en fortrængt video, det kunne være Gøteborg, Malmø eller Stockholm – tys, tys……
Pariser Migranten-”Gerechtigkeit”
Svenske borgerlige er en gåde – måske også for sig selv
Jeg kendte en del svenske, der egentlig ville have stemt på Sverigedemokraterne i 2006, men prioriterede højere at slippe af med Göran Perssons rød-grønne alliance. De stemte borgerligt til Riksdagen, og SD lokalt. Det har vist sig at være en taktisk brøler. Reinfeldt er også socialdemokrat´. Nationen er intet, markedet er alt. Det minder om svenske socialdemokraters historiske alliance med storkapitalen, der bare ikke er så stor længere. Man kan nok forvente, at valget i Sverige 2010 bliver anderledes. De rigtige socialister vil komme i regering igen, men Sverigedemokraterne vil komme i Riksdagen. Der kan de sikkert få lov at sidde og underholde sig selv, men resten holder sig for næsen. En svensk blog skriver om europas mærkeligste borgerlige:
Det eneste håb – og det er nok urealistisk – er at SD bliver så store, at de er nødvendige for at kunne danne regering. Som i Danmark, hvor – uha- “Pia Kjærsgaard bestemmer alt” (David Rehling, Georg Metz et. al. ) DA jeg stemte DF i 2001, var det med en vis bæven. Ville vi blive regeret af landsbytosser ? Næh, DF har navigeret fantastisk pålideligt i Folketinget, været garant for den mest stabile periode i dansk politik jeg mindes, og jeg fortryder ikke min stemme et sekund. Poul Schlüter havde et langt vanskeligere job end Fogh Rasmussen. De Radikale blev irrelevante, det må være Guds gave til Danmark, hvis han altså findes deroppe, hvad partiet jo ikke mener. Fogh burde blive her , af ren taknemmelighed. Han får aldrig en mere stabil ven end Pia Kjærsgaard. Det skulle da være den dag, hvor hun ikke behøver ham længere.
Når man har kendt Sverige i så mange årtier som jeg har, – siden 1962 – så ved man at der er meget vi har fået foræret tilfælles. Vi er søskende. Men der er også noget der er uudgrundeligt og uigennemtrængeligt anderledes, som man aldrig lærer som dansker. Det bøjer jeg mig for, det ville ikke fascinere hvis det ikke var sådan. Ingen kærlighed uden hemmeligheder. En dansker i Sverige er nok gæst hos virkeligheden, men det er en delvis anden virkelighed. Hvis jeg skal skære det helt ud i pap: Jeg har boet i Japan, min mor var født i Nagasaki, og selvom jeg tiltog mig alle deres skikke, bildte jeg mig aldrig ind , at jeg bare tilnærmelsesvis forstod dem. Der var en åndelig mur imellem os, der kun var delvis gennemtrængelig. At blive japaner, tager mere end et enkelt liv, hvis det er muligt. At blive svensker…….det kræver i al fald langt mere end deres enestående enfoldige, provinsielle og selvgode politikere tror. De vil bøje naturlovene, det går ad Helvede til og det koster blod hver dag. Hvis ikke der var så mange svenskere, der intet har tilfælles med etablissementet, gad jeg overhovedet ikke beskæftige mig med landet længere. “Die Machtübernahme” i 1932 er længe siden. Men nu må de altså til at vågne op ved stemmeseddelen. Riksdagen er længe over sidste salgsdato.
HuT eller ikke HuT. Hvor lidt skal vi være tilfredse med?
Det er stadig ikke godt nok. Alene dette:
Han mener dog godt, at tallene kan læses som en langsom fremadskriden mod større assimilation, hvor færre tager direkte afstand fra organisationen, men hvor færre også støtter den – flere er altså ligeglade med Hizb ut-Tahrir. Og selv det, at man måske ikke vil vedkende sig sin støtte til organisationen i en rundspørge, kan tolkes positivt.
– Hvis folk er mindre tilbøjelige til at vedkende sig sin støtte, er det immervæk en anerkendelse af, hvordan samfundet fungerer, siger Peter Nannestad. Uvidenhed om Hizb ut-Tahrir blandt indvandrere
Bemærk, hvordan dette “immervæk” signalerer en accept af stærkt forringede betingelser for vores fredelige og gode samfund. Memo til Peter Nannestad: Det danske samfund i efterkrigstiden er et af de bedste samfund verden har oplevet. Et bevis på dette, hvis levestandard, menneskerettigheder og fravær af vold ikke er tilstrækkeligt, ser man ved at kigge på befolkningsbevægelser: Folk vover livet og gældsætter sig til kriminelle for at komme her op. Ingen bevæger sig i modsat retning. Skal jeg nu være taknemmelig for en “langsom fremadskriden” som “immervæk” tyder på en vis anerkendelse af det vi er? Dette spin siger mere end meget andet hvordan ‘vi’ – altså fraregnet os uanstændige – tager forringelsen af livsvilkårene som noget givet.
Og sædvanen tro lægges der alt, alt for meget i spørgsmålet om opbakning til en enkelt organisation som “fundamentalistiske” Hizb ut-Tahrir. Massemedierne opererer med en ureflekteret antagelse om at modsætningerne står mellem åbenlyse slyngler som HuT og voldelige jihadister/terrorister på den ene side, og så de ‘moderate’, ‘kulturmuslimerne’ osv. på den anden. Hvis bare de sidstnævnte kunne vinde, så skal det nok gå alt sammen, menes der åbenbart. Herved ignoreres igen spørgsmålet om livsvilkårene i ikke-fundamentalistiske muslimske lande, hvor HuT endda er forbudt; om den skræmmende konsistens i erfaringerne fra 1300 år i samfund hvor islam har slået rod; og ikke mindst om fraværet af en moderat version af islam – som altså eksplicit har fraskrevet sig sharia som mål for hele verden, osv. – hvilket vil gøre vores fremtid afhængig af ‘kulturmuslimers’ evne til at modstå dogmatikken, uden selv at have en i ryggen. Lyder det betryggende? Medierne fortsætter med at gå rundt om den varme grød (LFPC).
Hizb ut-Tahrir: »Bedre integration er ingen garanti mod radikalisering«
Indvandrere skeptiske over for Søvndals demokrati-svada
SF-formand Villy Søvndal havde langt de fleste danskere med sig, da han skærpede retorikken over for den fundamentalistiske, muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir. Flygtninge og indvandrere i Danmark er langt mere splittede i forhold til Søvndals udtalelser, selv om de ikke støtter organisationen, viser ny A4-undersøgelse.
RØRE Da SF-formand Villy Søvndal for nogle måneder siden skabte voldsomt røre i andedammen med stærkt afstandtagende udsagn om den yderliggående, muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir, som han kaldte mørkemænd og bad om at gå ad helvede til, skete det med opbakning fra fire ud af fem danskere. Til gengæld er uenigheden med Villy Søvndal større end enigheden, hvis man ser isoleret på reaktionen hos gruppen af flygtninge og indvandrere, viser ny måling.
I flygtninge/indvandrer-gruppen er 33 procent enige i SF-formandens udtalelser, 40 procent uenige, mens resten hverken er enige eller uenige ifølge undersøgelsen, som Catinét Research har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af flygtninge og indvandrere i Danmark – langt de fleste med muslimsk baggrund.
HUT holder Bürgerbräu Keller møde på Rådhuspladsen sommeren 2007 for måbende turister, foto ©Snaphanen, klik f. helbillede. Hvad tænkte de oppe på rådhuset og ovre på Politiken i baggrunden ? Eller var de på deres Martini-måtter i Hornbæk, Provence og Nord-Skåne lige den dag ?















