5
sep
Seneste opdatering: 5/9-22 kl. 1105
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!


Foto © Snaphanen.dk

Af Lars Hedegaard

Nu vil Biden ‘af hele sin sjæl’ udgrænse de 75 millioner, der i 2020 stemte pĂĄ Trump

De røster, der spåede en republikansk jordskredssejr ved det amerikanske midtvejsvalg den 8. november, begynder at forstumme. Republikanerne kan muligvis skaffe sig flertal i Repræsentanternes Hus, men det ser mere end tungt ud i Senatet. Adskillige meningsmålinger viser fremgang for såvel det demokratiske parti som for præsident Biden, der ifølge Rasmussen Daily Presidential Tracking nu nyder opbakning fra 45 pct. af de sandsynlige vælgere – en klar forbedring sammenlignet med situationen for få uger siden.

Hvis det lykkes demokraterne at bevare magten, vil det ikke blot få dybtgående og sandsynligvis irreversible konsekvenser for USA, men også for Europa. Det vil nemlig blive opfattet som en prøvesten for, hvordan man skal føre politik og med hvilke midler.

Efter at Biden har siddet ved magten i mindre end to år, har hans administration påført USA den ene ulykke efter den anden: En ustyrlig inflation, en totalt ureguleret indstrømning af migranter via grænsen til Mexico og en deraf følgende styrkelse af narkokarteller og menneskehandlere, 100.000 dødsfald pr. år som følge af den fentanyl, som kartellerne indsmugler, eksploderende kriminalitet i de demokratisk styrede storbyer og en afsindig udenrigspolitik, der har givet Putin blod på tanden til at invadere Ukraine og opmuntret Kina til at udsende krigeriske signaler og føre imperialistisk politik i det vestlige Stillehavsområde.

Og for at fuldføre missionen sætter Biden alt ind på at nå en atomaftale med mullaherne i Teheran, der vil give dem et utal af milliarder, som de kan bruge til at finansiere mere terror, og som vil lette dem vejen til at udvikle kernevåben – hvilket med stor sandsynlighed vil tvinge Israel og dets arabiske allierede at føre en præventiv krig.

Når man på den baggrund kan nyde støtte fra op mod halvdelen af den amerikanske befolkning, må det skyldes, at demokraterne og deres allierede i medierne og storkapitalen har haft held til at dæmonisere Donald Trumps ”Amerika Først”-fløj i det republikanske parti i en sådan grad, at hadet til den tidligere præsident er blevet den altoverskyggende politiske faktor. Det er formentlig også baggrunden for Justitsministeriets raid mod Trumps hjem i Mar-A-Lago.

Man kan opfatte denne handling som et eksperiment, der skulle vise, om Den Dybe Stat og dens demokratiske håndlangere kunne slippe af sted med at bruge FBI mod politiske modstandere. Og det ser foreløbigt ud til at være gået godt. Der er endog fremtrædende republikanere, som enten har valgt at forblive tavse eller som tidligere justitsminister Bill Barr benyttet anledningen til at angribe Donald Trump.

Det må bl.a. være den vellykkede politiaktion og de bedre meningsmålinger, der har animeret Biden til sidste torsdag at holde en rablende tale, hvis formål var at udspy et ubændigt had til den såkaldte MAGA-fløj i det republikanske parti, dvs. mod Donald Trump, hvis motto lyder ”Make America Great Again”.

Bidens ordvalg var så ekstremt, at det endog er blevet mødt med forsigtig kritik i nogle normalt anti-republikanske medier. I New York Post, der kalder sig konservativt, men også hader Trump, skrev kommentatoren Michael Goodwin (3.9.), at det ikke giver noget dækkende indtryk blot at kalde talen hadefuld. Den var ”forfærdelig” og i sin kerne en ”krigserklæring mod de amerikanere, der ikke støtter ham” (Biden). Hele tretten gange gjorde Biden udfald mod MAGA-republikanere, som han betegnede som farlige og undergravende.

Det er en helt anden Biden end ham, der i januar 2021 holdt indsættelsestale som præsident ved at love at forene amerikanerne. ”Af hele min sjæl vil jeg bringe Amerika sammen, forene vort folk og forene vor nation.”

Nu vil han af hele sin sjæl udgrænse de 75 millioner, der i 2020 stemte på Trump, og mobilisere statens magtapparat mod dem. Og for at ingen skulle være i tvivl om hensigten, havde Biden udkommanderet to marineinfanterister til at stå vagt bag sig. Denne politiske brug af militæret er blevet mødt med forsigtig kritik, men hvorfor tage sig af kritik, når man har magt til at gøre, hvad man vil?

USA’s begyndende omdannelse til et autokrati bliver naturligvis nøje studeret i de europæiske hovedstæder. Hvis Bidens bagmænd fĂĄr held til permanent at udgrænse og undertrykke de ”undergravende” elementer, der holder med Trump, er vejen banet for noget lignende i Europa.

Robert Spencer: Biden Declares War on Those Who Want to Make America Great Again. Killing the Republic in the name of saving “our democracy.”

(Pågrund af rejseaktivitet m.m. går kadencen på Snaphanen ned de næste cirka 14 dage)

4.3 6 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

14 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Ensporet
Ensporet
1 year ago

Hvad der sker i Amerika, sker ogsĂĄ i Danmark. Med lidt forsinkelse.

SĂĄ hvornĂĄr bliver dette frie medie lukket af dette lands fascistiske elite?

Og hvor skal sandheden søges, ikke hvis, men når det sker?

Carl Madsen
Carl Madsen
1 year ago

Og nu vi er ved udgrænsning bliver det uhørt spændende at se, hvilke kriminelle handlinger den svenske regering vil begå for at bevare magten, når det på søndag står klart, at SD kan danne flertalsregering på mandag.

At SD får et jordskredssejr ved valget vides, fordi løgnagtige danske mainstreammedier ikke nævner det svenske valg med et ord.

Ensporet
Ensporet
1 year ago

MĂĄske ved manden slet ikke, hvilke konsekvenser hans beslutninger forĂĄrsager. Indimellem virker han faktisk noget tĂĄget.

Klodshans
Klodshans
1 year ago
Reply to  Ensporet

Jeg tvivler på, han tager særlig mange beslutninger, om nogen overhoved.
Den senile idiot bliver styret af woke-folk i kulissen.

Ensporet
Ensporet
1 year ago
Reply to  Klodshans

Manden har vetoret og bestemmer alt i den frie verden. Ligesom paven og Mette F.

Ensporet
Ensporet
1 year ago
Reply to  Klodshans

Tror du har ret, og i så fald kan der ikke være den fjerneste tvivl om, at woke-segmentet er farlige for dem selv og deres uskyldige og frihedselskende omgivelser.

Hvis blot nogle flere ville se lyset!

Allan Gorm Larsen
Allan Gorm Larsen
1 year ago

Med de udsigter ser det ikke særligt rosen rødt ud for nogen af os. Men jeg håber stadig på at Biden kollapser inden hans embedsperiode er slut. Nej lad os få Trump tilbage, inden det går helt galt!!.

H. Halvorset
H. Halvorset
1 year ago

Ja, lad os fĂĄ Trumpen tilbage pĂĄ dansegulvet. Han er sjovere end Brandon.

Allan Gorm Larsen
Allan Gorm Larsen
1 year ago

Det er ikke ligefrem studenterhuen som trykker mener H Halvorsen, nej det er muligt, Men uanset det eller ej, så skal det også være muligt for ,ikke akademisk uddannede, at ytre sig. Fodfolk.

Allan Gorm Larsen
Allan Gorm Larsen
1 year ago

Fodfolket.

H. Halvorset
H. Halvorset
1 year ago

Det kan da ikke dreje sig om ret mange, som læser med her og kommenterer. Niveauet tyder stærkt på, at det ikke ligefrem er studenterhuen, der trykker.

H. Halvorset
H. Halvorset
1 year ago
Reply to  steen

Jeg ved. Ellers udtalte jeg mig ikke.

14
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x