Como, Italy…Boatloads of illegal immigrants from sub-Saharan Africa and Arab North Africa land in Italy’s southern provinces, and then proceed northwards to the wealthier regions Lazio (Rome), Tuscany (Florence), Veneto (Venice), Piedmont (Turin) and Lombardy (Milan and Como).
These illegal immigrants can be seen in all the tourist spots throughout Italy and even in smaller towns such as Como, near the Swiss border. Their presence, while annoying to tourists and natives, is becoming increasingly menacing with their involvement in a new wave of crimes previously unseen in Italy. The annoyance lies in the audacity with which these Third World infiltrators push their wares in people’s faces, often in a provocative way. The police look on passively, no doubt instructed not to interfere…….
FrontPageMagazine.com | 11/16/2007
Knivman på väg till Vilks debatt stoppad av polis
efter svensk medietradition får vi ikke yderligere at vide. “Polisen är mycket förtegen”, hvad de plejer at være i “følsomme sager” og dem er der unægtelig en hel del af. Men det er ramme alvor, hvor morsom Vilks end er:
Kvällens debatt med den kontroversielle mordhotade konstnären Lars Vilks som en av talarna fick en dramatisk inledning. En man beväpnad med två knivar stoppades i polisens säkerhetskontroll. Debatten blev kraftigt försenad. UNT.SE (artiklen forsvundet fra link, i stedet findes denne:Nervöst när Vilks kom till Uppsala )
Flyktingar uppger sig vara irakier för att få asyl
Det smyger sig in personer av helt andra nationaliteter i flyktingvågen från Irak. Migrationsverket misstänker att många asylsökande irakier egentligen är palestinier eller jordanier.
Den vanskelige erkendelse
Europeiske eliter, politikere og medier vet at noe er galt. Tegnene blir mer og mer tydelige og feil partier vinner frem ved valg i flere land. Noen steder har allerede feil parti vunnet – punktum. Brått og uforståelig ser tolerante europeere regelrett ut til å være i ferd med å bli intolerante og fremmedfiendtlige. Og så helt uten grunn? Men få eller ingen har lyst til å snakke om det, med mindre man som en direkte følge kan vedta enda en anti-diskrimineringslov da. [..]
Det hele handler om innvandringspolitikk, manglende integrering og påfølgende kriminalitet. Danskene gikk til valg i 2001 utelukkende for å få stanset en politikk de mente var katastrofal for Danmark. Det lyktes de med, selv om det fremdeles eksisterer til dels store problemer som en følge av den ukritiske innvandringspolitikken sosialdemokratene førte på 90-tallet. En innvandringspolitikk flertallet i Danmark ganske enkelt ikke vil gjeninnføre. Og så lenge det sosialdemokratiske alternativet ikke kan eller vil garantere at de vil fortsette å følge dagens politikk kan superpolitikeren Helle Thorning-Scmidt rope velferd til hun praktisk talt blir blå. Hun kommer neppe til å bli hørt da selv europeiske mennesker – hvor usannsynlig det enn kan fortone seg for politiske overbydere – faktisk bryr seg om andre verdier enn lommeboken.
Mega-mosque planned for 10,000 worshippers
MONEY is being collected for a new £20 million mosque to be built in Redhill.
Kasper Støvring: Den politiske syge
I halvfjerdserne sagde man: Alt er politisk. Ja, i medierne og på universiteterne, men for resten af befolkningen var det ren tågesnak. Det være pærelet at være upolitiseret, bare man undgik universiteterne og DR – en uskyldig tid sammenlignet med den vi går i møde. Fremtiden – you aint seen nothing yet. Jo mere politik, desto sygere et samfund, det ved enhver der har rejst i Mellemøsten, hvor alt er politik og alt er social sygdom, nu til og med med eksploderende, radikaliserede befolkninger. Dem danske vælgere har indtaget via FN og SR regeringen.
Valgkampe indebærer altid en vis fare for at blive smittet med den virus, der kan kaldes den politiske syge. Hvad er symptomerne? Det er først og fremmest trangen til at se på tilværelsen med ideologisk forblændede øjne, at diagnosticere en masse sociale sygdomme, som politikerne så skal helbrede – for nu at blive i den kliniske metaforik. Politikere er jo praktikere, der ser problemer over alt og dernæst faldbyder deres egen medicin som et probat løsningsmiddel: Ellers ville de jo overflødiggøre sig selv.
Patienter, der er smittet af den politiske syge, er især politikere som socialdemokraten Mette Frederiksen, der gerne vil overøse os alle med sin frelse. Hos hende er venteværelset fyldt til randen med ofre, hun skal redde, og samfundet ser hun som én lang sygdomsjournal af uretfærdigheder, hun vil gøre en ende på.
Så disse politikere er altså både ramt af den politiske syge, og samtidig fremtræder samfundet for dem som sygt. De er både læger og patienter. Min pointe er imidlertid, at den politiske trang til at gribe ind i samfundet ofte gør mere skade end gavn. For politikerne forstørrer små problemer, og i deres iver efter at løse dem skaber de – utilsigtet og uforudset – endnu større problemer. De ødelægger det, der i forvejen fungerer i samfundet, med den konsekvens, at endnu mindre fungerer, som det skal. Lad mig prøve at uddybe……………………..
foto © Kim Møller & Snaphanen







