James Corbett: Dissent into Madness

Livet i Patokratiet

Man skal tænke sig lidt om, inden man kalder politiske modstandere for syge, tossede, skøre, sølvpapirshatte eller konspirationstænkere, for man træder ind på et felt, hvor stater har finpoleret tanken, at anderledes tænkende hører hjemme i fængsel eller på psykiatriske institutioner. Ikke bare i Sovjet og Nazityskland, men såmænd i vores eget frihedselskende, selvfede Vesten. Her har magten i generationer brugt akkurat samme behandling af dissidenter, og Corbett har mange eksempler.

Hvad mener I om diagnosen Oppositional defiant disorder (ODD), der også findes i Danmark og hedder “Oppositionel adfærdsforstyrrelse”. Min far der var læge i mere uskyldige tider, kaldte det “uvorne unger.” “Konspirationsteoretikere” er også sygeliggjorte og kriminaliserede. Hvad mener i om journalisten Claire Swinney, der i 2006 blev diagnosticeret med “vrangforestillinger” og spærret inde på institution i 11 dage for at kalde 9/11 “et inside job.”?

Eller den schweiziske kardiolog dr. Michael Bindner, der i 2020 blev raidet af 20 antiterrorbetjente i sin klinik, for i en blogpost at have advaret mod Coronavacciner, masker og tests? Han blev diagnosticeret med “Corona-wahnsinn” og anbragt på en psykiatrisk klinik og tvunget til at tage neuroleptika (antipsykotisk medicin) i mange måneder. I Danmark er vi, så vidt jeg ved, ikke nået længere end til at kalde dissidenter for “antimyndighedsekstremister,” nå ja, og så arrestere mig i 2019 for at skrive noget sandt om et dobbeltmord. Og Uwe Max, og Kent Nielsen og mange andre, men medicineret er vi endnu ikke blevet.

Corbett mener, at det tværtimod er vores “eliter”, der har en høj andel af psykopater, og at de når de sygeliggør deres modstander, i virkeligheden projicerer deres egne egenskaber over på dem. Og så nævner han nogle af virkelighedens politiske psykopater fra Stalin til Donald Rumsfeld og George Bush.

Endelig slutter han dog i dur. Ulydighed smitter. Mental sundhed smitter. Og vi ser det pragtfulde klip af diktatoren Ceaucescu, der står på balkonen og opdager at et buh-råb breder sig til en hel revolution imod ham. Forleden genså vi den samme balkonscene i mindre omfang da psykopaten, en usikker, irritabel Netanyahu stod på FN s talerstol, og de eneste der var tilbage i hele salen var teknikkere, USA’s delegation og Israels.