Statsminister Anders Fogh Rasmussen må tage initiativet til et opgør med den politiserende EF-domstol, der undergraver dansk udlændingelovgivning. EU har brug for det opgør. EF-domstolen har ikke nøjedes med at forsvare det vigtige princip om arbejdskraftens frie bevægelighed. Denne domstol, der ikke står til ansvar for nogen, og hvis afgørelser ikke kan efterprøves ved andre retsinstanser, har defineret princippet på en måde, der overhovedet ikke nødvendiggøres af udviklingen i det indre marked. Der er ikke blot tale om en dynamisk tilpasning fra domstolens side til udviklingen i det europæiske samarbejde. Der er tale om grov politisering, og hvis denne sag, der i grunden vedrører meget få mennesker, kan føre til, at EU-landene omsider tager sig sammen til det nødvendige opgør med de 27 virkelighedsfjerne og regerelystne dommere, vil EU kun blive styrket, ikke mindst i den folkelige bevidsthed. Claes Kastholm i Berlingske Tidende    DF, annoncekampagne, den siges at have  været i aviserne igår, søndag,  GoV : GO DENMARK!!,  EF domstolen

Alpha-hanner og fornuftens  fjender

af Ayaan Hirsi Ali, 4 august 2008 

(foto © Snaphanen)

Thinkers of the Enlightenment, a set of new intellectual attitudes that remade Western culture in the 17th and 18th centuries, set out to understand the world and themselves through reason rather than religion. Their ideas led to massive advances in science, economics and commerce, the arts and human liberty, which underpin our present prosperity and social freedoms. Since the September 11, 2001, attacks, Islam has often been seen as the chief threat to the Enlightenment’s legacy. But is there also something internal to Western intellectual history that leaves us vulnerable to the enemies of reason?

The West has cultivated an ethos of individualism, reason and tolerance, and an elaborate system in which every actor, from the individual to the nation-state, seeks to resolve conflict through words. The entire system is built on the idea of self-interest. This ethos rejects fanaticism. The alpha male, in our societies, is pacified and groomed to study hard, find a good job, and plan prudently for retirement. “While we in America are drugging our alpha boys with Ritalin,” writes Lee Harris, author of The Suicide Of Reason, “the Muslims are doing everything in their power to encourage their alpha boys to be tough, aggressive and ruthless.” – By dulling its people’s instincts to stand up in defence of their own society and its values, the West is committing itself to slow suicide.
AEI:  Defend the Individual and So the West .  Hirsi Alis pointer understreges næsten samtidigt i dagens mail. Opdragelse til kapitulation:

Boys in pink sandals and girls breaking wind with their armpits – two new Swedish publishers of children’s literature are causing a stir with books deliberately designed to propagate the country’s social values.Kids’ books become ideological battleground in Sweden

Måske skal de  bløde, lyserøde  drenge til, for ikke at skabe yderligere fast, socialpædagogisk arbejde og kursusvirksomhed ?  “De ’problematiske’ tosprogede drenge“,    “Interkulturel pædagogik” – husk, “problematisk” skal i citationstegn.

Ny rekordnivå för Sverigedemokraterna, erhåller 5,5 procent i opinionsundersökning

Svenske  medier  er indtil videre kemisk renset for  denne historie. Jeg tror underrapporteringen for SD er langt  større end  for DF, så det  er umuligt at spå om valgresultatet i 2010. Det kan blive syv eller  femten procent, ingen aner det.  SD Kuriren

Kommuntoppman har gått med i Sd 

Gävle Torsten Ahlén, topptjänsteman i Gävle kommun och före detta vänsterpartist, har gått med i Sverigedemokraterna. – Jag sympatiserar med politiken. Olika kulturer klarar inte av att leva sida vid sida, säger han.
Torsten Ahlén berättar att han gick med i partiet efter valet 2006 och nu stödjer Sverigedeokraterna ekonomiskt genom att betala medlemsavgift. Han brukar även vara med på partimöten och hjälpa till att dela ut flygblad.Sverigedemokraternas politik mot ”massinvandring och mångkultur” är det som tilltalar Torsten Ahlén mest. Han tycker att de människor som invandrar till Sverige ska acceptera den svenska kulturen.
– Snart har vi ingen egen enande kultur utan bara en mosaik av subkulturer. Då riskerar vi att få ett nytt Balkan, Libanon eller Rwanda, säger han. Arbetarbladet med en saftig afsløring

Alt ved det gængse i UK: “Political correctness gone mad”

SNAFU – Situation Normal, All Fucked Up i Storbritannien. Avishistorier der indeholder udsagn som “political correctness gone mad” er en genre i sig selv. Det er et lille pusterum hvor læserne kan reflektere over hvor langt ude Old Blighty efterhånden er kommet. Således vederkvæget kan man fortsætte sin daglige dont i post-landet der er plastret til med overvågningskameraer, MI5 er med på en lytter, skolepiger arresteres for ‘racisme’ og myndighederne står på hovedet for at servicere det nye herrefolk så de ikke udsættes for krænkelser. En “political correctness gone mad”-historie er nemlig også en bekræftelse af tingenes uforanderlige tilstand. Storbritannien er på en kurs mod noget endnu ukendt, og lader sig ikke styre væk fra vanviddet af nogen regering (LFPC).

Humberside Police has been criticised for taking officers off frontline duties in a crime-ridden neighbourhood to send them on sex-change training.

Fortsæt med at læse “»Hvem bestemmer i Danmark?«”

Er der noget skønnere end det, (næsten) alle kan blive enige om ? En rigtig politikermagnet. “Når det almindelige  mærkværdiggøres”, sådan beskrev én forleden rammende den  slags gumpetunge, småborgerlige  karneval. Det er en rigelig hård skæbne at blive elsket ihjel af én person, med af et helt statsapparat, det synes også en del svenske homoseksuelle er for overvældende. Se alle fotos på Politikerbloggen. I Norge er der  helt  andre boller på suppen:

Homosexuality – punishable by death?

The Norwegian Islamic Council is still waiting for a reply from the European Fatwa Council before it decides whether or not it is in favour of the death penalty for homosexuality. “Unacceptable,” says lesbian Sara Asmeh Rasmussen.  Aftenposten   og Dagsavisen på norsk

Man har et parti, til man får et nyt

Livslange loyaliteter overfor partier er nogenlunde lige  så rationelle som fikseringen på  en fodboldklub. Al ære til Rudaizky, der ikke kan beskyldes  for at skifte af karrieregrunde. Han er 66 og et røde flertal på Råhuset er  permanent.

Den tidligere socialdemokrat, Finn Rudaizky, skifter til Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation efter knap tre år som løsgænger. Den 66-årige Finn Rudaizky melder sig ind i Dansk Folkeparti og går med i partiets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation. Han har været løsgænger siden han den 2. december 2005 forlod Socialdemokraterne, fordi hans nyvalgte partifælle, Sikandar Malik Siddique, havde deltaget i et møde med den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir. Derfor ville Finn Rudaizky ikke sidde i gruppe med ham. Finn Rudaizky er tidligere formand for Mosaisk Trossamfund og Folkebevægelsen mod Nazisme. Finn Rudaizky til DF i København . Mere om socialdemokraten Siddique  her.  Det var ham, der i 2004 (!) skrev om  9/11:

11/9 katastrofen har ikke kun omformet vores hverdag, vores måde at færdes på, men også hele verdenssystemet. Uanset hvem der er ansvarlig for denne uhyrlige og umenneskelige handling, har den gjort noget uhyrligt. Den Amerikanske regering kastede straks skylden på al ­ qaeda, men har dog stadig den dag i dag ikke formået at kunne fremvise konkrete beviser.

 Som om hun aldrig havde eksisteret

De fleste kender absurde historie om den svenske kvinde, der måtte søge asyl i USA for at slippe for sin voldelige libanesiske eksmand og hans families terror. Liza Marklund har skrevet bogen “Gömda” om sagen. Jeg troede ikke ret meget passerede under min radar, men via bloggen EKP blev jeg igår opmærksom på en anden sag om en iransk flygtning til Sverige, der måtte flygte videre fra de allerede tilvandrede muslimske partriarker og voldsmænd, fordi hun talte for kvindefrigørelse og mod tørklædet. Det er en mærkelig sag med den unge iranske kvinde Asrin Mohamadi. Hun taler i Rikdagen i 1997, skriver i DN, bliver interviewet af SvD og er på forsiden af svensk ELLE. Hverken via forskellige søgemaskiner eller på de respektive webpladser synes hun nogensinde at have eksisteret. Jo, på Sveriges radio står der ganske lidt. fra 16 juni år 2000. En ganske forbløffende tavshed i et land, der er så langt foran Danmark i feministisk henseende. Jeg kan forsikre Hanne Vibeke Holst, Drude Dahlerup og Politikens samlede chefredaktion at det ikke ville gå lige så stille af, hvis en iransk kvinde, der tilmed var “debattør” og en offentlig person, blev chikaneret ud af Danmark af samme årsag. Men når de gode mennesker tier, regerer bøllerne, og det gør de i høj grad i Sverige, og det er fordi “de gode” er nogle skvatmikler, der har det hele i munden, på tungespidsen parat til at blive spyttet ud. Værst af alle er de masseproducerede “intellektuelle”, en meget gammel nyhed. Hvis nogen kan finde yderlige om hende, ville jeg være glad for en mail. Helst DN og SVD artiklerne og talen i Riksdagen. Endelig vil jeg håbe for den modige skønhed, at hun er blevet dansker, men det er nok for tæt på kalifatets habituelle terrorister.

De må da også besidde et godt lokalkendskab? OK, nu er grønlænderne jo vistnok forsvundet fra Gellerup, men spørgsmålet hænger i luften – alle ved at det ikke ville have været en mulighed. Hvorfor? Fordi tilstedeværelsen af mænd som vagter har at gøre med en underforstået, aldeles ukristelig, voldstrussel. Altså ‘kejserens rige’? Nej, fordi enhver også ved, at repræsentanter for ‘kejseren’, danske politibetjente eller sikkerhedsvagter, ville blive udsat for regulær krigsførelse fra Gellerupboerne. Kunne mandlige grønlændere, eller for den sags skyld kristne arabere, dersom sådanne er bosat i Gellerup, så have stået for ro og orden? Selvfølgelig ville de ikke have kunnet det. Jeg synes det er tydeligt at præsterne her snor og snor sig uden om en skræmmende virkelighed. Dansk Folkepartis spørgsmål er fuldstændigt berettigede og velbegrundede, hvilket præsterne også kunne forvisse sig om ved at kigge på situationen for kristne rundt om i verden hvor der er mange muslimer:

Priest hurt in faith-hate attack: A priest has been attacked in the grounds of his church, in what police described as a “faith-hate” crime. Canon Michael Ainsworth, 57, was injured by two Asian youths at the church, in Tower Hamlets, east London.

Urged on by announcements from a mosque loudspeaker to “drive out the unwanted neighbor,” hundreds of protestors shouting “Allahu-Akbar [God is greater]” and brandishing machetes, sharpened bamboo and acid continued to attack 1,400 [Christian] students and school staff members even as they were evacuated over the weekend (July 26-27).

Fortsæt med at læse “De var der allesammen”

Interview: Margrethe Vestager, Politiken 24.04.2005

Ifølge de radikales uddannelsesordfører, Margrethe Vestager , er det op til det offentlige at sørge for en bedre fordeling af tosprogede elever i folkeskolen. Det må aldrig blive en opgave for den enkelte hvide familie.

Politiken: Hvorfor går dine børn ikke på den lokale folkeskole, Amager Fælled Skole?
Margrethe Vestager : »Fordi den er så stor«. *

Politiken
: Har det også noget at gøre med, at det er en folkeskole med sociale problemer og mange tosprogede elever – knap 60 procent.
Margrethe Vestager
: »Det har ikke haft nogen betydning i forhold til vores skolevalg. Vi valgte ud fra skolestørrelsen, og fordi Den Classenske Legatskole (knap 15 procent tosprogede, red.) ligger godt i forhold til Christiansborg«.
Politiken
: Synes du, det er en god ide, at der findes folkeskoler, hvor over 80 procent af eleverne er tosprogede?
Margrethe Vestager
: »Det kommer an på skolen. Nogle skoler formår ikke at sørge for, at man har en skolekultur, der gør, at det er en god skole. Andre steder bliver andelen af tosprogede ikke noget problem i forhold til det faglige niveau eller omgangstonen«.
Politiken:
Men synes du ikke, at der er tilstrækkeligt med problemer til at slå fast, at en massiv koncentration af tosprogede på enkelte folkeskoler ikke er nogen god ide?
Margrethe Vestager
: »Det ville være ideelt, hvis alle skoler havde en blanding af elever – både i Hellerup, Gentofte, Amager, Ishøj og Vestjylland, hvor jeg kommer fra. Men sådan som boligpolitikken er i Danmark, bliver det nok ikke tilfældet nogensinde«.
Politiken:
Så for dig at se kan der ikke rigtig gøres noget ved, at nogle folkeskoler har mange tosprogede elever og andre næsten ingen?
Margrethe Vestager :
»Det synes jeg, at der skal. Og jeg tror, der kan gøres ganske meget for at lave om på det. Men forudsætningen er, at kommunen tager ansvar for sin samlede skolestruktur og skoleudvikling … Det kan også være nødvendigt at rive skoler ned og begynde forfra andre steder, hvis skolekulturen er blevet helt forpestet af dårligt klima. Samtidig må man se på undervisningens indhold, og hvordan undervisningen bliver bedre. Det er en illusion at tro, at skolen automatisk bliver bedre, hvis der er færre tosprogede«.
Politiken:
K an danske forældre gøre mere ved at vælge en folkeskole med mange tosprogede elever frem for at sende dem i privatskoler eller hvide folkeskoler?
Margrethe Vestager
: »Jeg har noget imod, at man privatiserer ansvaret – at nu må du også være lidt altruistisk og sende dit barn ind i den og den skole. Det her er en fælles opgave …«.
Politiken:
Men hvis ingen vil gå foran, hvordan skal det så ændre sig?
Margrethe Vestager
: »Det er et spørgsmål om politisk lederskab. Vil kommunen tage på sig, at det her skal være på en anderledes måde? Ellers kan man fra politisk side blive ved med at fralægge sig ansvaret og sige, det er også bare de uansvarlige forældre«.
Politiken:
Så du mener ikke, at det er forældrenes ansvar?
Margrethe Vestager
: »Det er også forældrenes ansvar, men man kan ikke privatisere opgaven … Hvis ikke forældrene oplever, at de bliver mødt i forhold til deres bekymringer og den undervisning, deres børn skal have, så kan man ikke forvente, at de gerne vil have deres børn i den skole. Vi vil alle det bedste for vores børn, uanset hvilken baggrund vi har«.
Politiken:
Ville du personlig sende dine børn i en skole, hvor der var 85 procent tosprogede?
Margrethe Vestager
: »Det kommer helt an på skolen«.
Politiken:
Hvis det nu var Hillerødgades Skole (94 procent tosprogede) eller Amager Fælled Skole (56 procent)?
Margrethe Vestager
: »Jeg kender ikke de skoler, fordi jeg ikke har overvejet at sende mine børn i dem … Men det her er ikke en diskussion om mit personlige valg. Hvis du vil gøre det til en diskussion om mit personlige skolevalg, så slutter diskussionen her … Det her drejer sig om, at der tages politisk lederskab i forhold til processen …«.
Politiken: Men begynder politisk lederskab ikke også med ens egne personlige valg?
Margrethe Vestager
: »Jo, men det er ikke mine personlige valg, der er til diskussion. Jeg synes ikke på nogen måde, at man skal sige til forældre, at de skal gå ud i politiske eksperimenter med deres børn … Det handler ikke om tosprogsprocenten, men om skolens kvalitet, om opbakning til skolen og forældrenes opbakning.
Politiken:
Men status er, at der rundt omkring i landet ligger nogle folkeskoler med massive sociale og faglige problemer og 85 procent tosprogede. I forhold til nogle af dem virker det nærmest, som om kommunen har opgivet dem.
Margrethe Vestager
: »Det kan du som forældre ikke gøre noget ved. Det tror jeg ikke på. Du kan ikke som ene forælder træffe det valg, at nu vil jeg med mit barn som redskab ændre en skole«.
Politiken:
Men på Nørrebro i København findes der forældre, som har samlet sig i netværk og sagt, at det kan ikke være rigtigt, at vi ikke tør have vores børn i den lokale folkeskole?
Margrethe Vestager
: »Men de gør det netop til et fælles anliggende og dermed et offentligt anliggende. Det er hele pointen i, at vi driver skoler som et fælles projekt. Hvis en skole er opgivet af forældre, lærere, ledelsen og kommunen, så har vi en skandale. Så kan der måske ikke skabes en skoleånd, og man må gå til yderligheder og rive skolen ned og begynde forfra et andet sted«.
Politiken
: Men tror du ikke, at mange danske forældre vil have en tendens til at fravælge de tosprogede skoler, uanset hvor god undervisningen er?
Margrethe Vestager
: »Der er meget få cases , hvor en skole vurderes at være fremragende for sin pædagogik, resultater og omgangsform, og som også har en andel af tosprogede på 85 procent. Jeg kender ikke nogen eksempler«.
Politiken
: De fleste er enige om, at integration af udlændinge er samfundets største problem. Men hvis alle siger, at vi er tilhængere af integration, så længe det ikke berører os selv personlig, hvordan skal det så blive bedre. Skal det kun være et anliggende for det offentlige?
Margrethe Vestager
: »Du hopper med begge ben ud i, at det offentlige er fjernt fra os. En serviceorganisation, som skal løse vores problemer. De lokalpolitikere, som vi snart vælger i København, Århus og Ølgod, er vores repræsentanter, som er forpligtet til at tage politisk lederskab. Hvis ikke de gør det, privatiserer man ansvaret for den gode skoleudvikling. Integrationen fungerer ikke ved, at man ofrer det, du synes er det bedste for dine børn, på integrationens alter. Så får du nogle helt andre reaktioner. I stedet for at tvinge en anden fordeling af børn igennem må man fokusere på, hvordan skolen bliver bedre. Der er ingen hurtige genveje«.

»Forældre skal ikke ud i politiske eksperimenter med deres børn« Interview: Margrethe Vestager

Den Classenske Legatskole, knap 15 procent tosprogede

ligger godt i forhold til Christiansborg«. Her skal jeg som fhv taxi chauffør i forrige århundrede lige tilføje, at Vestager for at komme til den skole i Vester Voldgade, skal køre forbi Christiansborg og tilbage igen. Altså en omvej. -men hele interviewet er en lang omvej udenom det faktum, at Vestager og hendes parti, er en hyklere i en vægtklasse de næsten har helt for sig selv.

* Hvad angår elevtallet er hun svært sensitiv . Hendes nærmeste folkeskole Amager Fælled Skole på Sundhomsvej 2, har 535 elever. Den Classenske Legatskole 466 – 69 færre!)

Det må man sandelig også håbe for lande som England, Holland, Belgien og Sverige. Carl Rudbeck, svensk liberalist

I väst anses den islamiska lagen bara grym och föråldrad. Men den är till stora delar bättre än sitt rykte – och mycket som gått snett i samtida arabisk politik kan förklaras av att det traditionella rättssystemet tynat bort. […]
I Feldmans kontroversiella analys är det bland annat frånvaron av en fungerande sharia som har gjort att arabvärlden har blivit en sen utpost för envåldshärskare utan demokratisk förankring. För att förstå det måste man gå tillbaka ett drygt årtusende till den klassiska islamiska staten där det rådde en förvisso prekär men dock balans mellan den politiska makten och lagen. Kalifen var den exekutive ledaren men han fick sin legitimitet genom att tillämpa sharian så som den uttolkades av ulama, de lärda teologerna.

Sharia, Carl Rudbeck, DN

»Satellit-borgerkrig«

British Muslims are helping the Taliban in their war against UK soldiers in southern Afghanistan, according to the former commander of Britain’s forces in Afghanistan. UK forces have uncovered evidence that British Muslims are actively supporting the Taliban and al-Qa’eda in attacks on coalition forces in southern Afghanistan, Brig Butler said…….He said: “There are British passport holders who live in the U.K. who are being found in places like Kandahar.”
Earlier this year, it was revealed that RAF Nimrod spyplanes monitoring Taliban radio signals in Afghanistan had heard militants speaking with Yorkshire and Midlands accents.
British Muslims ‘fighting with Taliban in Afghanistan’  Telegraph

U-både i den københavnske  skærgård

Da bloggen alligevel var i stykker på sin fødselsdag, og da det er meget varmt i København, forlod  vi skærmen for at fejre  dagen med nogle øl på en tømmerflåde  ved Kalvebod Brygge. Netop som jeg skulle til at hæve pokalen, kommer to  U både sejlende opdykket og  med stor  fart. De ligner  WW I fartøjer, med rustpletter  og det hele, men er  bare to år gamle og indeni er  “”världens  modernaste teknik”. En perfekt  camouflage.  Det viser sig, de er svenske. Kaptajnerne Wennerberg og Zetterström anråber os på upp-svensk – 08 dialekt , vil jeg tro – , og ber´  os  vise vej til den danske hær, som de skal spionere på. De har hørt rygter om, at den skyder med  skarpt og  er redskab for en aktivistisk, fremmedfjendsk udenrigspolitik, der er på kanten af menneskerettighederne. Svenske soldater bruger kun øvelsespatroner, men de  ved det ikke, for de  har ikke løsnet et skud endnu. Riksdagsdekret.   Det skinner tydeligt  igennem, at de er  på en hemmelig mission for det svenske journalistforbund:  “De brune, mørke  kræfter i det populistiske, grumsede folkedyb”, sådan udtrykker kaptajn Wennerberg sig og  har glemt  at fjerne  sit pressekort  fra  reversén. Svenske journalister elsker originale, malende adjektiver, og vi er ikke  dybdeborende bloggere for ingenting.    De har netop  bunkret ved   Center Court i Båstad, og er optændte af ægte stockholmsk indignation over  verdens  samtlige “orättvisor” . Vi fortæller dem, hæren er i Afghanistan i 20-30 år og de må sejle  derud. Kort  efter tøffer de afsted  med stor  fart. Jeg tror, det er en solohistorie at vi afværgede  dette  journalistiske  anslag mod kongeriget. Den store danske u-bådsjagt sluttede  inden den var begyndt og vi vendte  tilbage til vores ølglas, stolte over at have forsvaret vores land mod den svenske presse. Vi bloggende søfolk ved jo godt, man ikke kan sejle til Helmand. Man ender i Karachi, og der vil ikke  engang de  indfødte være.   (foto © Snaphanen, klik)

 

Signalement ?  Næh…….

en af døgnets  15  anmeldte voldtægter i Sverige.  (Nobben=afslag)

Mannen försökte få kontakt med kvinnan, men hon var inte intresserad. Då våldtog han henne på Kyrkogatan i centrala Lund…..Polisen är förtegen om utredningsläget, men har visst hopp om att kunna gripa den skyldige.

Våldtog kvinnan efter att ha fått nobben  . Den såkaldte “personopklaringsprocent” på anmeldt grov voldtægt, var i 2007  femten (15)  procent (!). Altså 700 opklarede  ud af 4.700. De kan ikke have  været pressens  fortjeneste.

Wham! Slam !  Pow ! : Birthe Rønn Hornbech og en halv million udlændinge

af Kirsten Damgaard

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech synes der skal være frihed for Loke såvel som for Thor i det danske samfund ( Information 28. juli 2008 ). Samtidig ser hun det som en prøvelse for vor kulturs frihedsbegreb at “vi har fået en halv million udlændinge på en menneskealder”. At vi i tusind år haft (…) ” én religion, én kultur, ét folk ” har efter hendes mening gjort det (for) let for os.
Etniske danskere har vænnet sig til at friheden SKAL være der. Rønn Hornbech ser ganske rigtigt at danskernes tolerance og åbenhed i forhold til andre frihedsbegreber “er til eksamen nu”. Lad mig prøve at graffit’ie videre på den tanke :

Thok ! Der røg hans forhud – men det går jo tit godt

Slam ! Der fik søster en lussing for de korte ærmer

Fortsæt med at læse “»Sharia er bedre end sit rygte«”

På Snaphanen i dag –  sådan cirka. Tællerne er ikke helt nøjagtige, vores kom på lidt senere og starten var tøvende. Der gik et par måneder inden det ene ord tog det andet.  Vi vil gerne takke  alle læsere, kommentatorer, bidragydere og tippere. Og ikke mindst “netværket”. I Danmark, Norden, Europa og USA. Uden dem næppe nogen blog.  Snaphanens  redaktion er lille: to  hoveder, to laptops, to mobiltelefoner og to kompaktkameras. Derfor  er den ikke bare mobil, men også konjunkturfølsom. Alligevel vi regner da med at tage “four more  years”, og vi vil forsat prøve på at skrive til læserne, som om de er  klogere  end os – hvad de sikkert  også ofte er. Tak allesammen !

Snaphaner – frihedskæmpere eller skurke? (PS: Der er  tekniske  problemer — vi ved det. Det viser bare, man ikke skal blive for kæphøj. Straffen falder prompte. Brug Firefox indtil videre. ) En betænksom læser har givet os en gave :

Gode menneskers store chance

Åbne grænser uden 24-års regler og tilknytningskrav parret med en velfærdsstat er en konstruktion udformet på Himmelbjerget. Eller er jeg for meget sortseer? Forslag: Alle, som går ind for modellen, skal forpligte sig til resten af livet løbende at have mindst én asylansøger boende og afholde udgifterne. På den måde kan gode og anstændige mennesker få lov til at vise, at deres godhed er reel. Forfatteren Inge Eriksen og sprogprofessor Per Øhrgaard skal som særlig belønning have lov til at huse to.
Lone Nørgaard i Politiken, 2.8. 2008

JP Leder: »Den forbudte debat«

»Det store  nordiske  tag-selv bord«

HVAD SKULLE man egentlig have spurgt om? Hvordan skulle spørgsmålet til vælgerbefolkningen have været formuleret?  Det er et naturligt og nærliggende modspørgsmål, når vi spørger, hvorfor den danske udlændingepolitik aldrig har været udlagt til folkeafstemning – hvorfor befolkningen aldrig er blevet spurgt om sin mening om indvandrerpolitikken.

Svaret er imidlertid ganske enkelt: Man kunne såmænd have lagt hele teksten til udlændingeloven ud til folkeafstemning: Ja eller nej!

Fortsæt med at læse “Fire år og en million besøg”

Debat på svensk. Så grotesk ser det ud, når svenske journalister diskuterer med sig selv og dem de er enige  med.

Samtal är ofta ett effektivare redskap att hantera relationsproblem än tystnad. En del verkar tro att denna amatörpsykologiska sanning också gäller inom politiken. Alltid. ”Vi får inte frysa ut Sverigedemokraterna. Vi måste tala med dem”, förklarar Tommy Olsson, gruppledare för kd i Karlskrona, i senaste numret av Kristdemokraten.

I kommunerna är avståndet mellan väljare och valda mindre än på riksplanet. Sakfrågor handlar mer om konkreta vardagsproblem än ideologi. Dessutom är Sverigedemokraterna del av en nationalistisk kraft som vinner mark i hela Europa. Varför då särbehandla detta parti, resonerar säkert många.  Men det är just däri faran ligger, att betrakta Sd som vilket parti som helst. Sakta men säkert kan övriga partier brunfärgas, samtalston och värderingar förändras.
Se på Danmark. När Dansk Folkeparti valdes in i Folketinget i mitten av 90-talet gick dåvarande statsministern Poul Nyrup Rasmussen (s) till hårt angrepp: ”Ni blir aldrig rumsrena!” Idag är partiet det tredje största och ett fast stöd för den borgerliga regeringen. Dess unkna syn på invandrare omfamnas i hög grad av andra partier. [….]

Varför har Danmark, med proportionellt färre invandrare än Sverige och historiskt betraktat som tolerant och frisinnat, blivit mer xenofobt än grannlandet? Enligt Drude Dahlerup, professor i statsvetenskap vid Stockholms universitet, är svaret klart: I Sverige har de andra politiska partierna ”gemensamt stått emot och avvisat det främlingsfientliga trycket”, skrev hon i Aftonbladet nyligen.
Det trycket ersätts nu av dialog och samarbete med Sd i vissa kommuner. I Sifos junibarometer fick partiet 4,2 procent av sympatierna. Desto viktigare att riksdagspolitikerna inte ger efter.
Gärna debatt om Sverigedemokraterna och vad de står för – hårt, tufft och med fakta. Men inga resonerande samtal med dem. Det ger dem legitimitet. Och det skall ett parti med egentligen en enda fråga på programmet – främlingsfientlighet – inte ha. Sydsvenskan – Suspekt dialog

Bedre end at have dyden og moralen på sin side, er det dog at have  virkeligheden:

Vilket land har fyra gånger lägre arbetslöshet än den svenska? Svaret hittar vi på andra sidan Öresundsbron där den nya siffran från Danmarks statistik presenterades i går. Arbetslösheten ligger på 1,6 procent vilket är den lägsta på 35 år. I går innehöll därför de danska tidningarna rubriker om att: “Ledigheten styrtdykker”. I Sverige stiger den däremot och har enligt SCB:s junisiffror nått upp till 8,1 procent.
Man kan faktiskt säga att den är helt utplånad i vårt grannland eftersom en arbetslöshet under två procent enligt statistikerna egentligen inte existerar på grund av säsongsarbete, jobbyte och andra oundvikliga spilleffekter. Noll kan den aldrig bli. Visserligen är den danska befolkningen på 5,5 miljoner invånare mindre än den svenska. Men en dansk arbetslöshet på 45 600 personer jämfört med vår egen omfattande 416.000 personer ger ändå en tydlig bild.

Nytt rekord i Danmark. Sammenlagt stod  godt 1.4 mio svenskere i arbejdsfør alder  udenfor  arbejdsmarket d. 30 juni i år. Hvor megen arbejdsløshed er tilvandret  Sverige ?

»Sharia-banking i Sverige«

Nederst i islamiserings-fødekæden ligger tørklæder, halalkød, og andre større  eller mindre muslimske  særregler. Nærmere  topper ligger  infiltration af økonomi, medier, højere læreanstalter og politik. Forskellen på top og bund er kvantitativ, ikke kvalitativ. Målet er sharia compliance, og hardlinerne kommer til at sætte kursen uden synderlig modstand fra det tavse flertal af muslimer. Hvad et ministerielt kontor  (se nedenfor) vil gøre ved det, gad  jeg nok se:

En särskild bank för muslimer planerar att öppna kontor i Sverige. Brittiska Islamic Bank of Britain, Europas första islamska bank som startade för fyra år sedan, har redan varit i kontakt med svenska Finansinspektionen, säger en av de ansvariga på banken Shaher Abbas.

Islamsk bank kan öppnas i Sverige , læs også Diane Wests artikel om Englands ikke-reaktion på ugens gyser om muslimsk-engelsk studerendes voldsparathed i religionens navn: Britain’s Silence Ammo For A Sharia-Run Future

Sygeliggørelsen af politiske modstandere

Det er mærkeligt som venstreorienterede ikke-psykologer og ikke-psykiatere ofte vælger at  bruge de psykologiske betegnelser angst/fobi og fremmedangst om andre menneskers kvalificeret oplyste afstandtagen til fx uligestillende , udemokratiske , voldsaccepterende  værdier m.v. som visse indvandrergrupper har importeret hertil og  nidkært vedligeholder i deres opdragelse af følgende generationer.

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog (om Inge Eriksen, “Det daglige  dryp af intolerence”)

»Hornbechs mærkelige partnere«

Lars Hedegaard og Helle Merete Brix om Integrationsministeriets nye kontor ”Demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering”:

Hvad har den amerikanske historiker Daniel Pipes, den britiske forfatter Douglas Murray og den britiske journalist Peter Whittle til fælles? De er alle tre direktører for tænketanke, der går imod tidens politiske korrekthed i spørgsmål om islam, indvandring, kultur, nationalstaten, patriotisme med mere.

Pipes’ tænketank, Middle East Foundation, der som sit erklærede mål har noget så politisk ukorrekt som at arbejde for USAs interesser i Mellemøsten, er vokset støt i indflydelse, siden den så dagens lys i 1990, ligesom Pipes’ artikler om demokratifjendtlige, islamiske lobbygrupper i USA er udbytterig læsning. Murrays relativt nye tænketank, Centre for Social Cohesion, har med sine første publikationer produceret mere nyttig viden om islamismens skadelige indflydelse på samfundets sammenhængskraft, end statsansatte islamforskere og embedsmænd i ind-og udland synes i stand til.

Fortsæt med at læse “»Langsomt og sikkert kan andre partier brunfarves«”

 Ali Esbati er  iraner og svensk Vänsterpartist – bor pt. i Norge som medarbejder  ved “Klassekampen.” (Vänsterpartiet kalder sig SF´s -søsterparti, men det er at pynte sig med lånte fjer. Danske  SF gjorde op med kommunismen i 1958. De er  snarere at ligne  med Enhedslisten. De hed VPK, Vänsterpartiet Kommunisterna til 1990 . Mange er ikke så meget ex-kommunister, at det gør  noget ) –  Tænk at Sveriges  rige  kusine  mod vest har brug for klassekamp!  Et skoleeksempel på de socialister Uhrskov nævner nedenfor. De påstår sig at være  “folkets talerør”, hvor  de ikke  bestiller andet end at underløbe børn, gamle, syge og fattige og på længere  sigt, hele lande. Alt selv at kunne føle sig gode. Dertil  er ingen pris for høj.

“Så sluter den traditionella högern upp bakom ett parti (FRP) som tänker minska flyktingströmmen till Norge till en tiondel och i princip stoppa möjligheten att få asyl. Kommuner ska få vetorätt mot byggandet av nya förläggningar. Asylsökande ska låsas in under mottagningsprocessen. För dem som fått stanna har man laborerat med möjligheter att dra in socialbidrag. Till arbetskraftsinvandring är dock partiet långt mer positivt.

Partiet verkar i ett växelspel med en allmän samhällsdebatt, som i tilltagande grad ”danmarkiseras”. Ett antal nyrasistiska fora har etablerat sig som referenspunkter i varje diskussion om invandring, islam eller integration. På sajter som document.no, HonestThinking och Human Rights Service (HRS) pumpas dagligen ut dubiösa siffror och försåtliga ”kopplingar”. Urval och tonfall påminner starkt om till exempel svenska Nationaldemokraternas eller andra aktiva rasistpartiers ”nyhetsservice”. HRS, som vill förbjuda bärande av muslimsk huvudduk och försvåra familjeåterförening, erhöll förra året närmare två miljoner kronor av den norska statens medel för att främja integration. Redaktören för HonestThinking har skaffat sig plats i den offentliga debatten genom att monomant återkomma till ”demografins” betydelse för ”islamiseringen” av Norge: Muslimerna är inte bara många – de får också barn! På senare tid har han börjat intressera sig för sambandet mellan ”ras” och intelligens. Denna smörja – vars intentioner torde vara uppenbara för varje normalbegåvad samhällsmedborgare – kan man få sig till livs i vanliga norska dagstidningar.”

Ali Esbati om Norges bästa partiapparat och en höger som öppnar dörren till regeringsmakten – Document.no svarer: “Samfundsdebat på svensk”  .  At sammenligne de  hæderlige  nordmænd med de svenske Nationaldemokrater, er et sølle trick beregnet på et forudsætningsløst Aftonblads-publikum.  – Ali Esbatis  hidtidige meritter kan studeres her. Honest Thinking er ikke de eneste der har regnet på norsk demografi, det har Norges (racistiske?) statistikere også.

»De dannede klassers nysprog og socialisternes svigt«

Morten Uhrskov :  Danmark afleverede en del af sin suverænitet, da Folketinget i 1983-2002 gav ret til familie- sammenføring  […]

For det fjerde er der den defamering (bagvaskelse, red.), der har fundet sted af de personer, der tillod sig at kritisere den førte politik op til 2001. Og lad mig lige indskyde, at skytset ligeledes har været rettet den anden vej, også i form af udtalelser, som jeg ikke ville lægge navn til. Det ændrer blot ikke en tøddel ved, at grovhedernes antal har været ekstremt ulige fordelt. Må jeg erindre om, at de dannede klasser i Danmark – og altså de, der har lettest adgang til medierne – i et forhold, der nærmer sig ti til en, har stået bag den liberale udlændingepolitik, der blev ført fra 1983 og frem til valget i 2001. De dannede klasser kunne nok skændes indbyrdes, men de kunne blive uniformt enige om at dømme indvandrerkritikere ude på stedet, og det ved hjælp af de mærkater, som er mest afskyelige, nemlig fascisme, nazisme og racisme. Med sprogets mest rædselsfulde gloser skulle modstanderne af masseindvandringen kules ned, og de skulle forstå, at de var hinsides menneskelig samtale. Denne tilsværtning er næsten særlig infam i et demokrati. I et diktatur ved man i det mindste, at man skal holde mund. Men i et demokrati, hvor synspunkter skal kunne høres, er det udtryk for en radikal omfortolkning af begrebet folkestyre, hvis bestemte meninger, som deles af en stor vælgergruppe, på forhånd dømmes ude. Så bliver demokratiet et spørgsmål om attitude, om at kunne vejre, hvilken vej vinden blæser, og først derefter formulere en holdning.

Denne grovhedernes parade har det til dato ikke været muligt at aftvinge den meningsdannende elites anerkendelse af. Formentlig af hjertets renhed har de ment og mener, at det kun var rimeligt, at de i deres oplysthed havde ret til tage midler i brug, der i enhver anden sammenhæng ville blive set som det, de var, nemlig totalitarisme in spe. Ikke totalitarismen i fuldt flor – det lykkedes nemlig aldrig – men forsøget på at skabe en anden virkelighed, en virkelighed, som ikke var et resultat af menneskers erfaringer, men i stedet var en idé om det gode, som ikke måtte anfægtes. Den faktisk stedfundne defamering af ens politiske modstandere og fornægtelsen heraf er den fjerde kendsgerning.

For det femte er der udblikket til det øvrige Europa. Man skal være udstyret med tunnelsyn for ikke at være i stand til at se, at en lang række europæiske lande i disse år gennemgår befolkningsmæssige og eksistentielle forandringer, forandringer, der først og fremmest rammer de dårligst stillede europæere. I Sverige er der, når forskellen i befolkningstal er indregnet, en voldtægtsrate, der er fem gange højere end den danske. Frankrig har ghettoer, der får de tilsvarende danske til at minde om hyggelige andelsboligforeninger. I Holland har det været nødvendigt igen at forstå, hvad politiske mord vil sige.

 Politikens kronik .  Apropos afgivelse af suverænitet – hør professor Hjalte Rasmussen i Orientering “Regeringen har selv skabt hul i loven ved at godkende direktivet fra 2004” – der  ganske vist fortolkes  yderst kreativt  af EF domstolen.

(Foto: en dejlig  cafe latte jeg nød igår. Jeg tog billedet til ære for Drude Dahlerup: “Jag blev uppriktigt förvånad då jag hörde att det nationalistiska partiet i Australien precis som Dansk Folkeparti kallar sina motståndare för kaffelatte-drickare! Nationalister i alla länder, förenen Eder!”  Jeg kunne  sagtens  være  “venstreorienteret” og slet ikke “nationalist” , det har jeg aldrig  tænkt over.)

 Skirbekk: »Velfærdsstaten forudsætter en nationalstat«

Af HENRIK GADE JENSEN

Velfærdsstaten forudsætter en nationalstat, argumenterer den norske sociolog Sigurd Skirbekk .

Mange forskellige teorier har de sidste årtier været lanceret omkring nationalstaten. Mange erklærede den for død og udlevet med globaliseringen. Mange anså den for moralsk kritisabel, fordi den utilsigtet virker ekskluderende.

Den norske sociolog, professor Sigurd Skirbekk bringer klarhed ind i debatten ved bl.a. at argumentere for, at det er selvmodsigende at gå imod nationalstaten og samtidig ville holde fast i velfærdsstaten.  Velfærdsstaten forudsætter nemlig en nationalstat.

Fortsæt med at læse “»Danmarkiseringen af Norge og de racistiske blogs«”

Den artikel ventede  jeg bare  på. Alene af psykologiske  grunde måtte den komme, selom de er lidt  sent  ude. Det er jo sommer.  Flere vil følge. Nu har Danmark  været en svensk journalist-smerte et vist sted i syv år.  Men hvordan vi kan få regeringskrise, når  alle partier – minus  de Radikale, i det store  hele er enige, har jeg  svært ved at se. Det tangerer misinformation. Egentlig burde  de være ligeglade. Det er værre for Danmark i fremtiden af få et naboskab til Sverige, der  forholder sig som Israels til  Gaza. Den diskussion så jeg gerne introduceret, som Søren Espersen gjorde i februar 2007 og igen i oktober  samme år, men han er for langt fremme i skoen. Ingen ville diskutere det.  Lad  os nu se hvem,  der ler sidst:

Danmark har format en allt mer restriktiv invandrarpolitik. Det en politik som drivits fram av Dansk folkeparti, som i dagsläget agerar stödparti åt regeringen. Men nu håller lyckligtvis den restriktiva politiken på att falla samman. [..]

Det är glädjande att EU genom sin domstol slår fast att ett land, i detta fall Danmark, inte kan ställa upp egna och diskriminerande regler för hur invandrare ska bemötas.

Det kommer att förändra och förbättra deras situation i framtiden.En annan fråga är vad som händer i dansk politik till följd av de besked som nu har kommit från EU. Inom regeringspartiet Venstre finns det olika uppfattningar – från att ändra dansk lag till att Danmark ska strunta i EG-domstolens utslag. Det talar för att en regeringskris är under uppsegling. Påhejad av Dansk folkeparti.

EU underkänner dansk invandrarpolitik

Folkeafstemning om indvandringen? 
 

Næppe nogen enkelt påvirkning har ændret det danske samfund så meget i det seneste kvarte århundrede som indvandringen. Spørgsmålet om en folkeafstemning rejser sig efter EF-domstolens neutralisering af den danske udlændingelov. […]

Tidligere Århus-borgmester og senere indenrigsminister, Thorkild Simonsen (S), er ikke i tvivl om, at man holdt befolkningen i uvidenhed om, hvad man foretog sig.

»Man lukkede debatten uden at fortælle, hvad man rent faktisk foretog sig. Før var der kun kommet et meget begrænset antal flygtninge og indvandrere til landet, men det steg efter vedtagelsen af loven i 1983 til det ti- og tyvedobbelte. Jeg fik megen skældud for at sige, at der kom for mange. Ikke fordi jeg havde noget imod dem, men fordi kommunerne ikke kunne klare presset. Jeg ved ikke, om vi skulle have haft en folkeafstemning, men man skulle i hvert fald have fortalt befolkningen de reelle tal,« siger Thorkild Simonsen.   JP

»Hotel Sverige«

“You can checkout any time you like, But you can never leave! ” . Ikke så underligt med den standard svenske fængsler holder. Fængselsbyggeri er en branche med virkelig skub i. Jeg gad godt se en statistik der dækkede 30 år.

Utvisade interner på Hall och Håga vägrar uppge vilket land de kommer ifrån. De stannar hellre i fängelse än återvänder till sitt hemland efter att straffet är avtjänat.– Det kostar oerhörda pengar för staten, menar Peter Santner vid gränspolisen.
SÖDERTÄLJE Frigivna interner stannar kvar i fängelset ,  Fängelset som radhus (rækkehus)

Luttwak: »George Bush – vor tids Truman«

Jeg har set amerikanske præsidenter nok til at vide, at der går en rum tid inden man har overblik og de kan bedømmes fair. Kennedy var ikke helt den engel, man troede (jeg stod ved hans grav på Arlington året efter mordet, da var han helgenkåret), og Reagan ikke ligefrem den djævel den europæiske venstrefløj var enige om at mene dengang. Og den onde Nixon tøede forholdet til Kina op, ellers helt utænkeligt på det tidspunkt. Det er interessant at Edward Luttwak, “der går ind for krige”, men var imod Irak-invasionen og formentlig havde ret, sammenligner Bush med den dengang forhadte Truman, – der i øvrigt var demokrat – hvis præsidenttid har positive eftervirkninger helt op i vor tid. Og så vil jeg også gerne kast lidt grus i maskineriet på den helt konforme, kanoniserede bedømmelse af Bush. Kan nogen virkelig være så elendig og forfærdelig? (Steen)

Der er en anden kritisk tilgang til George W. Bush end den fladtrådte som er så velkendt fra venstrefløjen. At tale om at Bush har ført en “global counteroffensive against Islamist militancy” er absurd, når præsidenten og hans regering har stået på hovedet for ikke med så meget som et ord at nævne, at disse ‘islamistiske militante’ finder legitimation i mainstream-islam, i dennes historie, og i Muhammeds egen livsførelse og ord. Bush og hans regering står på hovedet for at bedyre, at islam er “a religion of peace” som – uden nogen som helst præcisering – er blevet “distorted” af ekstremister. En enkelt gang kom han for skade at bruge ordet “islamofascism”, men fik så mange lammetæv for det, at han aldrig vovede det igen. Hvor stor succes kan man forvente af en offensiv der ikke engang kan nævne fjendens egen motivation – dette er eksplicit blevet forbudt internt i administrationen? Luttwak bruger ordet “jihadists” – dette er en frihed som embedsmænd i Bush-administrationen ikke har. ‘Stealth jihad’, eller salamitaktikken samt demografisk ekspansion, fortsætter uantastet på hjemmefronten, og er formentlig et langt større problem på længere sigt (LFPC).

Yet the costly Iraq war must also be recognised as a sideshow in the Bush global counteroffensive against Islamist militancy, just as the far more costly Korean war was a sideshow to global cold war containment. For the Bush response to 9/11 was precisely that-a global attack against the ideology of Islamic militancy. […]

The received wisdom is that President Bush has been a foreign policy disaster, and that America is threatened by the rise of Asia. Both claims are wrong—Bush has successfully rolled back jihadism, and the US will benefit from Asian growth […]

Fortsæt med at læse “»Lykkeligvis er Danmarks indvandringspolitik ved at brase sammen«”

Lidt mere  tyskundervisning til Per Øhrgaard. Om stærk, arabisk territoriebevidsthed i Ruhr.  Se videoerne “Islamische Invasion in Duisburg-Marxloh”  og  “Hier trauen sich Polizisten nicht mehr hin”  på Angantyr Blog . Imens  sætter Italien 4000 soldater ud i landet for at bekæmpe  kriminalitet,  illegal indvandring og vogte  terrorfølsomme mål.

Smuthuller

“Hvis Udlændingeservice skal oplyse om alle smuthuller for at omgå 24-årsreglen, forventer jeg også, at Skat oplyser mig om de fradragsmuligheder, jeg måtte have overset på min selvangivelse.”    Ernst Jessen,  Billum (JP)

Birthe Rønn Hornbech-interview from Kim Møller on Vimeo.

Uriasposten har uploadet interviewet med ministeren fra igår: Så sprang ballonen: EU vs Danmark – bølgerne  går højt, men den egentlige  tsunami er næppe  ankommet endnu: Over halvdelen af danskerne – eller 55 procent – mener, at det er urimeligt, at EF-domstolen kan sætte den danske udlændingepolitik ud af kraft. 29 % mener det ikke. Modviljen mod EU øget markant.

Drude Dahlerups tragedie: Fra xenofobi til islamofobi

Selv SF har svigtet hendes  idealer ved at tale tom dunder til HUT.  Hvorfor glæder hun sig ikke  bare over  at være  blevet svensker, og bo i et land hvor der ikke er nogen racister (andre end de tilvandrede, kunne man tilføje med de  seneste bøsseoverfald in mente)  og hvor den 3.  verden vælter  ind efter  behag ? Det er velkendt at indvandringen “rammer bunden” først, og den har ramt  hårdt i Sverige.  Det er svært at se professor  Dahlerup som andet end en forræder mod de svageste svenskere og en i virkeligheden afskyelig person. Hendes  høje moralske hest rider ikke mindst ovenpå ofrene  for den politik, hun er fortaler for. Om det  er kvindeforskeren eller hjemmehjælperen, der er den socialt bevidste, det ser almindelige mennesker med bind for øjnene:

En politisk tragedi-   DRUDE DAHLERUP om varför Danmark är mer främlingsfientligt än Sverige

……….De danska socialdemokraterna angrep i början DF skarpt. ”Ni blir aldrig rumsrena” dundrade den dåvarande socialdemokratiske statsministern, Poul Nyrup Rasmussen från folketingets talarstol. Men Dansk Folkeparti blev rumsrent! I dag är partiet det tredje största partiet och ger som fast stödparti den borgerliga regeringen dess majoritet. DF:s makt över lagstiftningen och hela samhällsdebatten är enorm. Man kan också uttrycka det så, att både socialdemokraterna och de flesta borgerliga partierna i Danmark har blivit mindre rumsrena, för inte att säga ganska ”smutsiga”.

Den främlingsfientliga retorik och politik, som har kännetecknat Danmark de senaste åren, är inte förbehållen Dansk Folkeparti, utan delas numera av både regeringen och socialdemokraterna. På senare tid har även Socialistisk Folkeparti börjat flirta med invandringsfientlig retorik. Det är här tragedin ligger.

Fortsæt med at læse ““Det er vores bydel. Vi er arabere!””

“Hvis tyskerne siden 1950 havde formeret sig som palestinenserne, ville vi have været 500 mio. tyskere idag i stedet for 80. ” Heinsohn om “The Youth Bulge”. Bulge betyder en “lomme”, en “udposning” og skal altså indikere en skævhed i verdens demografiske udvikling, præcis som den vigtige kronik “Vor tids største udfordring” forleden gjorde opmærksom på. (video på tysk)

Söhne für den Terror. An der Universität Bremen arbeitet ein Mann, der im Jahr 2003 ein Buch herausbrachte, dessen Inhalt ebenso erschütternd wie plausibel ist. Jenes Buch trägt den Titel: „Söhne und Weltmacht“ und beschäftigt sich thematisch mit dem Zusammenhang zwischen Demografie und Gewaltbereitschaft oder zugespitzt formuliert – mit dem sich weltweit ausbreitenden Terror. Fra Amadelio videoblog

Se også Lars Hedegaards interview med Heinsohn: A continent of losers, på dansk Tabernes kontinent

Dennegang må vi nok nøjes  med avisernes  version

havde det været “skinskalle-typer” havde det stået der, ergo er det tilvandrede fra  traumatiserende  kulturer med friheds- og sexualangst – sådan ræsonnerer en svensk læser og det passer som regel:

Två unga män kränktes med homofobiska kommentarer och blev sedan misshandlade på Klarabergsgatan i centrala Stockholm natten till onsdagen. Polisen ser det som ett hatbrott.

Ny hatattack mot homosexuella

Nordicofobi ?

För att få stopp på hot och våld vid brandkårsutryckningar i Rosengård i Malmö ska Räddningstjänsten Syd rekrytera brandmän med utomnordisk bakgrund. Idén kommer från Storbritannien och Holland

Hot och våld mot brandmän förebyggs

“Kvalme”

Den forhenværende VSér og skolelærer Inge Eriksen føler sig gennem en af Politikens stafetsamtaler. “Victoria og Verdensrevolutionen” er godt nok i det forrige århundrede. Det var tider dengang. Man kunne tage til Beirut og høre ægte, farverige, multikulturelle Kalashnikovs live. Jeg har selv gjort det. Nu lykkedes det kun halvvejs for Eriksen og co. at bringe Beirut til Danmark. O tempora, o mores! At blive gammel i så ussel en verden. Lad os alle skamme os sammen!

Det er det evindelige, daglige dryp af intolerance, der har formået at gøre danskerne bange for fremmede, mener forfatteren Inge Eriksen . Som sprogmenneske får hun »fysisk ondt« af at høre på tonen i udlændingedebatten, og hun sprutter af galde over, at den politiske debat er kvalt i følelser.

Fortsæt med at læse “Video: Gunnar Heinsohn – demografi og vold”