sendes på Channel Four iaften kl. 20:00
UK: Hønsene kommer hjem på pinden
Jeg ved det, dårlig fordanskning af “chickens come home to roost”, men vi er jo som udgangspunkt en dansk blog, og udtrykket kom øjeblikkeligt i tankerne ved læsningen af denne historie. Læg dertil bibetydningen af “chicken”, og fuldendelsen på dansk, “løbe rundt som hovedløse høns”, og vi har opsummeret hvad det er for perspektiver der åbner sig ved udsigten til økonomisk tilbagegang i galehuset Storbritannien. For det er måske nu at regningen for mødet mellem tossegodhed, utopiske idealer om multikultur, kvælning af debatten ved hate speech-lovgivning – og de nøgne økonomiske realiteter skal betales. Hvad havde de forestillet sig? Ukontrolleret indvandring, ingen check eller screening for jihadiske sympatier, ingen krav om assimilation, endeløs eftergivenhed – og en fri markedsøkonomi som forudsættes altid at være i vækst? Gale mennesker. Der er forresten endnu en ubehagelig association forbundet med udtrykket “hovedløse høns”, og det kunne de passende forhøre sig om hos deres canadiske regeringskolleger (LFPC).
A economic downturn in Britain could aggravate racial tensions and grievances that help to feed terrorist recruitment, according to a leaked government document. The draft letter from the Home Office warned that a recession could create conditions likely to increase support for radical Islamist groups.
As jobs become more scarce, “we should expect increased public hostility to migrants,” said the leaked memo, entitled “Responding to Economic Challenges.”
“There is also a risk of a downturn increasing the appeal of far-right extremism and racism, which presents a threat as there is evidence that grievances based on experiencing racism are one of the factors that can lead to people becoming terrorists.”
The warning came after finance minister Alistair Darling said the current slump could be the worst for 60 years — increasing pressure on Prime Minister Gordon Brown, who is trailing the opposition Conservatives in the polls. […] UK downturn could help fuel terrorism: memo
Akkari “i baglås” – flygtet fra danskernes fordomme
Akkari må virkelig forlade sig på, at grønlænderne har færre “fordomme” mod arabere, end arabere har mod Grønlændere i Gellerup. Mon ikke vi skulle kalde Danmarks dom over Akkari for en “bagdom”, snarere end en fordom ? En bette mandsling med begrænset virkelighedsfornemmelse, der troede han var stor og kom i en mediestorm, han troede han kunne styre. Nerverne slog klik – de forbandede danskerer skyld. Hvorfor er han i grunden ikke flygtet til Libanon ? Hvad man kan have imod skvadderhovedet Akkari ? En forrædder, der arbejdede aktivt for at skade landet og som aldrig betragtede os som sine landsmænd. Vi ser ham heller som som vores. Det er tænkeligt, han er Margrethe Vestagers, Rune Engelbreths og Braad Thomsens landsmand. Han er ikke min. Man må håbe, de sagesløse grønlænderne hurtigt gør den samme opdagelse, og behandler ham efter fortjeneste:
Den danske imam Ahmed Akkari, som havde en væsentlig rolle under Muhammed-krisen, er flygtet til Grønland.
“Han er taget til Grønland, fordi han har en idé om, at folk ikke har så mange fordomme hér.” Ifølge fotografen John Rasmussen er Akkari blevet træt af danskernes opmærksomhed:
“Han er gået helt i baglås. Han vil overhovedet ikke have noget med nogen som helst at gøre. Han er flygtet til Grønland,” siger fotografen, der i sidste uge tog billederne. JP
Moskvitin og Stangerup
De forfattere der har været med til at forme én. Som helt ung, læste jeg alt af Bjørneboe (og mange andre nordmænd). “Krudttårnet” appelerede til mit 16-årige hjerte. Jeg ved ikke om han var så god, han var desperat og fordrukken, og det er man tit som ung, måske endnu mere som nordmand. Udlængsel, grappa og Alsace. Han længtes bort fra det norske “ultima Thule” til centraleuropa og Isaac Grünewald, væk fra den klaustrofobiske sprogstrid, der dominerede Norge i en menneskealder. I firserne var Moskvitin min nabo på Skt. Pauls Plads, inden han flyttede til Italien og gjorde sig et forsøg som ægtemand. Altid dyrt klædt og med en gammelkøbenhavnsk accent. Han ejede aldrig en klink, men var stamgæst på den lokale bæverding hver eneste aften. Han lignede en habil vittighedstegning, men det var kun én af hans mange sider. Han rejste op for at besøge sin musikalske guru, Sibelius i 1957. Mens han sad i toget, døde Sibelius. Han var også en af Karen Blixens “unge begavede drenge”, de der er tilbage er ikke ret unge længere. – De døde alle tre af druk, for nu at sige det brutalt. Med den modstand og det had Henrik Stangerup mødte, kan man måske ikke fortænke ham i det. Moskvitins livslange problem, var hans infame mor. Var det derfor han søgte sig til Italien, og de italienske mødre, mødre ingen søn overlever…..og søgte Stangerup sig til Frankrig for at overleve Betty Söderberg , Hjalmars snobbede datter ? Idag er Stangerup en god socialdemokrat, posthumt, det ved enhver, der læser Politiken. Om tyve-tredive år, er Tøger Seidenfaden også ytringsfrihedens og de vestlige idealers fremmeste forsvarer. Sådan går det automatisk, når man har lidt tålmodighed:
Stangerup er en slags dansk Jens Bjørneboe: hjemløs i verden, et anstrøk av verdikonservativ anarkist. Men Stangerup tok et oppgjør med venstresiden. (Det rakk aldri Bjørneboe. Han ble mot slutten av sitt liv snarere gjort til gissel og misbrukt i mange sammenhenger.)Boken er en skildring av et unikt vennskap, skriver Claes Kastholm Hansen. Erindringer betyr idag avsløringer, men det er ikke det som bærer boken.
Document. no Stangerup og WA: Snydt af en troldmand . Moskvitin har medvirket i flere, meget underholdende radiodokumentarer: Eliten fra minefeltet , I tonernes verden
Konvertit: “Kvinder kan lide islams faste rammer”
Javel, ja. Hvad ved vi bønder om agurkesalat. Psykiateren og freudianeren Thorkild Vanggard, skrev engang om det mest ” verdens mest u-neurotiske folk” – en fjern ø befolkning, hvis liv var gennem ritualiseret ned i detaljen. Dét er sand tryghed. Få “Smæk, kast dine hæmninger væk” og bliv lettet for frihedens tunge byrde. Neurotiske kvinder, det kan vi ikke have:
Tone er blitt muslim og stortrives med hijab. Hun anbefaler norske kvinner å konvertere. Sist lørdag talte Tone Kristin Kara Ali (42) på et seminar om islam på Hotell Opera i Oslo. Hun er en norsk kvinne, jobber som lærer og lever som sjiamuslim. For åtte år siden møtte hun en sjiamuslimsk libaneser. Tone var da kristen, og ga uttrykk for at det kom hun til å forbli.







