oktober 2007 , Counterjihad Brussels, Mere følger.
min 44: 36 (© Snaphanen)
Ulla Nørtofts kommentar fortjener mange læsere, specielt blandet de der overvejer at stemme på “de han-Radikale” – eller de “Sunni Radikale”, som vi også kalder dem. To Radikale partier tilbage til indflydelse ? Meget tegner nu til at en stemme på de “han Radikale” NA , er en sandsynlig stemme på Thorning.
De danske journalister elsker Ny alliance og er fra 1. dag gået ind i valgkampen med forbilledlig ildhu. Ny Arrogance har fået al den positive omtale, de kunne ønske sig. Samtidig fortsætter man den rutinemæssigt løbende tilsvining af Dansk Folkeparti, det onde parti. Ond betyder ”det der skal undgås”. Det skal Dansk Folkeparti, det er alle anstændige mennesker enige om.
En kronik af Lars Hovbakke Sørensen i Berlingske i går pegede imidlertid på noget andet: Måske skyldes de Radikales had til Dansk Folkepartis indflydelse ikke så meget, at Dansk Folkeparti repræsenterer det Onde selv, – måske handler dette glødende had i virkeligheden om, at de Radikale for første gang i generationer selv er blevet sat uden for indflydelse? Danskerne har dermed kunnet føre borgerlig værdipolitik i Danmark. Måske er det bare den ægte, borgerlige tankegang, der virker så fremmedartet og så afskyelig på dem?
De kulturbærende institutioners raseri over Dansk Folkepartis indflydelse er så i virkeligheden bare raseri over de Radikales manglende indflydelse. Det er slet og ret jalousi, der driver Systemet Politiken, der har ladet det sive ned gennem medie- og uddannelsessystemet, så ethvert barn i folkeskolen nu ved det, at dansk politik har sluppet det Onde selv ind i varmen.
Scorned by the media, the new president enjoys wide popular support
Nicolas Sarkozy, one of the most popular presidents in the history of France’s Fifth Republic, ran on a platform that gave high priority to enforcing law and order. No small task: starting with the administration of Socialist president François Mitterand, which abolished the death penalty, successive French governments have failed to confront a steady rise in violent crime, aggravated by dysfunctional judicial and penal systems.
Now Sarkozy, working closely with Justice Minister Rachida Dati and Interior Minister Michèle Alliot-Marie, is shifting the country’s treatment of criminals from sociological solicitude to punishment, and defending victims of crime vigorously. Two recent high-profile incidents—the sexual assault of a five-year-old boy by a notorious pedophile and the outbreak of gang warfare in the streets of Paris—illustrate both Sarkozy’s new approach and the obstacles that he faces. (Foto ©Snaphanen)
Chief Rabbi Sir Jonathan Sacks is aiming to be politically incorrect
Sir Jonathan Sacks has written a book seeking an end to multiculturalism. He discusses his reasons with our correspondents. Times Online
From the H-Bomb to the Human Bomb
André Glucksmann
Modern terrorism seeks to combine the annihilating power of Hiroshima with the nihilistic gospel of Auschwitz.
With what measureless naivety has the twenty-first-century democratic citizen managed to be surprised when hate breaks down his door? He has—along with his father and his father’s father—witnessed, directly or indirectly, wars, murderous revolutions, and the genocides that were the last century’s specialty. How could he believe himself immune? “Not here, not me,” he told himself. But then, on September 11, 2001, Americans saw several thousand of their own assassinated, for no reason. There they were, unsuspecting, in their usual places, at work or at a café, white, black, and yellow, housewife and banker, when they suddenly realized that they were targets of an indiscriminate, merciless will to kill.
Fortsæt med at læse “Nidra Poller: Law and Order in Sarkozy’s France”
Man skal tilbage til 2001 rapporten “Hvem voldtager hvem” for at finde noget detaljeret om forbryderne. Det var dengang en indvandrerandel på 67-75 %, fik folk til at række ud efter lugtesaltet. Den etnificerede kriminalstatistik Lene Espersen lovede for snart meget længe siden, har vi intet set til. Hvornår, fru justisminister?
Center for Voldtægtsofre oplevede sidste år et rekordstort antal henvendelser. Hver tredje forulempede kvinde var mellem 15 og 19 år, viser ny rapport.Med næsten en henvendelse om dagen satte Center for Voldtægtsofre i København sidste år en kedelig rekord.330 kvinder – og enkelte mænd – meldte sig på centret med historier om akut voldtægt eller voldtægtsforsøg, og godt 10 procent af kvinderne havde været udsat for incest eller samlivsvold. Det viser centrets årsrapport, der offentliggøres fredag.
Især unge piger mellem 15 og 19 år er udsatte. Gruppen tegner sig for hver tredje anmeldte voldtægt. En fjerdel af kvinderne var mellem 20 og 24 år gamle, mens “kun” ni personer over 50 anmeldte en voldtægt.I København er Indre by og Amager de mest udsatte geografiske områder, mens Vesterbro med 10 overgreb sidste år er bydelen med færrest rapporterede voldtægter.
Weekendavisen møder Ann Coulter
»Vi skal invadere deres lande, dræbe deres ledere og konvertere dem til kristendommen.« Højrefløjens svar på Michael Moore fornærmer bøsser, muslimer, jøder, kvinder og fremfor alt venstrefløjens forrædere. Skal man tage hende alvorligt? Vi har spurgt Ann Coulter selv.
»Det smarte Sverige er en myte«
Tøger / Engelbreth segmentet og Information (Lars Weiss) åd den råt, som de efterhånden ret primitive og let gennemskuelige agitatorer de er: virkeligheden er, hvad de lige pt. synes er kønnest og skader DF mest. Seidenfaden er endnu politisk kommentator på DR, så sent som Deadline i aftes. Hvor længe mon endnu, inden han ryger samme vej som fredsprofessor Jan Øberg, som vi og DR har glemt forlængst og efterladt på den skånske slette uden statsbidrag ? (Og hvad blev der forresten af Der ewige Timm Jensen? ). Her er til gengæld en virkelighedsnær, svensk journalist:
Dra inte för stora växlar på hanteringen av Vilkskrisen, varnar Bjarne Stenquist.
Nyligen kunde vi i Svenska Dagbladet läsa om hur mycket bättre den svenska regeringen hanterade den så kallade Vilkskrisen än dess danska motsvarighet agerade i Muhammedkrisen. En liknande jämförelse gjordes nyligen i P1:s ”Godmorgon världen”. På så sätt framställs Sverige och dess styrande som smartare än den danska regeringen, där ju Anders Fogh Rasmussen vägrade att träffa ambassadörerna från ett antal muslimska länder, danska ambassader brändes ner och danska varor bojkottades.
Jag tycker att dessa kommentarer andas viss naivitet. Som om Fogh inte visste vad han gjorde, även om reaktionerna kanske var oväntat våldsamma. Fogh vägrade inte att träffa ambassadörerna för att han var dum, utan som ett led i en överlagd politisk markering.
En avgörande fråga i valrörelsen 2010 är om Sverigedemokraterna ska lyckas ta sig in i riksdagen. Om så sker kastas den nuvarande blockpolitiken över ända.
Än så länge inriktar sig det svenska politiska etablissemanget på en sorts uppehållande försvar mot de främlingsfientliga krafterna. Och där finns ingen större skillnad mellan den gamla och nya regeringen.
Därför är Reinfeldt, till skillnad från Anders Fogh Rasmussen, mer angelägen att hålla locket på i alla frågor som rör invandring, asyl och integration.
Men det vore fel att förenkla det till att den svenska regeringen i denna fråga är så mycket smartare än sin danska motsvarighet. De politiska risk- och möjlighetsanalyserna ser bara lite olika ut, åtminstone för tillfället.
Vilks og hans nye hund Muhammed. Det er en tæve, så mon navnet Muhammedina findes ?

NASER KHADER har sin skyggeregering klar:
Udenrigsminister: Joachim Boldsen. Finans: Vicky Jo. Kultur: Susi (uden Leo). Justits: Sofie Graabøl. Skat: Anders Lund Madsen. Integration: Viggo Mortensen. Kirke: Thorkild Grosbøll. Minister for godt humør: Lars Larsen. Chef for tankepolitiet: T. Seidenfaden.Danmarks Radio forsøger efter bedste evne at frempiske en stemning af, at der er spænding om udfaldet af folketingsvalget.
Fortsæt med at læse “Rekord i anmeldte voldtægter i København”
en ikke uvæsentlig del af problemet : Da indvandringen ikke rammer “eliten” først, er det ikke noget den lægger mærke til eller anerkender som et problem. Eliten er ligesom de fleste andre, men ignoranter på en andet og højere niveau – dét de ikke lige kan se ud af køkkenvinduet, eksisterer ikke. Den dag, de ser det, er det selvfølgelig forlængst for sent. “Eliten” har ikke statsmandskvaliteter, kan man vist roligt sige , såsandt som statsmænd er de, der læser fremtiden en 5-15 år frem. Imens betaler “bunden” prisen for “elitens” provinsionalisme og manglende forestillingsevne. Helle Thornings parti kalder det stadig – solidaritet, hvilket bare viser at dagens arbejderparier er nogle ganske andre end for 20 år siden. Det er socialdemokraterne, der er velfærdens fjende, hovedskadevoldere som SR regeringen var. Oplyste borgere bør være varsomme med at vise dem tillid længere, ikke mindst arbejdere. DJØF´ere fortsætter nok tillidsfulde en rum tid endnu. Det kommer der af at gå i skole i 18 år.
Yngre danskere, uden uddannelse, tjener i dag mindre, end de ville have gjort, hvis der ingen indvandring havde været de foregående ti år. De højtuddannede tjener til gengæld stort set det samme. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark – Konsekvenserne for løn og beskæftigelse
pdf 16 sider
»For flere revolutionære tilholdssteder«
hvad blev der af god gammeldags øl, f…..og hornmusik? Unge (nå ja, op til 45) bør ha´sunde interesser.
demo 20:30, Foto Snaphanen
Tariq Ramadan eller Hal Koch: Hvor er Krogerup på vej hen ?
Kronik Af Lene Kattrup, Dyrlæge,Frederiksborg Amts Avis, 24 oktober
Vi må alle til at turde se islamismen mere i øjnene. Også en højskole har et ansvar. Som Rushdie med flere skrev lige ud i deres manifest under Muhammed-krisen i 2006, så er islamismen vor tids største trussel på linje med andre store totalitære ideologier.
Med overskriften »Europa og kampen mod terrorisme – hvor er vi på vej hen« inviterede Krogerup Højskole til et offentligt debatmøde den 16. oktober med Tariq Ramadan, Anja Dahlgaard-Nielsen fra DIIS, Erik Boel som er formand for Den Danske Europabevægelse og forstander for Krogerup og Jacob Illum fra PET.
Fortsæt med at læse “Rockwoolfondens forskningsenhed: »Øget ulighed som følge af indvandring«”
Det er hurtigt overset. Da jeg var yngre og dummere troede jeg, jeg selv kunne, som jeg har haft mulighed for i danske i tredive år. Hvor hurtigt jeg blev klogere. Næh, næh. Svenske medier handler om kontrol og belæring. De eksisterer ikke for at give en fuldstændigt samfundbillede, endsige for at viderebringe læseropinion. Det er et dansk fænomen, der åbner for anarki. Expressen lod nådigst Bertel Haarder skrive en enkelt gang, Sydsvenskan ovverraskende nok Søren Espersen en enkelt gang, men det var en alvorlig smutter, der blev tiet ihjel.
Siden 2001 har det været Carsten Jensen, Suzanne Brøgger og Klaus Rifbjerg, Svend Auken og så nu Rune Engelbreth. Hanne Vibeke Holst er også et svensk journalist hit, som den driftsikre feminist-sosse hun er. Hvem sagde at svenske journalister er (mere vellønnede) pædagoger? Hvem vil gå i svenske journalisters opinions-børnehave ? På den ande side slipper man jo så velsignet for surfe forbi menighedsbladet DN. De har længe været irrelevante på min daglige nyheds- netrundgang , ligesom søsteravisen Politiken. DN kan fortsætte som en statsstøttet kuriositet i al evighed, men Politiken behøver nok at skaffe sig af med Seidenfaden på et tidspunkt for sin overlevelses skyld. Svenskere der vil informeres alsidigt, er nødt til at søge sig udenlands, og det er netop hvad de gør. Den har forlængst ingen tillid til svenske medier.
Rune Engelbreth: Heroisera inte Muhammedtecknarna
Også Irland disintegrerer
Muslimske optøjer i Amsterdam og Brussels
foto: Unge tyrkere i Bruxelles igår d. 24/10

Artikel: Muslim riots are leading Europeans to be less tolerant of their Muslim neighbors
Göteborgare säger nej til moské
Det blir en moské på Hisingen. Bygget kommer att finansieras med pengar från Saudiarabien och beräknas kosta omkring 80 miljoner.
Ritningarna är klara och bygglov finns. Nu har Sveriges muslimska stiftelse i Göteborg till slut också någon som betalar.
– Vi vill att muslimerna ska få en officiell plats att utöva sina religiösa handlingar på i Göteborg. Vi vill inte att de ska vara på undanskymda platser, säger direktör Saleh al-Rechadi till radions Ekoredaktion.
Han ingår i den delegation från det saudiska finansdepartementet som besökte Römosseskolan i Angered utanför Göteborg för att skriva kontrakt med Sveriges muslimska stiftelse.
– Det känns otroligt bra för att vi har väntat i ungefär 20 år nu, säger Bachar Gahnom, en av de som har varit drivande i Sveriges Muslimska Stiftelse.Det är första gången ett moskébygge i Sverige helt finansieras av en annan stat. Kritiker menar att de saudiska myndigheterna köper sig inflytande över Göteborgs muslimer och att Sveriges muslimska stiftelse hamnar i en beroendeställning.
Detta tillbakavisas dock av både stiftelsen och saudierna. Inga krav ställs på styrelseposter eller vem som ska bli imam i moskén. Det finns dock vissa villkor för driften.
S og uligheden
Fagbevægelsens støtte til Socialdemokraterne er lavere end tidligere, hvorfor partiet har færre penge at føre valgkamp for end regeringspartierne. Det kalder kampagnechef for Socialdemokraterne, Lars Midtiby, for en ”voldsom ulighed, der bare bliver større og større”. Helt glemt er det, at S gennem årtier fandt det helt i orden at modtage milionbeløb fra fagforbundene, selv om mange af disses medlemmer stemte borgerligt. S har heller ikke blik for den ulighed, som ligger i, at omtrent 75% af Danmarks Radios journalister stemmer på oppositionen, hvilket mange borgerlige vælgere dagligt oplever som en klar venstresnoning af nyhedsformidlingen. S har en påfaldende selektiv opfattelse af, hvornår der er tale om ulighed.
Michael Sandfort, Berlingske Tidende
Naser Khader – en mand med fart på
Naser Khader fra Ny Alliance ser Foghs angreb som udtryk for skræmmekampagne og politisk kynisme.»Indirekte siger han, at jo bedre vi behandler asylansøgere, jo flere kommer der. Og jo dårligere vi behandler dem, jo færre kommer der. Det kan ikke dokumenteres,« siger Naser Khader.Han opfordrer Anders Fogh Rasmussen til at fremlægge dokumentation for, at Danmark vil blive det mest attraktive land at søge asyl i.»Det kan han ikke dokumentere,« JP.DK
Hvorfor tror Khader egentlig, at flygtningesmuglerne kører direkte igennem Danmark til Øresundsbroen, uden at overveje at standse for en kaffepause – en “fika” eller en bakke Netto-bajere ved brofæstet ?
Sverige og Danmark , asylsøgere 2002-2006
33.016 – 31.355 – 23.161 -17.530 – 24.322
Danmark 5.947 – 4. 593 – 3.222 – 2.260 – 1.918
(hertil kommer Sveriges over 30.000 “familiesammenføringer” mod Danmarks under 2000).
Khader er en travl mand, siger de der kender ham. Hvad ellers er han for travl til at sætte sig ind i ? Han har det tilfælles med Seidenfaden – hver gang han møder op til noget, må han smutte i utide. Det er ikke nemt at være så efterspurgt. Nogle vil stemme på ham, forstår jeg. Vælgere lider af længsel efter skønhed. Er det kønt, er det godt. Så også Jørgen Poulsen (Røde Kors) stiller følgelig op for Ny Alliance. Dét er i al fald kønt. Han kunne lige så gerne havne i CD eller i den agiterede Bodil Kornbek´s 0.0 % parti, inden han ser sig om. Partier, hvis styrke det er at dø smukt og langvarigt. Men Khader, Seeberg og Samuelsen, kan endnu nå kors og bånd og stjerner for den kunstneriske udførelse. Der er tre uger til vi ved det. Lykkes det ikke, er der dømt CD , tørklæde og Kolding Designskole.
Pittelkow: Vælger Khader at blive Thornings prins på den hvide hest?
Svensk velfærd år 2oo7
107-årig koster for mange penge
Filip Dewinter on Islamization in Belgium
When we met at the Counterjihad Brussels 2007 conference, one understanding was that each country – in fact, each of many groups within each country – will oppose Islamisation using their own resources and cultural heritage, with a variety of approaches and ideologies to increase our chances of success. We continue to work for the largest possible “big tent” approach with organizations to oppose Islamisation and support constitutional liberties.
This includes working with all religions, atheists, evangelicals, groups who support gay rights, groups who oppose gay rights, feminists, traditionalists, people who support the Iraq war, people who oppose the Iraq war, pro-Americans, anti-Americans, Marxist-Leninists (you never know…), Muslim reformers, Muslim moderates, apostates, amateurs, professionals, right wing organizations, left wing organizations, individual authors, and a host of other associations, parties, online forums, bloggers and individual activists.
(foto: fra venstre: Dewinther , Bat Ye’or , David Littman, Johannes Jansen © Snaphanen)

Fortsæt med at læse “Hvilke danskere kan ytre sig i Dagens Nyheter ?”
fotos Snaphanen





Trykkefrihedsselskabet: Ytringsfriheden i Kina, 4 november, Vartov, København
(tilmelding, senest 29. oktober)
Berlin 1936 – Beijing 2008
I 1936 kunne Adolf Hitler sole sig i verdens opmærksomhed under De Olympiske Lege i Berlin, mens offentligheden glemte alt om kz-lejre, jødeforfølgelser, tortur og undertrykkelse. Nu er turen kommet til Kinas kommunistiske ledere, der glæder sig til at fremvise deres økonomisk fremgangsrige og mægtige land for verdenspressen under næste års Olympiske Lege. Derimod hører vi stadigt mindre om bagsiden af det kinesiske mirakel.
Historien om kvindearbejdslejren i Xinan, hvor tilhængere af den religiøse sekt Falun Gong udsættes for en så rædselsvækkende behandling, at man skal til de nazistiske og stalinistiske kz-lejre for at finde fortilfælde.
Hvor politiet benytter sig af “de frygteligste og ondeste torturmetoder, som vi kender på denne planet” – for at citere den tidligere fange Zeng Zheng, som siden har ændret sig navn til Jennifer Zeng. Hun blev arresteret i oktober 2000, efter at internet-politiet havde afsløret hende som Falun Gong-tilhænger.
Hvor fangerne – ligesom deres lidelsesfæller i talløse andre kz-lejre med hundredtusinder af indsatte – bliver torteret til døde eller til menneskelige vrag.
Ikke fordi de har begået nogen forbrydelse, men fordi de mener noget andet end Kinas kommunistiske diktatur.
“Jeg var engang vidne til, at en kvindelig Falun Gong-fange blev torteret fire dage og fire nætter i ét stræk. Til sidst brød hun mentalt sammen, og det var det mest rædselsvækkende. Pludselig blev en engel til en djævel. En normal, menneskekærlig person var blevet torteret til sindssyge,” beretter Jennifer Zeng.
Og det er netop meningen med de kinesiske torturlejre, som Jennifer Zeng betegner som endnu skrækkeligere end de nazistiske. De kinesiske kommunister er nemlig ikke tilfredse med at udrydde eller tortere deres modstandere. De vil “transformere” dem. Få dem til at afsværge deres gamle meninger, tilslutte sig regimets propaganda og selv deltage i torturen af de medfanger, der endnu ikke er blevet “transformeret”.
Jennifer Zeng har skildret sine oplevelser i bogen “Witnessing History: One Woman’s Fight for Freedom and Falun Gong”, der er blevet sammenlignet med Alexander Solsjenitsyns værk “Gulag Øhavet”. Hun har nu politisk asyl i Australien.
Søndag den 4. november er hun blandt talerne ved Trykkefrihedsselskabets konference om ytringsfriheden i Kina. Den finder sted på Vartov i København.
Læs hvordan du kan tilmelde dig på http://www.trykkefrihed.dk/ eller http://www.sappho.dk/
For mere information, kontakt Trykkefrihedsselskabets næstformand Katrine Winkel Holm (36 44 88 41) eller formand Lars Hedegaard (36 46 15 48).
Forfatter Zeng Zheng: ”From at prisoner to a writer”
Prof. Stig Thøgersen: ”Political and academic debates in China: Where are…”
Chefred. Lea Zhou: “Media censorship in the Chinese Press and the Olympic Games”
J. Lagerkvist, Utrikespolitiska Institutet. Lund: “Free speech on the internet in China”
Menneskeretsekspert Thomas Gua: ”The conditions of Free Speech in China”
‘We must act now to cut immigrant numbers’
By Sir Andrew Green
Immigration set to increase Britain’s population by a third
White flight
DUBLIN, Ireland: A government-commissioned report Friday into the impact of heavy immigration on Dublin’s schools documented what it called a dramatic pattern of “white flight” from part of the capital city.
The study, titled “Inclusive Education, Primary Challenges,” examined the rapid demographic changes in elementary schools in Dublin 15, a northwest district that lies largely outside the city’s major ring highway and includes its biggest shopping mall.
Fortsæt med at læse “Lillebælt, Arnhem, Hamborg og Bryssel x 3”
“Fogh lytter til folkestemningen ” (citat:Naser Khader, der gir´ Fogh første chance som kongelig undersøger, – hvis han “leverer varen”. Hvilken vare? Jo, “sødere mod afviste asylansøgere”. Det er jo altid noget at gå til valg på , nu vi ikke ved så meget andet, end at DF skal sættes udenfor indflydelse. Drøm videre, senest stod DF på 14 %, og da de altid er underrapporterede, er det mindst 16 % .)
Bookmaker: Fogh er storfavorit
Pia K.: Udlændinge, EU-traktat og velfærd bliver temaer
Gallup: Regeringen står til sejr (og post-post-post- kommunisterne ryger ud, med 18 års forsinkelse. )
Indvandring øger ulighed i Danmark (Lågutbildade danskar de största förlorarna på invandringen)
Da Danmark ikke har noget nationalkonservativt parti (hallo, K i Gentofte, Vedbæk og Gl.Haalte !) , er valget ikke så svært: V eller ny-semi-sosserne DF. Lægger man vægt på udlændinge og EU, må det blive DF. Alt tyder på at den danske befolkning stadig vil være et europæisk, demokratisk forebillede i deres valg. Jeg er ikke partimedlem nogen steder, men peger blot på de to partier. Her på bloggen bæres der nag mod selvgode, bedrevidende samfundsødelæggere, fejge akademikere, der er kosmopolitter i egen indbildning, men hvis provinsielle sindelag og ødelæggelse er rigeligere dokumenteret for hvert år der går. I den henseende er jeg ingen god kristen.
Behandlingen af det danske valg 2007, vil i Sverige blive mindre agitatorisk og løgnagtig end i 2001 – ganske enkelt fordi SD er på vej ind i Riksdagen, og skriverne, flokdyrerne, de 18.000 højtlønnede konformister, der er medlemmer af Journalistforbundet, vil have lært at beherske sig. De vil ære Bergman, og “observera största möjliga tystnad”. Danmark vil blive et ikke-land. Vi vil skabe overskrifter i DN, AB, SvD, IHT , Guardian, FN, EU og arabiske medier som “xenofober” . PBUT – Peace be unto them. Danskerne ville alligevel ikke – efter 25 års tænkepause – koloniseres fra Mogadishu og Islamabad. Sent, sent – men muligvis tidsnok til at undgå den skæbne, der bliver England, Sverige , Holland , Belgien og Frankrig til del. Skam få danskerne. Nævn dem ikke.
Men da antallet af unge (“utilpassede”) indvandrere i Danmark, vil tre-dobles i løbet af de næste 15 år, kan man forvente at den danske venstrefløj vil går over i historien som rene fantaster og hasardspillere med landet. Om ikke det, der er værre. SR-tidens bombe under Danmark er så langtfra eksploderet endnu.
Mens vi venter på det, taler Margrethe Vestager om miljøet (sic!). Det minder om svenske politikeres mantra: skol, vård och omsorg. “Don´t mention the war”. SR og venstrefløjen er publikum her:
Det hændte på et teater, at der gik ild i kulisserne. Bajads kom for at underrette publikum derom. Man troede, det var en vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Således tænker jeg, at verden vil gå til grunde under almindelig jubel af vittige hoveder, der tror, at det er en vits.
– Søren Kierkegaard, 1843
Vil danskerne stemme på dokumenterede fantaster, der har påført os årlige milliardudgifter, vores børn mulig terror og balkaniserende, etniske konflikter ? Er glemslen fremskreden nok til at vi allerede vil stemme hasardspillere. ? Er de tilgivet allerede inden deres skadevolderi har udfoldet sig helt ? Næppe endu, men med tiden, måske. Som det ser ud nu, kan Helle Thorning lige så godt gensøge sit gamle EU job, hvis hun vil frem i verden, tjene penge og have succes. Ingen har torpederet dansk velfærd og solidaritet mere end hendes parti. Uden succes, må man tilføje, hvilket har adskillige grunde.Syv, unge blanke vælgergenerationer er kommet til siden 2001. Hvad vil de stemme ? Hvad er deres hverdagserfaringer ? Vi kan blive overraskede, når de omsætter deres virkelighed til krydser.
(se også Hedegaard: Ung med de unge)
…den fremmeste internationale sociologiske forskning underbygger Dansk Folkepartis advarsler om det multikulturelle samfund.
Mads Qvortrup, Politiken den 23. august 2007

Anders Fogh Rasmussen går til valg på økonomisk ansvarlighed og stram udlændingepolitik
– jamen, så lad da gå . De står godt til hug nu:. Et kronisk demineraliseret socialdemokrati – selv uden Frank Jensen – , en Asmaa-kompromitteret venstrefløj, en Khader – heppet på af svenske medier – hinkende på venstrebenet, en Søvndahl, overladt til sin Struer´ske “karisma” og de billige Enhedsliste points, en not-in-my-backyard- Vestager under den lyserøde tørrehjelm hos Jean Leonard´s pudelfrisør i Købmagergade. Kort sagt, en kompromitteret opposition der har været for længe ude i kulden , som fryser men ikke meget andet. Tage dem til nåde og tilgive dem ? No way. Husk dem ! Lad ske, hvad der ikke kan forhindres, go for it, DR og Tøger, som jeg ellers kun er på fornavn med ved højtidelige anledninger:
I de islandske sagaer fortælles om en vikingekonge, der pludselig i et hyggeligt selskab trak sit sværd og klippede en rar gammel mand i to stykker, fra isse til hæl. Kongens folk spurgte lidt overrasket, hvorfor den gamle mand skulle lade livet, og de fik det enkle svar:
»Invandrare i Europa«
(oversættelse af “Fremmed I Europa” – af Räknenissen. Sverige må stadig forlade sig på oversættelse af importeret kvalitetsjournalistik. Ingen svenske journalister er mig bekendt gået om bag facaden af dette stykke Franco Fratinni- bestillingsarbejde, som Danmarks Radio frejdigt og vedholdende kaldte “uvildigt”. Da danskere ikke længere forstår svensk – eller tysk – og svenskerne ikke forstår dansk, har vi heldigvis stadigvæk Nissen. Hvorfor ingen på begge sider af den mentale Berlin-mur- Øresund, der desværre også indbefatter Hven, – forstår noget som helst, det er en helt anden og tredie historie. Hvem det er værst for, skal jeg ikke lige kunne afgøre:)
Weekendavisen 19 oktober 2007, sektion 1, sidan 5
Integrationsindex.
Danmark är bättre än Sverige på att få invandrare i arbete, men Sverige framställs som bäst på integration i internationell undersökning, där Institutet för Mänskliga Rättigheter ger dansk integrationslagstiftning underbetyg.
Av FREDE VESTERGAARD
DANMARK är ett av de länder i Europa som är sämst på integrera invandrare från tredje världen-länder. Danmark ligger på en tredelad plats 21 av 28 länder, medan Sverige är bäst.
Så lät det hela måndagen i radionyheterna och tv-nyheterna fram till Deadline sist på kvällen – med hänvisning till en ny undersökning som offentliggjordes i Bryssel.
Det ska genast sägas att undersökningen – i motsats till vad den elektroniska nyhetsförmedlingen gav intryck av – i verkligheten inte säger någonting om vilka länder som är bäst på att integrera. Undersökningen handlar däremot om hur bra ramarna för integrationen, dvs integrationslagstiftningen, bedöms vara.
Undersökningen har finansierats av EU-kommissionen och enligt justitiekommissionären Franco Frattini ska integrationsindexet och dess underindex fungera som “benchmark” – norm – och indikatorer för god integrationspolitik i Europa. Med andra ord ska det användas till att rikta kritik mot de länder vars lagstiftning inte är lika bra som de bästa ländernas.
Der foregår bla. det, at Ulf Nilson udmærket ved, hvad der foregår, men han må ikke skrive det ligeud i Expressen, bare sidesteppe og tjatte. Det er hvad der foregår, og det er det interessante. Man føler med Nilson, for hvis man gav ham fuld frihed, ville han være den rette mand på det rette sted, men svenske mediers forfinede æstetiske sans, spænder ben for selv aldrende, højt meriterede journalister.
I denne klumme er rygvask på en gammel kvinde alibiet for en samfundskritik, der aldrig tør blive specifik, ligesom den såkaldte samfundskritik, der findes i bølgen af svenske succes-krimier, ikke basererer sine litterære og kritiske kvaliteter på andet end, end at Sverige – tilsyneladende ud af det blå – er gået fra et højtillidssamfund til et høj- kriminalitetssamfund. Den nasser på tragedier. Statskunstnere kan lukrere på det, når de de bortser fra det større , ubekvemme billede. Det kunne jo koste støttekroner at skrive om det, og de kunstnere vi fostrer og støtter, er derriere-garde, ikke avantgarde, som de selv indbilder sig. Ordets medgørlige skødehunde. Havde de valget, ville de aldrig blive en Nicolai Blædel, en Torgny Segerstedt, en Václav Havel, en Joseph Brodsky , en Dmitri Shostakovich . Antagelig derfor kun bogklubber og bogmesser værdiger dem større interesse. Julius Bomholt og Henning Rohde ville ikke have været fornøjede over resultatet. Carsten Jensen, Seidenfaden et al har “a gift for words” (Orwells udtryk), men de skal som ægte intellektuelle, ikke have noget klinket. Det er ikke mit problem, jeg har selv masser der behøver klinkning allerede.
Kan svenskar inte bli förbannade?
Sitter vi så fast i myten om vår egen förträfflighet – det nya, fast
snälla herrefolket – att vi vägrar att se verkligheten?
Jag var inne på frågan när jag skrev om sparkmordet på Kungsholmen och dödsskjutningen i Blekinge ( 6 oktober). Sen dess har vi haft ett par mord till, kanske 15–20 skolor har brunnit (!) och ett hundratal tjejer blivit våldtagna (!). Alltså måste jag upprepa min fråga:
Vad i helvete pågår här?“2006 sökte 24.322 personer asyl i Sverige. Över 90 procent saknar pass och identitetshandlingar eller uppvisar falska handlingar, enligt Migrationsverket.
Ofta handlar det om personer som vet att de inte har rätt att stanna och genom att inte uppge sin rätta identitet tar processen så lång tid att myndigheten till slut ger upp.” Stop asylmisbruget
Dear world, you´re hard to please
Defending Islamofascism- It’s a valid term. Here’s why:
The attempt by David Horowitz and his allies to launch “Islamofascism Awareness Week” on American campuses has been met with a variety of responses. [..]
The term Islamofascism was first used in 1990 in Britain’s Independent newspaper by Scottish writer Malise Ruthven, who was writing about the way in which traditional Arab dictatorships used religious appeals in order to stay in power. I didn’t know about this when I employed the term “fascism with an Islamic face” to describe the attack on civil society on Sept. 11, 2001, and to ridicule those who presented the attack as some kind of liberation theology in action. “Fascism with an Islamic face” is meant to summon a dual echo of both Alexander Dubcek and Susan Sontag (if I do say so myself), and in any case, it can’t be used for everyday polemical purposes, so the question remains:
Does Bin Ladenism or Salafism or whatever we agree to call it have anything in common with fascism? Christopher Hitchens, Slate
“Make Hirsi Ali honorary French citizen”
A group of French intellectuals are demanding that Ayaan Hirsi Ali be given honorary French citizenship and that France provide the former politician with the protection that the Netherlands no longer wants to provide now that she lives in the US.
In a petition in the newspaper Libération the intellectuals express annoyance at the “unacceptable cowardice of a European government.” The petition is signed by among others philosophers Bernard-Henri Lévy, Alain Finkielkraut and André Glucksmann. Expatica
Nødvendig undersøgelse
Et højtplaceret medlem af den egyptiske terrororganisation Gamaa al-Islamiya, Abu Talal al-Qassimi, der havde været indblandet i mordet på præsident Anwar Sadat i 1981, fik i 1993 politisk asyl i Danmark. Her brugte han sin tid på at ophidse og rekruttere muslimer til hellig krig sammen med al-Qaedas senere nummer 2, Ayman al-Zawahiri, der sandelig også havde slået sig ned i København. Under en tale i Milano i 1994 understregede Abu Talal, at det er enhver muslims pligt at terrorisere Allahs fjender, så han har været guld værd for integrationen i Danmark. Under et ophold i Kroatien i september 1995 blev Abu Talal imidlertid kidnappet af CIA og sendt til Egypten, hvor han formentlig blev slået ihjel.
Politiken, fjernsynet og Lars Norman Jørgensen fra Amnesty International er stærkt opbragte og vil nu have undersøgt, om dansk PET havde noget med Abu Talals forsvinden at gøre. Det synes Groft sagt er en rigtig god idé. Så kan vi nemlig få at vide, hvem der skal have medaljen for at have skaffet os af med ham. Samtidig vil vi gerne have undersøgt, hvilke danske myndigheder der dengang i 1990erne gav ophold til folk som Abu Talal og al-Zawahiri. Ikke så meget for at få dem straffet for deres landsskadelige virksomhed, men tænk hvis nogle af disse personer stadig har noget med den danske asylpolitik at gøre.Lars Hedegaard , Groft Sagt, Berlingske
og The Resilience of the Commoners (fotos © Snaphanen)
In view of the importance justifiably attributed to the growing presence of Islam in Denmark – of which the 2005 Mohamed cartoon crisis is but one example – surprisingly little is known about the country’s Muslim population sociologically, although considerably more information has been produced in the wake of the crisis.
Characteristically, newspapers, private researchers and research institutions and private newsletters have produced the knowledge we do have. The official Statistics Denmark offers little reliable information on Muslims as a group. The politically correct rationale appears to be the claim that Muslims are no different from anybody else and that it would be discriminatory to treat a second-generation Somali any differently from a Dane whose ancestors have lived in the country since the time of the Vikings.
Of course, it has been hard to conceal the fact that “immigrants” or “new Danes” are vastly overrepresented among in the prison population, or that a disturbing number of convicted rapists and other men of violence bear Muslim names. Or that Muslims appear to receive vastly more than their fair share of social expenditures. In early 2006, a government-appointed Welfare Commission manned by our best university experts concluded that Denmark’s immigration policies cost somewhere between 30 and 50 billion Danish kroner a year – an enormous sum for a country of 5.4 million people.
The government is currently considering ways to increase immigrants’ participation in the job market. And no doubt the situation is serious. It is estimated that the number of “new Danes” will triple over the next fifteen years, and, if their socioeconomic behaviour is not brought into line with that of the “old Danes”, the welfare state is likely to crumble under the pressure of having to finance a vast third-world population it was never intended to support.

Fortsæt med at læse “Lars Hedegaard: The Growth of Islam in Denmark and the Future of Secularism”