Af Lars Hedegaard

Efter Nazitysklands folkemord på jøder, efter de tyske Einsatzgruppens systematiske mord på mænd, kvinder og børn, efter Auschwitz, har alle historikere, der har beskæftiget sig med Det Tredje Rige og dets onde gerninger, spurgt, hvordan dette kunne forklares. Hvordan kunne Tyskland, der havde haft ry for at være hjemsted for ”Dichter und Denker”, digtere og tænkere, synke ned i et sådant barbari?

Trods alle bortforklaringer står det fast, at tyskerne var velorienterede om, hvad deres land foretog sig. De kendte til de tyske hæres grusomheder i Polen, Ukraine og Rusland, for tyske soldater skrev hjem om, hvad der foregik. Alligevel nød Adolf Hitler og hans bødler folkelig støtte, lige indtil de allierede var nødt til at smadre de tyske byer, invadere Tyskland og dele landet i besættelseszoner.

Hvilken galskab får et folk til at opføre sig sådan? Kan mennesker i de civiliserede lande virkelig synke til et blodtørstigt barbari næsten fra den ene dag til den anden?

Vi har nu svaret: Ja, det er fuldt ud muligt, og vi ser beviset i form af de antisemitiske massedemonstrationer, som i disse dage foregår overalt i Vestens storbyer. Hundredtusinder kræver død over Israel. Hvad de i virkeligheden mener, er død over jøderne, som de ligesom nazistene beskylder for at stå bag alle verdens ulykker. Derfor skal de udryddes, og ”Palæstina fra floden til havet” skal renses for jøder.

En stor del af demonstranterne er tydeligvis indvandrede barbarer med lav IQ fra muslimske lande, som vore herskere har påtvunget os i håbet om, at disse statsklienter vil hjælpe overklassen med at beholde magten. Men mange andre af dem, der kræver død over Israel, og i nogle tilfælde råber ”gas jøderne”, er hjemmegroede tilhængere af venstrefløjen. Den har årti efter årti slået sig op som forsvarer for menneskerettigheder, velfærd, multikultur, omsorg for klimaet og verdens fattige. Og så viser det sig, at når disse selvindbildte humanister får chancen for at vise, hvad der egentlig motiverer dem, opfører de sig som Hitlers stormtropper.

Det skal man naturligvis ikke forvente, at medierne beretter om, for medierne er stormtroppernes pæne afdeling. Der vil nok heller ikke være mange politikere, som vover at fortælle sandheden om den hjemlige femtekolonne. Men i fortrolige samtaler mand til mand og kvinde til kvinde vil flere tale om venstrefløjens sande program.

Faktisk har jeg allerede hørt fra en ung mand, der plejede at mene det samme som alle de søde venstreorienterede kvinder og bløde mænd, der fylder mediefladen, men han har nu har forstået, hvilken ulykke vore dages nazister vil afstedkomme.

Der må være flere, som går og gemmer sig.