syd for Gilleleje begyndte først at interessere mig, da jeg for en del år siden arvede en bog fra 1925 der hed Søborg Kirke gennem 700 år. En fjernere forfader til mig, var præst der i næsten 40 år. Det er svært at forestille sig, når man kommer til den lille nordsjællandske flække idag, at den i middelalderen var en større købstad. Kirken står intakt og prægtig endnu, nærmest som om datidens folkemylder lige er gået sig en lille tur, men alt for stor til den lille by. Slottet ( år 1140) er slemt ribbet for teglsten, Eskil-stenene der er lidt mindre end almindelige munkesten. En del siges at være gået til byggerier på Kronborg. Kalmarunionens mor Dronning Margrethe den Første blev født der i 1353. Det er en svimlende tanke, mens jeg lader fingrene glide henover granitdøbefonden, at den lille, store Margrethe har plasket rundt der som spæd. Da var den allerede næsten 200 år gammel. Læs mere om Søborg her. (fotos © Snaphanen)




Belæringer
“Det blev belæringens anden fase. At vi ikke måtte mene, at der er forskel på at være gæst i landet og at have arvet det……………………………
Og hermed er vi inde i belæringens tredje fase, der forklarer os, at multikulturalismen ikke blot er det eneste rigtige, den er også det eneste mulige, og hvis vi absolut vil dyrke forskellige nationale, vestlige og kristelige kuriositeter, da har vi værsgo at gå stille med dørene, så vi ikke generer muslimerne.”
Claes Kastholm via Uriasposten
Sproglig pseudopsykiatri
Der er en interessant nuance dansk og svensk debat. Manipulationstricket “islamofobi” er ikke et hit i dansk sprogbrug, undtaget hos meget tonedøve sprogbrugere eller deciderede propagandister. Selv Politikens skribenter føler sig hævet over ordet, bortset fra deres besynderlige sengekammerat Rune Engelbreth. Anderledes i Sverige, her er det lykkedes at knæsætte “islamofobi” som almindeligt, neutralt beskrivende ord. Er svenskere mere bevidstløse sprogbrugere ? Det tror jeg slet ikke. Det vidner snarere om en meget smallere, mere topstyret debat. Der er ingen der har fået lov at gå i kødet på manipulationen. Derfor kan man så læse – en ivørigt sjælden naiv artikel – af det svenske liberale ungdomsforbunds (=dansk Radikal) forkvinde Frida Johansson Metso. Når PK´iter skal stå for hele debatten, må man trække tredje sorteringsskribenter, der knapt er blevet tørre bag ørerne, i felten. Frida bruger ikke bare islamisternes sprog, hun har annekteret deres offer-tankegang. Men dekorativ er hun da.
I dag har kriget mot terrorismen blivit ett krig mot religionen, religionen i bestämd form, närmare bestämt islam. Inte minst karikatyrdiskussionerna har visat en minoritets utsatthet, skriver Frida Johansson Metso.Muslimska fanatiker och islamofober är bara eniga om en sak: att islam är homogen
De som inte hatar måste höras (ill. en ukendt tysker har lavet en ready made af Vilk´s julekort)

Selbstmord aus Angst vor dem Tode
Jeg ved godt, der ikke er ret mange der læser tysk, men det skal ikke ødelægge det for dem der gør. Henryk Broder om det muslimske atommareridt:
Dutzende Menschen sind bei Unruhen gestorben, seit das Attentat auf Benazir Bhutto Pakistan erschütterte. Die Welt blickt ratlos auf das Chaos im Atomstaat – und merkt nicht, wie die Welle eines todessüchtigen, islamischen Fundamentalismus sie zu überrollen droht.
Zwei Tage nach der Ermordung von Benazir Bhutto breitet sich in Pakistan das Chaos aus, und der Rest der Welt ist entsetzt und ratlos. Wie konnte es nur soweit kommen? Wusste Frau Bhutto nicht, welche Gefahr ihr drohte? Warum wurde sie nicht besser geschützt?


