Det er alt for sjældent, man møder en økologisk Hereford tyr på 1.3 ton på Kultorvet i det Københavns centrum. “City”, som man siger, eller “midtbyen” som journalisteleverne skriver, men de tror også at Glaciet er 2200 Nørrebro. Jeg savner helt de sociale og nysgerrige køer og grise på markerne i Småland, som nappede mine bukser i stykker i al venskabelighed. Tyren var venlig, men den indså ikke helt betydningen af de bøffer, der blev grillet lige ved siden af hos slagteren. Sikkert den bedste slagter i København. En hilsen til ham, der er altid kunder til det ypperste. Unge tøser var henne og kissemisse med den. Selv den forsamlede Livgarde i flere generationer for nogle måneder siden, virkede mere krigeriske end det enorme køddyr. Desværre har jeg ingen aktier i slagterbutikken, jeg kom bare forbi. (fotos © Snaphanen, klik)


DR Deadline: Amerikansk bog om Muhammeds Aisha censureret i USA -udgives i Danmark
Trine Pertou Mach og Helle Merete Brix i debat om bogen og Random House.
video min. 7:23 Pertou Mach er cand.scient.pol. fra Århus Universitet. Speciale i international politik og udviklingsbistand , formand for Mellemfolkeligt Samvirke og medlem af SF´s hovedbestyrelse:
Danmark har ikke brug for endnu en ‘Muhammed’-krise. Vi har ikke brug for, at ekstremister på begge sider igen overtager dagsorden. Det er meget svært ikke at se Trykkefrihedsselskabets beslutning om at ville udgive en bog, der ikke bliver udgivet i USA som andet end en religiøs beslutning, som på ingen måder ser på nødvendigheden….Men måske skal hele forklaringen på Trykkefrihedsselskabets iver findes i det meget banale: At de som de neo-konservative i USAs magtcirkler er optændt af den hellige flamme mod en helt bestemt Mission, som de selv mener at være Guds udvalgte til at føre. Lidt à la Ruth Evensen og Faderhuset, iøvrigt. Så optagede af Missionen er de, at de er villige til at bruge alverdens midler for at fuldføre den.
“Om Trykkefrihedsselskabet og dets sære mission” (m. let korrigeret retskrivning, Snaphanen) Hvis jeg skal tilføje noget: Jeg er fløjtende ligeglad med en måske fiktiv profets pædofili. For min skyld kan han have sodomiseret en hel madrassa. Det er længe siden, forbrydelsen er forældet. Hvad der betyder noget er – som Helle Merete Brix også prøver at indskyde i Deadline – om denne profets tilhængere, skal have indflydelse på hvad der skrives, udgives og tegnes i den civilliserede del af verden. SF vil bøje sig mod profetens tilhængere, de fleste andre vil ikke. Det er ikke den første profet SFére har gjort afbigt for og næppe heller den sidste. Længere er den ikke, bortset fra spørgsmålet : Hvem var det nu, der ivrigt indtog profetens disciple til Danmark og modsatte sig at det stoppede i 2001 ? Pertou Mach & co. står med reparationsarbejdet og forklaringsproblemet, selvom formandens showmanship skjuler det med betydelig virtousitet. Er det muligvis derfor, de skyr en ny Muhammed- ballade så ivrigt ? Hun gik også nyligt ud mod volden mod homoseksuelle i København og Århus, men uden at næve det virkelige problem ved navn. Endnu en gratis SF omgang. Nu nærmer vi os kognitiv dissonans: hun bor på Nørrebro – går hendes børn ligefrem i den lokale folkeskole ? Svar modtages gerne, Pertou, 2200, N. Den rene samvittighed har intet at skjule.
Her kan man dvæle lidt ved SF´s opståen som parti i februar 1959. Selvom Aksel Larsen blev ekskluderet fra DKP i 1958, var han faktisk senere i hæderlig opposition til DKP sammen med andre intellektuelle, – der stærkt forsinket- ikke længere kunne stå inde for DKP´s logren for Moskva efter Ungarn-invasionen. Bla. den intellektuelle medløber, kommunisten Mogens Fog, der havde indlagt sig uvisnelig hæder ved sit virke i Frihedsrådet, men antagelig også ønskede at “blive befriet østfra” i 1945. Vi får det aldrig at vide. Fog benægtede det hårdnakket resten af sit liv. Vi skal i al fald takke bla. Frode Jakobsen , general Dewing, den “lille generalstab*” og – danske socialdemokrater for, at vi ikke blev et “folkedemokrati”. Ikke SF´s grundlæggere. Da SF dannedes i 1959, var det politiske forebillede Tito´s totalitære Jugoslavien, men han var jo også i opposition til Moskva. En fælles faderfigur at opponere imod, når det demokratiske overblik nu ikke strakte sig videre.
Er SF idag andet et forlængst hendødt appendix til en politisk kamp, udkæmpet i sen-halvtredserne, eller har det en egentlig, nutidig berettigelse ? Intet siden “det røde kabinet” i sentresserne tyder på det. At 17 % vil stemme på Pertous parti, betyder ikke af sig selv, at det har nogen relevans idag, det ikke havde i 197o. Det er tydeligvis Søvndals idé, at partiet skal få en eksistensberettigelse for første gang i fem årtier, men pt. er det stadig det, det altid har været: et opsamlingsheat for politiske drømmere og frafaldne kommunister på en engang i fremtiden forventet efterbevilling. Muligvis i Himlen, eftersom partiet jo er teologpartiet par excellence. Det lever på sin eneste fortjeneste: det ikke helt frivillige brud Moskva-kommunismen. En ren magnet for intellektuelle lige fra starten. De der ikke kunne eller ville læse, blev efterladt i DKP indtil “historiens lovmæssighed” endelig greb dem i nakken og sparkede dem videre til Enhedslisten. Skulle Pertou kunne puste ny vitalitet i SF efter 49 år i hængekøjen ? Intet i Deadline eller på hendes hjemmeside tyder på andet end business as usual. Ikke engang noget med at tale “Moskva” – øhh , Mekka imod. Men der er altid en vis mængde stemmer i den sandhed , at verden fødes på ny hver dag. Den ved ikke, den har set det hele før. Det er derfor, den smiler så troskyldigt. Akademia er heller ingen garanti for at sund skepsis nedarves (onde tunger siger: “tværtimod”), så hvad skal vi egentlig med SF idag ? En samling efterlønnere der gjorde den rigtige bedømmelse efter Holger K.: Vi må have fat i de unge ubefæstede, forudsætningsløse. Vi skal bare bande og sige “change” og “a new beginning” på dansk, så myldrer de til. Og det gjorde de. De har “MACH-faktoren” på deres side, defineret som “en enhedsløs værdi, for relativ hastighed.” MACH er ikke fyldt 40 endnu. Hun er fremtiden uden fortid.
(* Hvad jeg ved om kapløbet mellem borgerlige og kommunister i foråret 1945, har jeg bla. fra oberst Svend Schjødt- Eriksen, som jeg kendte for over 30 år siden. Journalisten Erik Nørgaard gjorde hvad han kunne for at få ødelagt Hjalf og Eriksen, og det lykkedes over al forventning. )

[Trine Pertou Mach på sin hjemmeside: “Frihed er altid frihed for de anderledestænkende“. Bare man er anderledes på en måde hun og voldsparate muslimer kan acceptere]
Trine Pertou Mach har ikke lavet sit hjemmearbejde
Nej, formelt akademiske kvalifikationer er ingen garanti for substans eller lødighed. Der går efterhånden sjældent en dag uden af man mindes om dette. Her er lidt fra amerikanske thebookseller.com om Randoms knæfald for trusler mod ytringsfriheden:
But Stuart Applebaum Random House US spokesman told The Bookseller that the publisher had had “no second thoughts”. “It was a difficult decision: one that we have seldom had to take before and one that we hope not to have to take again,” he said. Applebaum said that the decision had been taken by Gina Centrello, president and publisher of the Random House Publishing Group in the US, after several “credible and unrelated sources” warned that it might be offensive to some in the Muslim community, and could incite acts of violence by a small, radical segment.
However, the explanation has failed to convince some observers. In a strongly worded piece on the Guardian website, Andrew Franklin, publisher at the UK-based Profile Books, was damning about the decision. “It’s absolutely shocking. They are such cowards,” he said. When asked about his comments, Franklin told The Bookseller: “I just think publishers should uphold the principle of free speech – editorial judgement is very important, but free speech is sacred, without it we should give up and go home.” […]
In a separate statement, Random House US said: “We stand firmly by our responsibility to support our authors and the free discussion of ideas, even those that may be construed as offensive by some. However, a publisher must weigh that responsibility against others that it also bears, and in this instance we decided, after much deliberation, to postpone publication for the safety of the author, employees of Random House, booksellers and anyone else who would be involved in distribution and sale of the novel.” [mine fremhævelser, LFPC] Random US: no regrets over Islam book
Skal vi skære det ud i pap: Forlaget Random House henviste eksplicit til ‘troværdige’ advarsler om voldelige konsekvenser; en anden forlægger siger at ytringsfriheden er principielt vigtig at opretholde, og endda ‘hellig’. Og nej, Mach, der er intet der tyder på at han dermed tillagde ordet religiøse, endsige trylleordet ‘neokonservative’ overtoner. Ytringsfrihed er et ‘helligt’ sekulært princip.
Men det er let at se hvad der har bevæget Mach til dette ordvalg: Medlemmer af Krarupfamilien i Trykkefrihedsselskabet. Så opstilles der denne associationskæde: Krarup -> konservativ lutheraner -> nok det samme som en kristen fundamentalist -> ligesom i USA -> hvor de jo også har sådan nogle neokonservative kristne ved magten. Men Krarups konservative lutheranisme er ikke det samme som fundamentalisme. Fundamentalisme vil sige at tolke Bibelen bogstaveligt, og at tillægge den absolut sandhed, ikke som et vidnesbyrd om menneskers møde med Gud. Neokonservatismen er overvejende tegnet af jødiske intellektuelle. Og Trykkefrihedsselskabet tæller også ateister, buddhister og hinduer.
Efter alt at dømme er Medinas Juvel en smålummer roman som tegner et idylliseret billede af den midaldrende Muhammeds ‘ægteskab’ med barnet Aisha – ikke en bog der er skrevet i hetzende øjemed:
The Jewel of Medina, by contrast, is a Harlequin Romance-level trivialization of Muhammad’s marriage to Aisha, luridly depicting the child as finding, at the moment of the consummation of her marriage to Muhammad, “the bliss I had longed for all my life” – yes, her entire nine years. Spencer: Random House and the Islamic War against Free Speech, se også “Trine Pertou Mach – en klassisk Engelbreth“
Men du har utvivlsomt nogle fine akademiske kvalifikationer på papiret, Trine (LFPC).
Fortsæt med at læse ““Hereford – haram på Kultorvet””