(hvis?) De syv præster bliver ikke arbejdsløse lige med det samme. Verdens befolkning vokser nu med en milliard på bare 13 år, hvor det tidligere tog 100. Og det er den 3. verden, der vokser. I 2012 passerer vi syv milliarder..(Jeg er en trofast hedning, en forbeholden støtte af SF´s “spirituelle” aflægger, Folkekirken, men da jeg forleden så denne artikel, overvejede jeg for første gang nogensinde, at melde mig ud):
FN`s Flygtningedag 20. juni markeres i Roskilde Domkirke ved en gudstjeneste klokken 22.00 med medvirken af flygtninge, asylsøgere og præster fra syv forskellige kirker i Roskilde
Forud for gudstjenesten mødes man klokken 20.00 i Konventhuset bag ved domkirken, hvor børnepsykiater Bente Rich medvirker. Endvidere vises Maria MacDallands film ‘- Og hjertet er sort!’ om børn i Avnstruplejren. Asylbørnenes Fotoudstilling vil være opstillet, men kun denne aften.
Konventhuset, Roskilde, fredag 20. juni kl. 20 ROSKILDE – FN`s Flygtningedag, Og hjertet er sort – en dokumentarisk skildring af livet som afvist asylansøger i Danmark I Dagens Nyheter benytter de skinhellige anledningen til at score et par gratis points med en moralprædiken. Asyleriet har kostet Sverige milliarder og atter milliarder, et velfærdssamfund på vej mod forsvinding, 20 % udlændinge, helt bogstaveligt : blod, sved og tårer og på ikke så lang sigt, et ødelagt land. – men det er slet ikke nok for DN´s skriverkarle:
“Den organiserade islamofobin, som framställer muslimer som terrorister och barbarer, har fått fäste i Europa liksom en gång antisemitismen – trots att det främsta säkerhetshotet ligger i att många länder inte längre kan garantera sina utlandsfödda medborgares säkerhet. Inte ens i finrummen, i akademiska och politiska cirklar, har man lyckats hålla fördomarna borta.”
DN´s analyse fortjener at blive gentaget:
….Trots att det främsta säkerhetshotet ligger i att många länder inte längre kan garantera sina utlandsfödda medborgares säkerhet.
Günther Walraffs karateristik passer eminent på Dagens Nyheter:
Mange venstreorienterede intellektuelle fører en pseudo-dialog med de muslimske organisationer hen over hovedet på de mennesker, der lider under islam, siger Günter Wallraff.
Ralph Giordano tilføjer:
– Integrationen er mislykket, men i virkeligheden er det ikke integrationen men derimod islam, der er problemet, siger han.
Women: Islam’s Domestic Animals
“In Ibn Ishaq, Muhammad considered women to be prisoners in the hands of men, quite similar to domestic animals who are prisoners in the hands of their owners. Those words of Muhammad should not surprise us. In a few ahadith we note that Muhammad likened women to dogs, camels, asses…and so on, all domestic animals.” Frontpage
Theodore Dalrymple
Is the European Union heading for a Yugoslavian-style denouement?
Not to worry, the European political elites soon recovered from the shock. Ireland, they pointed out, is a small and peripheral country, and not a founder-member of the European Union. Anyway, what does it really matter if referendum after referendum, in Denmark, France, the Netherlands, and Ireland, defeats the proposals of the European political class? The proposals can always be enacted regardless, by other means. What does it matter if two-thirds of Germans regret monetary unification, as do the French and the Italians? What does it matter if prime minister Gordon Brown refused to hold a referendum on the treaty in Britain—having previously promised one—once he realized how roundly voters would reject it? As European Commission president José Manuel Barroso said after the Irish vote: the Lisbon Treaty is not dead, it is living. What the people of Europe want is completely irrelevant.
For the moment, all is peaceful and quiet. The political class, which loves the unitary European state precisely because it so completely escapes democratic or any other oversight (let alone control), and for whom it acts as a giant pension fund, holds the upper hand for now. But tensions and frustrations in Europe have a history of expressing themselves in nasty ways.
Europe’s Unhappy Union
»Song for the Asking«
Vi lever i gådefulde tider. Store, livsvigtige spørgsmål bliver end ikke stillet. Et af dem kunne formuleres: Når nu de daglige nyheder er en endeløs parade af manglende konsekvens og eftergivenhed over for dem der vil undergrave og ødelægge vores samfund, hvad siger dette så om fremtiden? Bare nogle få eksempler fra de seneste dage: Iraker der har voldtaget 11-årig bliver kun “betinget udvist” ; SSP-konsulent foreslår fratagelse af mobiltelefon som straf til ungdomskriminelle ; trods politiets tilstedeværelse bryder venstreradikale ind i Københavns Byret og råber slagord – ingen anholdes ; tunesere der planlagde at slå Kurt Westergaard ihjel går muligvis fri ; opgivelse af forbud mod Hizb ut-Tahrir . Det er ikke raketvidenskab på baggrund af daglige kapitulationer som disse at opstille en modsætning – hvem vil være de bedst stillede i en fremtid hvor demografien svækker os talmæssigt, de der bøjer af og ikke vil forsvare deres gode samfund, eller de der er hensynsløse nok til at ville slå ihjel over en tegning? Jeg synes det giver sig selv at situationen er uholdbar på længere sigt. Alligevel fortsætter alt i sin vante gænge, og ikke ret mange råber vagt i gevær, slet ikke i et omfang der får markant gennemslagskraft ved folketingsvalg.
Gådens anden side handler om at de ændringer som fremtiden vil bringe allerede er synlige i gadehøjde – prøv at tænke bare fem år tilbage, dengang var der slet ikke det antal burkaer og tørklæder i gadebilledet vi ser i dag, med samt tilhørende klap- og barnevogne. Forestiller selv den mest tossegode radikale sig virkelig, at vores gode velfærdssamfund kan fortsætte bare tilnærmelsesvis med disse kommende kuld af danskere? Hånden på hjertet?
For mig er disse to tendenser umulige at overse, og enhver kan danne sig et skøn om konsekvenserne. Alligevel vedbliver det med at være læserbrevsskribenter og bloggere der råber forgæves i ørkenen (LFPC).
»The Sound of Silence«
Lars Vilks’ Muhammed-musical er i problemer. De mulige samarbejdspartnere falder fra.
AF UWE MAX JENSEN
Først blev Lars Vilks afvist af Kunsthallen Charlottenborg. Direktøren for kunsthallen, svenskeren Bo Nilsson, var ikke interesseret i at huse Lars Vilks’ Muhammed-musical “Dogs”, og for et par dage siden offentliggjorde bandet Neurobash, der hidtil har samarbejdet med Lars Vilks omkring “Dogs”, at bandet med øjeblikkelig virkning trækker sig fra samarbejdet.
Ifølge en kortfattet meddelelse på bandets hjemmeside har Neurobash besluttet at trække sig fra samarbejdet, fordi der ikke for nuværende er mulighed for på en konstruktiv måde at diskutere forholdet mellem kunst og ytringsfrihed, som det var bandets mål.
Mens Neurobash ikke ønsker at kommentere sagen yderligere og i stedet henviser til Lars Vilks, vil direktør Bo Nilsson fra Kunsthallen Charlottenborg gerne fortælle, hvorfor Lars Vilks’ musical ikke bliver opført på Charlottenborg 11. september 2008.










