En klædelig indrømmelse. Her er også forklaringen på, at gerningsmænd til et avanceret gennemført røveri, optræder amatøragtigt bagefter. Og der filosoferes lidt: “Hvorfor har vi alle de grove forbrydere i Sverige ?” Ja, hvorfor mon ?
Gigantrøverne kan vara kriminella legosoldater. Inhyrda för en del av en större operation, men med liten eller ingen kontakt med övriga inblandade. – Marknaden är mer mättad i Sverige. De är mer påpassade här, säger han som förklaring till att svenska rån nu ”exporteras”.Flera svenska kända kriminella åkte till exempel fast i vintras för värdetransportrån i Finland. Även i Norge har svenska rånare gripits.
– Det är egentligen märkligt att de inte har några egna kriminella att tala om i våra grannländer. Det är något jag har undrat över i alla år. Jag tror att svenska gangsters är mer företagsamma, säger Nils Ekegerd. Svenskarna som nu sitter häktade i Danmark är alla från Stockholms förorter – Farsta, Hägersten och Enskede. ”Eliten från Mälardalen”, säger en polisman. Sydsvenskan .
Nedenfor Expressens løbeseddel, hvor Patrik Manzila ikke skal frygte at blive genkendt – som her på dette foto. “Fodboldstjernen” og “den 28 årige småbarnsfaderen” ville være en “kendt stjerne”. Det er han så blevet, bare ikke i Sverige.
»Jeg kan mildest talt ikke fordrage mit eget land«
Det er befriende, når folk er ligefremme. Lav kontekstfaktor og uden intellektuelt mumleri. Jyllands Posten har en journalist (praktikant?), der hedder Jan Lauridtsen. Han jager nazister i en artikelserie pt : På rejse ind i ekstremismen , og det er en samfundsnyttig gerning, vi helt kan bifalde. Det må bla. være Lauridtsens fortjeneste, at vi så sjældent møder en nazist “eye to eye”. Tak for det er kun et fattigt ord. Samme Lauridtsen har en blog, hvor der gås mere intenst til vaflerne i et følelsespræget, præpubertært tøsesprog. Jamen, verden er altså “uretfærdig ” – øv ! :
Visitationszoner krænker mig dybt : Helt ærligt, jeg kan sgu godt forstå, at de unge på Nørrebro går amok. Når jeg læser dagens udgave af Politiken – hvori de unge retter skarp kritik mod politiet – og når jeg tænker over visitationszoner, bliver jeg harmdirrende. […]
Jeg kan mildest talt ikke fordrage mit eget land – jeg føler faktisk ikke, at det er mit, når det gør sådan – i situationer som denne. Sådan signalpolitisk magtmisbrug – og både DF og Socialdemokratiet mener i øvrigt, at zonerne skal gøres permanente – skal man lede længe efter. Mit indre snor sig sammen, og jeg får sommerfugle, vrede sommerfugle, i maven, der flakser aggressivt omkring over den uretfærdighed og vanvittighed, der gemmer sig i dette. [..]
Var jeg den, som blev visiteret – tvunget til at smide bukserne i offentligheden, ydmyget af magthaverne – er jeg oprigtigt i tvivl om, hvilke magtmidler jeg ville gribe til for at komme til orde. På Indre Nørrebro har de anvendt benzin. Jeg kan ikke frasige mig tanken om, at jeg ville reagere på samme måde. I skrivende stund forstår jeg til fulde deres frustration, deres arrigskab og fornemmelsen af magtesløshed. Sidstnævnte følelse er altfortærende. Fødes den på den rette måde – f.eks. gennem uretfærdig behandling – er mennesket i stand til at gøre hvad som helst. Også jeg. Hvor jeg dog hader uretfærdighed. Jan Lauridtsen blog : Visitationszoner krænker mig dybt
Jan Lauridtsen er i det hele taget meget kritisk overfor politiet, hvad man kan se her, hvor den fjerde statsmagt viser borgersind og resolut griber ind, når den den tredje ikke overholder færdselsloven:
Det er ikke kun, når sulten plager, at de lokale politibetjente smider bilen, hvor den ikke hører hjemme. Her ud for hæveautomaten ved Sct. Clemens Bro. Jeg giver mig til at filme, og betjenten vil pludselig have noget med mit navn og CPR på. Desværre kommer jeg til at vise ham mit pressekort.” Videos på My Space
Svenske skolelærere må kunne tale profetens sprog
Jeg tror også det er en fremtidssikret………kompetence, der var den !
Hur skulle du vilja göra om lärarutbildningen om du fick fria händer?
– En dröm jag har skulle vara att göra en variant av lärarutbildningen som förutom grundläggande behörighet också krävde kunskaper i arabiska. Det vore spännande att se vilket genomslag det skulle ha här i Malmö. Spjutspetsar bäddar för bättre lärare via Lärarhögskolan vill göra arabiska obligatoriskt
Fjorten dage i Sverige er for lidt – også for en Spectator journalist
Immigration is growing issue, especially in Gothenburg and the south, but the Swedes have managed integration far better than Britain has. (I am slightly biased, in that my wife’s mother was an asylum seeker who stopped by Stockholm en route to Canada. Given shelter and language lessons by the Swedes, she stayed.) One of the most striking sights here is the Swedification of immigrants. There is certainly a Swedish style: beards are making a comeback, men with gelled-back hair, women with long hair and a strikingly similar fashion sense. You can stand in Stureplan and watch this Swedish “type” but now coming in all shapes, sizes and colours.
Swedish thoughts
Velferdsstatens død?
af Sigurd Skirbekk, Professor emeritus, Oslo Universitet
Erik S. Reinert hadde en tankevekkende kronikk i Dagbladet den 19 juli, med overskrift «Velferdsstatens fødsel». Reinerts hovedpoeng var at vår form for velferdsstat har mange forutsetninger, og at det blir for enkelt å bare trekke fram økonomiske forklaringer på den og ellers snakke om politiske kompromisser mellom sentrale politikere med forskjellig farge.
Det er grunn til å se framveksten av vår type velferdsstat som del av en større kulturhistorisk utvikling, og ikke bare bestemt av politisk beslutninger i land der en økonomiske utvikling har nådd et visst nivå. Langt fra alle moderne stater har en gjennomført velferdspolitisk lovgivning; praksis kan være enda skrøpeligere. Velferdsstaten er ikke naturgitt eller en universell følge av industrialisering. En oppslutning om og en gjennomføring av velferdsstatens prinsipper bygger på flere forutsetninger enn de materielle mulighetene. Tradisjonelle samfunn, med ensidig lojalitet til familie og slekt, har ofte vært disponert for utbredt korrupsjon heller enn for statslojalitet og like rettigheter for alle innbyggere.

















