Seks år med Fogh i spidsen for en VK-regering med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag, har givet eminente resultater. Arbejdsløsheden er historisk lav, udlandsgælden er betalt og SR-regeringens udlændingepolitiske katastrofekurs blev bragt til standsning. Meget er dog sket, og det forhold, at Fogh denne gang var afhængig af et færøsk mandat for at fortsætte succes’en, er intet mindre end skræmmende.Hvis VKO-flertallet kan holde sammen i endnu en periode, så vil de tre partier formentligt tabe næste valg uanset resultaterne af den førte politik. Meget tyder på, at tiden arbejder for den bløde, mere sociale end nationale konservatisme. Det er som om folk flest har glemt konsekvenserne af 1990’ernes udlændingepolitik. Det er nu ikke, fordi politiets døgnrapporter ikke er leveringsdygtige i eksempler. Det sidste døgn op til valget kunne man eksempelvis høre, hvorledes en 19-årig dansk-libaneser holdt sin 19-årige danske kæreste indespærret i ni dage, hvor hun blev udsat for livstruende tortur. Ifølge medierne (undtagen DR Online), så skete det hele, fordi han ikke ville tillade, at hun så sin kristne mor. Nogenlunde samtidig så endnu en dansk-islamistisk terrorsag dagens lys, og atter blev politiet fysisk angrebet af 2. generationsindvandrere. Volden er blevet hårdere konstaterer en højtstående politimand, men kan de konservative af æstetiske årsager ikke lide at tale om multikultur, så burde de da i det mindste rette fokus på retspolitikken.Nu klarede Fogh valget denne gang, men medmindre både Venstre og de Konservative mere offensivt forholder sig til det værdipolitiske, så går den ikke igen.
Kim Møller, uriasposten.net på 180 grader
Kommentarer på bloggen – forsøgsperiode
Jeg har længe overvejet at åbne for kommentarer, selvom jeg altid har fået mange nyttige og venlige mails. Man ser at kommentarer tjener et formål på Uriasposten, Gates of Vienna og Document. no m.fl. Noget har talt for, noget imod. Imod dette at jeg ikke selv er specielt diskutérlysten og det tidskrævende i at læse dem, hvis de løber op i store antal. For taler at der er mange informerede folk derude i cyberspace, gode skribenter med gode tips . Kontakter etableres. Det sidste sås tydeligt på valgaftenen da vi samlede bloggere, kommentatorer og andet godtfolk til en festlig aften med storskærm og fadøl. Det overbeviste mig om at give kommentarer en chance, for de er ikke bare mentalhygiejne for skribenten, de gir´også en mulighed for at andre end jeg, kan få glæde af tips. Vel mødt til kommentarer på Snaphanen. Fungerer det, bliver det permanent.
Folkets dom og Mediernes bananrepublik
DANSK FOLKEPARTI kom i Folketinget med 25 mandater.
Dermed har partiformand Pia Kjærsgaard og hendes hold for tredje gang i træk ført deres parti til mandatfremgang ved et folketingsvalg. Nu efter valget er der grund til at dvæle lidt ved de betingelser, som Dansk Folkeparti har været oppe imod.Engang måtte partiets folketingsmedlemmer tåle at høre en statsminister stå på Folketingets talerstol og kalde dem »ikke stuerene«.Fornærmelsen ramte den pågældende statsminister som en boomerang, men budskabet hænger åbenbart ved.
Trods elitens afstandtagen, trods resterne af det smuds, som Nyrup Rasmussen kastede fra talerstolen, trods det nye fjendtlige parti, har Pia Kjærsgaard alligevel haft fremgang ved tre valg i træk og repræsenterer nu tingets tredjestørste parti.Sådan lyder folkets dom, når det skærer igennem pænheden, den politiske korrekthed og den bedrevidende fordømmelse og belønner partiet for dets afgørende indsats – justeringen af en flygtninge- og indvandrerpolitik på støt katastrofekurs.
Bananrepublikken Danmark
Man må antage at den nordiske skamme-ud-kampagne er bestemt for hjemmemarkedet, skønt man skal ikke undervurdere journalisters magt og herlighed i egen indbildning. Som en logisk konsekvens af svenske journalisters helt uhørte politiseren, har Jyllands Posten klogt nok vendt sig mod den svenske blogosfære, for at for at fremkalde et mere retvisende billede af, hvad der tænkes i Sverige. I Norge skriver Nina Hjerpset-Østlie på Document.no :
Skuffelsen er til å ta og føle på i det journalistiske Norge etter de
anstendiges tap i Danmark. Og få eller ingen redaksjoner skjønner
hvordan det danske valgresultatet kunne bli så forferdelig feil –
særlig fordi norsk presse på sedvanlig balansert og energisk vis har
arbeidet for det motsatte resultat.Men alle som leste redaktør i Aftenposten Per Egil Hegges kommentar
til dansk valgkamp 8 november vet svaret. For i disse tider tenker,
mener og velger danskene mye rart fordi de har inhabile medier. Så fra
tidligere borgerlig hold lyder det redaksjonelle budskap:
DANMARK: MEDIENES BANANREPUBLIKK
Fortsæt med at læse “»Fogh samarbejder ikke kun med Dansk Folkeparti af nød«”








