12
jan
Seneste opdatering: 14/1-25 kl. 1556
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Kongens Have, Dronningeporten fotos © Snaphanen.dk

Nul grader, nordenvind og ikke en sky. Min park er Østre Anlæg. Fra børnehaven henover underskole til gymnasium, altid Østre Anlæg, og til nød Kongens Have. Som gymnasiaster spillede vi håndbold der, og sværmede i Rhododendronhaven og delte en lejlighedsvis pibe hash.

Det er en park for alle aldre og temperamenter. Der er legepladser for børn, små rosenhaver for pensionister og elskende. Midt i 1880’erne malede Paul Gauguin mange motiver fra den da han boede i Nørregade.

I den nordøstre ende ved Østerport lå Østre Borgerdyd Gymnasium, min og min fars skole, Kierkegaards skole og Danmarks næstældste latinskole. I dag er den ejerlejligheder, og det er lidt mærkeligt at gå forbi en bygning, man har  tilbragt så mange timer i, og hvor der har været så meget liv, og hvor ens eget startede. Nederste foto. I dag kunne man se den gamle skole, når træerne ikke skyggede for den.

Hvis man interesserer sig for København inden for voldene, Middelalderbyen og Frederiksstaden, så findes der en fantastisk detaljeret hjemmeside, der hedder Inden for Voldene.

5 3 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

15 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Svend Giønge
Svend Giønge
30 days ago

Vi har lige holdt Julekomsammen med gløg over bål oppe på Peucklers Bastion foran Mor Danmark. Har lært at Østre anlæg sammen med Botanisk have, Ørstedsparken og Tivoli er dele af det gamle forsvarsværk.

https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarksmonumentet

Gunnar Biering
Gunnar Biering
30 days ago
Reply to  steen

Det var nu i 1600-tallet under Chr.IV.

Morten Dreyer
Morten Dreyer
29 days ago
Reply to  steen

Før Frederiksstaden blev bygget i 1700erne, så lå der anden bebyggelse. Af lidt mere beskedent udstyr. Men de skulle jo også holdes i kort snor når Kongelovens indhold blev kendt.
Der er iøvrigt et spændende forløb som skabte loven. Københavns biskop stod i spidsen for forhandlingerne som var lidt tys tys.
Men Frederik III var så tilfreds med resultatet, at han overdrog Damhussøen med omliggende arealer med alle rettigheder til den flinke biskop.

Svend Giønge
Svend Giønge
30 days ago
Reply to  steen

Tak. Den her er til dig. Gode billeder smuk tekst från hinsidan https://www.youtube.com/watch?v=WQFlu4L_iAU Hun har mange smukke videoer og er del af en tendens der stille og roligt vokser.

Svend Giønge
Svend Giønge
30 days ago
Reply to  Svend Giønge

Selvfølgelig Kastellet fra kyst til kyst. Tak for “pipe” linket. Indsatsen mod markedet på Christiania i 2004 skabte økonomi til de dengang små bander på Nørrebro så de konsoliderede sig samtidig med det gav grobund til de næste 20 års bandekrig. Tydeligt at “kampen mod Hampen” er fra før fogh og krigen mod terror.

Morten Dreyer
Morten Dreyer
30 days ago

Når nu Kastellet nævnes, så blev det bygget af von Rysensten lige efter Kongloven i 1660, ovenpå den svenske belejring.
Kastellet skulle angiveligt forsvare København mod en angriber.

Men da det stod færdigt, blev københavnerne opmærksom på, at man fra Kastellet kunne kontrollerer hele København med nogle kanoner.

Det var godt nok en overraskelse.
Men offentliggørelsen af Kongeloven blev udsat indtil Kastellet var klar med kanoner og norske/jyske soldater.

Det kaldes vist for rettidig omhu.

Sande ord om vores fjender
Sande ord om vores fjender
29 days ago
Reply to  Morten Dreyer

Hvem er de sande fjender af folket?

Ny interessant artikel på Hodjas blog.

peerpede
peerpede
30 days ago

Tak for de fine billeder Steen, det er godt nok mange år siden jeg har gået der, men herligt er der, sommer som vinter.

ino
ino
30 days ago

Tak for billederne. Min far tog realeksamen på Østre Borgerdyd Gymnasium, han fik ikke lov til at tage studentereksamen. Hans far var (kun) smed på Holmen, senere blev hans titel “flyvemaskinemontør”. En af mine tipoldeforældre havde et stort skrædderi på Østre Voldgade, mener jeg (det må have været stort, for han fik nogle og tyve børn).
Min kone og hendes far gik også ofte gennem Østre Anlæg i 60’erne da de begge arbejdede i det indre København (og boede på Østerbro).
Man bliver jo lidt nostalgisk.

Hans Pedersem
Hans Pedersem
22 days ago
Reply to  steen

Østre Borgerdyd VAR en ren baby sammenlignet med landets urgamle latinskoler, vel cirka op mod 800 år yngre end Ribe Katedralskolr og også mange hundrede år yngre end Rokilde, Viborg, Aarhus og Odense Katedralskoller.

Østre Borgerdyd ekksisterer ikke mere. Blev sammenlagt med Metropolitanskolen, der også gik dårligt, og de blev siden til Gefion.

http://educaremm.wordpress.com/
http://educaremm.wordpress.com/
29 days ago

Fina foton!

Det är nog viktigt att fokusera ögon (och även öron) på ANNAT (än enbart det problematiska), emellanåt!

Tack!

Nielsen
Nielsen
30 days ago

Det næstnederste billede (det hvor man kan se Sankt Pauls Gade) har et tydeligt chemtrail.

15
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x