5
mar
Seneste opdatering: 5/3-24 kl. 1932
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Lars Hedegaard

Det store flertal af danskere tror tydeligvis på, hvad de læser i aviserne og ser på fjernsynet. Derfor har de ikke ringeste anelse om, hvad der sker i USA, og dermed gør de sig heller ikke klart, hvad der står på spil ved præsidentvalget den 5. november. Men på spil står intet mindre end Vestens, demokratiets og retsstatens fremtid, og hvis nogen tror, at det amerikanske demokrati kan bryde sammen, uden at Europa – og dermed Danmark – står næst for tur, er det måske ikke så synd for disse naive, men i høj grad for os andre, der har måttet se friheden smuldre. Vel at mærke som konsekvens af en bevidst politik.

Sagen er, at USA’s herskende klasse af Washingtons uafsættelige bureaukrati, megamilliardærer og big tech-moguler er blevet så magtfulde, at de ikke længere behøver bekymre sig om, hvad befolkningen mener. Herskerklassen betragter folket, nationalstaten og demokratiet som hindringer for dens ubegrænsede magtudøvelse og berigelse.

Som redskab for deres magtbrynde har herskerne valgt USA’s demokratiske parti, der engang var forkæmper for den lille mand, men nu er blevet den lille mands undertrykker, og som derfor bliver belønnet med milliarder fra de riges bord.

I dag er situationen derfor, at demokraterne har betydeligt flere økonomiske ressourcer end republikanerne. Som forberedelse til præsidentvalget er demokraterne allerede begyndt at sikre sig en overvældende reklameplads i medierne, og vicepræsident Kamala Harris meddeler, at herskerpartiet vil betale studerende for at gå omkring og registrere (demokratiske) vælgere.

Det republikansk-ledede Texas’s forsøg på at lukke grænsen for millioner af illegale indvandrere bliver mødt med beslutsom modstand fra det demokratisk-styrede justitsministerium. Hvilket er fuldt forståeligt, fordi Biden-administrationens plan fra første dag har været at ændre USA’s demografiske sammensætning og dermed undergrave den nationalstat, som herskerklassen vil til livs.

Samme reaktion rammer visse staters forsøg på at sikre retfærdige valg, bl.a. ved at kræve, at vælgerne legitimerer sig – altså ligesom vi gør i Danmark.

For et par dage siden optrådte justitsminister Merrick Garland i Selma, Alabama, hvor han kaldte krav om vælger-legitimation ”diskriminerende, byrdefulde og unødvendige”. Han gjorde det også klart, at Justitsministeriet vil stikke en kæp i hjulet på stater, der prøver at sikre retfærdige valg.

Hvem som helst – om de er amerikanske borgere eller ej – skal altså kunne gå hen og stemme (om nødvendigt flere gange) eller afgive brevstemmer, uden at stemmeoptællerne så nøje ved, hvem de er. Og hvis demokraterne skulle mangle noget for at vinde, kan de efter valget fremtrylle tilstrækkeligt med stemmer, til at de gør.

På det ene massemøde efter det andet siger Donald Trump, at han ikke vil tillade, at det kommende præsidentvalg bliver stjålet, som det skete i 2020. Hvordan han har tænke sig, at det skal ske, har han ikke forklaret, og der er ingen grund til at tro, at republikanerne er opvakte nok til at yde effektiv modstand mod demokraternes Machtergreifung.

Den konservative radio- og tv-studievært, Dana Loesch, blev for et par dage siden spurgt, hvilke stærke sider Joe Biden kan bryste af ved præsidentvalget. Der var ingen, sagde hun. Demokraternes eneste fordel er, at republikanerne er inkompetente. Som at stjæle slik fra en baby er demokraterne i fuld gang med undergrave demokratiet og dernæst erklære sig som vindere ved et påstået frit valg.

Og hvis nogen skulle opponere, kan de forvente at få besøg af FBI klokken fire om morgenen og derefter tilbringe en rum tid bag tremmer.

4.2 5 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

14 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Dan Christensen
Dan Christensen
1 month ago

Den amerikanske satiriker Mark Twain om amerikansk politik omkring år 1900:

Det er ved Guds godhed, at vi i USA har disse tre usigeligt dyrebare ting: ytringsfrihed, samvittighedsfrihed og forsigtighed til heller aldrig at praktisere dem

Gud opfandt krig, for at lære amerikanerne geografi.

Nogle gange spekulerer jeg på, om USA bliver styret af smarte folk, der fupper os, eller af båtnakker, der virkelig mener det.

Dan Christensen
Dan Christensen
1 month ago
Reply to  steen

En af de gode fra Mark Twain (1899): Det lave niveau, som forretningsmoral har nået i USA, er beklageligt. Vi har ydmyge gudfrygtige kristne mænd iblandt os, som vil bøje sig for at gøre ting for en million$, som de ikke burde være villige til at gøre for mindre end 2 millioner$.— Angelsaksiske landes privatiseringskultur medfører automatisk korruptionskultur. Læser man bogen “Samuel Pepy’s diary (1660-1669), får man et fint indblik i hvorledes de offentligt ansatte i England ‘samspiller’ med det private erhversliv. Samuel Pepys selv fik vistnok er par rap over nalderne for overdreven korruption. USA, Canada, Australien og New… Read more »

Nielsen
Nielsen
1 month ago

Hvilket amerikansk ord oversætter du til båtnakke?

Dan Christensen
Dan Christensen
1 month ago
Reply to  Nielsen

Fra nettet: Dumbass – Oprindelse kendt fra 1993 af uvis oprindelse, muligvis påvirket af amerikansk engelsk buttneck ‘(person med) fed hals’, dannet af butt ‘røv’ og neck ‘hals’.
Find gerne et bedre ord s.v.p.

Anders Bo
Anders Bo
1 month ago

Det er nok mest tv, der er problemet. For de idiosocialistiske pligtafkrydsere læser jo ikke aviser – sandsynligt fordi dette er intellektuelt krævende?
I 3/10 århundrede har socialdemokratiske statsministre – ej at forveksle med Danske statsministre! – været afhængige af DR’s & TV2’s “velvilje”, for at opnå genvalg.
No’en vil så sætte spørgsmålstegn ved, om dette også gælder for Moder Mette, fordi den jo selv skaber kriser som perler på en snor, for at kunne fremstå som værende handlekraftig overfor idiosocialisterne. Hvorimod andre ville påpege, det er DR’Ss & TV2’s public relations-forpligtelse, at oplyse lavtfrankerede om bedraget, så…

Dan Christensen
Dan Christensen
1 month ago
Reply to  Anders Bo

Moder Mette = alle danske minks mo(r)der ?

Anders Bo
Anders Bo
1 month ago

Hvad er prisen ved at nå op på – 25-30 Mia kr?

Spørgejørgen
Spørgejørgen
1 month ago

Lars H mener at republikanerne e inkompetente.
Og dt er da muligt at de er det. Men kan Lars ikke
forklare lidt nærmere hvorfor han mener at det er
tilfældet. Er de mere inkompetente end democrats?

Ham der gerne vil standse ulykken
Ham der gerne vil standse ulykken
1 month ago
Reply to  Spørgejørgen

Tror hans pointe helt enkelt er, at hvis nogen som er så åbenlyst dumme, rådne og kortypte som demokraterne er, men alligevel kan stjæle valget fra republikanerne så er de per definition inkompetente, da de er blevet slået af noget som er så dumt og råddent.

Så ja, da de ikke magter at bevise hvad der er tydeligt for enhver er de mere inkompetente end demokraterne som har lykkedes med at bilde alle noget ind som de godt kan se er løgn.

Det betyder ikke at hverken Lars eller jeg holder med demokraterne btw.

Nielsen
Nielsen
1 month ago
Reply to  Spørgejørgen

Altså, demokrater og republikanere kan du nærmest sammenligne med socialdemokrater – sf’ere og konservative – venstre alle andre partier kan hægtes på de hovedløse idioter, der er alt for mange af i galeanstalten Christiansborg. Sådan fungerer USA’s politiske scene også. Der er ganske få undtagelser: Thomas Massie og Rand Paul er de jeg umiddelbart kan nævne. Mette Thiesen og Martin Henriksen er nogle af snylterne her til lands, som i det mindste giver en smule mening af det snak der løber ud af dem dagligt. Der er dog langt til Rasmus Paludan og Mads Palsvig, som taler sandt – så… Read more »

Sølvpapirshatten
Sølvpapirshatten
1 month ago

“På det ene massemøde efter det andet siger Donald Trump, at han ikke vil tillade, at det kommende præsidentvalg bliver stjålet, som det skete i 2020. Hvordan han har tænke sig, at det skal ske, har han ikke forklaret,..”

Måske der er en deling af USA på vej? Nogle delstater går med Trump andre med demokraternes kandidat (Biden eller en afløser).

Og er det monstro et planlagt split-op? Den dybe stat etc.?

Hvis man gerne vil skabe mega-krise, så er USAs endeligt og dermed dollarens endeligt velsagtens et udmærket middel.

Ham der gerne vil standse ulykken
Ham der gerne vil standse ulykken
1 month ago

Helt enig.

Ordo Ab Chao, samt “devide and conquer” er sammen med propaganda noget der stadig bliver brugt, fordi det virker.

14
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x