at skrive noget andet. Men det er åbenbart ikke faldet dem ind.

Vi må derfor regne med, at medierne vil stille krav om mere statsstøtte – naturligvis af hensyn til mangfoldigheden og den fri meningsdannelse.

Mikael Jalving sparket fra Jyllands-Posten

Af Hans Rustad

Mikael Jalving er en av Jyllands-Postens siste kommentatorer som er verd å lese. Den andre er Niels Lillelund. Søndag hadde Jalving bursdag. Han fikk en gave fra redaktøren: Sparken.

Jalving er til tider skarp overfor islamisering og woke, men han har unngått pandemien og vaksinen. Det hjelper ikke.

Når en avis økser en fremragende skribent som Jalving er det et klart signal om hvor avisen vil. Det er ikke der avisen kommer fra.

Sjefredaktør Marchen Neel Gjertsen har en bakgrunn fra ytterste venstre. Antifa-segmentet. Hun har foretatt en karrierevei som vi kjenner fra USA: Aktivisme på ytterste venstre fløy er ingen hemsko, men et pre.

Under Gjertsens ledelse kvitter avisen seg med brysomme skribenter og blir talerør for krigspartiet. Det samme har skjedd med Berlingske. Politiken var der allerede.

Felles for disse avisene er et forsvar for neocons og krig og et innett hat mot alt som har med Trump å gjøre.

Man kan kort og godt si: Den liberale tradisjon disse avisene springer ut av, er død.

Jalving forkynte selv at han ble sparket på sin facebookside søndag:

Jeg havde en dejlig søndag med cykelløb, hjemmelavet æblekage og stærk indisk mad, der mindede os om, at vi er i live.
Blev også begavet. Min søn gav mig et par aerosokker. Min datter gav mig et nyt bælte, så jeg kan holde bukserne oppe nu, hvor jeg skal på smalkost efter fyringen fra JP. Og min bedre halvdel forærede mig en hammerlækker transportabel højtryksspuler, som kan bruges mod åndssvage chefer (og til rens af cykler og cykeltøj).
Ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden min familie.

Konklusjonen er riktig: Familien er det tilværelsen hviler på.

Cykelrytteren Jalving, 2018