The United States of Amnesia

A country of the rich, for the rich and by the rich

Gore Vidal (1925 – 2012) forfatter, jøde, homoseksuel. Han var den første, jeg hørte sige “Det er ligegyldigt, hvem der bliver præsident i USA. Vi er et land styret af de rigeste og deres penge, og den eneste kunstform vi har opfundet, er TV-reklamer, som vi bruger til at sælge sæbe og præsidenter.” Han boede dels i Los Angeles, og dels i Ravello på Amalfi-kysten.

Når ens venner, og dem man bliver opsøgt af, er folk som F. Scott Fitzgerald, William Faulkner, Norman Mailer, Truman Capote, John F. Kennedy, Eleanor Roosevelt, Mikhail Gorbachev, Christopher Hitchens, balletdansere, rockstjerner og skuespillere, er man ikke helt hvem som helst. De ville høre hans skarpe tale, og det gør man rigeligt i denne dokumentar fra 2013.

Hitchens kaldte han for “a very bright kid.” Han nåede at dø et år før Vidal, og han dukker op med jævne mellemrum i hele filmen. Se også scenerne med Gorbachev i Venedig og de vildt hidsige tv-debatter med William F. Buckley Jr. and Norman Mailer, hvor Buckley kalder ham “en bøsserøv” og Vildal omvendt “din kryptonazist.”

Det USA han beskrev livet igennem, er desværre ikke meget forskelligt fra det, vi ser i dag. Det meste kan overføres direkte på 2026. Man kunne måske tilføje lidt til hans kommentarer til 9/11. Stadig de samme imperiale angreb på andre lande, stadig det samme, for forsvarsindustrien uundværlige fjendskab mod et forsvundet Sovjetuninonen. Vesten (Nato-USA) fortsatte den kolde krig, fordi den ikke kunne undvære den.

Derfor er filmen mindst lige så aktuel nu, som da den kom i 2013. Og så er han hele tiden dejligt ond og gnistrende morsom.