Lars Hedegaard og Diana West, Christiansborg 2008.© Snaphanen.dk

Af Lars Hedegaard

Det var den desværre for tidligt afdøde amerikanske journalist, Andrew Breitbart, der formulerede den svært oversættelige sentens: ”Politics is downstream from culture”. Først kommer kulturen og derefter politikken, hvilket også medfører, at politiske holdninger formes af den kultur, man startede med og kun i sjældne tilfælde opgiver.

Hvis borgerne lægger ud med den faste forestilling, at alle politikere og politiske partier kan opdeles i gode og onde, kan de gode stort set foretage sig hvad som helst, uden at det får deres nærmest instinktive tilhængere til at rubricere dem i en anden kategori. Omvendt kan de onde gøre nok så meget godt. De vil stadig være forhadte.

Det tydeligste eksempel på kulturens primat er USA. Siden 1930’erne er den ene generation efter den anden vokset op med forestillingen om det demokratiske parti som det gode og det republikanske som det onde. De seneste års udvikling viser ganske vist, at kun de offentligt ansatte, meningseliten og de rigeste plutokrater har nogen objektiv fordel af ved valg efter valg at stemme demokratisk. Millioner andre stemmer demokratisk, fordi det nu engang er det, man gør, hvis man vil være et pænt menneske og være i overensstemmelse med kulturlivets stjerner, som næsten uden undtagelse er venstreorienterede eller rabiat venstreorienterede.

Det gør åbenbart ikke noget større indtryk, at amerikanske arbejderes realløn falder som følge af den inflation, som Biden-administrationen har fremkaldt med sin groteske pengeudpumpning. Jo, når vælgerne bliver spurgt, beklager de sig over, at alt er blevet så dyrt, at de knapt har råd til mad. Men det får kun de færreste demokratiske kernevælgere til at stemme republikansk, selvom familiernes økonomi var langt bedre, da Trump var præsident. Heller ikke den kendsgerning, at Bidens ”handlere” holder grænsen åben, så millioner af illegale fra den ganske verden kan strømme ind, og at massevis af amerikanske arbejdere bliver fyret og erstattet af illegale migranter, der vil gå for mindre, får folk til at stemme republikansk. Indbyggerne i de demokratisk-styrede storbyer beklager sig over, at deres børn på vej til skole må skræve over et søle af kanyler og menneskelige ekskrementer, og stadigt flere kvinder oplever uprovokeret vold ved højlys dag, men de bliver ved med at stemme på demokratiske politikere, der absolut intet gør for at rette op på de utålelige forhold.

Også Joe Biden klarer sig forbavsende godt i lyset af de ulykker, han han afstedkommet. Ifølge bookmakernes nyeste odds har Biden og Trump lige store chancer for at vinde præsidentvalget.
Netop nu gennemgår USA den største samfundsomvæltning siden borgerkrigen, og hvis Biden vinder præsidentvalget, vil det være slut med det land, der engang var en supermagt og Vestens leder. Som en republikansk strateg netop har bemærket: Hvis man bliver ved med at importere millioner fra den tredje verden, bliver USA en del af den tredje verden – og det synes at være demokraternes plan.

Sidste chance for at afværge en sådan skæbne kommer den 5. november, og udsigterne er ikke gode.