Ønsk dig ikke krig

En diplomat og en militærmand

Dit ønske kan blive opfyldt

Der er en hel del eksiliranere på Europa’s gader, der hepper på krig, som på Kongens Nytorv i forgårs. De har ikke tænkt situationen igennem. Man må virkelig håbe, at Trump har, skønt jeg tvivler..

Tror de, de kan få indsat endnu en USA marionet a la Shahen ved et angreb fra luften? Det er aldrig sket før. Iran er på størrelse med Europa, et hangarskib har 300 forældede, langsomme Tomahawk missiler, som USA risikerer at miste sammen med en besætning på 2000 mand, rækker ikke langt. Hangarskibe er i dag det, slagskibe var i 1941-1942: sårbare og forældede. Hvad tror USA og Israel de kan opnå?

De kan smadre og balkanisere dele af Iran, som er lige så stort som Europa (og det vil Netanyahu sikkert være fuldt tilfreds med. Han vil balkanisere Iran og få de 10-12 etniciteter til at myrde hinanden, gøre det til et Syrien eller Libyen) Israel har angrebet syv naboer på to år, Iran har ikke angrebet nogen i 250 år.

De kan få lukket Hormuz strædet og dermed for 40 % af verdens olie og fremkalde et økonomisk sammenbrud i store dele af verden. Og endelig er Iran nu så forberedt op oprustet, at Israel risikerer at komme til at ligne Gaza. Det har rigeligt med supersoniske missiler, der kan jævne Israel med jorden og udslette det som et fungerende, moderne land.

Israel er på størrelse med Jylland. Regn med at Iran har lånt et par sprænghoveder af Pakistan eller Nordkorea, og dem vil de bruge når Israel kommer i så store vanskeligheder, at de griber til atomvåben.

Iran har offentligt lovet, at de ikke vil være tilbageholdende som sidste gang, hvis de bliver drevet ud i en eksistentiel kamp. Denne gang kan det ikke udlukkes, at Iran angriber præventivt, hvad de retligt har lov til, hvis alle kan se, det trækker op til en angreb på dem. Israel har angrebet ‘preemptivt’ det 10-12 gange.

To atombomber og Israel eksisterer ikke mere, hvad en del nok ville tage som lidt af en lettelse, ja Iran kan gøre det bare med konventionelle missiler. Det hedder “strategisk dybde,” det har Iran masser af, men Israel har intet.

Det er ikke en krig, nogen skal håbe på. Hvis demonstranterne har så hedt et krigsønske, synes jeg de skulle rejse hjem og selv arbejde for et “regime change.” Det tilkommer iranerne, ingen andre, og i øjeblikket er der ikke noget flertal i Iran for et amerikansk-israelsk marionetstyre. Ligesom som i sommer, vil et angreb drive alle grupper og etniciteter i armene på hinanden i stedet for det, naivisterne tror.

Normalt vælter vi ikke andre lades styrer, fordi “de er onde. mod deres egne” – det er en bekvem løgn til mindre tænksomme massers forbrug. Danskerne ville næppe bryde sig om, at andre bestemte, hvem der skulle regere dem, og ingen tror vel på, at Israel og USA bryder sig det fjerneste om, hvordan iranerne har det. Hvad USA vil opnå, er uigennemskueligt.

Måske kan de bare ikke komme over ydmygelsen i 1979. For det har Iran oplevet 14 års økonomiske sanktioner, som iranerne for nylig demonstrerede imod, og som Mossad og CIA greb som chancen til at vælte styret ved at bevæbne nogle af de 2 mio afghanere, der er i landet, og lever af, hvad de  kan finde i skraldespande. Deres mord og vold kunne den vestlige presse bruge til at pege fingre af “det brutale, iranske regime,” så de ureflekterede masser kunne harmes op til krig.

Hvad Israel vil, ved vi udmærket: De vil have et Iran, der ligner Syrien, Libyen og alle andre lande, der er opløst i sekterisk vold og anarki, fordi svage naboer baner vejen for Netanyahus drøm om et Storisrael. Alle israelse ledere har ment, at Israel var alt for lille.

Iøvrigt er der ingen opposition i Iran, som mange tror, den befinder sig i udlandet. På Københavns gader. f.eks. Og der er slet ikke flertal for, at USA og Israel skifter styre i Teheran.

De demostranter vi ser i Vesten og deres meningsfæller lever i en fantasiverden, og Trump står overfor at gøre sit livs fejltagelse, hvis han retter sig efter dem. Risikoen for ALLE, er stor, og mens USA dummer sig, sidder dets fjender og venter tålmodigt. “Lad dem simre,” som Putin har sagt. Som en god Osso Buco.

Det betyder “forstyr dem så lidt som muligt, mens de dummer sig.” Dette gælder jo også det nærmest pinagtige EU. Jeg bryder mig ikke om inkompetente politikere, men de værste er næsten dem, der gør os til grin ude i verden. Se hvad Rasmussen og Frederiksen har rodet os ud i med Ukraine, som vil få følger for vores forhold til Rusland i årevis.

Endnu værre end hvad en anden Rasmussen rodede os ud i med Irak og Afghanistan, og som USA med Trump nu viser, hvor lidt betød for dem. 42 danske liv spildt for absolut ingenting.

Noget lidt andet: Der er 13 synagoger og 15. 000 jøder i Iran, de har det godt og bryder sig meget lidt om Israel. Man kan høre dem tale her.

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments