

Kollegiet Regensen og Bosse fra Skåne, altid i Danmark til valg og Dronningens fødselsdag. fotos © Snaphanen
I Sverige er der ingen udlændinge
»De är “utlänningar”, som invandrare heter i Danmark«, som DN skriver i sin reportage fra Kalundborg. Det sproglige humbug stikker dybt i svenske journalister. Ingen kalder tingene, det de er. Eufemismerne har fået substral og man må formode at formålet med at korrumpere sproget, er at at underminere tanken. Klicheerne står i kø, når Danmark skal baskes: “missnöjespartier som fiskar i främlingsfientlighetens och rasismens grumliga vatten.” Man skulle næsten ikke tro, at nogen længere nænnede at udtrykke sig så fladtrådt. Til læseren sender sætningen én besked: skriveren gider ikke længere tænke selv. De har fået Alzheimer og fedt på hjernen. En selvtænkt tanke viser sig gerne i et frisk sprog. Svenske journalister er trætte af livet, de er trætte af at skrive og tænke, det er ikke formålet med deres virksomhed. De er borgerdyr, hvis højeste ambition er ikke at støde an. En vaks, endnu levende svensker burde skrive “Politik og det svenske sprog” som en opdateret pendant til Orwell´s uforlignelige “Politics and the English Language“. Jeg er stødt på nogle der kunne gøre det. Der er antagelig én af to måder at genoplive svensk journalistik på: at tage narresutten, den alt for rigelige statsstøtte fra dem (momsfritagelse + direkte støtte, 500 mio.) Og igen at gøre det til et almindeligt betalt lavstatusjob, der tiltrækker nogle gadedrenge i stedet for artige, overuddanede mønsterelever.
Svenske journalister er et samfundsproblem. Danske i nogen, men dog langt mindre grad. (Overflødigt at tilføje, Sverige har købt myten om den danske blokpolitik ubeset, det blir ´ den ikke rigtigere af.) Se også Robsten: Mer politiserad rapportering om det danska valet
‘Behave yourself, but don’t put up with anything.’
New York Times portrætterer Karen Jespersen
Denmark’s Unabashed Lightning Rod on Immigration
Naser Khader: Moderate Muslim or Trojan Horse?
Sverige, til skræk og advarsel
Svenske socialdemokrater vil stramme og advarer Thorning. I det hele taget har Malmø længe appeleret forgæves til Stockholm om nåde: “Malmö vid smärtgränsen” , men det er årevis for sent at agere nu. I 2001 forlod 3600 familer byen om året – “Malmöbor flyttar bort från invandrarna“. Jeg kender ikke det aktuelle tal.
Asylsøgeres ret til at bosætte sig uden for asylcentrene i Sverige giver så massive sociale problemer, at socialdemokraterne i Sverige nu vil have ændret den svenske asylpolitik. Det er den ordning, som Socialdemokraterne – bakket op af Ny Alliance og De Radikale – ønsker indført i Danmark.
Malmøs socialdemokratiske borgmester, Ilmar Reepalu, har kæmpet for lovændringen længe.
»Danmark skal tænke sig godt om, inden der indføres fri ret til asylsøgerne. Hvis asylsøgerne selv får lov til at bestemme, klumper de sig sammen i de områder, hvor deres landsmænd og slægtninge bor.Vi ser, at der bor op til 10 mennesker i en lejlighed, og det går først og fremmest ud over børnene, der ikke får ro til hvile og lektielæsning,« siger han.
Human rights is merely a sweetner for rapists, murderers and violent criminals
Gabrielle Browne was a happy, successful computer manager and mother of two until the day in 2003 when she went running in her local park in South London, was punched in the face and indecently assaulted by Mohammed Kendeh, a 16-year-old from Sierra Leone.Gabrielle, now 42, believes it was only the strength she’d gained from training for the London Marathon which enabled her to save herself from rape.
Fortsæt med at læse “Holdbare studenter og en danofil skåning”





